Læsetid: 3 min.

Danske sygehuse er syge

Regionerne har fået bevilliget 25 milliarder kroner til at bygge nye sygehuse og renovere de gamle. Men behovet er stadig på 80 milliarder, siger regionerne, der kalder de danske sygehuse for håndværkertilbud
Moderne Tider
5. september 2008

I nogle stuer blæser det ind ad vinduet, i andre er vinduerne ved at falde ud. Inventaret er ofte luvslidt, og mange steder er der alt for lidt plads til, at personalet kan udføre sit arbejde. Sådan ser en stor del af det danske sygehusvæsen anno 2008 ud, ifølge både sygeplejerskerne, regionerne og det uafhængige konsulentfirmaet Cowi, som har analyseret tilstanden på flere af de danske hospitaler. Regionernes formand, Bent Hansen, har da også kaldt de danske sygehuse for håndværkertilbud - og ikke uden grund, mener Dorte Steenberg, 2. næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

"Situationen er fuldstændig utidssvarende rigtig mange steder. Det gælder både for patienterne og for sundhedspersonalet. Mange steder betyder den flere arbejdsskader, flere løfteskader, flere faldskader, mere støj og stress, fordi indretningen ikke bakker op om arbejdsmiljøet," siger hun og nævner eksempelvis, at personalet kommer til at løfte forkert, når der mangler plads på stuer og badeværelser. I 2007 skrev sygeplejerskernes fagblad da også, at der var givet over 400 påtaler af Arbejdstilsynet til nedslidte sygehuse over hele landet. Og situationen er stort set ikke blevet bedre siden, siger Dorte Steenberg.

Ifølge regionerne er der brug for 80 milliarder kroner over de næste 10 år til renovering og nybyggeri, hvis man skal bringe standarden på hospitalerne op på et tidssvarende niveau, mener formand for sundhedsudvalget og regionsformand for Nordjylland, Ulla Astman Nielsen. Under valgkampen og i forbindelse med regeringens stort anlagte kvalitetsreform var man da også villig til at finde flere milliarder, men siden har der været forbavsende tavst, siger Ulla Astman Nielsen, der mener, at de 25 milliarder, regionerne får til området over de næste 10 år, er alt for lidt. Ifølge en meningsmåling fra Barometer for Sundhedsministeriet er 41 procent ud af 26.000 adspurgte borgere utilfredse med standarden af de fysiske rammer på de offentlige sygehuse.

Sparer sig til armod

"Hvis vi skal leve op til de forventninger, ikke mindst dem regeringen og statsministeren har til sygehusene, er der brug for langt flere penge, da vi skal have udskiftet rigtig mange af vores bygninger. De er nedslidte, mange af dem er bygget i en helt anden tidsånd, hvor man lå både seks og ni personer på stuerne. De er ikke moderne, hverken hvad angår bade- og toiletforhold, eller hvad angår moderne sygehusdrift. 25 milliarder er småpenge i forhold til behovet," siger Ulla Astman Nielsen og nævner, at rammerne er helt centrale. Det nye medicinerhus i Aalborg, som åbnede i 2005, har f.eks. fået sygefraværet blandt personalet til at falde med 35 procent, samtidig med at infektioner blandt patienterne er faldet med 18 procent.

Men mange andre steder kan plejerpersonalet ikke komme til, fordi der i dag ikke er plads til den nye teknologi, der er på sygehusene, da godt en fjerdedel af bygningerne er bygget før 1950.

De samme logistiske problemer er der, når sygehusene indfører nye behandlinger, siger Helle Gaub, der er udviklingschef hos konsulentfirmaet Cowi.

"Mange steder er det svært at få sygehusene til at fungere med moderne teknologi, nogle gange er der ikke engang højt nok til loftet til at få lavet en ordentlig ventilation. Det kræver noget af konstruktionerne, hvis man skal installere store scannere."

For ét er, at husene er nedslidte, et andet er, at de ikke er forenelige med moderne sygehusdrift.

"Vi er så trængte på de fysiske rammer, at når vi vil sætte nogle ting i værk, så bliver det gang på gang bremset af, at vores fysiske rammer desværre ikke tillader os, f.eks. at sætte flere operationer i gang, for vi har hverken nok operationsstuer, opvågningsstuer eller sengepladser," siger Ulla Astman Nielsen.

Det billede genkender Helle Gaub fra Cowi. "Vi har et stort vedligeholdelsesefterslæb på rigtig mange sygehuse, som hænger sammen med, at der har været en relativt lille investeringslyst på de her områder. Bygningerne er et af de steder, man har set muligheder for at spare uden at skulle fyre folk," siger hun og nævner, at det har man gjort i lidt for mange år - og det har fået konsekvenser.

"Du kan komme til et punkt, hvor det er dyrere at drive et sygehus, fordi det ikke er holdt ved lige, fordi det koster så meget at få det til at fungere i dagligdagen. At man sparer sig til armod."

En ekspertgruppe udpeget af regeringen er lige nu i gang med at vurdere, hvilke bygninger, der trænger til en ansigtsløftning. Sundhedsministeren venter på at kommentere kritikken, da han afventer gruppens konklusioner, der kommer til november.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her