Læsetid 10 min.

Stormflodens styrke

I 2006 ramte den værste stormflod i over 100 år Onsevig. Uvejret vækkede det gamle fiskerleje, der nu vil være forsøgsstation for vedvarende energi og til gengæld får et bedre dige. Lolland satser hårdt på at blive miljøduks, men ikke alle er glade for at have algebassiner eller havvindmøller som nabo
Fremtidssikret. Carl Pedersen ved en trappe ud til havet ved Onsevigs kyst. Formanden for byens nystiftede beboerforening kæmper hårdt for at gøre Onsevig til mere end bare en landsby. Den skal være en klimapark med forsøgsstation for, hvordan alger kan bruges til at udvikle kvælstof til bioethanol og dermed brændstof til biler. Det er nødvendigt for at overleve, forklarer Carl Pedersen, der håber at kunne skabe noget, som landsbyens beboere kan være stolte af.

Fremtidssikret. Carl Pedersen ved en trappe ud til havet ved Onsevigs kyst. Formanden for byens nystiftede beboerforening kæmper hårdt for at gøre Onsevig til mere end bare en landsby. Den skal være en klimapark med forsøgsstation for, hvordan alger kan bruges til at udvikle kvælstof til bioethanol og dermed brændstof til biler. Det er nødvendigt for at overleve, forklarer Carl Pedersen, der håber at kunne skabe noget, som landsbyens beboere kan være stolte af.

Thomas Aue Sobol
1. august 2008

Så skrækkeligt rasede storme og flod
om natten i mulm og mørke,
så mangen en bygning, der knejsende stod,
er sunket for havflodens styrke
Og skibe gik under med mand og mus,
Og landsbyer ligger nu øde
Hvor før der var lykke i mangen hus,
der ligger nu syge og døde

En eftermiddag jeg går forbi Nakskov Bibliotek for at tjekke e-mail, ser jeg en bog med sange om Lolland. Jeg bladrer frem til "Sangen om stormfloden" skrevet af en ukendt forfatter efter naturkatastrofen i 1872. Dengang steg vandet til 3,5 meter og Lollands og Falsters højvandsdiger bukkede under. 80 mennesker døde, mange blev hjemløse og tusinder af dyr flød rundt i vandet.

Så slemt var det ikke under den næste store stormflod i 2006. Men de knuste havne og totalskadede huse mindede lollænderne om, at en tredjedel af landsdelen befinder sig under havets overflade. Og mens de i TV-Avisen fortsatte med at tale om, at nedsmeltningen af polerne får verdenshavene til at stige, begyndte beboerne i fiskelejet Onsevig for alvor at interessere sig for fænomenet 'den globale opvarmning'. Frygten for, at hidsige stormfloder kunne blive en tilbagevendende begivenhed, "fik folks neuroser til at blomstre", som en beboer senere formulerer det.

Dette er historien om, hvordan stormfloden vækkede Onsevig. Om at fremtidssikre udkantsområderne og om at have noget at være stolt af.

Da jeg kommer gående af markvejen fra Vindeby, svinger vindmøllerne over trækronerne. Det blæser kun lidt, og møllernes blade ligner arme på et hold trætte gymnaster.

Derinde i skoven begynder Onsevig.

Det gamle fiskerleje har omkring 75 ejendomme, en havn, en kro, et autoværksted og en campingplads, der drives af Carl Madsen og hans kone. Madsen er også formand for den nystiftede beboerforening.

"Lige nu sidder du 2,2 meter over havets overflade," siger Carl, da vi har sat os ind i stuen.

Madsen har været på Google Earth på internettet for at se, hvor meget vandspejlet kan hæve sig, før det når campingpladsen. Der har altid været mange mindre oversvømmelser i Onsevig.

Min morfar, der boede her indtil han døde i 1995, byggede en 15-centimeters cementforhøjning foran hoveddøren for at holde vandet ude. Vi gjorde lidt grin med projektet, men forhøjningen holdt faktisk vandet for døren indtil forrige år, hvor havet pressede sig ind fra Langelandsbæltet mod nord og ikke som sædvanlig fra Østersøen mod syd. I min morfars gamle hus sejlede møblerne pludselig rundt i stuerne, og vandet nåede flere hundrede meter op i landsbyen, helt op til automekaniker Kølle.

"De fleste i Onsevig ved godt, at det, der kommer ud af stikkontakten, er det, der kører rundt derude, og at det på sigt vil sikre, at vi har tørre tæer," siger Carl Madsen om vindmøllerne på havet.

Efter stormflodens hærgen dannede beboerne Foreningen Landsbyen Onsevig. Der var nok at tale om: Stormfloden havde taget grådige bidder af havnen og diget var helt utilstrækkeligt. Det var også på tide at finde ud af, hvad der ellers skulle ske med landsbyen. Hvordan kunne man sikre Onsevigs overlevelse i tider, hvor udkanten er under pres? Hvad kunne gøre beboerne stolte af landsbyen? Allerede i 1991 blev verdens første havbaserede vindmøllepark opført ud for Onsevig og efter kommunen, arkitekter, idémagere og forskere blev inddraget i møderne, stod det klart, at man måtte bygge videre på den position. Onsevig skulle ikke længere bare være en landsby, men også en klimapark.

"Hvis vi lader stå til og slapper af, så dør vi. Det er virkeligheden," siger Carl Madsen.

Kernen i klimaparken er verdens første forsøgsstation for, hvordan alger kan bruges til at udvikle kvælstof til bioethanol og dermed brændstof til biler. Bassinerne skal bygges bag et nyt og højt dige, som beskytter Onsevig mod nye stormfloder a la dem i 1872 og 2006. Algerne løser flere problemer: Lollands landbrug og digelaug leder hvert år 100 mio. kubikmeter beskidt spildevand ud i Østersøen. I bassinerne skal algerne suge næringsstoffer og CO2 fra vandet til sig, som derved renses. Det rene vand ledes ud i havet eller bruges til dambrug, mens de mætte alger forgasses i et nyt biogasanlæg i Nakskov.

"Det er det, der er musikken i det hele," udbryder Carl om rækken af problemer algerne løser.

"Meget elegant!"

Jakkesæt og firkantede briller

Nogle bassiner skal være lavteknologiske, så metoderne kan overføres til udviklingslande. FN har pointeret, at diger til at beskytte mod oversvømmelser bliver en enorm udgift i fremtiden, og her kan Lolland sælge sin knowhow, lyder planen.

Lolland satser stort på at blive trækplaster for forsøg med vedvarende energi. Men på min vandring gennem landsdelen har jeg også set protester mod miljøprojekter, som generer borgerne, og det har fået mig til at overveje, om miljøsatsningen mere er et politisk projekt, end det er borgernes.

"Borgerne er med. Vi får tit meldinger om, at det er noget af det, der gør folk stolte af at komme fra Lolland," sagde Lollands Borgmester Stig Vestergaard (S), da jeg mødte ham i Nakskov.

Et skilt ved et hus, jeg en dag passerede, viste, at det ikke gjaldt alle: "Vindmøller med omtanke" stod der, og "Havmøller på havet". Protesten handler om nogle kæmpe havmøller, som Dong Energy vil placere på land nær landsbyen Kappel for bedre at kunne teste dem. Modstanden har forsinket projektet i månedsvis. Oveni pålægger en ny lov investorer at betale erstatning til husejere, der får værditab ved energiprojekter. Ifølge kritikere risikerer loven helt at bremse opsætningen af nye vindmøller.

"Den proces er jo grebet fuldstændig forkert an," siger Carl Madsen om Kappel-sagen. "Der er ikke nogen mennesker med bare en lille smule hjerneaktivitet, der vil acceptere, at der kommer en havvindmølle i deres baghave. Nul putte."

Anderledes i Onsevig, mener Madsen, hvor ønsket om energiprojekter er kommet fra borgerne selv. Det giver Onsevig mulighed for selv at få noget ud af projektet, som for eksempel overskudsstrøm. Eller et dige.

"Dem med sorte jakkesæt og firkantede briller må sige: 'OK vi respekterer jer så meget som borgere, at vi vil gå i dialog med jer om, hvordan jeres livsværdi ikke bliver forringet'," siger beboerformanden.

Alt er nu ikke gået glat i Onsevig, og Carl Madsen siger, at han er blevet god til at sparke embedsmænd bagi, men at holde fast i deres underbukser samtidig. Onsevig har fået 7,7 mio. kr. fra EU til projektet, og kommunen har doneret ler til diget. Lastbilerne begynder at køre om få uger. Men klimaparken handler også om andet end alger: Der skal bygges turisthytter ved havnen, naturen skal genoprettes langs vigen, og beboerne leve i energibesparende huse.

Men hvad siger resten af landsbyboerne til at skulle være moderne forsøgsstation?

"I objektivitetens navn så tag ud og besøg Birdie," siger Carl, så det gør jeg.

Stinkende algemasse

Birdie hedder også Birthe Hvarre og bor for enden af den lange lige vej, jeg ankom til landsbyen ad. For 20 år siden solgte Birthe sit firma i København og købte en gammel gård og nogle heste i Onsevig.

"Den må du længere ud på landet med," siger hun, da jeg refererer planerne om, at Klimapark Onsevig skal trække turister og forskere til fra hele verden. "Hvor mange tror du vil slå sig ned her, hvis der ligger algemasser og stinker?"

Birthe Hvarre mener ikke, at det er Onsevigs opgave at huse algebassinerne.

"Det er fint at lave miljøforsøg, men jeg forstår ikke, hvorfor den skønne natur her i Onsevig skal ødelægges. De, der forurener, må også bære ulemperne ved det. Det ville være mere rigtigt at placere bassinerne, hvor der i forvejen er en stor svineavler," siger hun.

Birthe Hvarre mener, de nye diger ved kroen er så høje, at de vil skygge for byen, og at det ville være bedre, hvis landsbyen selv byggede digerne uden algebassiner til. Under stormfloden forrige år blev Birthes gård til en ø i vandet, store træer døde og brønden blev ødelagt.

"Jeg ved godt, at folk altid siger, at 'det vil vi ikke have liggende ved siden af os'," siger Birthe Hvarre. "Men jeg synes, det er synd. Onsevig er en af de klatter ved Lollands kyster, hvor det stadig er interessant at være. Hvis man også ødelægger åndehullerne, så vil der ikke være meget at komme efter i fremtiden."

Hun tilføjer, at der tidligere har været planer om en scooterpark og et atomkraftværk i nærheden af Onsevig. Sammen med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling har Birthe gjort indsigelser mod projektet, foreløbig uden held. Modstanden er ikke populær i byen.

"Der er ikke nogen, der hilser på os mere," siger Birthe, som fortæller, at hun er blevet holdt uden for borgerforeningens stiftende møde. Foreningen afviser dog at have udelukket nogen.

I Nakskov fortalte borgmester Stig Vestergaard mig, at han selv og hans søn har sommerhus nær kæmpemøllerne i Kappel.

"Hvis ingen - nu går jeg så globalt - vil acceptere forandringer for at få udvikling, så sker der ikke noget. Så vil det hele være brudt sammen om 50 år. Den tanke kan jeg ikke lide - af hensyn til mine børnebørn og de kommende generationer," sagde borgmesteren.

Kølle køber Onsevig

Spørger man forkæmperne for Klimapark Onsevig, så står 98-99 pct. af landsbyens beboere bag projektet. Spørger man Birdie er det nærmere en tredjedel, der er i mod.

Jeg har ikke tænkt mig at nå til bunds i procentfordelingerne, men besøger i stedet landsbyens unge iværksætter. Troels Kølle - som i Onsevig bare kaldes Kølle - driver et autoværksted og har opkøbt 10 huse i landsbyen og omegnen. Hans kontor ser ud, som det gør hos en mand, der har nok at lave.

"Som husejer og jordbesidder kan jeg kun være glad for klimaparken. Jeg tror ikke, værdien falder, fordi der kommer nogle algebassiner," siger Kølle.

Han mener, at man bør melde rent ud i snakken om energiprojekterne.

"Det handler om at skaffe billigt brændstof. De store olieselskaber ville slet ikke interessere sig for det, hvis ikke de regnede med at kunne tjene penge på det."

Når Kølle skal leje sine huse ud i Onsevig, sørger han for, at folk kommer og ser på dem om sommeren, når skoven springer ud. Om vinteren er der for råt, fortæller han. Bortset fra det røde hus på hjørnet, så har automekanikeren sat alle de huse, han har købt, i stand, og på den måde "byfornyet Onsevig", som Kølle selv udtrykker det.

Husejeren forstår ikke, at Birdie er så oprevet over klimaparken.

"Selv om algerne skulle lugte, ville hun aldrig nogensinde blive påvirket af det, og det er uanset vindretningen," mener han.

Når Kølle skal svare på, hvordan Onsevig ser ud om 10 år, siger han med et smil:

"Så har jeg ti huse mere."

Lokum på kanten af Lolland

Stormflodens hærgen er mest tydelig nede på havnen. Bølgerne har taget grådige bidder af promenaden, et sted dækker et metalskilt for et hul i asfalten. "Pas på - undermineret," står der med sort tusch. Ved siden af vindmøllerne på havet kan man ane første del af et bølgekraftanlæg, der snart bliver sejlet hertil fra Nakskov Havn.

På molen møder jeg igen Carl Madsen. Jeg fortæller ham om Birdies kritik. Carl peger mod et grønt og sumpet område ved kystlinjen.

"Alger lugter når de går i forrådnelse, ikke når de bliver dyrket i bassiner," siger han.

Lige nu rådner algerne, kan jeg lugte.

For Carl handler Onsevigs miljøplaner også om at skabe noget, landsbyens beboere kan være stolte af.

"Jeg vil gerne give noget videre til mine børn, så jeg kan bevare min selvrespekt om ikke andet. Det ligger også i det. Vores lillebitte beskedne bidrag til, at verden bare bliver en millimeter bedre," siger Carl, der for nylig tog imod journalister fra Japan, som var kommet til Onsevig for at se, hvad det gamle fiskerleje havde gang i. Snart kommer verdens førende algeforskere til Lolland for at diskutere potentialet i at udvinde kulstof fra de grønne sumpe. Til den tid håber kommunen også at nå frem til hvilke forskningsinstitutioner, der skal dyrke algerne, så Onsevig kan blive udstillingsvindue under FN-klimatopmødet i København i 2009.

Jeg kigger ind gennem ruderne til havnegrillen for at se, om man kan købe en ristet pølse, men grillen er lukket. En ny forpagter søges. På et stykke A4 efterlyses ejeren af en Opel Astra. Personen har brugt havnens slæbested uden at betale den 50'er, det koster. Jeg skal på toilettet og får øje på et smalt rødt klenodie af et lokumshus, der i dag vist mest bruges som omklædningsrum for vinterbadere. Lokumshuset læner sig ud over kanten af molen - det forekommer nærmest at svæve frit i luften. På døren er der et hvidt hjerte.

"Så mangen en bygning, der knejsende stod, er sunket for havflodens styrke," lød sangen fra 1872. Igen i 2006 åd stormfloden løs. Hvordan kunne dette lokum bestående af aldrende brædder have modstået naturens hærgen? Var det sådan, man kunne beskrive Onsevig? Som et skrøbeligt sted, der havde fundet styrke til at overleve? Et livsbekræftende lokum på kanten af verden? Jeg forestiller mig miljøminister Connie Hedegaard sidde bag hjertedøren under klimatopmødet og tisse lige ned i havet. Under Connies numse skvulper bølger og alger løs, og sådan en blanding giver jo masser af energi, siger de i Onsevig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu