Læsetid: 5 min.

I provinsen DK en tirsdag i august

Der er festuge i byen. Det betyder, at der er en masse mennesker på gågaden. Hos lægen er der kun et enkelt, selvom der vist nok er rigtigt mange syge i Nykøbing F.
9. august 2008

Du står op klokken halv otte. Du tager din medicin, to stk. penicillinpiller. Du gør morgenmaden klar, mens du venter på, at vandet til teen koger. Du henter avisen ude i postkassen. Du læser avisen, mens du spiser og drikker to eller tre kopper te. Du går i bad. Du tager nyt tøj på. Derefter går du over i byen, du skal til lægen, han skal tage stingene i din albue efter operationen for to uger siden. Du brækkede din albue for ti måneder siden, først nu har de fjernet det blik, de opererede ind i din arm. Hvis du er heldig, fortæller lægen dig i dag, at du ikke behøver tage antibiotika mere.

Fra lys til mørk

Der er festuge i byen, hele ugen. Det betyder, at der er masser af mennesker på gågaden. Hos lægen er der kun en patient foruden dig, en ung pige. Du står og venter foran sekretærens skranke, men hun er der ikke. Du venter lidt, men hun kommer ikke. Du sætter dig i venteværelset, på den yderste stol, den nærmest sekretærens skranke. Da hun kommer, er hun ny, for lægens sekretær plejer at være blond, hende der kommer er mørk. Du går hen til skranken og afleverer dit sygesikringsbevis, som man skal. Sekretæren er muligvis den samme, men så har hun fået farvet hår. Du går ind i venteværelset, du tager din vindjakke af og hænger den på knagen. Du sætter dig på den samme stol som før. Lidt efter rejser du dig igen og finder din mobiltelefon i vindjakken. Du må hellere slå ringetonerne fra, tænker du. Du trykker på de nødvendige taster, men af en eller anden grund vælger du at sætte den på bip i stedet for på lydløs. Du sætter dig. Du tænker: hvorfor gjorde du det, din idiot? Hvorfor satte du den på bip? Når du ville sætte den på lydløs, var det jo, fordi du alligevel ikke vil kunne tage telefonen, når du sidder inde hos lægen, og for ikke at genere de andre ventende patienter i venteværelset med dine to ringetoner. Telefontonen lyder som et menneske, der bliver slugt af en mose, sms-tonen er et grimt bilhorn, men den eneste af de mulige toner, du kunne finde, der kun lyder én gang. De to toner ville du, forståeligt nok, forskåne dine medpatienter for. Nu skal de i stedet døje med en åndssvag biplyd. Men lad det være, tænker du, der er nok heller ikke nogen der ringer alligevel.

En klovn

Den unge pige bliver kaldt ind. Du er den eneste i venteværelset nu, men måske kommer der flere. Der er mange syge mennesker i Nykøbing F., sindssygt mange. Sekretæren tager telefonen to gange. Selv om hun er mørk, må hun være den samme som den blonde, for det er samme stemme, det kan du tydeligt høre. Engang du ringede til hende, for at få mere medicin, fortalte du hende, at du ti år tidligere brækkede nøjagtig den samme arm, bare ikke albuen, men overarmen. Du er sgu da også en klovn, sagde hun og grinede. Du kan godt lide hende. Du kan godt lide folk, der griner på den måde, og som kalder dig for en klovn, mens de gør det.

Du sidder på din stol, din vindjakke hænger på sin knage. Du tænker på, om det mon ikke er lidt uforsigtigt at lade din tegnebog ligge i vindjakkens inderlomme, mens du er inde hos lægen. Men du gider ikke rejse dig for at tage den. Sagen er at du, i modsætning til de fleste andre mænd, aldrig har kunnet lide at gå med din tegnebog i baglommen. Af forfængelighed, du synes det ser åndssvagt ud, hvad skal folk med en ekstra røvballe, tænker du. Og du synes, de har godt af det, dem der går med deres tegnebog i baglommen, hvis de mister den fordi den glider ud, i toget, i en taxa eller i en bus - eller hvor de nu ellers har været dumme nok til at sætte sig med en tegnebog i den ene baglomme. Idioter, tænker du.

På apoteket

Du bliver kaldt ind til lægen. Han piller stingene ud. Mens han gør det, spørger du ham, om det er enkelte sting eller om det er en sammenhængende syning - ligesom lukningen i en pose med kattegrus, forklarer du, sådan én man kan flå op i én bevægelse, hvis man får fat det rigtige sted. Det er enkeltsyninger, forklarer lægen. Du må hellere tage penicillin fjorten dage endnu, siger han også, for en sikkerheds skyld. Derfor kan du ikke tage direkte hjem efter lægen, sådan som du havde tænkt dig. Du skal først på apoteket. Der er der en lang kø, folk er virkelig meget syge i Nykøbing F., medicinbehovet er kolossalt, apoteket må skovle penge ind. Bagefter går du hen til Marinus Mortensens Tobaks- og Vinhandel for at købe en pakke cigaretter, men den unge mand derinde er ved at pakke seks flasker rødvin ind for en kunde, enkeltvis, og der er ikke andre til at ekspedere. Derfor går du op ad Store Kirkestræde, forbi Marinestuen, tilbage mod gågaden. Her køber du cigaretterne i kiosken ved siden af Fona. Der er en kunde derinde, der taler en så tyk dialekt, at du næsten ikke forstår ham. Du plejer ellers ikke at have den slags problemer med hverken lollandsk eller falstersk. Gad vide, hvor han kommer fra? tænker du. Han køber B.T., derfor taber du straks interessen for ham. Det er ikke et princip, det er en refleks: man skal tage det hensyn til folk, der læser B.T., at man forskåner dem for sin forslugne interesse for menneskelig adfærd.

Der er tid nok til lige at slå et smut ind på Teatercafeen, men du gider ikke rigtig. Der er for meget festuge i gaden. Du kan høre en højttalerstemme oppe fra torvet, den fortæller løst og fast om festugen. Det festligste er vistnok, at butikkerne har åbent til klokken ti om aftenen.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu