Det danske forsvar er ved at bryde sammen. En kombination af manglende bevillinger til krigsindsatsen i Afghanistan, et tiltagende bureaukrati i værste Sovjet-stil og en indbydes rivalisering mellem de tre værn er ved ødelægge det danske forsvar.
Det skriver en af Danmarks mest respekterede officerer, oberst Lars R. Møller, i en ny bog, Det danske Pearl Harbor, som Informations Forlag udgiver på mandag. Forsvaret er endt som en impotent organisation, hvor ingen tager ansvar, og hverdagen styres af skrivebordsgeneraler uden fornemmelse for forholdene i felten, lyder anklagerne fra Møller, der netop er blevet forflyttet fra en af forsvarets topposter som chef for Hærens Kampskole i Oksbøl.
I sin bog nævner han groteske eksempler på, hvordan det kan tage syv måneder at få en ny mus til sin computer, otte måneder at få et USB-stik, og hvordan soldaterne må træne uden geværer og sigtemidler, fordi det af bureaukratiske årsager ikke er muligt at købe nye eller reparere de gamle.
Sidste mand lukker
Ifølge obersten, der har tilbragt 35 år i det danske forsvar, kan den udvikling koste dyrt, advarer Møller. Han frygter, at forsvaret fremover vil få så svært ved at sammensætte kvalificerede enheder til de internationale missioner, at det i værste fald kan koste danske soldater livet.
Et af hovedproblemerne er ifølge Møller, at forsvarsledelsen ikke erkender, hvor alvorlig situationen er. De har simpelt hen ikke forstået, at forsvaret befinder sig på randen af et sammenbrud.
"Hvis vi fortsætter i samme spor som nu, vil det danske forsvar på et tidspunkt ikke bestå af andet end gamle han-elefanter og deres skriveborde," siger han.
"Men så giver det selvfølgelig sig selv. Når der ikke er flere soldater at tage af, så stopper showet. Så enkelt er det. Vi er nødt til at justere maskineriet og vende udviklingen. Ellers ender det galt."
Ifølge Møller er årsagerne til missæren det seneste forsvarsforlig, der i 2005 kastede forsvaret ud i gigantisk omstilling, der skulle gøre det muligt at udsende 2.000 danske soldater til internationale operationer. Den omstilling har forsvaret ikke magtet, konstaterer Møller.
Kan koste menneskeliv
Ifølge forsvarsforliget skulle forsvaret lægge hovedvægten på de operative afdelinger, men det er det stik modsatte, der er sket, mener Møller. I et forsøg på at rationalisere forsvaret er personalespørgsmål, materielanskaffelser, it og administration blevet centraliseret, og det har skabt et bureaukratisk kaos, som på ingen måde støtter de enheder, der sendes i krig, fremgår det af bogen.
- Er der ikke bare tale om indkøringsvanskeligheder?
"Det har ledelsen sagt siden 2006, men hvad nytter det at hævde, at vi arbejder på at forbedre tingene, hvis alle de unge mennesker i mellemtiden stemmer med fødderne og forlader skuden, fordi de ikke gider være der."
Det er da også de udsendte soldater, obersten har i tankerne, når han opregner konsekvenserne af den krise, som forsvaret befinder sig i.
Møller præsenterer sig i det hele taget som en officer, der bekymrer sig om forholdene for soldaterne i felten. En indstilling, der bl.a. har skaffet ham knap 4.000 støtter på Facebook.
"Jeg er ikke sikker på, at vi kan blive ved med at sende komplette enheder ud, og det kan blive farligt. Mit skrækscenarium er, at ledelsen ikke i tide erkender, at enderne umuligt kan nå sammen, og så sender inkomplette eller inkompetente enheder til Afghanistan - med risiko for, at det kommer til at koste menneskeliv," siger Møller.
Værnskrig
Allerede nu går personaleflugten og bureaukratiet hårdt ud over de udsendte soldater. "Vi har opdraget de unge soldater til at knokle sig selv til døde for at løse opgaverne på trods af krisen. Jeg frygter derfor, at en fandens masse af dem vil gå ned med stress," siger han.
I Det danske Pearl Harbor løfter Møller sløret for den værnskrig, som udkæmpes internt i det danske forsvar - bl.a. med det formål at undgå sparekniven næste gang, politikerne skal strikke et forsvarsforlig sammen i 2009. Han efterlyser, at hæren, flyvevåbnet og søværnet begynder at tænke på forsvaret som én stor organisme, der skal levere varen, i stedet for at ride deres egne kæpheste.
"Vi kan lige så godt få den værnskrig ud i det åbne. Selv om ledelsen vil hævde, at den ikke eksisterer, går jeg ind for at trutte i ren røv. For mig at se er det ødelæggende, at de tre værn ikke har et fælles tankegods. Derfor synes jeg, at man skal have en fælles doktrin at arbejde ud fra. Vi skal væk fra, at man ser på tingene ud fra et ønske om at tilgodese sit eget område."
Som et af de nyeste eksempler på værnskrigen nævner Møller sidste års langvarige tovtrækkerier om, hvorvidt der skulle sendes kampvogne til Afghanistan eller ej.
Krig koster
"Det handlede bl.a. om, at nogen i forsvaret ønskede at aflive kampvognene ved næste forsvarsforlig, og derfor skulle de ikke af sted," mener han.
Møller kommer med flere forslag til, hvad der kan gøres. Det vigtigste er, at politikerne forstår, at det koster penge at sende så mange danske soldater i krig.
"Vores nuværende budget er en fremskrivning af et fredstidsbudget, og det kan ikke blive ved. Hvis man fra politisk side pålægger hæren flere opgaver, så bør der også følge flere penge med. Man må betale for det, man forlanger," siger han.
- Er det overhovedet opnåeligt at sende 2.000 mand ud, eller er politikerne blevet ført bag lyset?
"Problemet er, at forsvaret og politikerne fortolker de 2.000 mand forskelligt. Forsvaret taler om værdien af 2.000 mand, mens politikerne taler om 2.000 hoveder. Forsvaret mener f.eks., at et støtteskib ud for Somalia tæller som 500 udsendte. Og at en helikopter i Afghanistan svarer til værdien af 100 mand."
Et par snuptag
Møller understreger gentagne gange, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. "De seneste år har vi smidt så mange talenter ud, at vi er nødt til at starte forfra, helt fra bunden. Problemet er jo, at vi ikke bare mister folk. Vi mister også deres viden og ekspertise. Mit skrækeksempel er en seniorsergent, der forlod forsvaret for at blive kirketjener! Dér røg 25 års erfaring lige ud ad vinduet. Han var specialist i kommunikationsudstyr på NATO-niveau, så ham kommer vi sgu' til at mangle. Og i øvrigt er det dårlig samfundsøkonomi."
- Jamen, hvad skal der så gøres?
"Det ville i hvert fald hjælpe, hvis man som en begyndelse gav udsendte soldater skattefrihed ligesom diplomater og ulandsfrivillige. Det er veldokumenteret, at en af de største årsager til personaleflugten er lønnen. Hvis man gav folk nogle ordentlige basseører for at sætte deres liv på spil, ville det helt givet hjælpe," siger Møller, der understreger, at skattefrihed ikke er nok.
"Man skal også genindføre, hvad jeg vil kalde ordentlige forhold i tjenesten. Det er jo grotesk, at en soldat skal træne uden et gevær, fordi vi er nødt til at sende geværerne til Helmand. Og derudover vil det helt givet fjerne 50 procent af de daglige frustrationer, hvis man samlede ansvaret for de centrale tjenester i forsvaret hos én mand - lige som det var før forsvarsforliget. I dag aner ingen, hvem der har ansvaret for beslutninger om personaleforhold, materielindkøb, it og administration," siger Møller.
Jeg er bange for at det ikke er Foghs skyld at det ikke ligefrem glider i olie for 'firmaet' for tiden...
Interviewet med oberst Lars R. Møller fortæller historien om et ægte mandfolk, der under ingen omstændigheder lader sig kue af forsvarets bureaukratiske og inkompetente topchefer samt den uduelige Søren Gade, der nu har været landets forsvarsminister i mere end fire år.
Oberst Lars R. Møller udviser et formidabelt mod, styrke og vilje til at kritisere forsvarsledelsen, fordi han ikke som ansvarfuld officer med respekt for soldaternes liv vil acceptere de forhold, som de øverste generaler og admiraler beordrer gennemført over for landets udsendte frontkæmpere til Afghanistan samt andre krigszoner.
Anders Theut har ret i sin kommentar, når han indikerer, at det ikke udelukkende er Anders Fogh Rasmussens skyld, at forsvarets ledelse er så ringe på alle niveauer, som oberst Møller påstår i interviewet omkring sin bog "Det danske Pearl Harbour. Hvilket skyldes den kendsgerning, at landets forsvar i alt for mange år er blevet ledet af bureaukrater af den værste skuffe, der holder sammen i et netværk
Forsvarsledelsen består kun af politiske opportunister.
Med opportunisme følger ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse. Alt sammen på bekostning af unge soldaters daglige livsfarlige indsats i Afghanistan og andre krigszoner, hvor alt for mange indtil nu er blevet dræbt eller såret for resten af livet på grund af dårligt udstyr og mangelfuld realistisk træning.
Og de bruger milliarder af skattekroner.
Hvis jeg var forsvarsminister Søren Gade ville jeg omgående udnævne oberst Lars H. Møller til forsvarschef med fire stjerner, så han fik den fulde politiske og militære kompetence til at opbygge et forsvar, hvor der altid er total fokus på de soldater, der opholder sig i frontlinjen med livet som indsats.
Men bare vent og se ...
I stedet kommer forsvaret også til at miste en kapacitet som oberst Lars H. Møller, fordi han bliver frosset ud af forsvarets ledelse. Nøjagtig som den tidligere chef for specialstyrken Jægerkorpset, oberstløjtnant Poul Dahl, som for længst burde være udnævnt til brigadegeneral med ansvar for uddannelse og udsendelse af Den Danske Brigade.
I stedet er Poul Dahl sendt på tidlig pension.
Ja, dansk forsvar er kørt helt i sænk.
Takket være inkompetente generaler og admiraler.
Kun forsvarsminister Søren Gade kan stoppe dem.
Men hvem tror på dèt ..?
Ja, nu var kommunister jo ikke så velsete i hæren under den kolde krig.
Ja, Stalin rensede ud. Og hvilke konsekvenser fik det for den røde hær? De kunne næsten ikke engang banke Finland. Flot.
Der fandtes en nationalkonservativ modstandsbevægelse. Alliancen med kommunisterne og russerne for den sags skyld var et nødvendigt onde.
Og man kan diskutere, om det overhovedet var nødvendigt. Det var i hvert fald en katastrofe for efterkrigstidens Europa.
Lars har ret på visse punkter, men han skyder sig selv i foden med sin illoyalitet.
Forsvaret er inde i en omstruktureringsproces, der får politireformen til at ligne det rene ingenting. Det har skabt masser af problemer, men jeg er ikke i tvivl om, at vi ender med et bedre forsvar.
Modsat Poul Dahl har Lars lidt at have det i, men jeg deler ikke helt hans bekymring for fremtiden.
Bill,
Du fantaserer. Den russiske hær var elendig under hele WWII.
Det var kun i kraft af et numerisk styrkeforhold på 10 til en, massiv amerikansk militærhjælp og de allierede landsætninger i vesteuropa at den røde hær fik fremdrift.
Hvad angår nedslagtningenn af det russiske officerskorps, så var det kommunistiske officerer Stalin slagtede i 36. De andre var på den hvide side under borgerkrigen.
Iøvrigt er det amatøragtigt, at tale om maskingeværets indvirkning på WWI.
Nic,
Hvis du tror, at man noget sted i det offentlige eller private frit kan sige, hvad man mener om sin arbejdsplads og ledelsen af denne, så er du for naiv.
Lars Møller er i en position, hvor han god mulighed til at få sine synspunkter fremført for topledelsen. De har valgt nogle andre løsninger end hans, og det er han sur over.
Det er fint nok, men når han så begynder at råbe op om, at alle andre er idioter offentligt, så er han illoyal.
Bill,
De havde mere land at give af end franskmændene, og især ledelsen var dårligere. Russerne havde en hær, der på papiret overgik den tyske med flere fly og bedre kampvogne, men de fik seriøse rockerbank og havde tabstal på 10 til 1.
Hvad angår maskingeværet talte jeg om indvirkning. At de var der, står ikke til diskussion.
Tabstallene var 10 til 1 helt hen til slutningen af krigen. Den røde hær var elendigt ledet.
På Kampvogne var tallet 10 til 1 under hele krigen.
Iøvrigt var det konsekvensen af Stalins udrensning vi diskuterede, og den må siges at være tydelig.
Den røde hær var ikke mere en fredstidshær end Wehrmacht. Den var fuldt sammenlignelig.
Russerne var i krig mod Japan i mongoliet i 36. De var i krig mod Finland og Polen i 39.
Derudover havde de erfaringerne fra den langstrakte borgerkrig i 20'erne at trække på.
Stalins nedslagtning af officerskorpset førte til en national katastrofe, hvor Rusland var lige ved at blive løbet over ende af en mindre magt.
Kursk???
Prøv lige at følge med. Den røde hær tabte alt sit panser ved Kursk, og den ledende general måtte opfinde en kæmpe løgn for at slippe med hovedet i behold.
Det meste af slaget ved Kursk er en sejrherremyte. Russerne kom aldrig over deres egen pansergrav ved Prokarovka og Tyskerne pillede T-34/43'erne ned som bjørne i Tivoli.
Billedet af to pansermasser i nærkamp med hinanden er løgn.
Den tyske tilbagetrækning efter Kursk kom kun, fordi de var nødt til at frigøre flere panserdivisioner til Italien, hvor de allierede gik i land. Så den lange front i øst blev uholdbar.
Jeg ved ikke, hvad det er for kilder, du citerer, men tallene virker hen i vejret på mig.
Nic,
Jeg er i princippet enig, men man skal også have et mere langsigtet perspeltiv for øje. det synes jeg Lars mangler. Og som sagt har han haft mulighed for at fremføre sine synspunkter internt.
Erik,
Di viden om Kursk er forældet. De sidste 50 års historie om slaget bygger udelukkende på russiske kilder. Der var ikke tusindvis af kampvogne ved Prokhorovka.
Tyskerne havde 99 operative ved Kursk den 11. juli og russerne havde 225.
Dagen efter var tallene henholdsvis 92 og 58.
Russerne modangreb for tidligt henover deres egen pansergrav og ikke en eneste russisk kampvogn nåede i nærheden af de tyske stillinger.
Der var ikke noget masseslag. Det er en russisk løgnehistorie.
På daværende tidspunkt havde Tyskland under 300 operative kampvogne på hele østfronten.
Erik,
De 3000 er ikke en tanketorsk. De er en russisk komponeret løgn. Hele det russiske helteepos omkring Kursk er bygget på løgn.
Mht. Forsvarets prioriteringer, så ved jeg ikke, hvor du har opfattelsen fra, at soldaterne ikke får ordentlig træning og godt udstyr.
De sidste ti år er der købt mere nyt udstyr end under hele den kolde krig. De får i hoved og røv. Og det skal de også have.
NIC,
Jeg finder lige nogle kilder.
Nic,
Her er kilderne.
Newton, Steven. 2003. Kursk: The German View. DaCapo Press.
Zetterling, Niklas, and Anders Frankson. 2000. Kursk: A Statistical Analysis. Frank Cass.
Det er muligt at finde et sammenkog på nettet her:
http://www.uni.edu/~licari/citadel.htm
Erik,
Der er geværer til træningsbrug. De har bare ikke allesammen det mest opdaterede sigte og lys/laser sytem model 07. Det er i restordre fra producenten.
Og nu behøver man jo heller ikke at udruste enhver stabsofficer, der skal til Afghanistan med det mest opdaterede våbensystem. Han skal bare have noget til selvforsvar.
Hvad angår de "rigtige maskingeværer, " handler det om, at vi har sendt et joystickbetjent maskingevær Afghanistan, og i en periode havde vi så ikke systemet herhjemme fordi det endnu ikke var leveret af producenten.
Alternativet havde været at vente med at sende det ned til drengene indtil vi havde nok til alle både ude og hjemme efter devisen; hvis ikke alle kan få, må ingen få.
Da vi køber meget nyt udstyr for tiden, vil det være en tilbagevendende problematik, at vi har noget i Afghanistan, men at det endnu ikke er blevet leveret til uddannelsesbrug.
Nic,
Det var så lidt.
Erik,
Lidt om det nye styringssystem til tårnmaskingeværet:
http://forsvaret.dk/FMT/Nyt+og+Presse/Overhead+Weapon+Station.htm
At du er til falds for sovjetisk propaganda er vist ikke nogen nyhed.
Kim Vibe:
"Hele det russiske helteepos omkring Kursk er bygget på løgn."
Det er næsten konsensus blandt fagfolk om at udfaldet af Anden Verdenskrig blev afgjort i slaget ved Kursk i sommeren 1943, og mig bekendt var det altså ikke tyskerne der vandt.
Det kan man såmænd også konstatere ved selvsyn ved at vi i denne tråd udtrykker os på dansk - ikke på tysk, og ved at der stadigvæk findes jøder i Danmark.
Kim Vibe fremturer vanen tro i fejltagelser...
Der er ingen konsensus på det punkt, men bliv du bare i troen. Din mangel på omstillingsparathed, bliver vi jo dagligt præsenteret for.
Kim Vibe:
"Der er ingen konsensus på det punkt, men bliv du bare i troen. Din mangel på omstillingsparathed, bliver vi jo dagligt præsenteret for."
Jamen så vil du sikkert være sød athenvise til en troværdig kilde der påstår at Anden Verdenskrig ikke blev afgjort ved slaget ved Kursk, og at det var tyskerne der vandt...
Erik B.:
"Det er dig, Thomsen, der skal henvise til en kilde, der siger at sagerne blev afgjort ved Kursk. Sådan er spillereglerne."
Nu tror jeg ikke det er dit privilegium at definere spillereglerne, Erik B., men der er intet der er nemmere end at påvise at det var tyskerne der tabte slaget ved Kusk, og at det var slaget ved Kursk der afgjorde Anden Verdenskrig endegyldigt.
Jeg kunne jo være frisk og henvise til den selvsamme kilde som Kim Vibe. Den siger nemlig noget helt andet end det Vibe påstår. Forfatteren skriver blandt andet i i sin konklusion:
"It is certain that CITADEL failed and in no way were the Germans positioned to even score a partial victory. (Citadel var tyskernes kodenavn for slaget ved Kursk, P.T.) "
(Kilde: http://www.uni.edu/~licari/citadel.htm)
Per,
Kursk var ikke en tysk sejr, og det har jeg heller ikke argumenteret for. Derimod er historien om det sejrrige modangreb ved Prokhorovka, der skulle have destrueret tusindvis af tyske kampvogne en sovjetisk propagandaløgn. Det var snarere omvendt.
Erik,
Når man køber moderne våbensystemer, er det ikke hyldevarer. De skal først produceres, og kommer i produktionslots. Første levering blev sendt til Afghanistan. Anden levering bliver brugt til uddannelse. Det giver ca. et halvt år, hvor vi har materiel ude, vi ikke kan uddanne på hjemme. Deraf kommer brokkerierne.
Mht til geværer er det sigter og lys/laser, det handler om. Der er masser af geværer til uddannelse.