Læsetid: 4 min.

De fleste ville have godt af lidt integration

Integration er især den enkeltes ansvar og en psykologisk proces, der kan læres, mener overlæge i psykiatri Lars Hansen, der har skrevet en bog med gode råd til danskere i udlandet og udlændinge i Danmark, men også til alle dem, der bliver hjemme
Moderne Tider
8. august 2008

Da Lars Hansen som teenager var flyttet fra Slagelse til København, var der to seje fyre i tennisklubben, der nægtede at hilse på ham.

"Jeg tænkte, at de nok synes, jeg var lidt af en bondeknold," fortæller overlæge i psykiatri Lars Hansen:

"Indtil det gik op for mig, at de begge havde problemer med at se, hvornår bolden var ude. Så det var altså ikke, fordi de ikke kunne lide mig, men de var begge så nærsynede, at de ikke kunne se, hvem jeg var på lang afstand."

Anekdoten er for Lars Hansen et eksempel på, hvordan vi nogle gange fokuserer på det forkerte. Og sådan er det også med integration.

Vi hører om ghettoer, kvindeundertrykkelse og kriminalitet, men den gode og vellykkede integration er en sjælden gæst i de danske medier, mener Lars Hansen, der endnu ikke er helt integreret i Sydengland, hvor han arbejder som overlæge i psykiatri.

Livet som udenlandsdansker igennem 15 år har gjort ham opmærksom på, at integration i høj grad handler om psykologi. Lars Hansens bog Destination Integration handler dog ikke om, hvordan sagsbehandlere og sproglærere skal gebærde sig i forhold til den fremmede, men er en lang række råd til den enkelte om, hvordan han eller hun skal forholde sig over for alle de mærkelige mennesker, traditioner og omgangsformer i det nye land.

"God integration handler i høj grad om en lang række psykologiske faktorer. Det handler om at kende hele den række af redskaber, man kan bruge som immigrant, for i bund og grund er det jo ens eget ansvar, om man får det godt i landet eller ej," mener Lars Hansen.

Ressourcerig

Samfundet skal behandle immigranten fair og lige i forhold til sine egne borgere, tilbyde sprogundervisning og ordentlige forhold, men det vigtigste og sværeste skridt er op til den enkelte, nemlig, den menneskelige kontakt.

"Når vi bliver konfronteret med en masse anderledeshed, så går vi jo ofte i forsvarsstilling og lukker os inde, men med relativt simple metoder kan vi faktisk alle sammen lære os nogle vaner, som gør, at vi kan åbne op overfor den nye verden," mener Lars Hansen.

I Destination Integration beskriver han blandt andet, hvordan man skal tage de bedste ting fra den nye kultur og blande med sin egen. At blive en kopi af en dansker eller en englænder er ikke vejen til vellykket integration, mener han.

"Assimilation er nyttesløst. En kultur bliver jo kun beriget, hvis den tilføres noget nyt, og det sjove er, at én plus én kultur ofte er mere end to kulturer. Man kan derfor blive et meget rigere menneske og et meget rigere land, hvis man formår at se fordelen i at lære nye kulturer at kende og dermed også få en anderledes tilgang til sin egen," mener Lars Hansen.

En enorm ressource

Alt for ofte bliver indvandrere forbundet med problemer, selvom immigration i realiteten er en enorm ressource.

"Mange af de mennesker, der har kræfterne til at immigrere, er de mest ressourcestærke og dem med det største overskud af energi, derfor er det også et enormt tab, hvis ikke vi får integreret de her mennesker godt nok," mener Lars Hansen, der dog undrer sig over, hvad der bliver fokuseret på i integrationspolitikken.

"Det er lidt ligesom på medicinstudiet, hvor man bruger 99 procent af tiden på at beskæftige sig med sygdomme i stedet for at lære de kommende læger bare lidt om forebyggelse. På samme måde bliver der postet massevis af midler i viden om, hvad der avler terrorister, mens vi ved forsvindende lidt om, hvad der gør, at folk bliver godt integreret," siger Lars Hansen.

Integrer danskerne

Alle har stået i situationer, som kan minde om immigrantens. Når vi starter i skole, flytter eller får nyt arbejde, så bruger vi de samme redskaber. Immigrantens situation er langt mere ekstrem, fordi man ofte mangler sprog- og kulturkendskab, men det handler om de samme evner til at etablere en positiv menneskelig kontakt, lade frustration og aggression blive hjemme og undgå isolation.

"Alle har altså i mindre målestok prøvet at lade sig integrere, og det er den viden, der skal reaktiveres, " forklarer Lars Hansen, der også mener, at mange danskere ville have godt af at lade sig integrere:

"Jeg vil vove at påstå, at man bliver et mere rigt menneske, fordi man på mange måder kommer til at forstå sig selv og sin oprindelige kultur bedre, når man bliver konfronteret med nye normer og traditioner."

De rejser igen

Så hvis mange danskere er indadvendte og intolerante, så er det måske, fordi de aldrig er blevet godt nok integreret i folkeskolen eller på det nye job?

"Danskere er ikke et tolerant folkefærd, og det tager alt for lang tid at forandre et helt folk, derfor er det også vigtigt at lære immigranterne, hvordan man håndterer mødet med danskeren rent psykologisk, " siger Lars Hansen, der dog ikke overlader ansvaret fuldstændigt til indvandrerne.

"Hvis ikke der er fair play over for indvandrerne i samfundet, så vil de simpelthen bare udvandre igen, som det er tilfældet i øjeblikket blandt de unge og veluddannede indvandrere. Og jeg tror ikke, det helt er gået op for folk, at det faktisk risikerer at ende med at blive et stort økonomisk problem, hvis ikke vi formår at få det bedste ud af de folk, der har valgt at komme til Danmark," slutter Lars Hansen.

Destination Integration. Lars K. Hansen. Forlaget Matador (www.troubadour.co.dk/matador)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her