Læsetid: 6 min.

Nede i hr. Fritzls kælder

Den slovenske filosof og samfundsrevser Slavoj Zizek talte i sidste uge på Aarhus Universitet over temaet vold. Ifølge Zizek er der ikke langt fra den østrigske seksualforbryder Josef Fritzl til musicalen 'The Sound of Music'
Superstar. Slavoj Zizek er noget af det tætteste vi kommer på en intellektuel superstar. Han tager lige ubesværet afsæt i Hollywoodfilm, lokumsanekdoter eller - Kant og Lacan.

Superstar. Slavoj Zizek er noget af det tætteste vi kommer på en intellektuel superstar. Han tager lige ubesværet afsæt i Hollywoodfilm, lokumsanekdoter eller - Kant og Lacan.

Rasmus Bo Sørensen

Moderne Tider
23. august 2008

Autografskrivning er normalt ikke fast procedure ved forelæsninger på Aarhus Universitet. Men når manden med kuglepennen hedder Slavoj Zizek, så stiller selv universitetslektorer sig i kø for at få en krølle med hjem til scrapbogen. Det var i hvert fald scenariet, da den 59-årige slovenske filosof og samfundstænker sidste lørdag gæstede Aarhus Universitet for at tale over emnet Vold og konflikt i anledning af den 24. Nordiske Sociologikongres.

Slavoj Zizek er en af verdens fremmeste intellektuelle og noget af det tætteste, man kommer på en akademisk superstjerne. Han taler lige så gerne om toiletkultur og Hollywood-film, som han taler om Lacan og Kant - og så har han en unik evne til at omsætte tunge, teoretiske refleksioner til præcise og provokerende samtidsdiagnoser. Og nå ja, så råder han over et imponerende lager af grove, sjove og virkeligt platte vittigheder.

'Sådan, det var bedre'

Klokken er lidt i 11 lørdag formiddag, da Slavoj Zizek ankommer til Søauditoriet på Aarhus Universitet for at inspicere forholdene. Han er ikke helt tilfreds med bordets placering på scenen:

"Jeg ville foretrække, hvis det stod lidt længere fremme," siger han, og maser det selv en halv meter længere ud på scenen.

"Sådan, det var bedre," siger han og sætter sig til rette på stolen.

Med en nærmest manisk energi - og med tungen konsekvent placeret i højre mundvig - går Slavoj Zizek sine talepapirer igennem, mens publikum indfinder sig i auditoriet. Han føjer til og streger ud i en rasende fart. Så lægger han kuglepennen fra sig på bordet og kigger op. Han er klar.

Det var trillebøren
Slavoj Zizek hører til den gren af teoretikere, som aldrig har accepteret det postmoderne credo om de store fortællingers død. For Zizek er historien ikke slut med den nuværende liberaltkapitalistiske verdensorden. Tværtimod, mener han, har Murens fald og de kommunistiske regimers sammenbrud gjort en ny radikal dagsorden mulig, som er socialistisk i en forstand, verden endnu ikke har set.

Det kritiske blik på det liberaltkapitalistiske utopia er omdrejningspunktet i hans forfatterskab og gennemsyrer også hans syn på vold som fænomen.

Helt grundlæggende mener Zizek, vi bør kigge bag om den umiddelbare vold, vi dagligt møder via medierne, hvis vi vil nærme os en dybere forståelse af fænomenet.

Zizek refererer en gammel historie om en arbejder, der er mistænkt for at stjæle. Hver aften, idet han forlader fabrikken, inspiceres den trillebør, som han skubber foran sig, men vagten kan ikke finde noget. Trillebøren er altid tom. Men en dag falder tiøren: Det, arbejderen stjæler, er trillebøre.

Den samme tiøre må falde, hvis man vil forstå voldens væsen, mener Slavoj Zizek. Hans pointe er, at der er en større vold indbygget i den orden, vi normalt betragter volden som en forstyrrelse af.

Det er en form for vold, Zizek kalder 'objektiv', fordi den i modsætning til almindelig kriminalitet (subjektiv vold) ikke har nogen direkte ofre eller gerningsmænd. Objektiv vold er tværtimod resultatet af en række eksisterende strukturer i samfundet.

"Det er altid interessant at kigge på fænomener, der tilsyneladende forstyrrer den normale orden, men som - når man undersøger dem nærmere - viser sig at være forudsætningen for stabilitet," siger Slavoj Zizek og kigger ud over salen, hvor godt 300 sociologer lytter med.

Han giver et eksempel fra sin egen militærtjeneste i Eksjugoslavien:

"Som den gode venstrefascist, jeg er, kan jeg godt lide orden. Derfor glædede jeg mig også til at komme i hæren. Men i stedet fik jeg mit livs skuffelse, for jeg fandt hurtigt ud af, at der bag overfladen af disciplinære paroler om, at du skal 'ofre dig selv for dit land' og 'afstå fra nydelse', i virkeligheden herskede ét stort orgie. Og nægtede man at følge de uudtalte, obskøne, seksualiserede regler, som udgjorde hverdagen i hæren, så blev man øjeblikkeligt frosset ud," siger Slavoj Zizek og fortsætter: "I musicalen The Sound of Music er der et vidunderligt øjeblik, hvor den unge nonne Maria går til abedissen i klostret for at søge styrke til at holde op med at tænke på Georg von Trapp. Men i en ekstremt obskøn sang, der begynder med: 'Bestig ethvert bjerg', råder abedissen hende i stedet til at gå tilbage og forføre ham! Det er sådan, jeg mener ideologier i dag fungerer. Budskabet er: Du kan få det hele! Som nazist kan du få både disciplin og holocaustkarneval. Som katolsk præst kan du få både gudfrygtighed og små børn".

Musik fra kælderen

At overvære et foredrag med Slavoj Zizek er ligesom at fange fluer. Man skal være hurtig til at gribe associationerne, når de flyver igennem luften. På ingen tid runder han stribevis af aktuelle eksempler på vold. Lige fra naturkatastrofer som orkanen Katrina over 'irrationel vold' som Alzheimers, sociosymbolsk vold som mobning og ideologisk vold som politisk og religiøs terror.

"Jeg vil hævde, at den fremvoksende religiøse mysticisme, den politiske terror og den seksuelle revolution er tre versioner af det samme fænomen. Jeg mener faktisk, at en figur som den østrigske Josef Fritzl (der spærrede sin datter inde i en kælder i 24 år og lavede børn på hende, red.) lader sig forklare ud fra disse termer. Det, som fascinerer mig så meget ved en figur som Josef Fritzl, er, at han i virkeligheden er den radikale udgave af Freuds Urvater. En figur, der ikke bare er bærer af en social autoritet, men også af en seksuel autoritet, hvormed han ønsker at beherske alle kvinder," siger Zizek og uddyber:

"I virkeligheden har Sound of music visse ligheder med ideen om det lille, tætte incestuøse samfund, som Fritzl opbyggede i sin kælder. Jeg vil faktisk hævde, at overskriften på Fritzls historie lige så godt kunne have været: 'The basement is alive with the sound of music'," siger Slavoj Zizek til stor latter fra salen.

"Men det er ikke kun en joke," pointerer han:

"Mange var overraskede over, at Fritzl ikke kun var et monster, men at han også viste tegn på menneskelighed ved for eksempel at køre sin datter på hospitalet, da hun var syg. Jeg tror, han i bund og grund bare er den ekstreme version af den typiske mandschauvinistiske idé om, at kvinder går til grunde, hvis de overlades til sig selv. Fritzl har selv forklaret sine motiver til at holde datteren indespærret med, at hun føjtede for meget ude om natten og tog stoffer, og at han ønskede at beskytte hende".

Ny form for vold

Efterhånden som forelæsningen skrider frem bliver Slavoj Zizeks lysebrune T-shirt mørkere og mørkere. Sveden hagler af ham, og hverken munden eller armene står stille. Kun i få øjeblikke afbrydes talestrømmen kortvarigt af et af hans mange tics: "Krizzgh", lyder det ud i gennem højtaleren, mens Zizeks ansigt stivner er kort sekund. Så er han i gang igen.

Ifølge Zizek har den øgede globalisering fremkaldt en ny form for vold, som han kalder 'abstrakt vold', og som tydeligst kommer til udtryk i finansspekulationer. Spekulationer, som er karakteriseret ved, at de på den ene side finder sted langt uden for almindelige menneskers rækkevidde, og på den anden side kan risikere at gribe dybt ind i deres liv:

"Finansielle kriser rammer som sociale tsunamier i form af massefyringer med dertilhørende psykosociale konsekvenser. Det er i dag den abstrakte vold i sin reneste form," siger Zizek og henviser til beskrivelserne af den globale kapitalismes konsekvenser i Naomi Kleins seneste bog Chokdoktrinen:

"Det er nemt at sige, at bogen er enøjet og hysterisk venstreorienteret. Det er jeg for så vidt enig i, at den er. Ikke desto mindre synes jeg, Naomi Klein har en pointe vedrørende nutidens globale kapitalisme. Bombningen af Irak havde tydeligvis til formål at give irakerne et chok, der kunne få dem til at gennemtvinge en række liberale reformer. Ideen var ganske enkelt at påføre dem et traume, som kunne bane vejen for et frit markedsparadis," siger Slavoj Zizek, som dermed - godt to timer efter, han satte sig ved det fremskudte bord på scenen - er ved at være ved vejs ende. På falderebet vil en tilhører fra salen dog gerne lige vide, hvordan Zizek vil karakterisere sig selv som teoretiker:

"Når mine venner spørger mig, siger jeg, at jeg er dialektisk materialist. Det betyder egentlig bare, at jeg ikke er en af jer," siger han. Og griner.

Vold - seks skæve refleksioner. 238 s., 149. kr. Forlaget Philosophia

Slavoj Zizek

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jonatan Basby

Der skal lige ryddes op i midten af artiklen. 'The sound of music'-stykket er upside-down

Tom W. Petersen

På hvilken måde viser det sig, at Zizek er berettiget til den tårnhøje intellektuelle status, R. B. Sørensen siger, at han har?
Nærværende reportage overbeviser i hvert fald ikke om noget originalt.

Bente Simonsen

Endnu en hormanal forstyrret ADHD (intelligent) person med en vis underholdningsværdi, i hvert fald for en kortere tid. Derudover ret ligegyldig.
Han har sandsynligvis et godt netværk, der kan promoverer ham som intellektets skyskraber.

Kompliment til Rasmus Bo Sørensen for at bringe denne uges mest læseværdige artikel...

Bente Simonsen

Hormonal, sorry.

@Louis Chyper

"Hvor er det banebrydende og nye, i disse (neo) marxistiske udgydelser? Hans bog lyder som et opkog af venstrefløjens indbyrdes paranoide snik-snak, i de seneste 40 år."

Du har ret - der er intet nyt i det!
I og med at klassekampen jo ikke er afsluttet -
KAN der jo heller ikke være så meget nyt at føje til!

Bortset fra at venstrefløjens paranoia - NU også skyldes
at Kapitalismens postmodernistiske tågeslør virker lidt
agressivt over for os: Postmodernisterne blive direkte vrede på os -
når vi ikke vil lege med på at: "hvis vi nu alle går rundt og fortæller
hinanden at klassekampen NU er grundløs - SÅ er den jo"

Ikke for at påstå at postmodernismen ( i enhver sammenhæng ) er uden nogen videnskabelig gyldighed - er bare lidt træt af at når man ber' postmodernister pege på den ÆNDRING i samfundenes indretning mht. økonomi/ejendomsforhold - der sku' ku' ha' gjort klassekampen overflødig -
så i stdet at få severet en opremsning af forskellene imellem Batman og
Superman ( Forskelle som jo virkeligt er der -
indenfor fiktionens virkelighed ).