Læsetid: 4 min.

Forsvarskommandoen afviser kritikken

Men adskillige officerer bakker op om Lars Møllers karakteristik af forsvarets krise
Moderne Tider
20. september 2008

Orlogskaptajn Niels Markussen fra Forsvarskommandoens kommunikationssekretariat afviser Lars Møllers påstand om, at der foregår en krig mellem de tre værn:

"Det kan jeg ikke genkende. Tværtimod har jeg indtryk af, at der knokles rundt omkring for at få den nye struktur til at hænge sammen. Men jeg er fuldstændig enig med Møller i, at man skal undgå en sådan rivalisering."

- Møller skriver også om overbureaukrati?

"Jeg kan godt genkende noget af det, men jeg ser også flere og flere eksempler på, at tingene virker. Vi er blevet omstruktureret og har samtidig fået hårdere opgaver, så nu skal vi også have processerne til at køre. Men selvfølgelig kan man finde ting, der ikke er optimale, selv om en masse medarbejdere i en stor organisation forsøger at få det til at fungere. Vi har også gennemført en kritisk gennemgang med bl.a. eksternt review, så det passer ikke, at vi pinagtigt holder fast i en dårlig struktur. Vi gør meget for at optimere den."

- Møller skriver om ansvarsforflygtigelse?

"Jeg er ikke enig. Men der er mange, der skal lære den nye struktur at kende, før den fungerer optimalt. Den ny struktur skal netop skabe mere rum til de operative enheder. Og hvis strukturen skal fungere optimalt, så skal der koordineres mere."

For langsomt

- Møller frygter, at det vil knibe med at sende kvalificerede enheder ud i fremtiden?

"Der er ingen tvivl om, at personel-situationen kombineret med både omstrukturering og udsendelserne presser organisationen. Der er mange dedikerede folk, der arbejder hårdt for at få det til at fungere. Vi har fået flere ansatte, og vi har mere materiel, og vi har stort fokus på området," siger Niels Markussen.

Chefen for Livgarden, oberst Lasse Harkjær, kan til gengæld godt genkende nogle af de problemer, Møller ridser op i sin bog. Han er bl.a. enig i, at det går for langsomt med at løse forsvarets personelkrise.

"Vi må erkende, at de unge ikke længere betragter forsvaret som en livsgerning," siger Harkjær, der selv har været i forsvaret i 30 år. "For mig betyder det ikke så meget, at det tager tre-fire år at rette tingene, men sådan ser de unge ikke på det".

Han afviser imidlertid, at personelflugten kan føre til, at ukvalificerede enheder sættes ind i f.eks. Afghanistan:

"Vi har tidligere standset udsendelsen af enheder, og det var der fuld opbakning til hele vejen op. Som det er nu, kan vi ikke honorere politikernes krav. Vi kan ikke sende 1.500 soldater ud om året, det er for højt et ambitionsniveau."

Harkjær er enig med Møller i, at forsvaret har behov for flere penge til at løse opgaverne, og at der er problemer med overbureaukratisering og centralisering.

"Som lokal chef har jeg f.eks. ikke længere nogen indflydelse på, hvornår depotet har åbent på min kaserne, og det betyder f.eks., at mine soldater ikke kan få nye uniformer, når de kommer hjem fra øvelse fredag eftermiddag. Det er ikke særlig smart."

Dyr uddannelse

Oberst Peter Bartram er som chef for 1. Brigade ansvarlig for uddannelsen af de soldater, der sendes til Helmand. Også han kan tilslutte sig en del af Møllers systemkritik.

"Som jeg har fået bogen refereret, kan jeg give Møller ret i, at der er en del af systemet, som ikke virker optimalt. Måske har vi centraliseret for meget, men det er noget, forsvaret er opmærksom på og forsøger at tilpasse," siger han.

Han deler også Møllers bekymring for personalesituationen, men mener ikke, at forsvaret vil sende enheder af sted, som ikke kan klare opgaverne.

Økonomisk set mener han, at forvaret "må spille bolden, som den ligger".

"Det er ganske vist blevet mindst fem gange dyrere at uddanne og udruste en soldat siden forsvarsforliget. Men indtil videre mener jeg, at vi skal løse opgaverne inden for de rammer, vi har fået," siger han.

Den rene kommunisme

Oberstløjtnant Jan Grünberger, tidligere chef for den danske styrke i Helmand, nu kommandant i Borris-lejren, vil ikke bruge udtrykket værnskrig, for hverken flyvevåbnet eller søværnet er jo i krig, som han siger.

"De tre værn får cirka lige store stykker af lagkagen, men hæren har ingenting, vi sætter jo meget materiel over styr i Afghanistan, så i hæren er mange rimeligt frustrerede."

- Møller snakker om overbureaukrati som følge af forsvarsforliget?

"Det har han ret i. Jeg vil kalde det, som forsvaret praktiserer i dag, for den rene kommunisme: Ingen har ansvar for noget som helst. Men når en befalingsmand sendes til Afghanistan, forventer vi, at han skal træffe beslutninger om liv og død. Hjemme får han ikke lov til at bestemme noget som helst."

- Møller frygter også, at forsvaret snart ikke kan sende kvalificerede enheder ud?

"Det har han sikkert ret i. Jo flere officerer, der går, jo færre er der tilbage," siger Grünberger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarschef Tim Sloth Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her