Læsetid: 9 min.

Hvad er en rigtig mand?

Mandighed. Kvinderne svarer. En rigtig mand tager ikke barsel - og han gør i hvert fald ikke, hvad kvinderne dikterer, har det lydt fra mænd i artikelserien om maskulinitet. Vrøvl, mener kvinderne. Det er vanvittigt sexet, når manden laver mad og tager ungerne
Mandighed. Kvinderne svarer. En rigtig mand tager ikke barsel - og han gør i hvert fald ikke, hvad kvinderne dikterer, har det lydt fra mænd i artikelserien om maskulinitet. Vrøvl, mener kvinderne. Det er vanvittigt sexet, når manden laver mad og tager ungerne
11. juli 2008

"Sikke dog et tåbeligt spørgsmål." Forfatter Jette Hansen holder en pause. Hun tøver med at svare og vægrer sig ved at definere, hvad en rigtig mand er. Information er ellers på jagt efter den maskuline mand, og gennem de seneste par uger har både politikeren Søren Pind, erhvervsmanden Asger Aamund og forfatteren Knud Romer givet deres bud på manden anno 2008. Nu er det kvindernes tur.

"Egentlig har jeg lyst til at protestere mod spørgsmålet. Med mindre folk ikke rigtigt er voksne og ikke har udviklet som individer, så er mænd jo mænd Jeg har det altså ikke sådan, at hvis en mand er lille og spinkel, så er han ikke en rigtig mand."

På samme måde stopper skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis op, da hun bliver spurgt - inden hun svarer, at "det er en mand, der tager ansvar og andel. Og en som fatter hvad ligestilling er".

Helt sådan vil Søren Pind ikke lige definere en rigtig mand. At være mand er nemlig "at forsvare sig og sørge for, at det kan hænge sammen. Ikke med vasketøj og pasning og alt det der, men sørge for, at der er et eksistensgrundlag". Knud Romer karakteriserede den danske mand anno 2008 som "en halvskaldet, forsigtig, blød type med kloge briller, som lever sit liv i resigneret eufori over at være normal og have bevilliget overtræk og slippe af sted med at surfe porno uden at konen opdager det". En mand under pres, som også Asger Aamund kaldte ham inden han konkluderede, at den yngre generation mellem 25 og 45 år er blevet "noget mere håndsky, skudrede og lidt retningsforvirrede" inden han uddyber, at det selvfølgelig skyldes, at kvinderne har ændret adfærd og er blevet nogle "rigtige hajer".

Manderollen har det nemlig ikke så godt, hvis man skal tro de tre mænd og parterapeut Tomas Friis, der indleder artikelserien med, at manden har mistet sit domæne og i forsøget på at gøre den dominerende kvinde tilfreds, taber begge parter. Manden tør ikke længere være mand, lyder konklusionen.

En konklusion, der har udløst heftig debat både på Informations hjemmeside og i spalterne: "Den åbenhed, som kunne ligge i en undersøgelse af det maskulines erfaringsrum, bliver således gjort til et opgør med kvinder: Iflg. Friis bør mænd træde i karakter og vise, hvem der bestemmer. På den måde er vi tilbage til den gamle snak om, at maskulinitet er uadskilligt sammenknyttet med magt og dominans," skriver eksempelvis Marianne Kirk fra Vanløse. Kathrine Jensen fra Brønshøj mener derimod, at debatten om kønsroller bliver bombet tilbage til Stenalderen.

"Vi er ikke fra Mars og Venus, men sat på den samme planet, og den enes ligestilling eller mangel på samme påvirker og påvirkes af den anden. Derfor må vi holde op med at tale os op i hvert vores hjørne med stigmatiserende billeder af hvordan 'mænd' og 'kvinder' er, og hvordan de ikke er. Det er begrænsende for os alle."

Manden i krise

Men er den danske mand i krise? Er magtforholdet ved at rykke sig til fordel for kvinderne? Da Anne-Grethe Bjarup Riis skal svare, udbryder hun: "Ja, hvis man kan blive forvirret over sin rolle ved at dele et ansvar, så ved jeg da virkelig ikke ... Jeg synes ikke, at manden er krise, manden holder da krampagtigt fast i den magtposition, han altid har haft. Men det burde da ikke vælte en mand af pinden og ødelægge hans maskulinitet, at man deles om børnene og ansvaret derhjemme," siger hun og understreger, at det handler om retfærdighed. Det handler om at køre en karriere og en familie.

"Og det må man deles om. Jamen, jeg bliver da sindssyg. Problemet er, at det bliver til en kvindeting, fordi kvinden må piske manden til at tage ansvar. Men det er det ikke, det er ting, der skal til for at få en familie til at fungere. Man kan lige så vel tale om det som en mandeting. Kvinder og mænd har lige meget brug for deres karrierer, og det er de yngre mænd heldigvis ved at forstå," siger hun.

Søren Pinds partikollega i Venstre, ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby, synes netop, at det kan være meget maskulint, når en mand går på barselsorlov.

"Jeg synes jo ikke, at der er en modsætning i at være maskulin og at man knytter sig til sine børn og får et nært forhold til dem. Eller at man ikke er chokeret, når der skal skiftes en ble. Tværtimod. Jeg ser fremtidens kønsroller som værende moderne ligeværdige, hvor man deles om de praktiske opgaver uden at det går ud over forskelligheden ved at være kvinde og mand. Der er forskelle, men det betyder ikke, at der skal være et urgammelt forhold til arbejdsfordelingen," siger hun og understreger på korrekt Venstre-maner, at det med hvordan barselsorloven fordeles kan familierne selv klare - uden kvoter eller tvungen orlov til hverken den ene eller den anden.

"De, der har kompetencer til det ene eller andet, gør det, i stedet for at man skal være underlagt et gammeldags system om at mænd skal være beskidte elektrikere og kvinder skal tage alle omsorgsfag," siger Ellen Trane Nørby, som ikke helt kan se, at magtforholdet mellem kvinder og mænd har rykket sig. Kvinderne laver stadig langt størstedelen af det arbejde, der ligger indenfor hjemmets fire vægge. Og mændene tjener stadig i snit 17 procent mere.

"Mændene er blevet bedre, men altså, de skal da være velkomne til at begynde at gøre mere rent. Jeg synes nok at det er en lidt underlig definition af magt, hvis det er magt at få lov til at vaske tøjet og bestemme, hvad der skal spises til aftensmad. Det at være mand handler altså om noget andet end om de huslige pligter, man påtager sig," siger hun og påpeger, at man godt kan være maskulin som mand uden at vi skal tilbage til ursamfundet. Lige som hun mener, at man kan være feminin som kvinde uden at man behøver at tage alt slæbet derhjemme.

Mandens revolution

Men der er en manderevolution på vej, mener Søren Pind. Én, der går ud på, at mændene skal til at reflektere over deres køn og sige fra over for kvinderne. Det har de ikke gjort de seneste 30 år, og det der med at tage hånd om børnene i længere tid ad gangen, det kan han for eksempel ikke.

"Jeg skal kunne være mig selv, trække mig ind i mig selv og have ro. Og være ude i verden," siger han og påpeger, at det svære for manden bliver at sige til kvinderne, at der er nogle ting, de er bedre til. Men der er et problem med den manderevolution, mener Jette Hansen.

"Grunden til at han mener, at der er en manderevolution på vej er, at han har set ind i sig selv og set, at han skal kunne være sig selv. Han skal have ro, og han skal kunne være ude i verden. Det, siger han, skal mænd indse og stille krav om, og det mener han er den nye manderevolution. Men det er jo ikke nogen revolution, det er jo bare den traditionelle kønsrolle. Det er det rene bagstræb at forsøge at konservere det, vi allerede har som en tradition i forhold til familielivet," siger Jette Hansen, der mener, at hvis der er en manderevolution på vej, så handler den om, at mænd gradvist kommer mere ind i yngelplejen og engagerer sig i deres børn - at tiden langsomt bliver moden til at mænd kan tage barselsorlov på lige fod med kvinderne. Det er på vej i den rigtige retning, men som Magtudredningen viste, så har mændene stadig 80 procent af magten i samfundet, påpeger, Jette Hansen.

I øvrigt er det ikke noget specifikt mandligt i at blive frustreret i de år, hvor børnene er helt små, kunne Jette Hansen konstatere, da hun skrev 'Det bløde punkt', hvor hun brugte selvbiografiske tekster skrevet af kvinder. Stort set alle udtrykte de frustration over det krævende barn og splittelsen mellem arbejds- og familieliv.

"Men Søren Pind tror, at det har at gøre med, at han er mand. Søren Pind relativerer ikke sin position, og han behøver ikke at tænke på at ofre sig i forhold til sine børn. Han viser, at han ikke behøver at tænke over om hans behov skal komme i forreste række, han behøver bare at gå ud fra, at det er de. Og det kan han gøre ud fra sin selvbevidsthed om at være mand. Han demonstrerer, at han er det magtfulde køn," siger Jette Hansen og understreger, at der ikke er sket meget med magtbalancen mellem kønnene. Mænd er ikke i krise, de ejer stadig verden, og de administrer den. De er direktører og sidder i bestyrelserne, tjener flere penge end kvinderne, og overlader stadig hovedansvaret for hjemmefronten til kvinderne. "Hvis mandligheden er i krise, skyldes det højest, at det måske er blevet sværere for mænd at fortælle sig selv, at de er kvinderne entydigt overlegne."

Jeg, en kvinde

Men kan det ikke have at gøre med, at mænd oftere stræber efter magten end kvinder? Og at kvinderne nyder at være på barsel, mens mændene, der går derhjemme "krøller sammen og bliver til mindre mennesker", som Søren Pind mente?

"Søren Pind kalder Ritt Bjerregaard en mand, og det er klart, at når kvinder er ambitiøse og stræber efter magt og man så har den slags svar, nemlig at de er dybt, dybt forkerte - det ligger der i at sige, at de er mænd - så bliver det en langt mere ambivalent sag for kvinder at stræbe efter magt. Desuden kan mændene sagtens stræbe efter magt uden at det går ud over hjemmefronten," siger Jette Hansen.

Men tænder kvinder overhovedet på bløde mænd? Ifølge parterapeut Tomas Friis dominerer kvinden parforholdet, mens manden gør sit for at leve op til hendes krav. Og efter have gjort sig umage for at imødekommekvindens krav, forlader hun ham. Det nytter ikke noget at være for blød, for kvinden vil have en rigtig mand.

"Skal man tænde på, at han ikke hjælper til? Tværtimod, så synes jeg det er super, super sexet at se min mand lave god mad og tage ungerne. Jeg tænder fuldstændig af på det andet," spørger Anne-Grethe Bjarup Riis.

At kvinder ikke vil have bløde mænd - hvad det så end betyder - er nok en af de største og mest forkerte myter, mener også Jette Hansen. Bløde mænd forstået på den måde, at han er engageret i hjemmefronten og i børnene: "Mænd, der er interesserede i kommunikation og dialog, og har et forhold til deres følelsesliv. Det er den største myte, at den slags mænd er karklude. De er overhovedet ikke karklude, tværtimod er de nogle af de klogeste, mest ressourcestærke og mest interessante mænd."

Alligevel har Asger Aamund måttet konstatere, at magt tænder kvinder - vel at mærke, hvis det er manden der har den. "Det er et afrodisisk middel, det er jeg ikke i tvivl om," lyder det fra erhvervsmanden. Fordi det giver status, identitet og prestige, og fordi der er masser af kvinder, der abonnerer på de traditionelle kønsroller, lyder Jette Hansens forklaring. Men det er netop de traditionelle kønsroller, som mange protesterer mod i debatten om maskulinitet på Informations hjemmeside. Preben Hammer Jensen fra Skælskør vil for eksempel ikke reduceres til køn: "Jeg vil gerne have lov til at være mig selv, og i den forbindelse vil jeg skide på, hvad der af en eller anden grund betragtes som standardmaskulinitet."

Eller som Tom W. Petersen skriver: "Når jeg læser artiklerne om maskulinitet, bliver jeg mere og mere klar over, at jeg er kvinde."

Serie

Seneste artikler

  • 'Jeg gider ikke tale om sko og tasker'

    4. juli 2008
    Tre ugers barselsorlov må være nok for en fornuftig mand, mener Asger Aamund. Han opfordrer yngre mænd til at være tro mod sig selv og sætte grænser for kvinderne
  • Kønsdebatten tilbage til stenalderen

    3. juli 2008
    Information bragte mandag 30. juni et interview med venstrepolitikeren Søren Pind, som kunne få enhver, som har beskæftiget sig blot lidt med kønsmæssig ligestilling, op af stolen
  • 'Mr. Denmark er kastreret og håndtam'

    2. juli 2008
    Den danske gennemsnitsmand er en blid og forsigtig type, som lever i eufori over at være normal, mener forfatter og reklamemand Knud Romer. Han har været på barselsorlov i to år og gider i øvrigt ikke snakke om køn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer