Læsetid: 1 min.

Sex, løgn og video (1989)

Moderne Tider
1. august 2008

Som den yngste nogensinde vandt 26-årige Steven Soderbergh Guldpalmen i Cannes for sin debutfilm, ægteskabsdramaet Sex, løgn og video.

Renskurede, rynkefri og normalt røvkedelige Andie MacDowell er perfekt castet som Ann, et frigidt og bakteriefobisk nervebundt, hvis amoralske advokatægtemand (en sjældent mere slibrig Peter Gallagher) ligger i med Anns anderledes varmblodige søster (dyrisk sexede Laura San Giacomo). James Spader spiller den gådefulde Graham, Anns mands tidligere skolekammerat, som ynder at videofilme kvinder, mens de taler om de allermest intime aspekter af deres liv. S

oderberghs manuskript er nok en ung mands arrige udfald mod skinhellige borgerdyr, men det er samtidig fyldt med kløgt og empati. Alle fire leverer fremragende præstationer, men med sin subtile replikbehandling får Spader landet Graham-figuren et særligt fascinerende sted mellem afmålt observatør og strandet stakkel. JVK

Sex, Lies and Videotape. Instruktion og manuskript: Steven Soderbergh. Region 2. Kan fås som dansk DVD-udgivelse fra MGM/UA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her