Læsetid: 3 min.

Europatummel

Vi står derfor over for et afgørende tidehverv med EF-Domstolens dom over udlændingepolitikken: Hvis regeringen ikke kan fastholde den stramme udlændingepolitik, så mister VK regeringsmagten. Så enkelt er det
Moderne Tider
9. august 2008

Befolkningerne i Irland, Frankrig og Holland har utvetydigt sagt nej til Lissabontraktaten. Signalerne fra dem har været entydige: De vil ikke afgive mere magt til Bruxelles.

Vi kan som EU-tilhængere derfor ikke længere bortforklare de folkelige tendenser. Afstemningerne taler deres tydelige sprog.

Som inkarneret europæer og medlem af Europabevægelsen har folkeafstemningerne i Holland, Frankrig og Irland derfor både været smertefulde og en øjenåbner. Jeg har måttet erkende, at vi næppe vil få folkelig opbakning til traktaten i de kommende årtier. Eliten er eftertrykkeligt sat på plads. At vi ikke har set skriften på væggen tidligere, indikerer vel, at vi har manglet evnen til at tage temperaturen på det folkelige Europa - eller er det kynisme?

Ja, det afslører - i hvert fald - hvor problematisk det har været, at eliten og politikerne siden 1957 har designet EU-udviklingen uden reel folkelig opbakning.

De blev ikke som os

Vi har taget det for givet, at befolkningen over tid ville indse, at de ville tænke som os. Projektet var i vores bevidsthed indlysende rigtigt. Vi må derfor nu nytænke det.

Vi undgår derfor ikke flere folkeafstemninger i EU. Jeg noterer ikke dette, fordi jeg af princip er tilhænger af folkeafstemninger. Det er jeg ikke. Derimod, fordi afstanden mellem den europæiske elite og den europæiske befolkning er så divergerende, at hvis EU fortsætter i samme elitære spor, vil det ødelægge EU-projektets fremtid.

Ja, faktisk kan man være bange for, at vi nedbryder tiltroen til demokratiet, hvis vi fortsætter med at overhøre den europæiske befolknings stemme.

Europabevægelsen må derfor insistere på, at befolkningerne skal inddrages langt mere i beslutningsprocesserne end tidligere. Vi må bl.a. gøre gældende, at vi ikke kan have tillid til en EU-forfatning, som ikke har været til folkeafstemning i samtlige medlemslande.

Hvis vi desuden ikke fremover utvetydigt accepterer folkeafstemningernes resultater, men blot prøver at bortforklare vore nederlag med, at irerne, hollænderne og franskmændene var manipulerbare og uvidende, så er EU projektet som et folke-ligt projekt reelt en umulighed. Så vil vi tabe den folkelige kamp om EU, hvilket vi i øvrigt er ved at gøre i Danmark i disse uger.

VKO's værste krise

Det sammenstød, der er mellem den danske udlændingepolitik og EU's retsregler afslører nemlig en folkelig foragt for folkestyret og demokratiet i EU, som må vække bekymring blandt alle ansvarlige partier i Danmark og Europa, uanset om man er for eller imod den stramme udlændingepolitik.

Den aktuelle situation vil i øvrigt styrke de kræfter i Venstre, som ønsker en stærk alliance med DF, men miseren vil også forhindre, at en afstemning om EU-forbeholdene vil blive aktuel. Afstemningen om forbeholdene ligger derfor (nu) mindst 10-15 år ude i fremtiden. Vi står derfor over for et afgørende tidehverv med EF-Domstolens udmeldinger om udlændingepolitikken. Hvis regeringen ikke kan fastholde den stramme udlændingepolitik, så mister VK regeringsmagten. Så enkelt er det.

Regeringen er derfor tvunget til at politisere i kampen mod EF-Domstolen, hvis VK skal bevare regeringsmagten. Regeringen er således aktuelt ude i den værste krise siden VKO-koalitionens etablering i november 2001.

I takt med vælgerne

Se og Hør's redaktør Henrik Qvortrup har gjort gældende, at DF nu er i en parlamentarisk ønskeposition.

Sådan tror jeg ikke, at DF's top oplever det. DF er nemlig det mindst populistiske parti i Folketinget. Årsagen til DF's succes er betinget af den snævre ideologiske sammenhæng mellem toppen i partiet og vælgerne.

Næppe noget andet parti er så adækvat i overensstemmelse med dets vælgere som DF. Der er derfor hverken brug for spin eller populistiske tiltag i DF. Derfor virker Pia Kjærsgaard netop så autentisk, som det er tilfældet. Hun behøver ikke at forholde sig taktisk til politik på det substantielle niveau. Derfor kan jeg godt blive lidt forskrækket personligt af både Det Radikale Venstres og Dansk Folkepartis analyser og deres medlemstyper, fordi de er så rene i deres udmeldinger, analyser og selvforståelser omkring udlændingepolitikken.

refleks@informaion.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her