Læsetid: 4 min.

Mindernes Boulevard

Første spadestik og Pusherfars kunder
5. juli 2008

I skrivende stund, en fugtiglun sommerdag i juni, er der kongeligt besøg her i byen. Kongeskibet Dannebrog ligger ved Nykøbing F.'s havn. Mindre end 200 meter fra min bopæl besøger kronprinsesse Mary - måske netop i dette øjeblik - 'Kulturmejeriet' nede på Søvej. I den anledning har der været en del panik i dagene forud. Man har sat parkering-forbudt-skilte op, fjernet hundelorte og al den slags, der kunne give hendes tasmanske højhed et forkert, dvs. et sandfærdigt, indtryk af byen. Egentlig burde jeg jo, tænker jeg indbildsk, spørge hende, om hun ikke har lyst til at klippe snoren over, når det første spadestik skal tages. Men som det altid er tilfældet, når man skal have gjort noget, der betyder noget for én, ender det selvfølgelig med, at man må gøre arbejdet selv. Så klip, klip, mine damer og herrer. Jeg erklærer hermed Mindernes Boulevard for åben.

En glad familiefar

Det første spadestik, altså der hvor vi vælger at lægge snittet, som en kirurg ville sige, tager vi et stykke ude i vandet ved Vestlollands kyst ud mod Smålandsfarvandet, som her på dette sted hedder Kastager Rev - lidt nord for Nøjsomheds Odde, for de lokalkendte. Området ud mod Kastager Rev hedder Utter-slev Mader, i daglig tale Maderne, og her boede vi i 17 år, fra 1983 til 2000. Når vi ikke tager det første stik inde på land, som ville være det mest naturlige, er det fordi det er forbudt ved lov. Folk på Vestlolland er lige så vilde med selvbyg som folk i resten af landet, derfor har man besluttet, at de ikke må hente sand fra selve stranden - som man med en vis ret kunne frygte ville blive kørt væk på små trailere - men gerne et stykke ude i vandet. Det er sin sag at grave med en spade med bare tæer i havvand, men det går, selvfølgelig går det. Da vi er færdige, smider vi spaden op på land. Den vil senere tilgå Nationalmuseet med ekstrapost fra land til land.

Vi svupper op på stranden i de bare sommertæer, og det første syn - det første minde på Boulevarden - der møder os, er en oprindeligt rødmalet, men nu gennemrusthærget Fiat 127 på løsthængende prøveplader. Begge sidedøre går op, af sig selv ser det ud til, og ud ikke stiger, men ruller, triller og tumler to langhårede og ubarberede mænd i 30'erne. De gør et par halvhjertede forsøg, men det lykkes ingen af dem at komme op at stå. Derfor ruller og triller de, kravler, væk fra bilen og sætter sig ved siden af hinanden på en lille forhøjning på det flade dige. Man kender ingen af dem, men man kan godt regne ud hvad slags de er, og også hvad de skal her på stranden. De skal vente. De er så udpræget to af Pusherfars kunder. Pusherfar, en glad familiefar med 'øreringe i patvorterne', som en lokal, dialekttalende pige engang udtrykte det, boede sammen med sin elskede familie på vejen ned mod stranden. Hans varesortiment bestod af hash plus diverse. De fleste af hans kunder kom kørende - fra Nakskov eller fra landdistrikterne rundt omkring - i ramponerede biler, men med udtrykkelig besked på at køre videre, ned mod stranden, hvis der holdt en 'officielt udseende' bil uden for Pusherfars hus. Det gjorde der jævnt tit, politiet såvel som de sociale myndigheder, de dumme svin, havde et godt øje til Pusherfar og hans lykkelige familie - køn kone og to opvakte drenge - som man tit så gå lykkelige familieture, klyngevis, i Madernes smukke landskab, især ved aftenstide. Men intet paradis uden slanger, trods alt, og Pusherfars paradis blev grimt hærget af de sociale myndigheder og deres officielt udseende køretøjer. Samt af politiet, der også er nogle røvhuller. De kunne finde på at sende Pusherfar på tvungen ferie, langt væk fra familiehyggen, men det var nu ikke så tit igen.

Typer fra Underdanmark

De to 30-årige hårgubber vidste godt, hvem jeg var. Jeg havde af en eller anden grund ry for at være god nok, også blandt hel- og halvkriminelle. Er den kørt? spurgte de mig? De mente selvfølgelig den officielt udseende bil. Hvis man strakte sig, kunne man se Pusherfars hus i det fjerne, men de kunne ikke strække sig, sådan som deres tilstand nu var, de kunne ikke engang rejse sig fra deres liden tue. Nej, den holder der endnu, sagde jeg. Jeg var pissesur. Vi var vant til lidt af hvert på Maderne, men når man står for netop at skulle betræde Mindernes Boulevard for første gang, er det ærlig talt irriterende, at det første man skal tage stilling til, er en skide Fiat 127 og dens menneskelige vragdele. Her lægger man ud i flot stil og forestiller sig, at kronprinsesse Mary assisterer ved indvielsen, og så melder sådan et par typer fra Underdanmark sig. Det er akkurat som de hundelorte, man ikke vil have at Mary skal se. Hvorfor har man ikke aktiveret de to idioter, tænker man, bare for en dag - så en anden én kan have sine minder i fred.

Man træffer en rask beslutning. Man griber spaden igen, går ud i vandet og giver sig til at pøse store spadefulde smålandsfarvand i hovedet på dem. I første omgang gør det ikke noget indtryk på dem, de misser bare lidt med øjnene og glor dumt. Men så bliver de trods alt nødt til at ryste det væmmeligt våde havvand af hårpragten. Har vi måske gjort dig noget? spørger de. Selvfølgelig har de ikke det, de har aldrig gjort en skid, nemlig. I det hele taget.

De tumler hen til deres bil. De kører. Jeg strækker mig og kan se at der er fri bane hos Pusherfar.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu