Læsetid: 5 min.

'Desværre - vi er allerede oppe på 23 procent af din slags'

Skolestart. Andelen af etniske minoritetselever i distriktsskolerne får skylden for de ressourcestærke forældres indskrivning af deres børn i privat- og friskoler. Men problemet er ikke de tosprogede, der er i skolen, men de danske børn, der ikke er der
Fravær. Problemet er ikke de tosprogede børn, der er i skolen; men derimod de danske børn, som ikke er der.

Fravær. Problemet er ikke de tosprogede børn, der er i skolen; men derimod de danske børn, som ikke er der.

Kissen Møller Hansen

8. august 2008

"Folkeskole deler børn i 'sort-hvide' klasser," lød overskriften denne sommer i én af landets gratisaviser, der var kommet i besiddelse af et tre år gammelt referat fra en københavnsk folkeskole. Fotoet til illustration af den tilhørende artikel viste et skilt med ordlyden For use by white persons sammen med en forklarende undertekst om 'apartheid-styrets metoder i Sydafrika' - for nu at være helt sikker på at læseren havde fattet artiklens dramatiske og - i egen selvforståelse - sandhedssøgende budskab. Adskillige andre nyhedsmedier fulgte trop: 'Frygt for flere 'rene' klasser', 'Folkeskole deler elever efter etnicitet' og 'Minister advarer mod 'sort-hvide' klasser' var bare nogle af de overskrifter, som fulgte i kølvandet på den oprindelige artikel, og som flittigt citerede herfra. Ifølge gratisavisen - og de medløbere som ukritisk kopierede historien - havde en københavnsk folkeskole, nemlig Ålholmskolen i Valby, med en stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk, indført Apartheidlignende tilstande og delt skolens elever på baggrund af deres etnicitet. Således giver artiklen det indtryk, at skolen har inddelt eleverne i klasser, hvor der enten kun går etnisk danske børn eller etniske minoritetsbørn.

De danske børn, som ikke er der

Og den slags er 'farligt', 'diskriminerende' og 'skadeligt for integrationen' mener undervisningsministeren og flere eksperter, henholdsvis formanden for skolelederne (Anders Balle) og formanden for integrationsrådet i Københavns Kommune (Gorm Sauer Jensen). Andre, som f.eks. en blogger på avisen.dk, der underskriver sig 'Holger' skriver: "Det er helt ok. Danske børn skal ikke have nedsat indlæringsevnen, fordi de mere langsomme udenlandske elever ikke kan følge med eller laver ballade i timen." Hvad man end måtte mene om skolens løsning er fronterne i debatten trukket skarpt op, og sagens ingredienser rammer lige i hjertekulen af politisk højspændte emner som integrations- og skolepolitikken. Men historien viser sig at være forkert.

Ifølge Jyllandsposten og den pågældende skole selv, har Ålholm skole imidlertid ikke etableret klasser med udelukkende etniske majoritetselever og andre med etniske minoritetselever. Skolen har - gennem de sidste tre år - kørt et forsøg med to (2!) kommende 3. klasser, der som børnehaveklasser blev opdelt i én klasse med udelukkende tosprogede elever (og ekstra ressourcer) og én klasse med 50 procent dansksprogede og 50 procent tosprogede elever. Ifølge skoleinspektøren, Michael Olesen, var man inspireret af lignende forsøg på andre københavnske folkeskoler, som ligeledes havde en stor andel af etniske minoritetselever, dels for at undgå at de etnisk danske børn skiftede skole og dels for at kunne udnytte skolens ressourcer til modersmålsundervisning optimalt. Ålholm Skole havde på daværende tidspunkt en stor arabisk gruppe, og eftersom arabisklæreren var ansat til 12 timer om ugen kunne han samle 12 timer i én klasse mod at have seks timer i hver. Hvad mere er - forsøget viste sig at være en succes, hvad angår målsætningen om en multikulturel og multietnisk skole. I dag er den kommende 3. klasse den eneste klasse på skolen, som er opdelt efter etnicitet, og skolen har flere etnisk danske børn end etniske minoritetsbørn, nemlig 60 procent mod tidligere 20 procent.

Ifølge Michael Olesen er problemet ikke de tosprogede børn, der er i skolen, men de danske børn, der ikke er der. I København er en fjerdedel af de skolesøgende børn indskrevet i de frie grundskoler (i daglig tale kaldet friskoler eller privatskoler), en tendens der også ses i de øvrige større byer Århus, Odense og Ålborg.

Blandede børn leger bedst

Udover de religiøse skoler (muslimske såvel som kristne) og 'protestskolerne' i landsbyerne i provinsen er det i de større byer særligt de velstillede forældre med solide uddannelser, der vælger den lokale folkeskole fra. Hvad enten dette skyldes engagement i børnenes skolegang, tilvalg af en særlig pædagogik, snobberi, racisme eller bare almindelig småborgerlighed, kan det synes som noget af et paradoks al den stund, at flere undersøgelser peger på, at blandede etniske klasser giver de mest harmoniske børn. Således påvises i en nylig undersøgelse fra et af Storbritaniens førende forskningscentre, Economic and Social Research Council, at børn i skoler med omkring en femtedel etniske minoriteter er de mest harmoniske. Yderligere peger andre undersøgelser - blandt andet en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra maj 2007- på, at læsefærdigheder for etnisk danske elever ikke påvirkes negativt i skoler, hvor andelen af etniske minoritetselever udgør mindre end halvdelen af skolens elever. At de etniske minoritetselevers læsefærdigheder falder i niveau, hvis andelen overstiger mere end en tiendedel er en anden problematik, som ikke videre skal berøres her.

Men spørgsmålet er, om ikke der er noget ganske andet på spil, når den lokale skole vælges fra - og det gør den også - trods magnetskoler, københavnermodel etc. Distriktsskolernes høje klassekvotient, ressourcemangel, hyppig lærerudskiftning og det, nogen kalder 'elevklientel', er bare nogle af årsagerne til, at nogle vælger folkeskolen fra trods indlysende fordele som kort skolevej, mangfoldighed og nærhed til kammerater. Og alle forældre vælger som bekendt det, som de mener er bedst for deres børn. Spørgsmålet er så, hvad det er? Det kan godt være, at privatskolerne udgør reservater, der måske kan skabe et frugtbart læringsmiljø for de engageredes/ snobbedes/racistiske/småbogerliges børn. Men spørgsmålet er, om ikke privatskolebørnene om nogle år vil kaste det i nakken på os og klandre os for at være usolidariske og for at skabe et samfund, hvor de mindre privilegerede i stigende grad er blevet marginaliserede, og hvor samfundets sammenhængskraft er flækket på langs og på tværs. Ligeledes er det spørgsmålet, om ikke nogle etniske minoritetsbørn om føje år i stigende grad vil blive usolidariske med et samfund, som konstant vurderer dem, alt efter hvor mange procent af dem, det er forsvarligt at have på en given location, før det 'går ud over' de etnisk danske børn.

Hvorvidt forældre indskriver deres yngel i privatskole eller ej er en privatsag, men man stikker sig selv blår i øjnene hvis ikke man er bevidst om, at det har konsekvenser både på kort og på langt sigt for skabelse af fremtidens samfund. Et samfund, også privatskolernes børn skal agere i. Måske ender vi alle med at hylde skoleledere, der som på Ålholm skole tør tage uortodokse metoder i brug ud fra målsætningen om en skole og et samfund med plads til alle danskere, nye som gamle.

Sharmila Holmstrøm, ph.d.-stipendiat, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er der ikke noget nyt i, der har alle dage været 2 parallelle
uddannelses-systemer, et for "eliten" og et for "the proles" og det
er ikke det samme man lærer ! Der står sgu ikke nogen lærer på
Gasværksvejs Skole og fortæller poderne at de går her fordi de er eliten
og skal opdrages til at lede samfundet (og de nævnte "proles"), men det
gør der på f.ex Herlufsholm ..

Sharmila Holmstrøm er adopteret fra Indien, kan man google sig til. Den dovenskab, som Esben Nybæk synes at betragte som en dyd, er vist lige ved at tage overhånd i ren nonchalant behandling af diskussionsemnerne.

Nej, det er ikke i orden, at fattige danskere skal have en lavere levestandard, men det bliver ikke bedre, før de vælger en anden regering. Det er jo dén, der har stået for de stramninger, folk med rette beklager sig over.

Heinrich R. Jørgensen

Esben Nybæk:
"DF er racist idioter er ikke meget anderledes end at sige at man godt kan lide Fritz Hansen møbler."

Interessant tese. Mener du at mange DF vælgere foretrækker disse møbler, fordi de qua deres kollektive og selektive hukommelsestab forbinder disse med Fritz Clausen? ;-)

Anne-Louise Bosmans

Det skræmmer mig virkelig, at man i Danmark så ofte som en selvfølge ser muslimer som et problem, og at man på forhånd diskvalificerer dem. Jeg anser på ingen måde Danmark som værende multikulturelt, fordi for mig må et multikulturelt samfund være et samfund, hvor de forskellige kulturer har samme rettigheder og lige meget lov til at eksistere. Mange taler om indvandrere og i særdeleshed om muslimer, men meget få har noget med dem at gøre.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Muslimer er suverænt den befolkningsgruppe, hvor flest lever af overførselsindkomster.

Det er svuerænt den befolkningsgruppe, som er mest kriminel: Kriminalitet/voldtægt:
Ofrene:
Voltægtsofrene er i 80 procent af tilfældene en ung pige af dansk
oprindelse. Samtlige kriminalstatistikker slår fast, at unge mænd af fremmed herkomst er voldsomt overrepræsenteret i gruppen af gerningsmænd.
Kilde: Rigspolitiet, Justitsministeriet, Københavns Politi, Center for
Voldtægtsofre.

Det er den eneste befolkningsruppe, som med jævne mellemrum truer folk, der er kritiske overfor islamistisk barbari med at dræbe dem.

Det er den befolkningsgruppe, hvor færrest går ind for demokrati og menneskerettigheder.

Det antidemokratiske, islamistiske parti Hizb-ut-Tahrir er det eneste part, der har en talsmand, der er sigtet for at have opfordret til mord på danske politikere og som er dømt efter racismeparagraffen for at opfordre til mord på jøder.

Bruce Bawer mener, at den form for benægtelse af realiteterne, som du er repræsentant for, vil undergrave sikkerheden og demokratiet i Europa: Læs artiklen Aftenlandets undergang her: http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060511/BOGER/60...

Men de fleste muslimer, i hvert fald dem jeg møder i hverdagen er da konstruktive og sympatiske mennesker; men det er der et meget stort mindretal, der ikke er. Hvis kritik af de usympatiske islamister bliver opfattet som kritik af ALLE muslimer, er det umuligt at kritisere overgreb begået af denne befolkningsgruppe og det er at svigte dem groft.

Hverken integrationskonsulenter, skoleledere eller ph.d.-stipendiater skal overhovedet ikke overbevise mig om, hvor min datter skal gå i skole.

Vi/jeg har forlængst besluttet, at vores datter ikke skal modtage undervisning blandt tosprogede elever og skal derfor også på privatskole.

Det er politikerne selv, der har skabt denne vanvittige problemstilling med masseindvandring fra tredie-lande. Jeg har ikke videre lyst til, at mine datter bliver udsat for nedsættende bemærkninger blandt de tosprogede fordi hun er hvid og blond.

jens peter hansen

Privatskoler, hvad enten de hedder lilleskoler, friskoler eller noget andet er forældres ønske om at deres børn skal gå i en anden skole end den offentlige skole, i grundskolen den kommunale skole.
Der kan være mange grunde til at folk vælger den private. På landet ofte en tradition med rødder i den koldske friskoletanke eller i vore dage fordi den lokale skole lukker. I de større byer og København for at sætte sine børn i en ordentlig skole med ordentlige børn, som det kendes fra Matador, eller i lilleskolernes åndsfællesskab med socialistisk solidaritet og få indvandrere. Herudover er der de religiøse, Steiner skolerne og de etniske skoler.
I Gentofte og Søllerød er der forbavsende få der går i privatskoler, når man betænker at det er her de velhavende bor. Forklaringen er måske at alle de andre børn fra gode og artige hjem jo også går på den kommunale skole.

På broerne i København og især på Nørrebro fravælger over halvdelen af forældrene den offentlige skole. Her er der vist ingen tvivl om at disse ikke ønsker at sætte deres elever ind i klasser domineret af børn af anden etnisk oprindelse. I hele Københavns Kommune er nu over 30% af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk. Den engelske undersøgelse fra Kent, som siger at den bedste balance opnås ved 20%,ville altså med spredning af eleverne slet ikke kunne lade sig gøre, med mindre man sendte børn ud af kommunen.
Den skole jeg selv underviser på har fuldstændig skiftet karakter de sidste godt 15 år. Fra en indvandrerelevprocent på under 10 til 70 i 1. klasse. Den omkringliggende parcelhusbebyggelse med mange progressive( sådan sagde man vist engang) forældre sender ikke længere deres børn på vores skole.
Jeg bebrejder dem ikke noget, men solidaritet med indvandrerne viser de ikke. Alle smarte, gratis udsagn og udfald mod andre om at være racister og det der er værre er hule og hykleriske. Vi står over for det man kunne kalde en funktionel racisme. Man siger et, men handler modsat.
Den tidligere borgmester for skolerne i København er formentlig det mest kendte eksempel. Det er imidlertid urovækkende, når fx Sharmila Holmstrøm skriver, at folk selv må om,hvor de sætter deres yngel og gud hjælpe mig er bekymret for privatskoleelevernes mangel på taknemmelig-hed for at have levet i en beskyttet skoleosteklokke. Nej det bekymrende er da, at de mennesker der til stadighed taler og skriver om integration, forståelse, tolerance og udsyn, når det kommer til stykket ikke kunne drømme om at gøre indsats for at realisere de pæne ord og tanker. Men de fører sig frem ligesom den tidligere skoleborgmester gjorde og slår på tromme for den integrationsfremmende folkeskole, de selv har svigtet.

Lars Olsen som jo har skrevet om sine erfaringer med at have børn i en indvandrerdomineret skole taler netop om hykleri og usolidaritet, men meningsmagerne synes ikke, man sådan kan gøre personlige valg til et diskussionsemne.

Den Classenske Legatskole som er omtalt flere gange er en kommune-skole i København, uden fast grunddistrikt og har derfor børn fra flere forskellige områder i København. Og ganske få indvandrerelever. Overalt er det sådan nu i Kommunen, at etnisk danske forældre sender deres børn hen, hvor de ved der er flest etnisk danske børn. En skole med mange "danske " børn er i sig selv blevet en god skole.

Det er i denne virkelighed forældre og politikere skal navigere i. De gode meninger kan ikke bruges til ret meget, når de gode handlinger ikke følger efter.

For god ordens skyld vil jeg gerne understrege at jeg har og har haft særdeles velfungerende elever med indvandrerbaggrund, elever der har været forbilleder for kammerater og vist stor personligt mod og vilje. Synd de ikke fik de rigtige meningers børn som klassekammerater.

Anne-Louise Bosmans

Jeg mener ikke, jeg har skrevet, at man ikke skal kunne kritisere muslimer eller antidemokratiske bevægelser i et demokrati. Jeg foretrækker bare at lytte til folk som Jens Peter Hansen, der har med tingene at gøre og kan udtale sig sagligt end at lytte til enten folk, der fordømmer hele befolkningsgrupper eller andre der siger et fordi det er klædeligt og gør noget andet. Jeg har end ikke påstået, at Danmark skal være et multikulturelt samfund, jeg synes bare, det er forkert, at kalde det det, når det ikke er det. For mig har multikulturalismen i nogens munde mest lyt som noget der skulle kunne adsprede og inspirere den kreative klasse - noget med spændende input, men ret meget uden konsekvenser.

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen:
"Tak til Jens Peter Hansen for en indlæg, der overgår artiklen [...]"

Helt enig. Og en tak herfra.

Inger Sundsvald

Endelig et indlæg (fra Jens Peter Hansen) som geneorbrer den nuancerede debat, og ikke en kedsomhedsfremmende okkupation.

P. Lauritzen og Heinrich R

"Tak til Jens Peter Hansen for en indlæg, der overgår artiklen [...]"

Jens Peter Hansen, har i den grad skrevet indlægget yderst diplomatisk, det forekommer mig en anelse holdningsløst.

Det kunne være interessant, hvis Jens Peter Hansen havde børn og i hvilke skole han selv ville placerere sine børn?

Heinrich R. Jørgensen

Janus H:
"Det kunne være interessant, hvis Jens Peter Hansen havde børn og i hvilke skole han selv ville placerere sine børn?"

Hvis nogen er interesseret, kan jeg oplyse, at mine børn (etniske danskere) ikke går i den lokale folkeskole (der er 100% etnisk dansk), men på en fri grundskole (gns. 70% etniske danskere i klasserne, hvoraf typisk 10% har boet udenfor Danmark).

Bare for at bidrage til forvirringen ;-)

jens peter hansen

Jeg har ikke børn og jeg er 63, men hvis jeg havde ville jeg sende dem til den lokale folkeskole, hvis jeg syntes den var ok. Hvis jeg syntes det var en dårlig skole, kunne jeg som andre sende dem i en anden folkeskole uden for distriktet. Havde jeg haft børn ville de formentlig være over 30 år nu og ikke haft megen berøring med den problematik, der nu er de københavnske skoler.
Jeg skriver jo netop at jeg ikke bebrejder nogen at de sender deres børn til skoler hvor der er færre indvandrerbørn, men at jeg er træt af man beskylder andre der ser problemerne for racister og andet godt.

Jeg har ikke nogen patentløsning på problemerne, men kan sige at når antallet af elever med anden etnisk baggrund nærmer sig de 40% forsvinder de danske elever og en kædereaktion er sat i gang.

Tilbage er ofte danske børn fra familier med store vanskeligheder og også indvandrerbørn med få familiære resurser, fordi de resursestærke indvandrerfamilier også søger væk. Tilbage bliver en skole, hvis nedtur er svær at stoppe.

Hvis mange resursestærke etnisk danske familier satser på lokalskolen og på den måde kommer til at virke som rollemodeller kan meget vindes. Ålholm som omtales er jo et godt eksempel, men det kræver jo at man sætter sit barn i pant. Ikke nemt, men som Lars Olsen skriver. Hvis man på forhånd fravælger den lokale skole, så er løbet kørt.

jens peter hansen

Jeg har ikke børn og jeg er 63, men hvis jeg havde ville jeg sende dem til den lokale folkeskole, hvis jeg syntes den var ok. Hvis jeg syntes det var en dårlig skole, kunne jeg som andre sende dem i en anden folkeskole uden for distriktet. Havde jeg haft børn ville de formentlig være over 30 år nu og ikke haft megen berøring med den problematik, der nu er de københavnske skoler.
Jeg skriver jo netop at jeg ikke bebrejder nogen at de sender deres børn til skoler hvor der er færre indvandrerbørn, men at jeg er træt af man beskylder andre der ser problemerne for racister og andet godt.

Jeg har ikke nogen patentløsning på problemerne, men kan sige at når antallet af elever med anden etnisk baggrund nærmer sig de 40% forsvinder de danske elever og en kædereaktion er sat i gang.

Tilbage er ofte danske børn fra familier med store vanskeligheder og også indvandrerbørn med få familiære resurser, fordi de resursestærke indvandrerfamilier også søger væk. Tilbage bliver en skole, hvis nedtur er svær at stoppe.

Hvis mange resursestærke etnisk danske familier satser på lokalskolen og på den måde kommer til at virke som rollemodeller kan meget vindes. Ålholm som omtales er jo et godt eksempel, men det kræver jo at man sætter sit barn i pant. Ikke nemt, men som Lars Olsen skriver. Hvis man på forhånd fravælger den lokale skole, så er løbet kørt.

jens peter hansen

Jeg har ikke børn og jeg er 63, men hvis jeg havde ville jeg sende dem til den lokale folkeskole, hvis jeg syntes den var ok. Hvis jeg syntes det var en dårlig skole, kunne jeg som andre sende dem i en anden folkeskole uden for distriktet. Havde jeg haft børn ville de formentlig være over 30 år nu og ikke haft megen berøring med den problematik, der nu er de københavnske skoler.
Jeg skriver jo netop at jeg ikke bebrejder nogen at de sender deres børn til skoler hvor der er færre indvandrerbørn, men at jeg er træt af man beskylder andre der ser problemerne for racister og andet godt.

Jeg har ikke nogen patentløsning på problemerne, men kan sige at når antallet af elever med anden etnisk baggrund nærmer sig de 40% forsvinder de danske elever og en kædereaktion er sat i gang.

Tilbage er ofte danske børn fra familier med store vanskeligheder og også indvandrerbørn med få familiære resurser, fordi de resursestærke indvandrerfamilier også søger væk. Tilbage bliver en skole, hvis nedtur er svær at stoppe.

Hvis mange resursestærke etnisk danske familier satser på lokalskolen og på den måde kommer til at virke som rollemodeller kan meget vindes. Ålholm som omtales er jo et godt eksempel, men det kræver jo at man sætter sit barn i pant. Ikke nemt, men som Lars Olsen skriver. Hvis man på forhånd fravælger den lokale skole, så er løbet kørt.

jens peter hansen

Jeg har ikke børn og jeg er 63, men hvis jeg havde ville jeg sende dem til den lokale folkeskole, hvis jeg syntes den var ok. Hvis jeg syntes det var en dårlig skole, kunne jeg som andre sende dem i en anden folkeskole uden for distriktet. Havde jeg haft børn ville de formentlig være over 30 år nu og ikke haft megen berøring med den problematik, der nu er de københavnske skoler.
Jeg skriver jo netop at jeg ikke bebrejder nogen at de sender deres børn til skoler hvor der er færre indvandrerbørn, men at jeg er træt af man beskylder andre der ser problemerne for racister og andet godt.

Jeg har ikke nogen patentløsning på problemerne, men kan sige at når antallet af elever med anden etnisk baggrund nærmer sig de 40% forsvinder de danske elever og en kædereaktion er sat i gang.

Tilbage er ofte danske børn fra familier med store vanskeligheder og også indvandrerbørn med få familiære resurser, fordi de resursestærke indvandrerfamilier også søger væk. Tilbage bliver en skole, hvis nedtur er svær at stoppe.

Hvis mange resursestærke etnisk danske familier satser på lokalskolen og på den måde kommer til at virke som rollemodeller kan meget vindes. Ålholm som omtales er jo et godt eksempel, men det kræver jo at man sætter sit barn i pant. Ikke nemt, men som Lars Olsen skriver. Hvis man på forhånd fravælger den lokale skole, så er løbet kørt.

Problemet er ikke, Esben Nybæk, at folk ikke gider - men at de tværtimod gider alt for meget at blande sig i folks helt private livsform.

Esben Nybæk, er jeg stærk tilhænger af en skole, hvor man lærer noget faktisk, fremfor en skole, hvor man 'lærer at lære'. Det er, efter min bedste overbevisning, hovedårsagen til vort nuværende problem med alt for mange, der forlader skolen med for ringe færdigheder, at man simpelthen ikke vurderer færdighederne, der kan læres i skolen, højt nok.

Ja, det er som om nogle ikke vil fatte at (etnisk) danske børns forlængede skiferier langt udover f.eks. vinterferien er et kæmpe problem - for nogle skoler. Alle italesætter problemet omkring etniske børn (to-sprogede børn) som ikke er tilstede når skoleåret begynder; ingen taler om (forkælede) danske børn, som rent faktisk er væk i både maj måned og i september måned, når de burde være i skole. De er nemlig med deres forældre på rejse - måske til netop Tyrkiet eller Grækenland. Eller endnu bedre til Frankrig og Italien.

Lige snart mennesker af tyrkisk oprindelse bosiddende i Danmark tager til Tyrkiet himler folk jo op om at det er forkert mv. --- de kan ikke selv indse at netop de her børn får en værdifuld ballast og et kendsjab til den tyrkiske kultur der (måske) en gang kan være afgørende når dansk erhvervsliv skal sælge varer i Tyrkiet.

Må jeg ikke henvise til en engelsk undersøgelse, som blev refereret af de danske medier for et par uger siden. Her kunne man forstå at integration mv. flere gled nemmere når de etniske børn var blandet op med engelske børn. Det er sådan set bare det samme som denne undersøgelse viser.

Mht. undervisningsministre og privatskoler husker vi således også en vis Haarder hvis egne børn også har gået i privatskole. Uanset hvad jeg evt. selv måtte mene om folkeskolen ville mine børn (hvis jeg havde nogen) også skulle gå i privatskole, nemlig i en Steinerskole; det handler mere om pædagogik end om hvad folk lærer.

Må jeg ikke som en lærer der rent faktisk ved hvordan folk lærer igen igen beklage mig over, at folk åbenbart ikke vil fatte, at det er vigtigt at 'lære at lære', dvs. at vide, hvordan man skal forholde sig kritisk og konstruktivt til de informationer, der omgiver os hele tiden. Indlæring af færdigheder, f.eks. memoring af hvor Nakskov ligger (medmindre der er en grund til dette) er noget der hører industri-samfundet til - ganske enkelt fordi industri-samfundet havde brug for vel-disciplinerede folk der kunne stå ved en maskine hele dagen og gentade en yderst specialiseret bevægelse mange gange.

Sådan ser virkeligheden altså slet slet ikke ud i dagens Danmark. Selv folk der arbejder på et bryggeri eller på en kiksefabrik (f.eks. Kjeldsens Kiksefabrik) skal i dag kunne varetage forskellige funktioner i produktionen. Det kræver fleksibel og omstillingsparat arbejdskraft; og her er det vigtigt at lære at lære, da man i dag hele tiden skal være indstillet på at lære noget nyt - også som ansat i produktionen.

Inger Sundsvald

Esben Nybæk

Hvem gider? Jeg gider! Men jeg gider ikke at delagtiggøre andre i min gøren og laden.

Det er det samme hver gang: - Du burde selv gøre en indsats før du kan tillade dig at påpege noget.

Danske kvinder skal kæmpe for muslimske kvinders frigørelse i mellemøstlige lande før de kan tillade sig at råbe op. Og danskere skal, generelt, være mentor for en muslim, før de kan tillade sig at påpege urimeligheder.

Hvad gør I selv, alle jer som fordømmer os, som vil noget helt andet?

Vrøvl, Karsten Aaen, der er intet veldisciplineret ved at besidde viden, den er den direkte adgang til frisættelse af folk, der får mulighed for at tænke i adskililgt flere kategorier, når de har indsigt i tingene. Og denne indsigt starter med indlæring.
Den forståelse af det at 'lære at lære' kan jeg godt købe, men den kommer af sig selv igennem den praksis at tilegne sig stof og at lære at forholde sig til det. Det er, hvad danskundervisningen f.eks. i rigtig mange år er gået ud på: at læse ikke blot på linjerne, men mellem linjerne.

-øh-

Gad vide, hvorfor mon vi igen skal høre på at tyrkiske mødre sikker er på bistands eller kontanthjælp. Mange tyrkiske mødre er faktisk ude på arbejds-markedet.

Jeg påpegede blot at der nok ikke var nogen der ville protestere hvis en dansker (oprindelig) tog til Tyrkiet eller Grækenland eller hvis en amerikaner tog sit barn med til på en to-måneders ferie til USA.

Alle synes at protestere over at tyrkere mv. tager deres børn med på sommerferie til f.eks. Libanon eller Tyrkiet.

Det mest almindelige er at skrive det man ikke ved noget om:

Kriminalinspektør Lars Nikolaj Jensen i Den Kriminalpræventive Afdeling ved Københavns Politi meddeler, at unge indvandrere og efterkommere står for 75 pct. af alle trusler om vold og terrorisering pr. sms i København.

Han mener at de unges forældre er fuldstændig lige glade med betingede domme.

Når disse fremmede unge højest udgør 30 pct. (28 pct. i 2004 i følge Kbh’s Komm.) af alle unge i de årgange, er overkriminaliteten her mindst (75/25)*(70/30) = 7 gange mere kriminelle end danskerne som gruppe betragtet.

Du kan også sige, at af to tilfældige grupper, én med etniske danskere og én med fremmede, er risikoen i den sidstnævnte gruppe for at de pågældende kriminelle gerninger sker alt andet lige 7 gange større end i den førstnævnte gruppe.

“At ca. 40 pct. af alle dømte i voldtægtssager er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, at ca. 50 pct. af dømte kriminelle i hovedstadsområdet har anden etnisk baggrund end dansk, at ca. 80 pct. af alle voldsdomme givet til unge under 18 år er givet til unge anden- og tredjegenerationsindvandrere (i 2004: 82 pct.), at samme gruppe besætter 70 af i alt 100 pladser på landets lukkede, sikrede institutioner for unge kriminelle, at arresterne, fængslerne (inklusive de nybyggede) og krisecentrene er fyldte til bristepunktet med personer fra nævnte gruppe, kunne tyde på at noget ikke stemmer…”

TV2 nyheder 06.09.01: Første gang politiet har opgjort etnisk statistik om voldtægt viser, at 68% af sigtede eller mistænkte voldtægtsmænd i København er indvandrere. [Det skal supplerende oplyses, at andelen af domfældede blandt sigtede danskere er mindre end andelen af domfældede blandt sigtede fremmede - det har Rigspolitiets årsopgørelser vist gang på gang.]

Den 15. januar 2005 kunne vi læse i Morgenavisen Jyllands-Posten:
“Socialarbejdere advarer om risiko for voldsom vækst i kriminalitet begået af unge med anden etnisk baggrund, når denne befolkningsgruppe i løbet af de næste fem år vokser med 20 pct.”

20 pct. på 5 år svarer til en vækst i den potentielt kriminelle ungdomsgruppe på 3,71 pct. pr. år. Så fra midten, måske begyndelsen af 1990-erne til år 2000 må det have gået over al forventning med de fremmedes børnefødsler blandt anden- og tredjegenerationsindvandrere - selvom vi både i 2004 og nu igen skal høre, at de tværtimod tilpasser sig det danske fertilitetsniveau.

Løgnen afvises af den simpleste logik: For at blive ældre skal de være født.

Volden er steget med 57 pct. på to år i københavnske skoler

90 pct. af de tvangsfjernede er fremmede i København

Hvorfor kom de første, der skulle hjem igen - men aldrig kom det?

5 gange flere manddrab og forsøg på manddrab over 20 årsperioden 1985 til 2005, selvom den etnisk danske befolkning i samme periode gik tilbage med henved 300.000.

I samme periode er antallet af fremmede indvandrere derimod steget med en faktor 10. 1967-2005, d.v.s. på 38 år er antallet af manddrab og forsøg på manddrab pr. år steget med 644% eller 6,4 gange

Velfærdskommissionen tegnede billedet tydeligt til offentligheden den 1. december 2005 i Børsen:
http://borsen.dk/nyhed/81323/

Året efter den 25. november kom Rockwoolfonden til det samme resultat, efter Velfærdskommis-sionen endog sammen Dansk Arbejdsgiverforening den 12. november havde talt om “en katastrofe” på TV-Nyhederne. De to førstnævnte er regeringens tænketanke. Men de talte tilsyneladende for døve øre, når vi lytter til politikerne.

Det er som om politikerne er kørt helt af sporet: Gruppen indvandrere fra ikke-vestlige lande modtager som helhed dobbelt så meget i kontantudbetalinger og service regnet i penge, som samme gruppe som helhed indbetaler i skatter og afgifter i vort skattefinansierede velfærdssystem.

Vi kan også sige, at i gennemsnit belaster ikke-vestlige indvandrere den offentlige sektor, der må hente sin købekraft fra virksomhederne og hos de øvrige skatteydere, dobbelt så meget i sammenligning med, hvad de bidrager til samme i gennemsnit.

Eller udtrykt på en tredje måde: Indvandrerne fra ikke-vestlige lande er 3,3 gange så dyre i forhold til den offentlige sektor i sammenligning med danskerne i følge Børsens referat af Velfærdkommissionen rapport fra samme år 1. december 2005. Vi har kontrolleret rapporten.

Sonia