Læsetid: 4 min.

De dér børn og det dér ansvar

Når Barack Obama taler, gør han op med det neo-liberale 'jeg' og erstatter det med et 'vi'. Vores nationale test i folkeskolen hviler også på et jeg og ikke et vi, hvilket skaber gode og dårlige elever, ikke gode fællesskaber
Skævt fokus. Prøver skal ikke designes som straf eller belønning for lærere og studerende, de skal bruges som et redskab til at hjælpe vores børn, skriver Estrid Sørensen, der glæder sig over, at USA-s præsidentkandidat Barack Obama ikke vil snakke om -disse børn- og -deres problemer-, men om -vores børn-, som vi alle har ansvar for.

Skævt fokus. Prøver skal ikke designes som straf eller belønning for lærere og studerende, de skal bruges som et redskab til at hjælpe vores børn, skriver Estrid Sørensen, der glæder sig over, at USA-s præsidentkandidat Barack Obama ikke vil snakke om -disse børn- og -deres problemer-, men om -vores børn-, som vi alle har ansvar for.

Christian Als

1. august 2008

Jeg var en af de 200.000, der hørte Barack Obamas tale i Berlin i sidste uge. Og som jeg stod dér, gik det op for mig, at det, der er så fantastisk og forfriskende ved Obama, er, at han ikke er neo-liberal. Formuleringer som "I'm asking you to believe. Not just in my ability to bring about real change in Washington. I'm asking you to believe in yours", understreger det kommunitaristiske element i den amerikanske kultur: forestillingen og værdsætningen af fællesskabet. Obama sætter altid 'vi' i centrum for sine taler og programmer: "Yes, we can." Det lille ord 'vi' gennemsyrer hans politik, og det er det, der er hemmeligheden bag hans politik. Han gør op med det neo-liberale 'jeg' og erstatter det med 'vi'.

Sådan kan man stå der og blive fascineret af en dygtig taler. Hjemme ved computeren sætter jeg mig for at undersøge, hvor dybt dette 'vi' stikker. Jeg ser på, hvordan Obamas skolepolitik ser ud. Og tænk: der er det igen, vi'et.

Han indleder en tale med at kritisere 'disse børn'-syndromet, som en lærer havde gjort ham opmærksom på. Det er tendensen til at bortforklare uddannelsessystemets mangler og fejl med formuleringer som "disse børn kan ikke lære", "disse børn gider ikke at lære", "disse børn er bare umulige".

Og så kommer vi'et: Det er ikke 'disse børn', det er vores børn, påpeger Obama. Han peger på de mange problemer i det amerikanske uddannelsessystem og konkluderer: "Den slags USA er moralsk uacceptabelt for vores børn. Det er økonomisk uholdbart for vores fremtid. Og det er ikke det, vi er som nation.".

Det svære 'vi'

Jeg kan huske, da jeg var studenterpolitisk aktiv i 90'erne, og jeg blev rasende på mine med-aktivister, når de sagde 'de' om vores med-studerende. Jeg var gloende optaget af vigtigheden af som politisk aktiv at tale om vores behov og om vores interesser. Det er utrolig så svært, det er. Det er utrolig så hurtigt, man kommer til at se de mennesker, man arbejder for, som 'dem' og selv kommer til at placere sig et helt andet sted. Om det er i politik, i familien eller i skolen. Det er utroligt, så sjældent 'vi' etableres.

Obama fokuserer ikke på, hvad 'disse børn' kan. Han sætter, hvad vi kan, i centrum, og det moralske ansvar ligger dermed heller ikke hos 'disse børn', men hos ham selv, og især hos os.

George Bush indførte i 2001 det omfattende uddannelsesprogram No Child Left Behind, der ligesom de seneste danske uddannelsesrevisioner har sat klart fokus på individuelle tests af elever, lærere og skoler. Der er blevet lagt vægt på, at undervisningen i højere grad orienteres mod, at eleverne skal bestå prøverne. Der lægges vægt på den individuelle præstation og udmåling af denne i forhold til andres præstationer. Der lægges vægt på 'jeg', ikke - slet ikke - på 'vi'.

Obama peger på, at No Child Left Behind dermed har gjort mere for at stigmatisere amerikanske elever og lærere, end det har understøttet talentet og bestræbelserne på at gøre noget ved skolens problemer. I stedet understreger Obama, at målet med prøver i uddannelsessystemet skal være ligesom den medicinske undersøgelse, nemlig at diagnosticere elevens behov, sådan at vi kan møde dem. Vi! Prøver skal ikke designes som straf eller belønning for lærere og studerende, de skal bruges som et redskab til at hjælpe vores børn.

Endnu er Obama kun på talens plan, og han har kun formuleret meget lidt om, hvordan det konkret skal lykkes at omsætte hans forestillinger, at etablere et 'vi'.

Test på forkert grundlag

Mange af Obamas formuleringer kan man også høre i neo-liberale munde, hvis man ikke er opmærksom på den lille, men afgørende forskel. En af de gentagende nævnte mål med den danske nationale test ligger ikke så langt fra, hvad vi har hørt Obama fordre.

De nationale test beskrives som et pædagogisk redskab til lærerne, der kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen, hvorved undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Den væsentlige forskel er, at der fokuseres på det enkelte barn og ikke på 'vi'. Det understreges, at testresultaterne kun meddeles den enkelte elev og hans/hendes forældre. Dette er selvfølgelig en korrekt etisk omgang med testresultater, men det hviler - sammen med resten af testen - på et forkert grundlag. Det hviler på et 'jeg', og det er fordi, det hviler på 'jeg', at det er vigtigt at holde resultatet privat og hemmeligt. Fordi resultatet behandles som en undsigelse om den enkelte og hans eller hendes helt individuelle evner og behov. Det opfattes ikke som en undsigelse om vores undervisning, vores skolesystem, vores behov. Tværtimod er det perfekt designet til at sige noget om 'disse børn' og til at udvide og cementere 'disse børn'-syndromet.

Kunne vi erstatte det neo-liberale 'jeg' med det mere kommunitaristiske 'vi', kan vi begynde at overveje, hvordan man kan indføre evalueringsmetoder, der ikke skaber vindere og tabere, gode og dårlige, men som skaber gode fællesskaber. Hvor det ikke handler så meget om, hvad jeg kan, hvad Anne og Luis kan, men om hvad vi kan.

Var der nogen, der sagde gruppe-eksamener?

Estrid Sørensen er ph.d. i psykologi og ansat på Humboldt Universitet i Berlin, hvor hun forsker i regulering af nye medier mhp. børnebeskyttelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu