Denne gang vil kapitalismen ikke blive tilgivet

Økonomerne kunne nemt have forudset den nuværende finanskrise - hvis de havde studeret Marx. Det er påstanden fra den britiske økonom Alan Freeman, en blandt mange, der på årets Europæiske Sociale Forum gav et bud på kritik af den globale kapitalisme
Økonomerne kunne nemt have forudset den nuværende finanskrise - hvis de havde studeret Marx. Det er påstanden fra den britiske økonom Alan Freeman, en blandt mange, der på årets Europæiske Sociale Forum gav et bud på kritik af den globale kapitalisme
27. september 2008

Moderne økonomisk teori er ikke videnskab, men forsvar for kapitalismen og usaglig undertrykkelse af al teori, der stiller spørgsmålstegn ved kapitalismen som den eneste mulige økonomiske orden, lyder det fra den britiske økonom Alan Freeman.

"Hvis man vil vide, hvad der sker med økonomien om 10 år, skal man ikke lytte til moderne økonomer, men studere Marx," siger Alan Freeman, der i sidste uge var inviteret til Malmø af det svenske tidsskrift Fronesis til at tale om relevansen af marxistisk teori.

"Vi har nu haft et kvart århundrede uden Marx - og derfor aner ingen økonomer, hvad der foregår," lyder det fra redaktøren på Fronesis' netop udkomne temanummer Marx' ekonomikritik, økonom Daniel Ankarloo fra Malmø Universitet.

"Og til dem, der synes, det virker underligt at komme anstigende med en tysk attenhundredetalsfilosof midt i en galopperende finanskrise, svarer vi, at Marx var en af skarpeste kritikere af elementerne i den aktuelle krise: Spekulationsøkonomi, forbrugssamfundet, varefetichisme osv. I en diskussion om globalisering, klassepolarisering og kapitalistisk udbytning er Marx altid aktuel," fastslår Daniel Ankarloo.

Virtuel produktion

Ifølge Freeman burde det netop overståede Europæiske Sociale Forum som reaktion på finanskrisen have udskiftet parolen 'En anden verden er mulig' med 'En anden verden er ankommet'.

"Men der er mange muligheder for, hvilken slags anden verden det vil blive. For dem, der lige har mistet deres penge, vil have dem tilbage, og de vil tage dem fra os - og de vil sige: 'red jer selv, red kapitalismen, red os!' Til det skal vi svare: 'ja, vi vil redde os selv, men vi vil ikke redde jer'. For vi har ikke brug for kapitalisterne," siger Freeman med henvisning til Marx, der påpegede den kapitalistiske økonomis 'gådefulde karakter', hvor prissætning af produkter ikke afspejler den reelle værdi, altså arbejdskraft og materialer.

Det er denne "vareverdens mysticisme, trylleri og spøgeri", der "indhyller arbejdsprodukterne i tåge", som Marx beskriver det, der i disse dage er på vej for fuld kraft mod afgrunden, hvor store aktører i finanssektoren får nedskrevet deres værdi med milliarder fra den ene dag til den anden.

Marx nåede som bekendt ikke at opleve børskrakket på Wall Street i 1929 - men det gjorde den socialliberale økonom John Maynard Keynes, "den største økonom nogensinde", ifølge den unge socialdemokratiske økonom Lauri Holappa fra Department of Political Science ved Helsinki Universitet.

"Keynes talte allerede i 30'erne om likviditets-fetichisme, der er et af kerneelementerne i neoliberalismen og den nuværende finanskrise," siger Lauri Holappa og forklarer:

"Ophobning af likviditet fører til underinvestering, som fører til arbejdsløshed og faldende vækst - dermed ikke sagt, at vækst i sig selv er uproblematisk. Men Keynes påpegede, at når det er for let at komme af med den forrige investering, underminerer man langsigtede investeringer, og likviditetsfetichismen fører til uproduktiv spekulation frem for bæredygtig investering i reel produktion og jobskabelse. Kortsigtede investeringer skaber kun virtuel produktion - og der er alt, alt for meget likviditet i neoliberalismen."

Når neoliberalister hævder, at de skaber økonomisk vækst, er det løgn, "men vi kan let bevise, at de skaber ulighed," siger Lauri Holappa, og erklærer, at der ikke har været bæredygtig vækst siden 1990'erne.

"Vi, som ønsker at ændre verden, står i et afgørende øjeblik. Neoliberalismen er et nomadisk transnationalt politisk projekt. Der er ingen enkeltstater, der profiterer på systemet - men der er folk, der profiterer. En transnational bank- og finansoverklasse, der - hvis de forstår at time deres spekulation - kan akkumulere enorme mængder penge."

Lauri Holappa mener, at venstrefløjen er nødt til at overveje, hvad alternativet er til det nuværende system:

"I øjeblikket bliver de nationale økonomier afmonteret. Spørgsmålet er, om vi ønsker at reterritorialisere økonomierne, eller om vi ønsker en mere langsigtet løsning, en global regulering af kapitalismen?" spørger Lauri Holappa og svarer selv:

"Det eneste realistiske svar er en global demokratisering af økonomien - men den kommer ikke af sig selv. Dem, der tror, at den neoliberale æra er slut med denne finanskrise, drømmer. Der var omfattende økonomiske kriser i 70'erne, og finansielle kollaps i 90'erne, men neoliberalismen overlevede. Fordi der ikke var nogen alternativer. Der er disse afgørende øjeblikke, hvor dørene åbner sig, og vi er i stand til at gribe ind i historien. Men vi er nødt til at være klar."

Arbejde eneste værdi

Marxisten Freeman er ikke, som socialdemokraten Holappa, interesseret i en 'global regulering af kapitalismen'. Han vil et grundlæggende opgør med den kapitalistiske produktionslogik.

"Den eneste reelle værdi er arbejde. Det er Marx' konklusion, og den er aldeles uacceptabel for kapitalister, fordi det overflødiggør dem i produktionen. Derfor har økonomer lige siden forsøgt at afvise Marx' teori som 'inkonsistent'. Men Marx er kun inkonsistent, hvis man forudsætter, at markedet fungerer. Men Marx forudsætter ikke, at markedet og den kapitalistiske produktion fungerer - hele hans arbejde handler om at udpege, hvor det ikke fungerer."

"Når vi producerer for kapitalen," forklarer Freeman, "producerer vi noget, der kaldes værdi. Og hver gang, du betaler mere for en vare, end den er værd, accepterer du, at varen har mere værdi, end prisen for materialer og arbejdskraft," siger Freeman og påpeger, at årsagen til, at flere store banker og investeringsfirmaer er gået på røven de sidste par uger, netop er en svigtende tillid til denne 'vareverdens mysticisme, trylleri og spøgeri'.

De anerkendte økonomers afvisning af Marx' teori hænger ifølge Freeman uløseligt sammen med deres egne fejlslutninger, hvoraf den væsentligste er antagelsen om, at verdensøkonomien hviler på et balanceforhold, hvor værdierne af økonomiske variabler forbliver uforandrede. I forhold til markedet indebærer det en tro på, at priser dannes rationelt gennem konkurrence, sådan at efterspørgsel og udbud balancerer. Denne forudsætning i økonomisk teori om, at markedet under kapitalismen vil balancere sig selv - hvis det ikke forstyrres af eksterne kræfter som f.eks. statsregulering - kaldes 'ekvilibrium'.

"Økonomer vil ikke blot fortælle dig, at verden er et ekvilibrium, de vil sige, at hvis den ikke er, så må nogen have pillet ved den - og det er garanteret dig! Så økonomerne har sådan set selv plantet problemet hos Marx ved at forstå ham som ekvilibristisk økonom, og hvis man gør det, så bliver hans teori komplet uforståelig," siger Freeman og understreger, at Marx netop ikke går ud fra, at priser under kapitalismen balanceres i en rationel logik ud fra udbud og efterspørgsel.

Stol aldrig på økonomer
Det værste, vi kan gøre i den nuværende økonomiske krise, er, at stole på, at de anerkendte økonomer ved, hvad de gør, og kan redde os ud af krisen, siger Freeman. Netop fordi økonomerne ikke baserer deres teori på, hvordan den passer med virkeligheden, men på hvordan teorien passer sammen med det økonomiske system, de forsvarer.

Og selv økonomerne begynder nu at tvivle på hinandens evne til at gennemskue krisens årsager og logik. Den respekterede økonomiske kommentator Paul Krugman, professor på Princeton University, advarede således i denne uge i The New York Times politikerne mod at godkende den amerikanske finansminister Henry Paulsons redningsplan for den amerikanske økonomi:

"Nogle siger, at vi kan stole på Paulson, fordi han har forstand på sagen (Paulson har været koncernchef i Goldman Sachs, en af de store kriseramte investeringsbanker, red). Men i det sidste halvandet år har han gang på gang sagt, at finanskrisen er under kontrol og prøvet at lappe på systemet uden succes - han improviserer lige så meget, som vi andre gør.".

Den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz har udpeget republikanernes krigslyst som en af de afgørende årsager til finanskrisen, mens flere analytikere peger på den amerikanske regerings slingrekurs, hvor de først pumpede milliarder i de kriseramte hypotekbanker Fannie Mae og Freddie Mac for dernæst at lade USA's fjerdestørste investeringsbank Lehman Brothers gå konkurs, som var det, der for alvor fik den internationale finanskrise til at rulle.

Men disse økonomer kan ikke se skoven for bare træer, mener Alan Freeman. Svaret på, hvem der er ansvarlig for krisen, er nemlig både mere enkelt og meget mere omfattende ... det er kapitalismen i sig selv:

"Kapitalismen er i færd med at selvdestruere. Der er konstant tendenser i den økonomiske logik, der truer med at underminere kapitalismen, og så ryster 'markedets usynlige hånd'. Det er dette, Marx påpeger i sin teori. De politikker, der bliver sat i værk for at forhindre kapitalismen i at slå sig selv ihjel, er ikke økonomisk politik i sig selv, men politik, der bliver udviklet ud fra forudsætningen, at det er nødvendigt at redde kapitalismen."

I 1932 lovede den amerikanske præsident Roosevelt ved sin tiltrædelsestale "en ny aftale med det amerikanske folk". Det blev til den såkaldte New Deal-politik - en samlebetegnelse for en række omfattende statslige reformprogrammer, gennemført i perioden 1933 til 1938.

Reformerne - der blandt andet indebar en for laissez-faire økonomer ydmygende stor mulighed for statslig indgriben i markedet - stabiliserede økonomien og genskabte tilliden til systemet.

At det igen er nødvendigt at gribe til drastiske midler for at genskabe befolkningens tillid til den kapitalistiske økonomi, understreges af omfanget af den amerikanske regerings redningsplan: Op mod 1.000 milliarder dollar skal overføres til en statsdrevet fond, der kan opkøbe illikvide ejendomspapirer fra finanssektoren.

Nødvendigheden af teori

Et helt nødvendigt tiltag, mente blandt andet Nation Magazines økonomiske journalist, William Greider:

"Uskyldige ofre som husejere og pensionister skal have bistand fra Kongressen. Ellers vil vi se et folkeligt oprør mod Wall Street og Washington, som vi aldrig har oplevet før. Folk er rasende."

Og et folkeligt oprør er det sidste, kapitalisterne har brug for - og derfor det mest nærliggende at opfordre til, hvis vi vil have et mere bæredygtigt økonomisk system, mener Freeman.

Fra den parlamentariske front lyder det fra Vänsterpartiets økonomiske ordfører Ulla Anderson:

"Alt for længe har vi levet under teorier, som fortæller os, at der ingen alternativer er. Det er markedet, globaliseringen, den historiske nødvendighed, lyder svaret, når vi spørger, hvorfor sociale rettigheder skal afvikles, hvorfor der skal skæres ned på velfærden. Økonomien beskrives som et selvstændigt væsen, som vi ikke har nogen indflydelse på."

Men den forståelse af økonomi er farlig, mener Ulla Anderson - for den fordrer en asocial økonomisk politik løsrevet fra samfundshensyn.

"Videnskaben er meget problematisk, hvad angår økonomisk politik. De ortodokse nationaløkonomer legitimerer den herskende orden på samme måde og med samme magt som socialdarwinismen eller den katolske kirke før i tiden," siger Ulla Anderson og understreger nødvendigheden af, at venstrefløjen udvikler økonomiske teorier, der "tager højde for ulige magtforhold og har sit udspring i almindelige menneskers behov".

Også Alan Freeman er optaget af nødvendigheden af teori.

"Vi befinder os lige nu i en situation, hvor vores handlinger kommer til at få stor indflydelse på, hvordan verden former sig - og i sådan en situation er det klogt at have teori ved hånden," pointerer Alan Freeman og forklarer:

"Hvis det regner, kan du klare dig uden teori om vejret, og bare gå et andet sted hen eller blive inden døre. Men du bliver ikke ret meget klogere på, hvornår du næste gang skal medbringe en paraply," siger Alan Freeman.

Han understreger samtidig, at man aldrig skal stole blindt på en teori:

"En teori kan være fejlagtig, selvfølgelig kan den det. De mest udbredte økonomiske teorier er f.eks. fejlagtige. Men konklusionen er ikke, at man ikke skal studere teori, eller ikke skal beskæftige sig med teorier, der har vist sig fejlagtige. Man skal studere alle slags teorier og teste dem på virkeligheden."

Alan Freeman mener, at der er alt for mange, der lytter mere til, hvem der fremsætter en teori, end hvad indholdet i teorien er - og i hvilken grad den passer på virkeligheden. Derfor opfordrer han kraftigt folk til at sætte sig ind i tingene selv og advarer samtidig:

"Hvis I vil vide noget om økonomi, så lyt ikke til økonomer. Og hvis I vil vide noget om marxisme, så lyt ikke til marxister. Og jeg er både økonom og marxist, så mig skal I slet ikke lytte til."

Marx var ikke færdig

Anders Ramsay, der også har bidraget til temanummeret Marx' ekonomikritik, er ikke enig med Alan Freemans projekt om at bevise, at Marx ikke var inkonsistent. Ramsay er ikke økonom, men historiker og sociolog og replicerer til Freeman:

"Det vigtigt at bemærke, at Marx' økonomiske teori ikke hedder 'alternativ politisk økonomi', men 'kritik af den politiske økonomi'," indleder Ramsay for at understrege, at Marx ikke fremlægger noget sammenhængende bud på, hvordan man kan indrette økonomien, hvis det kapitalistiske system selvdestruerer eller bliver aktivt afmonteret.

Ramsay påpeger samtidig, at der er mange teorier, som ikke er logisk konsistente, men som alligevel bruges vidt og bredt: Freud, Kant osv.

"Vi er nødt til at se marxistisk teori som meget mindre fuldendt, end vi hidtil har gjort. Marx nåede ikke at gøre sit arbejde færdigt, inden han døde - fordi der var problemer, han ikke havde løst. Det betyder ikke, at vi ikke skal beskæftige os med marxisme, men vi skal ikke forsøge at anvende den som en perfekt teori," siger Ramsay.

Men den køber Freeman ikke: "De fleste store teoretikere nåede ikke at færdiggøre deres teorier. Newton var ikke færdig med sin teori - men vi fik nok ud af ham til at kunne anvende loven om tyngdekraft. Og lad mig sige én ting: Når jeg i disse dage går ombord på et fly, er jeg mere nervøs for at styrte ned, fordi flyselskabet er krakket og løbet tør for olie, end jeg er for, at Newtons teori om tyngdeloven viser sig ikke at holde," siger Freeman og leverer en håbefuld forudsigelse:

"Øjeblikket er kommet, hvor priserne vil blive nedskrevet til deres reelle værdi. Denne gang vil kapitalismen ikke blive tilgivet."

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Bob Jensen

Selvfølgelig vil kapitalismen blive tilgivet denne gang også. Den har selv iscenesat tilgivelsesprogrammet. Der bliver tilgivelse indtil længe efter at kapitalismen har kørt det hele uigenkaldeligt i sænk. Men ellers er det da en glimrende artikel, som vi har behov for meget mere af. Nu har vi haft et 20 års frikvarter fra Marx, det må være mere end nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Garp

Endelig det var f...... på tide !!
Når nu den nuværende finanskapitalistiske krise buldrer videre vil den reelle sandhedens time tone så sagte frem. Den der river tæppet væk under hele det nyliberalistiske parnas nationalt og internationalt, fra fantasten Milton Friman til Cepos ignoranterne og hele slænget af systemskifte eftersnakkere i samtlige medier herhjemme samt de utallige politisk historiske ignoranter med den amerikanske præsident Bush og den hjemlige minimal statsminister i spidsen.
I den nuværende situation er det vigtigt at fastholde, det egentlige vanvid i det liberalistiske spøgelses genkomst fra historiens mødding fra slut 80érne og til i dag, igangsat som pilotprojekt i den Chilenske diktaturstat efter militærkuppet i 1973 anført af CIA og dermed omdannet til forsøgsmark for Milton Frimans & Co’s fallerede liberalistiske teorier.
Disse teorier, der i historisk praksis viste deres totale fallit med 1929 krakket og 30’ernes totale økonomiske sammenbrud for denne liberalistiske samfundsmodel og som hovedansvarlig for udbruddet af 2.verdenskrigs ragnarok, og som retfærdigvis efter krigen blev betragtet som en paria af alle tænkende mennesker, økonomer som lægfolk.
Den genkomst af økonomiens ”Holocaust” benægtere fra historiens mødding, der skete fra 80’erne svarer fuldstændig og aldeles til en tænkt genkomst af den Sovjetøkonomiske planøkonomis teoretiske og praktiske fallitbo fra samme mødding i dag eller engang i fremtiden.
Det egentlige vanvid er derfor, at hele slænget af journalistiske ”mikrofonholdere” i samtlige dagblade, TV og Radio i årevis har båret disse fantaster på skjolde ind i alle medier i uendelige rækker, i stedet for at foreholde dem og behandle dem, som det de er, økonomiens ”Holocaust” benægtere”.
Derfor er det rart at se Information langt om længe vågne op !!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

Fra Katastrofekapitalisme til selvdestruktionskapitalsme ?

".....Marx ikke fremlægger noget sammenhængende bud på, hvordan man kan indrette økonomien, hvis det kapitalistiske system selvdestruerer eller bliver aktivt afmonteret. "

Måske:
Mobiliser masserne: Giv flere og flere "almindelige" mennesker mere og mere REEL styrende økomisk magt over samfundens økonomi.

Kan godt se at de måske da vil mangle en teori at støtte sig til - men nød lærer jo nøgen kvinde at spinde, så en sådan teori vil nok komme fra dem selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Ristinge

Dem der erklærer Marx for død er så godt som altid dem der ikke har læst ham, eller dem der kun læste leninistiske introduktioner eller enden sovjettisk eller maoistisk 'skønlitteratur'.

Man kunne rent faktisk have forudsagt selv Sovjetunionnens sammenbrud med Marx i hånden, men så fortabt var mange i leninistiske drømmerier at de ikke evnede at gøre det

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

Fra artiklen: "Øjeblikket er kommet, hvor priserne vil blive nedskrevet til deres reelle værdi. Denne gang vil kapitalismen ikke blive tilgivet."

------------------

Man må sige at det passer at man ikke skal lytte til marxister hvis man vil lære noget om Marxistisk økonomisk teori: Problemet for de fleste almindelige mennesker er nemlig tværtimod det at den pris de får for deres arbejdsindsats ligger meget UNDER dens reelle værdi! Og priserne på de fleste andre varer ligger i øvrigt IKKE over den reelle værdi, men rammer tværtimod temmeligt nøjagtigt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Vänsterpartiets økonomiske ordfører Ulla Anderson understreger nødvendigheden af, at venstrefløjen udvikler økonomiske teorier, der "tager højde for ulige magtforhold og har sit udspring i almindelige menneskers behov".

Fagbevægelsen var - trods borgerlige beskyldninger om manglende demokrati (indirekte demokrati) - det organ der sikrede at "almindelige menneskers behov" blev fremført på Christiansborg og lagt på forhandlingsbordet overfor arbejdsgiverne.

Resultatet af denne mere end hundredårige kamp er udmøntet i den $SUBT_ON$ Nordiske Velfærdsmodel $SUBT_OFF$.

Det er fint nok med al den teori og velmenende teoretikere - og Cevea er også velkommen - men uden et magtmiddel - fagbevægelsen - kommer man ikke langt overfor kapitalejerne.

Ps
”..Marxisten Freeman er ikke, som socialdemokraten Holappa, interesseret i en 'global regulering af kapitalismen'. Han vil et grundlæggende opgør med den kapitalistiske produktionslogik... ”
Jeg er ikke helt på det rene med hvad Freeman mener men hvis han mener ’revolution’, så mener jeg han er dømt ude – lyt ikke til en revolutionsromantiker – vi må se frem til en ’evig strid’ med kapitalejerne og måske håbe på at fremtiden overbeviser dem om at grådighed er et onde.

Vi må slider dem op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

Hjertelig tak for at sætte på skrift det, som ethvert begavet menneske - og det udelukker tilsyneladende de fleste moderne økonomer - længe har vidst uden dog nødvendigvis evne tilsvarende klart at kunne formulere det.

Skal prissætningsmysticismen ophøre, så skal alle aktier vel også afskaffes. Mon de bliver det? Jeg tvivler. Jeg tror, at Life J har ret, når han i sin kommentar skriver: "Selvfølgelig vil kapitalismen blive tilgivet denne gang også. Den har selv iscenesat tilgivelsesprogrammet."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Anony Mouse, Bill H

Enten er der en teknikker der er kommet til at bytte rundt på en rød og en grøn ledning i Informations nyhedsserver, lige før outputtet ( Og DET ville også forklare umådeligt meget andet :-), eller også har udmelderne ( i artiklen ) deres grunde til at udmelde som de gør, lissom fagbevægelsen
i Gotha-programmet jo ville reklamere for sin vare.

Det er nemlig sært at folk der vel faktisk har læst Marx kommer med sådanne udmeldinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Mokassinen

"Her er venstrefløjens største udfordring, for dér er de slet ikke pt."

Nej! heldigvis!

Forlad lige elfenbenstårnet:
Verdens aktuelle maghaveres position har meget, meget lidt med deres videnskabsidealer at gøre - deres position bygger grundliggende på at der kan udkommanderes folk med bajonetter - imellem arbejderne og deres overtagelse af direktørstolen,
m. tilhørende bankkonti.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Grundantagelsen, i den marxistiske økonomiske teori, hviler på forestillingen om, hvad der er det egentligt skabende, kilden til værdi i det hele taget. Teorien står og falder med denne forudsætning: "Den eneste reelle værdi er arbejde. Det er Marx' konklusion, …”

Grundantagelsen er forkert. Menneskets naturlige forudsætninger, alle andre funktioner i samfundet er mindst lige så afgørende for det sociale, som selve den økonomiske produktion. Menneskets psykiske, fysiske og sociale konstitution kan ikke henføres ensidigt til det økonomiske system, uanset om det forklares med udgangspunkt i arbejdet, eller andet.

Marx led under det deduktive ideal. Hans forklaringsmodel gik ud på at udlede alle forklaringer ud af princippet om det første, her det økonomiske, med en fejlagtig antagelse om, hvad der var af værdi her. Hans teori er håbløst forældet.
Artiklen giver udtryk for, at vi er kommet til et afgørende nyt punkt i verdenshistorien: "Øjeblikket er kommet, hvor priserne vil blive nedskrevet til deres reelle værdi. Denne gang vil kapitalismen ikke blive tilgivet."
Kun hvis man har en forestilling om nominel værdi som noget i sig selv, og en forestilling om den værdi, som den nominelle værdi står for, som mål for, kan man tale om at pengeværdien/den nominelle værdi svarer til noget. Hverken det pengene skal stå som mål for, arbejdet, eller pengene som mål er der redegjort for i marxistisk teori.
Penge er et kommunikationsmiddel. De svarer ikke til en skid. Pengeness værdi svinger med den tillid mennesket har til at kunne få noget for dem. Er der ikke noget at købe for dem, f. eks. fordi mennesket har smadret sit livsgrundlag ud fra en kapitalistisk eller marxistisk dyrkelse af vækstfilosofien, ja så er pengene ikke en skid værd. Det forstår marxisterne lige så lidt af som deres traditionelle ideologiske modstandere.
Jeg frygter, at man vender tilbage til fortidens håbløst forældede ideologiske positioner som følge af den pågående miljø- og økonomikrise.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Steen Ole Rasmussen

Du Milde! Marx sige jo netop i kritikken af Gotha-programmet at arbejdet IKKE er den eneste kilde til værdi - og nævner jo alle de øvrige naturlige processer's bidrag.

Den under de og de forhold nødvendige ( ingen betaler nogen for at bruge mere arbejdsindsats end nødvendigt ) arbejdsindsats,er derimod lige nøjagtig kilden til bytteværdien ( eller mere nøjagtigt bytteværdien er netop et mål for den ) - som er netop den værdi vi mennesker indbyrdes tilskriver ( med mere eller mindre nøjagtighed ) foreteelserne ( ofte som produkter ) når vi udveksler dem indbyrdes imellem os - som vare!

Og det er der der er ulige bytteforhold- samlet set underbetales arbejdsindsatsen -
og omvendt: Mønter, pengesedler, bit's på hævekort osv. beordres(!) vi til ( når de initialt tilføres markedet ) at anse for at have en større bytteværdi end de virkeligt har ( den reelle bytteværdi af en pengeseddel betragtet som et trykt stykke papir er ret lav ).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

Ups:

Tilføjelse: "Den under de og de forhold nødvendige ( ingen betaler nogen for at bruge mere arbejdsindsats end nødvendigt ) arbejdsindsats
TIL FREMBRINGELSE AF DEN OG DEN FORETEELSE...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin sørensen

Det rendyrkede helvede !!!

Både Ren kommunisme og ren kapitalisme ender altid i det rendyrkdet helvede, Det er bevisligt, en dårlig styreform. begge styreformer ender altid ei en totalitær stat der i kommismens billede er et rent dikatur, vi befinder os nu i kapitalismens diktatur, et samfund hvor det enkelde menske nærmest er redceret til at være en produktuions endhed og forbruger, borgerretihederne er sammen med demokratiet ud sendt på lossepladsen, Vi er alle slaver af kapitalismens, et rente systemet der ligger som et åg over samfundet, bush og foghs owership samfund, er ganske som komnismen, en fantats otopi, kapatialismen og kommunismen er begge farlige og skadelige utopier, der altid ender i det totale økonomiske og økologiske samfunds kolaps,

Alt logik siger, et samfund i evig vægst vil altid ende i et gigantisk kolaps, hvem vil med hånden på hjertet sige at et nuværnde boom and burst samfund fungere, det er skabt sådan at bølgerne skal knuse og forgælde et gigantisk antal af vores medborgere der bevist skal fanges i en evig gælds fængsel der gør den til livstids slaver i kapitalismens fængsel-

Så nej vi må adrig søge tilbage til en vi har et gigantisk problem med både, klima og resurse trudslen derfor er svaret, og løsningen er et rentefrit samfund der har et fin masket sikkerheds net til de svage i samfundet, Den enste gyldige kapital i dette samfund, er frugte af eget sved, Om denne frugt er tjænt, ved at dyrke jord eller ved at øge samfudnet viden, base, eller producere samfudns nyttige produkter er i princippet samfuns mæssigt irelevant. begrebet fri handel det er en utopi, for hvordan kan man kalde en handel og dermed fri konkurance, fri. der basere sig på åger udnyttelse af naturen, og exembelvist børne arbjede beskrives som være fri og lige konkurance, nej det er det globale vandvid vi nu er vidne til. svaret er en styret markeds økonomi der beskatter alt spekulation. rente er indbegrebet af alt spekulation. nej handel der basere sig på reel frihandel er sundhandel derfor må og skal man altid vudere om det er ægte fri handel før man kan give den helt fri.

Målet er status q vægst, et vægst frit samfund der søger harmoni og balance. uden at øge mægten af fysiske værdier i samfundet.

vi har faktisk et dansk svar på denne internasionale udfordring, et sjocialt ansvarlig svar på en ny samfuns model der bygger på princippet om lokal kapital. for ja kapital er grundpillen i alle samfund, det er spekulationen med kapital der er skadeligt. tænk det er en gammel dansk model den er mere end 70 år gammel det var et produkt af sidste gigantiske økonomsike krise, krisen i 1930ne gav os faktisk et svar men vi nægtede at lytte,

http://www.jak.dk/forening/index.htm

svaret er jord arbejde og kapital der skal gå hånd i hånd i et samfund hvor renten ikke ødelægger den naturlige harmoni mellem samfundes vigtigste søjler.

hvad står JAK for ?

JORD står for alle de ressourcer, som vi mennesker har til rådighed for vore aktiviteter på denne jord.
ARBEJDE står for alle de tiltag, som vi mennesker gør med de ressourcer, vi råder over.
KAPITAL står for alle de resultater, der kommer ud af jord og arbejde på såvel det materielle som det mentale plan.
J.A.K. arbejder for et rentefrit samfund, hvor pengene tjener fællesskabet - ikke private særinteresser.
J.A.K. er imod brugen af penge som handelsvare. Penge skal alene være et middel til omsætning.

Pengerente fører til et samfund ude af balance, hvor samfundets svageste altid må betale til samfundets rigeste via renter på gæld og renters rente.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Mortensen

Ja jeg følte lige, at jeg som "almindelig" økonomistuderende måtte indskyde mine holdninger til den ovennævnte artikel.

For det første kan man nævne, at det virkeligt er dejligt at se, at man forsøger at bringe en anden, om end mange gange tidligere benyttet, teoretisk indgangsvinkel på banen igen.

Marx og/eller marxistiske idéer er, siden Marx døde, blevet hevet ud af skuffen eller ned fra hylderne, støvet af og citeret, omtrent hver eneste gang, at samfundsøkonomien har været udsat for disse turbulente perioder.

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på Marx's idéer eller egentlige beskrivelser af det kapitalistiske samfund og dets problemer...for jeg har ikke på noget tidspunkt været sat over for hans værker.
Men jeg må dog indskyde, at jeg vil vædde på, at det har ej heller ingen af I ovenstående debatørrer.

Det er altid nemt at referere til eller gengive, hvad man har hørt andre folk udtale sig om om. Heriblandt også Marx' idéer. Jeg vil skyde på, at det er de færreste af os i dette debatforum, der nogensinde så meget som har vendt en side i Marx' "Das Kapital", selvom man i de ovenstående debtaindlæg (lidt misvisende) kan få indtrykket heraf.

Med det i mente må jeg dog indskyde, at jeg synes, det er fantastisk at se et hvis form for engagement i diskussionen.
Især synes jeg artiklen lægger op til en diskussion af de teoretiske økonomisk politiske ståsteder og herunder, hvilke af disse ståsteder (eller skoler), som har været mest indflydelsesrig i de seneste 20-30 år.
Som almindelig økonomistuderende (på min kandidatdel), må jeg sige, at jeg synes at have fået et bedre billede af, hvor vi (økonomividenskaben) befinder os i dag.
I min samlede studietid har jeg fået påvirkning af både den ene og anden skole af teoretiske økonomer. Jeg har været på både Aalborg og Århus Universitet, hvor jeg skal sige jer.... og det kommer som en overraskelse for jer... at den ideologiske vægtlægtning er DYBT forskellig.
Århus, som hvert år spytter et temmeligt stort antal kandidater ud i forhold til Aalborg, har en meget mere prokapitalistisk (markedsorienteret) indstilling til, hvor den økonomiske forskning skal fokuseres. Det modsatte gælder for Aalborg, hvis idéologiske ståsted er MEGET keynesiansk eller postkeynesiansk inspireret.
I spørger sikkert jer selv. Hvorfor er det interessant at vide?
Jo, skal jeg sige jer, fordi dette er en afgørende forklaring på, hvorfor man som borger føler, at den ene økonom efter den anden kommer med de egentlig samme forklaringer og symptonbehandlingsforslag på den nuværende krise.
Der bliver simpelthen "udklækket" flest økonomer fra de markedsorienterede universiteter!!.
Det gælder både i Danmark og den resterende del af de vestlige samfund.
Det er NO WONDER, at man har "cheføkonomer" som Steen Bocian, som udtaler sig om samfundsøkonomien som bosat af rationelle, selvregulerende robotindivider, der kan forholde sig til og kalkulere med lysets hast, hvorledes de knappe resourcer skal henføres til et givent mål. Hvor individerne ( det være sig bankchefer, centralbankchefer eller den enkelte borger) nok skal finde ud af at regulere sig selv ud af junglen.
Markedet (det være sig for finansiel kapital, boliger, biler eller barbiedukker) har den fænomenale kraft , der nok skal bringe ligevægt i tingene igen. Den "usynlige hånd" fungerer bedst uden en eksempelvis ekstra statslig synlig hånd.

Det er netop dette, såkaldt neoklassiske (kært barn har mange navne... herunder også af mange statskundskabstuderende kaldt nyliberale) teoretiske ståsted, som har haft den største indflydelse på de vestlige landes universiteter.

Så der er altså ikke noget til, at man kan spørge til, i det mindste, at få fremhævet andre teoretiske ståsteder, som dermed muligvis kunne give én lidt bedre forklaringer på samfundsøkonomiens nuværende problemer....Det være sig marxistisk eller keynesiansk teori.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Travis Malmzon

Det ser ud til at marxister har en endog kortere hukommelse end økonomer.

Hvorfor skulle det gå bedre denne gang end det gik i Sojetunionen, Kina, Cambodia, Cuba fortsæt selv listen.

Den grådighed på penge og magt som har bragt kapitalismen i knæ pt., forsvinder jo ikke blot fordi man indfører socialisme.
Den udtrykker sig bare på en anden og mere direkte måde i de socialistiske diktaturer.

At arbejde for og promovere socialisme er jo bare en anden måde at gøre karriere på.

Personligt foretrækker jeg at blive snydt fremfor at bliver sat i fangelejr eller skudt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj S.

Denne artikel rummer noget af det værste sludder, jeg længe har læst. Mon ikke journalisten burde sætte sig ind i hvad han kritiserer?

Økonomerne kunne nemt have forudset den nuværende finanskrise - IKKE ved at studere Marx, men ved at slå op i en af økonomiens klassikere: Human Action af Ludwig von Mises.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

@ Kim Gram

Det kan godt være Marx (den ældre) har opdaget, at der er andet end fast arbejde bag ved de værdier, der byttes for penge. Men han anser arbejdet som ”kilden til bytteværdien” (for nu at citere dine ord).

Talen om ”reel værdi”, fremmedgørelse, relationen mellem bytteværdi og reel værdi er svær at forstå i marxistisk forstand, hvis ikke det sker med reference til arbejdet, proletariatet, arbejderklassen, den skabende klasse. Den tidlige Marx (Parisermanuskripterne) taler om ”metafysisk” skabende kraft og værdiernes metafysiske tilsynekomst. Senere forlader han det metafysiske, fordi det ikke er foreneligt med de erkendelsesteoretiske og videnskabelige idealer, han forsøger at indskrive sin økonomiske og sociale filosofi under. Men hele strukturen i hans samfundsmodel, med økonomien som det basale og kulturen sat oven på som en overbygning, der kan forstås ud fra økonomien, og økonomien som kan forstås ud fra det egentligt værdiskabene, historiens subjekt, arbejderklassen er ikke til at komme uden om. Tesen i den marxistiske filosofi er at det kapitalistiske system gør subjektet, arbejderklassen, den skabende kraft fremmed i forhold til det, det har skabt. Arbejderklassen er på den måde sat over for værket, de skabte værdier, og er blevet fremmede i det samfund den befinder sig i, dvs. sig selv, fremmedgjorte. Værdierne har vendt sig mod arbejderklassen og forvaltes af snylterklassen, kapitalisterne og hele det værdifordrejende og undertrykkende kapitalistiske samfund. Frigørelse, ophævelsen af fremmedgørelsen er målet med den marxistiske analyse. Arbejderklassen skal gøres bevidst om sin fremmedgørelse, rejse sig mod snylterne og tage sit værk tilbage igen, som det de er, historiens sande subjekt. Jeg tror kort sagt det er hovedindholdet i den marxistiske filosofi.

Hvis man siger at arbejdet ikke figurerer som det skabende, det der gør det historiske subjekt til subjekt, så har man fjernet det udgangspunkt, som er forudsætningen for hele den marxistiske filosofi.

Marx er blind for de mange niveauer det moderne samfund skaber sig selv på. Han er fikseret i økonomisk vækst, som han ophøjer til meningen og forudsætningen for samfundet. Det at han, som også den anonyme mus tidlige gjorde opmærksom på i tråden, har skrevet, at arbejdet ikke er eneste kilde til værdi, ændrer ikke på at arbejdet i hele hans filosofi har rollen som altomfattende forklaring på det han forsøger på at redegøre for.

Jeg mener ikke at Marx kan forklare ret meget. Men marxismen har haft så stor historisk betydning og derfor er det umagen værd at kende grundstrukturen i den marxistiske filosofi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Travis Malmzon
Er det gået fuldstændig hen over hovedt på dig at socialisme kan koeksisterer med kapitalisme i noget, der kaldes 'en demokratisk retsstat' - der er ikke nødvendig vis tale om et enten/eller.
Se dig omkring, det findes lige uden for dine vinduer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Steen Ole Rasmussen

"Hvis man siger at arbejdet ikke figurerer som det skabende, det der gør det historiske subjekt til subjekt, så har man fjernet det udgangspunkt, som er forudsætningen for hele den marxistiske filosofi."

Naturens råstoffer i sig selv OG
også naturens råstoffer bearbejdet af
mennesker har brugsværdi.
Bearbejdninger giver det bearbejde mere/anden
brugsværdi ( på den måde er arbejde skabende ). Brugsværdi er blot sjældent udtrykkeligt
ved et kvantitativt tal - og er relative: Nogen kan bruge det og det, andre kan ikke. Og der er i brugsværdi en enorm kompleksitet at kvallitet og kvantitet osv.

Bytteværdier derimod er noget internt: Vi menneskers interne regnskaber med
hinanden.
Bytteværdien ( for den og den foreteelse ) er fuldt og restløst udtrykkeligt ved et formløst, en-dimensionelt, reelt tal - vore ( mere eller mindre nøjagtige vurderinger ) af hvor meget ( målt på
den rent kvantitative måde ) nødvendig arbejdsindsats der er ydet for at frembringe den og den foreteelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Steen Ole Rasmussen

Ville du betale for vilde skovæbler ( anden betaling altså end din egen ulejlighed med at løfte armen og plukke dem ).

Derimod kan du få bragt en pose vilde skovæbler til din dør - og afleverer f.eks. 20 kr., men det er stadig ikke de vilde skovøbler du betaler for: Men derimod betaler du ( netop ) for at nogen har fundet dem, puttet dem i en pose og bragt dem til din dør.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Steen Ole Rasmussen

Det er så et eksempel på hvor nogen i kraft af privatejendomsret presser andre ind i ulige byttehandler.

Når vi nu har denne nærmest naturvidenskabelige tilgang nu, ka' jeg jo lige påpege at fra den tilgang set - er den skov ikke mere den anden mands skov, end den er min, eller andres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

@Kim Gram
Du overser at manden har et skøde - Et skøde flytter ejerskab fra et spørgsmål om rå muskelmasse over til et stykke papir, der sikre at du kan påkalde dig en overøvrigheds rå muskelmasse. Egentligt et ganske humant stykke papir.

Hvor går det galt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Købmanden fra Venedig som sælger sine tomater til en anden købmand fra Danmark er en uddøende race. Og er i marxistisk forstand småborgerskab.
Dette gælder også købmanden der køber bananer eller kakao-bønner fra Venezuela. De tilhører også,i marxistisk forstand, småborgerskabet. (det der vist også småhandlende eller i mere moderne terminologi: den selverhvervende livsform).

Småborgerskabet er specielt ved at det står mellem arbejderklassen og borgerskabet,eller dem der ejer produktionsmidlerne, dem der har kapital, det er derfor Marx taler om kapital-ister og kapital-isme. [Hvis man læser Ken Follet's *jordens søjler* får man et lille indblik i, hvordan en spirende form for kapital-isme er ved at blive dannet i England i 1100-tallet bl.a. ved hjælp af uldhandlen].

Småborgerskabets virksomheder er præget af de umiddelbart gen-investerer deres penge, dvs. dem de umiddelbart har tjent, igen i deres virksom-heder, mens kapital-isterne (dem der har kapital) er kendetegnet ved at de sparer op, (kapital) til langsigtede investeringer, så de kan få mere kapital til at investere for. Ofte spiller de også på markedet og tager risikso f.eks. kan de satse på at olien stiger eller falder, eller at renten stiger eller falder. Eller at et computerspil's firma som Electronics Arts (EA) aktier stiger eller falder.

Hvis vi igen kigger på EA, så har dette spilfirma kun et mål - og det er at tjene flest muligt på kortest muligt tid med de mindst mulige omkostninger forbundet derved. Dette er den rå kapital-isme som lever sit liv frit i og på det globale marked nutildags.
Og hvad værre er: lovgivningen er skruet sådan sammen, at de store selskaber (corporations) rent faktisk skal tjene så mange penge som muligt til aktionærerne på kortest muligt tid. Der er ikke tid til at sætte sig ned og overveje en langsigtet finans- og investerings-strategi for f.eks. de næste 5 eller 10 år. Markedet straffer nemlig det firma, som ikke kommer ud med et godt kvartals-resultat, men som i stedet arbejder på også at være tilstede om 5 eller 10 år.

Pointen er, at den lille købmand nede på hjørnet er død og borte, og i dag er erstattet af 7-11 butikker. Pointen er også at selv de samvirkende købmænd i DK har en forening hvor de arbejder sammen.
og at det ikke er en dansk købmand der handler ind hos en anden købmand i f.eks. Venezuela; det er en indkøber fra unilever eller et andet globalt food company, der står for det.

Og presser prisen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Så venter du bare til din mand kommer til magten og så går du op og kræver din nedfælede ret - nej jeg tror det går galt når man ikke sikre et rimeligt udbud af jord i forhold til behov.

Selv Venstre har haft - jeg tror det er slettet - en pasus i deres principprogram hvor der står - at Venstre skal arbejder for en spredning af ejendomsretten til jord.

Det var dengang.

Tænk hvad det ikke kunne give af problemer for Venstres ageren på den udenrigspolitiske scene hvis de globalt skulle støtte de jordløses kra om jordreformer..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Bill H

Ja! Og tænk hvis man tog tilhængerne af stemmedemokrati og parlamentarisme på ordet ( Og liberale ideologer, f.eks. Karl Popper, har jo gang på gang hævdet at det er den mindst ringe, af de mulige samfundsformer - og menneskeheden har vel fortjent det mindst ringe ), og påpeger at de sku' arbejde for et Verdensparlament ( Med reelle
magtbeføjelser - især mht. at omfordele klodens goder ) - hvortil hvert menneske på kloden
( over 18 år ) havde almindelig, hemmelig stemmeret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Karl Popper:
«Marxisterne har kun fortolket marxismen forskelligt. Det drejer sin om at forandre den.»

og

"Man søger sammenhængende teoretiske forklaringer, som kan testes uafhængig af fakta man allerede mener at kende til: Dels ved at udarbejde dristige teorier som «stikker halen frem», dels ved at afprøve deres nye konsekvenser i kontrollerbare empiriske tests - kravet om intersubjektiv efterprøvelse."

Ja, han kan blive interessant at kaste et blik på. :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ulrik goos  iversen

Med al respekt Steen Ole Rasmussen så er din opfattelse af filosoffen og samfundstænkeren Karl Marx galt afmarcheret. Ja faktisk er flere af dine udsagn sande i negeret form.

fx: skriver du at ”Marx er blind for de mange niveauer det moderne samfund skaber sig selv på. Han er fikseret i økonomisk vækst, som han ophøjer til meningen og forudsætningen for samfundet.”

Hvis du bytter Marx ud med ”den kapitalistiske ideologi” har du ikke alene et sandt udsagn men tillige kernen i Marx's humanistiske kapitalismekritik: Den kapitalistiske ideologi er blind for de mange niveauer det moderne samfund skaber sig selv på. Den kapitalistiske ideologi er fikseret på økonomisk vækst, som den ophøjer til meningen og forudsætningen for samfundet.

Du vil måske finde, at du deler fælles grund med den gamle skovtrold selv.

Hverken økonomien eller arbejderklassen er ifølge Marx meningen eller forudsætningen for det gode samfund. Men de er det for den specifikke udbytningsform som kendetegner kapitalistismen. Og det betyder at mennesket i denne samfundsform reduceres til arbejder, samt at hensynet til profit sættes over hensynet til menneske og natur. Det er det Marx kritiserer.

Personligt finder jeg det befriende, når fx Alan Freeman fastholder, at disse grundlæggende problemer i den kapitalistiske modernitet ikke forsvinder med en regulering af finanskapitalen. Stillet over for valget mellem den grådige finanskapitalisme og den konstruktive (og keynesiansk regulerede) interessentkapitalisme, hola, så er vi ikke i tvivl. Jf. Per Thygesen-Poulsens velskrevne kommentar forleden (http://www.information.dk/166151). Spørgsmålet som Freeman imidlertid stiller, er, om vi ikke ved at fokuserer på dette valg snyder os selv for et dybere opgør med social uretfærdighed og menneskelig forarmelse. Den danske sommers historier om mange østarbejderes vilkår på traditionelle og helt finansspekulationsfri kapitalistiske virksomheder rundt om i (og især på) landet viser i hvert fald, at grådighed og hensynsløshed over for arbejdskraftens menneskelige aspekt ikke er begrænset til Wall Street.

Angående værdibegrebet så er det en notorisk svær diskussion, som Marx brugte det meste af sit liv på at forstå. Freemans udtalelser er stærkt forsimplede i forhold til hans forskning (se fx http://mpra.ub.uni-muenchen.de/1207/1/MPRA_paper_1207.pdf), men det interessante i denne sammenhæng (finanskrisen) må være hans udtalelse at ”hver gang, du betaler mere for en vare, end den er værd, accepterer du, at varen har mere værdi, end prisen for materialer og arbejdskraft” og at han peger på at det er præcis det som er sket: Spekulanter og almindelige lønmodtagere har sat deres tillid til at de kunne tjene penge ved at købe aktier, obligationer og ejendom, som de forventede ville have eller få en større værdi end de faktisk havde. Men den værdi som den samlede pulje af investeringsobjekter nødvendigvis må have, er bundet op på den samlede samfundsmæssige arbejdstid. Dvs. at investeringerne forventes at give et afkast og det afkast er i sidste ende betinget af at nogen går på arbejde og producere nogle varer som kan sælges med overskud. Når jeg fx køber en sæbekassebilfabrik for ti milliarder, skal de jo nok til at rubbe neglene, mine arbejdere, hvis jeg realistisk skal nå at tjene mine penge ind. Og gør de ikke det – de dovne sataner – så må jeg kaste håndklædet i ringen og gå konkurs – med mindre staten vil betale min gæld:-).

Enhver ved at den gæld han eller hun har, skal arbejdes af og dermed kan gøres op i arbejdstid. Finansspekulation går i ud på at man håber, at man ved held og snilde kan få andre til at arbejde ens gæld af for sig. Det samme gælder ejendomsspekulation: Selvfølgelig kan jeg være heldig at mit hus stiger så meget i værdi, at jeg kan sælge det med fortjeneste – men den fortjeneste skal nogen i sidste led jo betale med sin arbejdstid. Derfor bliver andre folk også fattigere af, at Larsens hus stiger i værdi. De penge som Larsen tjener på at sælge sit hus, skal nemlig tjenes et andet sted, af en anden person.

De 700 mia $ som Bush og Demokraterne nu vil forære de forarmede finanskapitalister skal – udover at forgylde disse politikeres i forvejen stenrige venner - sikre tilliden til kapitalismen. Det samme skal de danske pengeudstedende myndigheders opkøb af danske finansinstitutioner. Dvs sikre tilliden til at det kan betale sig at investere – at der er en profitrate derude som er til at stole på. Når staterne derfor kan finde penge til at sikre kapitalisternes profitrate, men ikke til skoler og sygesikring, er det så ikke fordi profit står over mennesker? Og udstiller det ikke disse staters fundamentale fantasiløshed, i det de sætter kapitalakkumulation som samfundets forudsætning? Og er de ikke dermed blinde for de mange andre niveauer i det moderne menneskesamfund? Og er det måske ikke det, Marx, den gamle skovtrold, hele tiden har sagt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Ristinge

De fleste her synes at have overset at det vores økonom hentydede til- var Marx kritik af kapiitalismen og ikke hans (i øvrigt kun vagt formulerede) forestillinger om alternativer til samme og den derterminisme som iøvrigt først og fremmest var et produkt af de af hans tilhængere som grundet lenins tilsyneladende sejr kom til at dominere debatten i det tyvende århundrede.

Det er således svært at finde den ofte påståede determinisme hos Marx selv. Her finder men dog denne tyrkertro på at det er muligt at afdække universelle lovmæssigheder som var typisk for hans tids videnskabstænkning.

Men - det der er pointen er - at der stadig er utrolig meget forklaringskraft at hente i Marx kapitalisme kritik og analyser - hvorfor det også ville være temmelig åndsvagt at begrave ham med henvisning til regimer der påstod at være i gæld til ham, uanset at dette ikke havde ret meget med virkeligheden at gøre. De samfundsændringer Marx tænkte i var altid et MULIGT produkt af udviklingen i de mest avancerede og højest udviklede af de globale økonomier, Lenins ulandssocialisme, centralkommiteer og partidiktaturer var en komplet anakronisme for Marx tænkemøde. Mere end det, det var på det økonomiske grundlag en ankronisme der var dømt til undergang. Så ironien er at han faktisk fik ret - også her - Sovjets og Kinas vej til kapitalisme og en stadig mere omsiggribende globalisering - er faktisk langt mere i overensstemmelse med Marx økonomiske tænkning edn opkomsten af Lenins diktaturstater var det.

Sovjets og Kinas sammenbrud var ironisk nok - langt mere i overensstemmelse med klassisk Marxsk tænkning end deres opståen og mangeårige eksistens var det.

Der er derfor igen og igen mange gode grunde til at læse Marx kritik af den politiske økonomi og dets ideologer, nu også fordi det igen viser sig at markedet ikke er så stabilt og selvregulerende som de borgerlige økonomer gik rundt og troede.

Der er grund til at læse ham - istedet for at foregive at man ved hvad hans kritik handlede om selvom man faktisk ikke ved en disse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Ristinge:

Marx' økonomiske videnskabelighed var så som så. For mange år siden læste jeg Das Kapital og analyserede (sammen med en kammerat) grundigt hans tese om profitratens tendens til fald. Den kunne altså ikke stå for en nærmere granskning. Logikken holder simpelt hen ikke.

Derimod kan man nok finde inspiration i hans skrifter om kultur og ideologi, vil jeg mene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Ristinge

Ja men der var mange som dig i 70erne, med proiitrate og klasse analyser, men det var sgu en blindgyde det. Det var at piske en lille del af en støre helheds analyse til hudløshed i den tro at man af den vej kunne finde de der store og dybe lovmæssigheder, men det er netrop der svaghenden lå i al videnskabelig tænkning i det nittende århundrede Hans Jørgen.

Du glemmer i øvrigt at det netop ikke er Marx kultur og filosofiske tænkning vi debattere her, men netop hans analyser af økonomi, og her er hans videnskabelig næppe meget svagere end mange moderne økonomer. problemet er jo at det er så som så med almengyldige lovmæssigheder

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Ristinge

Hovedpunktet var ikke 'profitratens påståede tendens til fald, det var en blandt andre, i et vidst forhold, forstålig blindgyde på tidspunktet (man kan jo ikke løsrive et sådant skrift fra den tid og det vidensniveau og erfarinbger men havde på tidspunktet. Nej hovedpointen var kapitalismens og markedes generelle ustabilitet og forskellige begrænsninger. Det var et forsøg på at analyserer sig frem til denne produktionsmådes begrænsninger og udviklingsmuligheder

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Ristinge

Men derudover mener jeg overskriften på ovenstående artikel er præget af naivitet. Så længe der er ekspansionsmuligheder vil markedet også kunne finde veje til at genneoprette og genopbygge, og med en global virkelighed hvor der stadig er udviklingsmuligheder stå der næppe et finalt sammenbrud på dagsordenen. Der er bare tale om en påmindelse, en på mindelse som bør lægges sammen med en ganske anden påmindelse - nemlig at grundlaget for værdi er naturen (som Marx ganske rigtigt anførte og ikke arbejdet) - og vi står overfor en meget stor og aldrig tidligere set udfordring - netop fra naturgrundlaget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Sørensen

Selvfølgelig vil kapitalismen overleve.

Så længe menneskeheden er drevet af egoisme og grådighed vil der altid være bedrestillet overklasse.
Og så længe der er en overklasse vil der altid være "medløbere, der ser op til overklassen og som ser op til overklassen.
Disse grupper kan kva deres direkte og indirekte magt altid forhindre et mere lige samfund. De vil altid tilgodese individets fortrinsret fremfor samfundet ( læs andre borgere).
Et frit samfund hvor mere end 80 % af befolkningen reelt drømmer om at "stige" i samfundet, vil altid søge at maksimere deres profit. Dvs. betale sine medarbejdere mindst muligt og sælge dyrets muligt.
Verdens lande vil også i fremtiden skulle konkurere på verdensmarkedet. Da vi forbrugere stadig vil købe varene billigst muligt vil prisen altid være en væsentlig parameter, i nogle tilfælde den eneste parameter. Det betyder at produktionspris forbliver alfa og omega. Det betyder igen at lønnen fra magthavernes side søges minimeret, netop for at forøge konkurrence-evnen.
Hele denne onde spiral vil automatisk gå igang hvis bare eet land søger at forbedre sin økonomiske situation.
Social- og miljødumpning o.lign., for at forbedre konkurrence-evnen, kan kun komme forhindres, hvis et fælles verdens-organ havde magt til at fastsætte regler/love for samhandel.
Og det er verden endnu ikke moden til endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Ristinge

tja - naturgrundlaget sætter nu visse grænser fro den vækst som er en afgørende forudsætning for den rå kapitalisme du synes at tilbede Sørensen. Har du tænkt over det? Der er bla nogle temmelig indlysende grænser for den basale vækst - befolkningstilvæksten - som trods alle påstande om det modsatte stadig ikke er under kontrol

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas

Tragedy and Hope
A History of the World in Our Time
[E-Book Online]
- "...[T]he powers of financial capitalism had another far-reaching aim, nothing less than to create a world system of financial control in private hands able to dominate the political system of each country and the economy of the world as a whole. this system was to be controlled in a feudalist fashion by the central banks of the world acting in concert by secret agreements arrived at in frequent private meetings and conferences. The apex of the system was to be the Bank for International Settlements in Basle, Switzerland, a private bank owned and controlled by the world's central banks which were themselves private corporations... -
- BY CARROLL QUIGLEY, 1966 -
(Posted here: Saturday, September 27, 2008)

På trods af sine pro-rockefeller finanspolitik, var Bill Clinton meget inspireret af denne bog i sin ungdom.

Full E-book, Tragedy & Hope
Tragedy and Hope
http://illuminati-news.com/articles2/00291.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas

Kapitalisme er ikke problemet. Problemet er det amerikanske universitetet kalder "Free Market Fundamentalism", som slet ikke er den "indrammede" kapitalisme vi kender, men desværre er på vej imod.

Desuden er det historisk meget veldokumenteret, at amerikansk 'corporate culture' i høj grad snyder og fusker med bøgerne for at maksimere deres offentlige "financial statements". Enron , Tycho, WOrldCom er blot eksempler på de som kollapsede og dermed blev taget med bukserne nede.

Så længe den amerikanske finansielle elite - med de gamle familier i front - til stadighed opfører sig som en mafia, der vil tage landet ned inden de opgiver deres kriminelle adfærd, bør resten af verden være meget forsigtige med hvordan de investerer i USA.
Ikke at jeg forventer handling her...jeg har prøvet at advare om disse problemer i årevis, men det er da helt sikkert at hverken Anders Fogh eller Helle Thorning er bevidst om det. De falder over hinaden i deres glæde for USAs økonomi, hvilket kan undre dybt, da den er så ulige. Men det er nemt at falde for amerikanerne, da de er så utroligt gæstfrie (undtagen i visse tilbagestående stater).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Kristensen

Kan problemet ikke være at pengene har ophobet sig hos de superrige? Hvor de så ikke kommer videre fra og derfor stopper flowet i markedet? Og der derfor ikke er flere penge i det amerikanske samfund indtil de sender de 700 mia. dollars ihvertfald ? Jeg har ikke den store forstand på national/global økonomi og det kapitalistiske system - men det virker bare som om de grådigste/dygtigste har støvsuget markedet for penge uden at huske at give retur! Det er jo det at bruge penge der holder samfundet igang - det at pengene skifter ejermand igen og igen og igen - det stopper jo bare når sidste mand beholder pengene og ikke bruger dem igen!

Og kan det måske være derfor at det skandinaviske system er godt? Fordi staten tager ca 50% af vores indkomst og fordeler til dem der har brug for det - så alle er med til at holde hjulene igang...

Jeg ved det ikke - det er bare de tanker jeg har gjort mig

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Sørensen

R.H Ristinge,

Jeg tilbeder bestemt ikke kapitalismen.

Hvis du læser mit indlæg igen, vil du forhåbentlig se at det afspejler en fortvivlelse.

Jeg siger/skriver ganske enkelt ,at så længe menneskene er grådige og egoistiske lige så længe vil kapitalismen bestå.

Og jeg har desværre ikke tro på at menneskene bliver mindre grådige eller egoistiske i fremtiden.

Yderligere skrev jeg også om social- og miljømæssig dumpning. Det ville en rå kapitalist næppe gøre.

I et kapitalistisk samfund er menneskene til for pengene. Jeg mener at pengene burde være til for menneskene.

Man burde tjene ved at producere, gøre samfunskagen større til glæde for alle.

Alle dem, hvis arbejde er at investere penge bedst muligt gør dybest det ikke andet end at omfordele de goder samfundet har produceret.
Jo bedre du har invetsret dine penge i forhold til naboen, jo større andel i samfundskagen har du ret til. Men det gør IKKE samfundskagen større.
Derfor burde beskatningen flyttes fra arbejdsindkomst til beskatning at overskud fra passiv investering.

Så når jeg skriver at kapitalismen selvfølgelig vil overleve, er det ikke et udtryk for mit håb, men nærmere en realistisk beskrivelse af hvordan vi kommer ud af finanskrisen.
Men jeg håber da på det modsatte selvom det er utopisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

Videnskab burde ikke kun være en privatsag.

Vi sidder og surfer rundt i en forholdsvis lille kreds af vesterlandske tænkere ( De fleste af dem iøvrigt:
Mænd ). Og da dette jo også handler om (markeds)udvalgsmekanismer: Hvad er det der bestemmer hvilken lille gruppe af tænkere der bliver verdenskendte: Anses for vedkommende ( relevante )?

Som Ristinge er inde på: Måske er befokningstilvæksten et problem, men det betyder også at der er ca. 6 millarder menneskehjerner til at finde på løsninger: Mange af dem har måske for længst fundet sådanne løsninger - men er bare ikke dukket op på vore lyspaneler.

Nogle kunne jo ha' vidst besked længe før Marx og Co. offentliggjorde deres indsigter:

Børn, Køkken og Kirke

Hegel undervurderde kvinderne,
men Marx fejlvurderede dem:
Troede han kunne noget forklare
og åbenbare - som ikke længst
var tænkt og vidst - blandt dem!

-----
P.S. Ham eller hende der byttede rundt på en grøn og en rød ledning i virkelighedsserveren - kan da godt nok bare vente sig!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Blue Leader: Marx ville jo nok have ment at med den slags venner behøver man ikke fjender.

De værste er for så vidt de som kommer tættest på budskabets virkelige kerne, men lige akkurat ikke tager skridtet fuldt ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

@ Ulrik Goos Iversen

Du bekender dig til arbejdsværditeorien, Citat: ”Men den værdi som den samlede pulje af investeringsobjekter nødvendigvis må have, er bundet op på den samlede samfundsmæssige arbejdstid …”
Det er du nødt til som marxist, fordi det er kernen i marxismen. Al ære og respekt for det.

Jeg mener ikke at arbejdsværditeorien holder. Spørgsmålet om værdi kan ikke afklares i forhold til arbejde, slet slet ikke!

@ Kim Gram

Du spørger: ”Ville du betale for vilde skovæbler ( anden betaling altså end din egen ulejlighed med at løfte armen og plukke dem ).

Jeg svarer: ”Hvis skovjordbærrene vokser i en anden mands skov, så må du betale, selv om de er kommet af sig selv, med kun solens, jordens og himlens kraft.”
Dit svar på mit svar: ”Det er så et eksempel på hvor nogen i kraft af privatejendomsret presser andre ind i ulige byttehandler.”
Vi er enige om at ejendomsretten bærer skylden for at man må betale for det som ellers ikke behøvede at koste andet end prisen i Edens have.
Vi kan sagtens begynde at moralisere og tale om kriterier for at fordømme prisdannelsen i det moderne samfund. Du bekender dig til arbejdsværditeorien, det er udgangspunktet for din form for moraliseren. Og det er fint med mig.
Men jeg mener ikke at arbejdsværditeorien holder. Spørgsmålet om værdi kan ikke afklares i forhold til arbejde, slet slet ikke!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Steen Ole Rasmussen

Det er vist også rimeligt fast arbejde(!) at forsøge at overbevise visse økonomer om arbejdsværditeoriens gyldighed - tror heller ikke jeg kan tilføje den debat noget nyt ( der er sku' flydt mere end rigeligt med vand ud i det hav ) - hvis læsning af Kapitalen + en del øvrige bemærkninger til den ikke overbeviser, så er det jo så bare sån'.

Det mere spændende er hvis/når det måske går
op for folk flest ( "de arbejdende masser" ) at arbejdsværditeorien sandsynligvis holder
( Som tavs viden har alle mennesker jo nok den erkendelse allerede ) - hvad der så måske kommer til at ske ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@Steen Ole Rasmussen

"Du bekender dig til arbejdsværditeorien, det er udgangspunktet for din form for moraliseren"

Moral og moral: Problemet er ikke at verden er uretfærdig - problemet er mere det at den sjældent er det til min fordel ( Fra: Stten og stoffer ).

PS: Det hjælper da gevaldigt, men man BEHØVER ikke at læse Information, for at få sin daglige bekræftelsle på at verden er ond.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

"verden er ond" ?

Så godt som alle Onde handlinger forklares ud fra en eller anden moralopfattelse - om ikke andet at hensigten er, at bekæmpe det Onde.

Det Gode er, at der derfor altid er basis for en dialog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Kim Gram - Du spørger tidligere
"Er uautoriseret nekromanti i det hele taget lovligt ?
( Nekromanti: At Fremmane og spå hvja. de døde )"

Det er vel det eneste anbefalelesesværdige qua ovenstående. Dialog, om det der er sket, kan jo kun blive en udredning.

anbefalede denne kommentar

Sider