Læsetid: 10 min.

Kulturalismen - venstrefløjens ideologi

Kulturalismen er blevet vor tids stærkeste tendens - kulturen ophøjet til ideologi. For venstrefløjen er det sket ubevidst, i en smidig glidning. Man er endt med marxismen på hovedet og i en total intellektuel paralyse. Der må ikke tænkes imod kulturalismen, thi det er afskyeligt, skriver Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt i 'Adskillelsens politik', der udkommer på treårsdagen for offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne. Vi bringer tre tekster fra bogen
Krise. Når religion og kultur bliver uantastelige størrelser, som det skete under Muhamed-krisen, bliver rummet for den offentlige debat lukket ned.

Krise. Når religion og kultur bliver uantastelige størrelser, som det skete under Muhamed-krisen, bliver rummet for den offentlige debat lukket ned.

Keld Navntoft

20. september 2008

Kulturalismen - venstrefløjens ideolog Invasionen af det hårde kulturbegreb på venstrefløjen, både dansk og internationalt, er en af de vigtigste og mest upåagtede politiske udviklinger de seneste 30 år. Kulturalismen, også i dens politiske og venstreorienterede varianter, er naturligvis ældre end som så. Den er første gang artikuleret politisk som en særdeles tvivlsom ideologi på verdensscenen med de amerikanske antropologers forsøg på at spænde ben FN's menneskerettighedscharter i 1947. Man ville ikke vide af, at der skulle kunne hævdes nogen som helst universelle menneskerettigheder - dette ville undertrykke alle de enkelte kulturer. Men den vestlige venstrefløj var imidlertid så internationalistisk, både i sine partikommunistiske, socialdemokratiske og socialliberale varianter, at kulturalismen forblev en understrøm.

Der synes imidlertid at være sket det, at efter marxismens langsomme bortdøen som referencepunkt for vestlige venstrefløjspartier i 80'erne og 90'erne, efterlod den et tomrum, som kulturalismens dybt konservative kulturbegreb kunne snige sig ind og udfylde. Det overraskende er imidlertid, at det i meget store træk er sket helt uden sværdslag - selv om kulturalismen på en lang række punkter er i direkte modstrid med marxismen. Hvor marxismen hævder kultur som et overfladeniveau på samfundsøkonomiske lovmæssigheder - ja, der vil kulturalismen modsat sige, at et samfunds økonomi afhænger af dets kultur og denne kulturs værdisystemer, eller i det mindste at økonomien er uadskillelig fra alle andre kulturelle træk i den pågældende kultur. På den måde udgør kulturalismen en art antropologisk kontrarevolution, der stiller marxismen på hovedet. Tænk engang på, hvordan 60-70'ernes venstrefløj argumenterede - her var det emner som økonomi, produktionsmåde, klassekamp, sociologi, politisk styreform, ressourcer, der blev set som afgørende, og det var ganske sjældent og perifert, at k-ordet dukkede op. Nu er det omvendt, kultur fylder meget mere end økonomi og samfund - men der har aldrig været noget stort opgør, hvor den ene model er blevet skiftet ud med den anden, sådan som man kunne forvente i almindelig politisk diskussion.

Der har ikke stået forbitrede parter og raset imod den anden på økonomiens henholdvis kulturens vegne - overgangen mellem modsætningerne har kunnet finde sted som en smidig glidning, nærmest fra den ene dag til den anden, ofte uden at de personer, der inkarnerede de to holdningerover, hovedet opdagede det. Det har muligvis at gøre med, at både marxisme og kulturalisme har et endnu simplere og dybereliggende skema fælles: Nemlig det, der handler om en undertrykt gruppe imod en magtfuld majoritet - hvor man så kan tage politisk parti for førstnævnte, som det hed på 70'ernes venstrefløj: 'Et undertrykt folk har altid ret'. Dette har man begrebet fuldstændig bogstaveligt og langt ud over grænserne for, at et undertrykt folk har ret til at blive fri af sin undertrykkelse. Det har nu også ret i alle sine kulturs dogmer, uanset hvad disse måtte hævde er ret og sandt, blot dogmerne hidrører fra et undertrykt folks kultur. Et rent ad hominem-argument. Man kunne således skifte arbejderklassen ud med den undertrykte kultur - selv om det indebar, at man i samme bevægelse stiltiende måtte skifte sin emancipatoriske marxisme ud med disciplinerende kulturalisme, der hævder fortidige og førmoderne normer - altså det modsatte, både filosofisk og værdimæssigt, af hvad venstrefløjen tidligere stod for.

Den franske journalist Caroline Fourest har i bogen La tentation obscurantiste (da: Formørkelsens fristelse, red.) en interessant hypotese angående fremmarchen af det, vi kalder kulturalisme, på venstrefløjen. Hun iagttager, at to store, prototypiske identifikationspunkter for den europæiske venstrefløj efter krigen har været den antitotalitære kamp under og efter krigen på den ene side - og afkolonisering og antiimperialisme på den anden. Længe har de kunnet trives uden modsætning - men med den stærke fremvækst af islamismer i de islamiske lande og blandt muslimske indvandrergrupper splittes venstrefløjen efter, hvilken af de to ærke-sager man finder vigtigst. Ser man den antitotalitære kamp som det afgørende, tenderer man mod at vende sig imod islamismerne som endnu en totalitarisme fra mellemkrigstiden - men ser man den anti-imperialistiske kamp som afgørende, tenderer man mod at støtte islamismerne som legitime oprør imod vestlig imperialisme, tidligere i kolonialismens og senere i globaliseringens version. Sidstnævnte valg åbner naturligvis venstrefløjen for kulturalisme.

En gang imellem dukker der dog sager op, der som fremkaldervæske pludselig lader en flig af denne hengemte modsætning mellem emancipatorisk marxisme og disciplinerende kulturalisme blive synlig. Et eksempel var Villy Søvndals forårsfelttog 2008, hvor han pludselig bekendtgjorde, at visse indvandrergruppers medbragte kultur kunne udgøre en del af årsagen til integrationsproblemerne. Det rejste der sig kritiske røster imod - for var det ikke netop venstrefløjens indsigt, at integrationsproblemerne var af social og økonomisk karakter og intet havde med kultur at gøre? Denne indvending var naturligvis et marxistisk skelet, der pludselig raslede ud af skabet - for ellers har den multikulturelle venstrefløjs doktrin, næret af det hårde kulturbegreb, jo netop været den modsatte: At kulturer betyder alt, og at det netop er indvandrergruppers kulturelle særtræk, der har krav på beskyttelse og værn mod krænkelse. For den hårde multikulturelle venstrefløj kan det derfor nemt være et dobbelt problem: Kultur betyder både for lidt og for meget på én gang.

På den ene side er kultur forfærdelig vigtigt, identitetsgivende og derfor en størrelse, der har krav på politisk omhu og beskyttelse - konservatismen indbygget i det kulturalistiske kulturbegreb. På den anden side hævdes det samtidig, at kulturen slet ingenting betyder, for det er i virkeligheden de økonomiske og sociale forhold, der er determinerende - denne marxistiske doktrin ligger til gengæld bag den hårde multikulturalismes ide om, at alle kulturer, uanset hvor antidemokratiske og antiliberale de er, a priori kan trives i et og samme samfund. Denne dobbelthed er naturligvis en stadig kilde til forvirring på den hårde multikulturalismes venstrefløj: Kultur betyder både alt for meget og alt for lidt. Den er både en helt uforanderlig kilde til dyb identitet og samtidig ren overflade på økonomiske determinationer fra basis. Begge dele kan naturligvis ikke være sande.

-

Islamofobi Det hårde, kulturalistiske kulturbegreb kaster et afgørende lys over, hvad der er problemet i ordet 'islamofobi', som er lanceret af den islamistiske verdensorganisation OIC i dens kamp mod menneskerettighederne, specifikt ytringsfriheden. Kampagnen mod Jyllands-Posten var et led i organisationens kamp. Ordet 'islamofobi' anvendes i stigende grad af islamiske organisationer og hårde multikulturalister til at forsøge at stække kritik af islamiske strømninger. Både urimelig og rimelig kritik af forskellige former for islam affejes med, at de udgør 'islamofobi' - og således anbringes i bås med racisme, antisemitisme, homofobi og lignende ting. På den måde har begrebet kunnet snige sig ind, også på venstrefløjen, hvor man kan se det anvendt sideordnet med 'xenofobi' og de nævnte andre gloser. For det første har ordet den ubehagelighed, at det med sin kliniske endelse -fobi forsøger at sygeliggøre en kritisk holdning - ordet er naturligvis dannet i analogi med araknofobi og agorafobi og andre decideret kliniske lidelser.

Men det afgørende problem med ordet 'islamofobi' er naturligvis, at ulig de andre ord af samme støbning, da handler det her om et sæt af holdninger. Racisme, homofobi og så videre er ord, der handler om urimelig afstandtagen fra egenskaber hos personer, som de ikke selv kan gøre for - deres hudfarve, seksuelle orientering og så videre. Men islam er ikke en race. Islam er et sæt af holdninger, nøjagtig som andre sæt af holdninger såsom kristendom, kommunisme, liberalisme, konservatisme, nazisme, hinduisme, og mangefoldige andre vidt forskellige tankedoktriner af religiøs, politisk, verdensanskuelsesmæssig art. Islam er derfor åben for debat og kritik i nøjagtig samme omfang som alle mulige andre verdensanskuelser er det. Det ændres ikke af, at visse muslimer, bl.a. islamister, meget sammenbidt mener, at deres holdning er særlig prominent og hævet over almindelig debat, udvikling og revision. Demokrati går som bekendt netop ud på at 'dele sig efter anskuelser' (Hørup) og 'have et standpunkt til man tager et nyt' (Krag), for nu at repetere et par danske demokratiske mottoer. Verdensanskuelser er åbne for kontinuerlig kritik og revision - og er man særlig sammenbidt i sin tro, f.eks. som stalinist eller nyliberalist, er man naturligvis velkommen til at forsøge at holde den rene tro så uændret som mulig. Men man kan ikke pålægge andre at bidrage til dette forsøg ved at undlade at kritisere. Og det er det, 'islamofobi'-ordet forsøger. Her har venstrefløjen stillet sig behjælpelig for islamismen ved kritikløst og smidigt at adoptere termen med dens intenderende manipulerende og disciplinerende effekt. Dette har på den anden side også været med til at lamme venstrefløjens egen reflektionsevne; enhver kritik af kulturalisme vil kunne paralyseres af islamofobi-beskyldningen og medføre politisk eksklusion.

Og accepten af islamofobi-termen foregår netop med påkaldelse af det hårde kulturbegreb. Ordet fremstiller islam, som om det var en race, som om det at være muslim var en uafvendelig skæbne af samme karakter som hudfarve, seksuelle præferencer og lignende, som om der existerede en homo islamicus. Det kan ordet gøre i kraft af det hårde kulturbegreb, der netop implicerer, at kultur er skæbne - at når man én gang er medlem af en kultur, så er man determineret af den og kan ikke andet. Og det kan det gøre i alliance med de forskellige praksisser inden for islam, der netop forsøger at gøre denne religion til skæbne - at mandlige ægtefæller under alle omstændigheder i blandede ægteskaber skal konvertere, at information om andre valgmuligheder holdes nede, og mest af alt naturligvis apostasiforbuddet (forbuddet mod frafald, der altid straffes, enten med bøde, med genopdragelse, med fratagelse af ejendom og tvungen skilsmisse fra ægtefælle, med såkaldt civil død eller med døden). Det er derfor 'islamofobi' giver så mange en mærkelig smag i munden. Ordet gør en religion til race. Og det muliggøres af det hårde kulturbegreb, hvor kulturen er lige så umulig at undslippe som biologien.

-

Kulturen som helle Det vulgærantropologiske kulturbegreb, kulturalismen, er så meget mere skadeligt, som det tenderer mod at afpolitisere ting, der essentielt er politiske og dermed åbne for diskussion, kritik og - krænkelse. Politiske holdninger er naturnødvendigt partiske: liberalisme, konservatisme, socialliberalisme, socialdemokratisme, socialisme osv. er vendt imod hinanden - om end man (som regel) står sammen på et mere grundlæggende niveau, hvor man så igen vender sig mod fascisme, kommunisme, islamisme og andre totalitarismer. Men hvis en politisk strømning kategoriseres som 'kultur', så er der en bemærkelsesværdig tendens til, at den straks fredes og ikke længere ses som ét partisk og diskutabelt synspunkt blandt andre, for ifølge dette begreb er kulturer organiske, irreducible helheder i sig selv. Derfor har kulturer ikke bare existensberettigelse, krav på respekt og på tildeling af privilegier - de har også krav på beskyttelse og på at kunne leve videre uforandret. Dette blev aktualiseret i tilfældet med Jyllands-Postens karikaturer, der blev beskyldt for at krænke en kultur. Til vores bog Adskillelsens politik forhører vi os for hos bl.a. islamister i det multikulturelle Malaysia om, hvorfor man ikke bare kan spotte og krænke, og hvordan man i stedet bør bære sig ad, når man vil behandle et emne, som Jyllands-Posten ville gøre det. En undervisningsdirektør for et islamisk universitet forklarer, at man først må høre sig for hos den part, man vil kritisere, inden noget kommer på tryk. Jyllands-Posten skulle aktuelt have ringet til f.eks. Islamisk Trossamfund ude på Dortheavej for at spørge om lov. Det er bemærkelsesværdigt, hvilke konsekvenser for den demokratiske diskussion dette vil få - herved flytter man udvekslingen af synspunkter fra det offentlige rum ind i en lukket forhandling, der så skal tage sig af formidlingen mellem dem. Effekten af denne beskyttelse af kulturer bliver således som konsekvens lukningen af den åbne offentlige diskussion, nedlæggelsen af den borgerlige offentlighed.

Skal man følge denne logik, får det naturligvis dramatiske konsekvenser for, hvordan demokratiet kan fungere. Jyllands-Posten karikerede skurrile politiske ideer om at misbruge religion i politikkens tjeneste, som det blev udstillet i Westergaards berømte tegning. Men islamisterne forsøgte at delegitimere Jyllands-Posten og påkalde sig fredhellighed ved at beskylde bladet for islamofobi. Islamismen er i alle dens forskellige reformistiske, revolutionære og terroristiske varianter fælles om at fordre en indretning af samfundet efter sharias principper, og når den bliver kategoriseret som 'kultur', så bliver en politisk kritik af den mulig at affeje som 'islamofobi' eller 'racisme', fordi kritikken ikke 'respekterer' en 'kultur'. Nazismen forsøgte noget lignende, når den stillede sig op som videreførelsen af urgammel, germansk kultur, men dengang var kritikerne skarpere end venstrefløjen i dag i stand til at gennemskue våset. Nu kan man høre extreme islamistiske strømninger som deobandi, wahhabisme, salafisme og det Muslimske Broderskab (med dets direkte påvirkninger fra den italienske fascisme og den franske fascist Alexis Carrel) fredet med 'kultur'-argumentet: det er ikke politiske programmer, men i virkeligheden 'kulturer', der eo ipso er uangribelige. Men så såre kulturer begiver sig ind på det politiske felt, så er de nøjagtig lige så diskutable og åbne for kritik som alle andre foreninger, grupperinger, partier og strømninger, der gør sig gældende med politiske krav. Og præster, imamer og klerke af alle arter har ikke et nanogram mere krav på respekt end en hvilken som helst anden person, bare fordi de betjener sig af guddommelige kraftudtryk i deres politiske fordringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

rune kier nielsen

Begrebsforvirring

Det lader til at Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen retter kanonen i den forkerte retning. De har helt sikkert fat i den lange ende om at venstrefløjenlangt hen ad vejen lider af kulturalisme (ligesom højrefløjen) og islamofobi er bestemt ikke uproblematisk - alligevel er deres kritik forfejlet. Islamofobi gør ikke en religion til en race - det har slet ikke noget med Islam at gøre!
Islamofobi handler om at nogle mennesker nærer et had og en angst for Islam, og at disse mennesker (ikke dem, der anvender begrebet) behandler Islam som en race. Begrebet peger (ligesom alle de andre fobier) ikke på angstobjektet (her Islam og muslimer) men på de 'diagnisticerede' (den islamofobiske).

Det gør jo heller ikke homoseksuelle til en race bare fordi nogle mennesker lider af homofobi!

Dermed skal dog ikke siges at islamofobi ikke kan misbruges, men kritikken skal da lyde af misbrugen og ikke af begrebet som sådan. (jfr. kritik af begrebet 'danskhed' eller bare af DF versionen).

Så vidt jeg har forstået, er kulturalismen altså identisk med begreberne tolerance og international forståelse. Længe leve Kulturalismen!

Begrebsforvirring.

Venstrefløjens skizofreni optræder i følge forfatterne, som to modsat rettede holdninger:

"Den antitotalitære kamp under og efter krigen på den ene side", som angives at være i mod islamismen.

"Den afkolonisering og antiimperialisme på den anden side", som angives at være for islamismen (i mod USA).

Og de fortsætter:

"Man kunne således skifte arbejderklassen ud med den undertrykte kultur" ,

underforstået: at da arbejderklassen og fagbevægelsen er en vigende samfundsmæssig aktør (i den vestlige verden - andre steder på kloden er fagbevægelsen først ved at få fodfæste), så ville det være bekvemt at fortage en sådan udskiftning.

Lad os nu antage at marxister er bekvemt anlagt:

Så gælder dog stadig, at det er en almen marxistisk analyse, at der inden for de enkelte kulturer findes undertrykte og undertrykkere - også selv om kulturen pt er trykket udefra. I et sådant tilfælde, ved tryk udefra, søger undertrykkerne blot nærmere deres kulturelt forbundne undertrykte grupper.

Lidt ligesom de danske samarbejdspolitikerne og højfinansen, gemte sig bag den danske modstandskamp da sandhedens time oprindt.

Det er marxistisk børnelærdom.

Afkolonisering og antiimperialisme er ikke i sig selv et mål hvis det blot fører til at nye undertrykkere sætter sig på magten.

Marxister kan godt skille snot fra skæg.

Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt er en postgang for sent ude. Det de betegner som "Kulturalismen" er for længst blevet beskrevet af Karen Jespersen og Ralf Kittelmeier som "Naivismen".

Og uanset om man nu taler om naivisme eller kuturalisme så vrøvler man...

jan henrik wegener

Forfatterne har bestemt ramt nogle ømme punkter, og meget virker berettiget. Læserreaktionerne er vel forudsigelige reaktioner fra nogle der føler sig trådt over tæerne (eller snarere angrebet på deres fastlåste opfattelser).
Problemer: Ordet "kulturalisme" kan alt for let blot blive et negativ til det man selv anser for godt - blot et skældsord - som det famøse "islamofobi" , "reaktionær", o.s.v.
En gang var begrebet "dialektik" ret brugt.
Måske er en del "dialektikere" selv ramt?

jan henrik wegener

Den marxistiske klassedelte samfundsanalyse har altid mødt en vis kulturelt betinget modstand i den danske stammeidentitet.

jan henrik wegener

Bill:den modstand deler jeg nok i det store hele. i det omfang det drejer sig om et altomfattende tankesystem. Simpelthen fordi det som jeg kender det let ender i det rene volapyk og vås (det sidste er vist noget af det mest universelt menneskelige der findes).
Men selvfølgelig kan "tendenser" skifte - endda til modtendenser. De der var mest imod "alle autoriteter" , især de religionen, kan ændre holdning totalt. Til det bedre eller værre.

Hans Jørgen Lassen

Jeg finder stadig, at religion, det være sig kristendom, jødedom eller islam, er den rene og skære dumhed og uskelnelig fra overtro.

Jeg mener stadig, at monarki er et fortidslevn og dybt udemokratisk.

Jeg kan heller ikke se, hvad vi skal have en hær til, ud over selvforsvar. Hvad skal danske soldater i Irak og Langtbortistan?

Efterhånden er ovenstående synspunkter nærmest en kuriositet. Der er nogle få, som er enige, men det overvældende flertal er blevet religiøse (og folk gifter sig sgu), dronningetro og krigsliderlige.

En sørgelig udvikling.

Per Thomsen. ” Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt er en postgang for sent ude.”

Det er vel rigtigt i den forstand, at den venstreorienterede kulturisme med højre-venstrekonfusionen er ved at blive af klaret på venstrefløjen. Muntert beskrevet af Kristen Bjørnskjær med hans ”Hjælp jeg er højreorienteret”. Afgrænsningen finder sted, men der er endnu ikke fyldt nyt indhold i begrebet venstreorienteret.

Afgrænsningen efterlader gruppen af kulturforvirrede socialistiske dogmatikere tilbage. Den gruppe hvor kulturforvirringen har vendt op og ned på deres dogmatik.

Den er karakteriseret ved, at den både i formuleringen og løsningen af samfundsproblemer alene anvender socioøkonomien (Marx´s klassedeling) og helt undlader at inddrage kultur og religions aspekter både i formuleringen og i løsningen.

Den har i solidaritet med socialt dårligt stillede indvandrere også solidariseret sig med deres kulturer og religion, der indeholder præmoderne antidemokratiske elementer og har derved gjort sig selv til forsvarer af disse elementer.

De har retfærdiggjort dette med løsgående verbale defamerende missiler rette mod de uenige, og derved samtidigt frigjorde sig for at nedlade sig til almindelig argumentation og debat fra deres selvtildelte højere moralske stade.

Afsløringen har fundet sted og i den forbindelse er Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelts bog posthum.

Svend W skriver

"Venstrefløjen...har i solidaritet med socialt dårligt stillede indvandrere også solidariseret sig med deres kulturer og religion..."

Hvorfra har du fået den opfattelse ??

Socialister kan sagtens skelne mellem klassekamp, kultur og religion.

Hans Jørgen Lassen

Bill,

det kniber sgu for nogle. Når enhedslisten kan opstille Asmaa, der er dybt inficeret med islam, så er dømmekraften røget sig en tur.

Hans Jørgen Lassen
Jeg kan ikke bedømme om Asmaa er mere islamistisk end gennemsnitsdanskeren er kristen - hovedbeklædningen har jeg indtil dato mest opfattet som stemmefiskeri, og hun viser da også fine takter med sin udtalelse om imamernes rolle i det danske samfund.

Hans Jørgen Lassen

Bill,

hun mener jo altså, at mænd er urene væsener, som hun ikke må røre ved. Det er da temmelig islamistisk.

Og hun har direkte udtalt, at hun ikke går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Hele den socialistiske samfundsanalyse falder ikke sammen fordi Asmaa er medlem af EL og socialismen geråder forvirring ikke i en klassekamp, kultur og religion, som nogle af debatørerne ynder at fremføre.

Jeg tro faktisk at Svend W eksv. er lidt ærgerlig over at de ledende socialister er begyndt at sige det fagbevægelsen altid har sagt - og som Pia greb som politisk mærkesag - at selvfølgelig skal vi have kvoter for indvandringen i Danmark.

Hans Jørgen Lassen

Jeg har ingen præcise forestillinger om indvandring.

Men der er vel ingen grund til at byde folk velkommen, som direkte er modstandere af det danske demokrati, eller er inkarnerede modstandere af f.eks. ligestillingen mellem kønnene.

Den kritik, der kan rettes imod Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt er, at de selv anvender kultur kuldturistisk – kultur som politik. De ser bort fra, at oplysningstidens universelle værdier selv er kulturprodukter knyttet til tid og sted.

Det er Vestens værdier, der ikke accepteres som universelle værdier af andre kulturkredse, men netop som Vestens og vil man havde dem gjort universelle, er det et politisk ideologisk projekt, som kun kan gennemføres, hvis man er i stand til at demonstrere, at de også i praktisk politik er de bedste ideer.

Markedsøkonomien er et eksempel på dette. Historien har vist, at markedsøkonomien er den økonomiske model, der er bedst til at skabe velstand, men dens aktuelle krise viser også at kapitalisme som sådan ikke er vejen, men at den ikke kan klare sig uden samfundsregulering og samfundskontrol. Og hvilken form markedsøkonomien tager bliver derfor bestemt af den givne kultur den placeres i. Bl. a. derfor forskel på markedsøkonomien i USA og i ”den skandinaviske model”.

Om markedsøkonomi så også, som påstået af nogen, nødvendigvis fører til demokratisering er et helt ubesvaret spørgsmål. Hidtil har den fungeret udmærket i forskellige samfundstyper.

Svend W skriver:

"Kapitalismens ..... aktuelle krise viser også at kapitalisme som sådan ikke er vejen, men at den ikke kan klare sig uden samfundsregulering og samfundskontrol"

Fuldstændig enig - og det kræver demokrati, et gennemskueligt samfund og fuld ytringsfrihed.

Henrik Ilskov-Jensen

VENSTRETOTALITARISMENS JANUSANSIGT:

Den yderligtgående venstrefløj i opposition: HUMAN...

Den yderligtgående venstrefløj ved magten: INFAM...!

"Politivold - NAZI-metoder og politivold - vi skal tale med de unge autonome og forstå dem. Og vi skal tale med selv de mest indædte fjender af demokrati og ligestilling blandt fundamentalistiske muslimske imamer, og komme dem imøde - give dem hvad de ønsker..."...Således er de stort set enslydende reaktioner på diverse Internetdebatter blandt de mest yderligtgående såkaldt "venstreorienterede" og "humanistiske" debatdeltagere i disse år.

Lad gå med humanisterne - de kan nok forsvare deres sag - men de "venstreorienterede socialister" synes behændigt at glemme, at i INTET SOCIALISTISK LAND ville man have tolereret noget i lighed med "Ungdomshuset, Christiania eller Thy-lejren - for da slet ikke at tale parallelle retsordner, baseret på sharia eller andre religiøse love...

Selvbestaltede religiøse dommere og "autonome" eller "alternative" typer ville i et SOCIALISTISK land øjeblikkeligt være blevet fjernet med en brutalitet, der får vort eget politi til at fremstå som det rene "spejderkorps", og de ville dernæst være forsvundet i årevis bag de socialistiske KZ-lejres pigtrådshegn...!

Alle I venstresocialister kan prise jer lykkelige over, at I heldigvis lever i et retssamfund, ledet af en demokratisk regering, således at der ikke bliver krummet et hår på jeres hoveder - eller i nævneværdig grad pillet ved jeres "glorier" - men at I tværtimod bliver både SET og HØRT i helt ekseptionel grad...! (Det I kalder "knægtelse af jeres ytringsfrihed"...!).

Alt er således ved det gammelkendte, nemlig:

Den ekstreme "venstrefløj" i OPPOSITION:
Tilhænger af humanisme, forfægter af Menneskerettigheder, mangfoldighed, ytringsfrihed, milde straffe med vægt på at resocialisere de kriminelle, indædte modstandere af koncentrationslejre, samt - som noget helt nyt (lidt "nytænkning" er der trods alt...) - stærke tilhængere af RELIGIØS TOLERANCE (dog i praksis kun over for islam).

Heroverfor står...

Den ekstreme "venstrefløj" ved MAGTEN:
Totalt AFVISENDE over for de "borgerlige Menneskerettigheder", eksperter i ENSRETNING, indfører CENSUR, tilhængere af MEGET STRENGE straffe, ikke blot til "politiske fanger"; men også til "almindelige kriminelle" omfattende alt fra lommetyve til voldsmænd, sædelighedsforbrydere og storsvindlere, yderst opfindsomme planlæggere af KONCENTRATIONSLEJRE, samt - helt rutinemæssigt - imod enhvor form for TOLERANCE af religiøs forkyndelse og udøvelse. I det mindste hvis den ikke er nøje statsovervåget...

Måske skulle man gå over til at betegne den yderligtgående "venstrefløj" som JANUS-fløjen!??
(Janus var som bekendt den gamle romerske gud med de TO ansigter...!).

Jeg vil slutte af med at minde "venstrefløjens" nye multi-kulti-ideologer om, at overalt hvor islamisterne har vundet magten, er de venstreorienterede end i galgen...

AT store dele af "venstrefløjen" i disse år så varmt taler islamistiske imaners og yderligtgående muslimers sag, kan optimtisk tages som et tegn på at der trods alt findes en vis sans for humor på "venstrefløjen": GALGENhumor...

Eller man kan pessimistisk vælge at se den yderligtgående "venstrefløjs" dødedans med islamisterne som et tegn på, at de venstreekstreme har tabt hovedet...!? (Men bevares: I så fald har de "venstreorienterede" jo heller ikke så meget at miste, hvis islamisterne en dag skulle opstille deres galger her til lands...).

Henrik Ilskov-Jensen

jan henrik wegener

Problemerne kan stikke temmelig dybt, og løses ikke nødvendigvis ved en eller anden tilbagevenden til "rigtige" venstre (eller ditto "højre") holdninger.
Hvad er f.eks. mulighederne (inklussive meget anderledes)globalt set?
Enten kan man vel antage et meget åbne "globale samfund" - det der diskuteres mest p.t.
Kan man både have et sådant, samtidigt med grundforskellige samfundsordninger (f.eks. et eller andet "islamisk")?
Eller må en af disse vige? (i dette tilfælde enten får vi på et plan lignende samfundsordninger, eller grænserne må genopføres).
Spørgsmålet står åbent, så man kan tilkendegive sine preferencer.

Ulrik Høstblomst

Tillid ---

Til sine medmennesker og fremtiden..

Nogle af os der i opposition er mod magten er det af princip.... altså ikke fordi vi ønsker at besidde den selv ! .....

Lige præcis den præmis mangler i jeres tolkning.

Selvfølgelig vil vi blive hængt af fundamentalistiske islamister hvis de fik magten til at implementere en sharialovgivning her i landet

Hvad får jer til at tro at vi ville billige sådan en udvikling blot fordi vi er kritiske over for neo-liberalismen og Pax Americana ?

Vi er da udmærket klar over at fundamentalisme i en hver form er ødelæggende for friheden

Når I skriver jer ind på en kritik fra højre af os fra venstre er det jeres eget generaliserede fjendebillede I står og himler op om... det har næppe ret meget med en multi-kulti position at gøre og i det omfang det har forstår I næppe ret meget af det. Det giver jeres skriverier i al fald ikke indtryk af !

Kulturalisme - endnu et begreb der skal gøre verden sort hvid --nemmere at begribe og konsolidere en svag selvtillid ved at skabe en falsk dikotomi som selv den mest enfoldige nationalist kan klynge sig til i mangel på reelle argumenter mod globalisering og demokrati .

Så kan det godt være I synes det er skide smart at anklage os for at være naive og save den gren vi selv sidder på over .-. men vi har faktisk tillid

Til at bevidsheden om at vi kun har en jord og et liv at gøre godt med vil tage over -- og at demokrati vil vise sig som den eneste fornuftige styreform.. i en global verden ---- uanset jeres klynken.

Ulrik Høstblomst

Mokkasiin

Jeg tvivler ikke på Ilskovs analyse i den sammenhæng -- nemlig at jeg ville blive hængt eller havne i Gulag hvis fundamentalistisk islamister fik magten her i landet ?? Gør du ?

Jeg kan da ikke rigtig få øje på hvordan det skulle kunne indikere at jeg eller andre venstrefløjsfolk skulle være resistente over for ny viden eller ude af stand til at evaluere selvkritisk ??

Jeg synes netop den del af venstrefløjen jeg ser mig som en del af er kendetegnet ved at tage nye initiativer og åbne op over for alliancer med folk fra mange forskellige kulturlag i en kritisk stillingtagen til såvel fundamentalistiske Islamister som fundamentalistiske neo-liberalister !

Hvordan havner det så på hylden med gold retorik og tilbagelænet forsvar baseret på gamle dogmer?

Hans Jørgen Lassen

Mokkasinen:

"gamle dogmer"

Ja, jeg må erkende, at jeg hylder visse gamle dogmer.

Religion er noget skidt, autoritetet og statsmagt er noget skidt, og det er noget skidt, at folk ikke tænker selv, men accepterer at få indpodet alle mulige tåbelige ideer, som først og fremmest sigter på at undertrykke mennesker.

Ja, disse gamle dogmer hylder jeg. Og det bliver jeg sgu ved med til den dag, jeg segner om.

Ulrik Høstblomst

Blue

Skal vi ikke nøjes med at bøje os i støvet for visdommen hos Peter Øvig? og Lars Hedegård ?
og Peter Wivel ? og Karen Jespersen ? og Ralf Pittelkow ? og alle mulige andre tidligere venstre-orienterede der er sprunget ud som reaktionære ?

Vældigt troværdigt - ifølge Churchill i hvertfald-

Jeg synes at diskussionen burde handle om mindretalsbeskyttelse versus beskyttelse af individet. Kulturalisme handler mest af alt om mindretalsbeskyttelse, men ikke nødvendigvis beskyttelse af individet, fordi der kan være nogle subkulturer, hvor der en meget ulige fordeling af magt mellem individerne i den gruppe, eller subkulturer, hvor nogle individer har flere rettigheder end andre individer. Det burde vel være udfra den vinkel at venstrefløjen og højrefløjen med for den sags skyld, burde diskutere diverse kulturer og for såvidt også de løsningsmodeller, de hver især opstiller for den samfundsmæssgie udvikling.

Ulrik Høstblomst

Blue

Karen Jespersen siger også at hun ikke har ændret sit menneskesyn fra hun sad som socialminister for Socialdemokratiet til nu hvor hun sidder for VKO..

Så hun er åbenbart også stadig venstreorienteret efter samme skala som Peter Øvig

Vældigt informativt, synes du ikke ?

Ulrik Høstblomst

Blue

Du har evnerne

Du kunne blive en ny Blair

Genopfinde den tredje vej?

Det er bare så moderne at opløse modsætninger og se med et "holistisk" blik på helheden ?

Du kunne simpelthen få dine 15 minutes of fame ?

Du kunne gøre som Karen Jespersen og slå Pia K på hjemmebane

Den fuldendte hybrid mellem de outdatede højre og venstre

Til sidst kunne I fusionere og leve sammen som en stor lykkelig familie

Der er jo lige det der problem med de stædige argumentresistente hardcore venstreorienterede der ikke vil se potentialet og så muslimerne .. klart nok -

Men ellers skulle der være stort set fri bane for en komet karriere...

Hvo intet vover - intet vinder !

Vilhelm von Håndbold

Jeg forstår ikke hvorfor dette attribueres til "venstrefløjen." I mange postkoloniale demokratiske lande, er kulturalismen inkorporeret af de liberale...skulle dette være hemmeligt?

Hvis enkelte eller flere individer har tilegnet sig denne såkaldte "nye ideologi," kan det vel ikke betegnes som en venstrefløjsideologi af den grund. Intet peger på den formodede kongruens og intet peger på, at det er en eksklusiv venstrefløjsideologi. At den skulle opstå fra Islamofobien, er en udemonstreret påstand, hvis ækvivalente artikel garanteret kan findes i Der Stürmer - skam Jer lige lidt....bare lidt over Jeres blottede idioti og mangel på frygten for total latterliggørelse.

Enhver ideologi kan, som beskrevet i artiklen, tages til efterretning, men ligeledes burde i stille Jeres forudsætninger til genstand for rationel eftertanke:

I diversiteternes politik er identitet ikke givet og derefter transcenderet til en altomfattende enheds interesser - dette er Jeres idiotiske antagelse. Identiteten er snarere tilegnet og udlevet i en kontekst hvor fællesskab er betragtet som værende kontingent og varierende. Således skriver den indo-fijiske Subramani, at "We can all move towards being Fijian, which ... is an identity that we have yet to imagine fully ... The political logic of accepting difference is inventing and supporting institutions that help difference to be maintained. It is not necessary to create one people and one nation; rather, we should learn to view a system of difference as our unity."

Frederik Jørgensen

#Ulrik:

Det lyder så farligt når du skriver "reaktionære" - jeg er ikke et tvivl om at det er et ord der kan få fråden frem i mundvigen på dig, men hvis du nu tænker lidt på ordets betydning, så er det jo dybest set bare noget med at reagere på, at man er kørt i grøften med en eller anden åndssvag ideologi.

Og så er det jo ikke så slemt endda, at reagere modsat.

#Bill H:

Du skriver: "Hele den socialistiske samfundsanalyse falder ikke sammen fordi Asmaa er medlem af EL og socialismen geråder forvirring ikke i en klassekamp, kultur og religion, som nogle af debatørerne ynder at fremføre."

Men du kan vel godt se, at der er sket noget siden dengang venstrefløjen kæmpede indædt imod al religion og kvindeundertrykkelse mv. og for gode vilkår for arbejderklassen - idag forholder det sig jo fuldstændig omvendt med (kultur)marxisterne, for nu er det multikulturalismen der skal gennemføres med vold og magt (uanset om det ender i folkemord), og så gælder alle kneb - kritik af islam er forbudt, racisme er OK så længe det går ud over hvide og indvandringen forøges, selvom det absolut ikke er til gavn for arbejderklassen.

Ulrik Høstblomst

Frederik

Jeg ved godt hvad "reaktionær" betyder

Du vil altså argumentere for at højre grøft notorisk er bedre at havne i end venstre grøft ?

Be my guest .......

Gad vide hvorfor jeg ikke er forundret ..

Hans Jørgen Lassen

Hold da kæft, hvor er mange danskere skredet ud til højre. Det er jo direkte uhyggeligt!

Jeg vil faneme ikke være med, så:

Ud med kongehuset! Lav Amalienborg om til kollegieværelser eller flygtningeboliger.

Ud med kirken, både den kristne og den muslimske! Lav kirkerne og moskeerne om til ...

Ud med den militære aggression! Lav panservognene om til plovjern!

Det er faneme til at blive lettere mismodig, at socialismen er stendød i Danmark.

Ulrik Høstblomst

Hans Jørgen ?

lettere ??

Hvis man nogensinde har haft en eller anden form for forhåbning til socialismen her i Danmark, er det da tankevækkende at se på Villy Søvndal der er i gang med at lave en Karen Jespersen med fuld skrue..

Henrik Ilskov-Jensen

Hans Jørgen Lassen skriver længere oppe i debattråden, at Asmaa Abdol Hamid direkte har "udtalt, at hun ikke går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder".

Nej, naturligvis kan der set ud fra en islamisk synsvinkel ikke være tale om ligestilling mellem mænd og kvinder, for Gud har tydeligvis skabt mænd og kvinder forskellige, hvilket betyder at de to køn har forskellige funktioner, pligter og rettigheder.

Dette er Guds Lov, som kan iagttages overalt i den Gudsskabte natur. Ikke blot blandt os mennesker - hvor som bekendt mænd stadigvæk ikke kan få børn - men også blandt alle dyrene. At forsøge at gøre mænd til kvinder og kvinder til mænd i en eller anden abstrakt "ligestillings" navn, er at gå direkte imod Guds evige ordning.

(Ovenstående er ganske vist ikke mit synspunkt, selv om man da må indrømme, at der unægteligt ER bioligisk forskel mellem mænd og kvinder).

----------------------------------------------------------------------

Når Hans Jørgen Lassen derimod om samme Asmaa Abdol Hamid skriver, at "hun mener jo altså, at mænd er urene væsener, som hun ikke må røre ved. Det er da temmelig islamistisk"...så er der tale om en af de mange misforståelser og fejlfortolkninger af islam og muslimsk skik og levevis, som aviser og Internetdebatter forståeligt nok er fyldt af, for det er de færreste danske ikke-muslimer der har nogen større interesse for islam (og det er man selvsagt heller ikke forpligtet til at have):

Når Asmaa Abdol Hamid, i lighed med visse - men trods alt ret fåtallige - andre rettroende muslimer vægrer sig ved at give hånd til fremmede mænd, så skyldes det naturligvis ikke, at mænd regnes som "urene" inden for islam.

Mange rettroende muslimske mænd giver jo heller ikke hånd til kvinder.

Årsagen er ganske enkelt sharias påbud om størst mulig adskillelse mellem kønnene.

En før-islamisk tradition som igen grunder i de mellemøstlige ultrapatriakalske samfunds behov for at kontrollere kvindernes seksualitet, således at der aldrig kan opstå selv den allermindste tvivl om hvem der er børnenes (sønnernes) FADER - altafgørende for arv og position i et patriakalsk samfund - for hvis der kan rejses tvivl om en kvindes dyd og dermed sønnernes afstamning, da truer KAOS i skikkelse af blodfejder om arv, magt og ære med at ryste det ultra-patriakalske samfund i dets grundvold.

Kvindens DYD er således et absolut nødvendigt værn mod KAOS, og en forudsætning for den strenge patriakalske ordens opretholdelse, som mange muslimer i en eller anden udstrækning vil opfatte som Gudgiven.

For ikke at lede mennesker i unødig fristelse, foreskriver sharia derfor så vidt som muligt at undgå fysisk kontakt mellem ikkebeslægtede mænd og kvinder, og DERFOR giver nogle muslimer ikke hånd til mennesker af det modsatte køn.

Det skyldes altså hverken modvilje eller foredomme om "urenhed",

(Den kvindelige tilsløring er selvsagt et udslag af den sammen tankegang: "Hijab" betyder ordret oversat "adskillelse" eller "forhæng").

----------------------------------------------------------------------

NU er det så jeg har lyst til at spørge: HVORFOR er det mig, og ikke en af de mange såkaldt "venstreorienterede" selverklærede "tolerante multikulturalistiske forsvarere af de muslimske indvandrere"på denne Internetdebat - f.eks. Per Thomsen - som forsvarer Asmaa Abdol Hamid imod en misforstået anklage mod hende om, at han betragter mænd som "urene"...!??

Mon ikke det skyldes, at de fleste af multikulturalismens talsmænd og -kvinder i virkeligheden er buldrende tomme tønder af uvidenhed hvad angår muslimer og islam, for som de areligiøse eller ateister som de fleste af dem er, rager islam dem en høstblomst, og bag alle deres fraser viser de ikke de muslimer som de foregiver at forsvare så megen respekt, at de gider sætte sig ordentligt ind i deres religion...

Deres "tolerance" er med andre ord gabende tom, og blot et udtryk for de selvvalgt uvidendes ligegyldighed over for religion - et fænomen kun meget få at de venstreorienterede har synderlig indsigt i, eller forståelse for...

NEJ: Det er de færreste multi-kulti-ideologer, der er drevet af ægte kærlighed til muslimer og til islam (som de i deres uvidenhed hverken har forudsætninger for at forstå eller vurdere). Det er i langt højere grad HADET til det danske og det vestlige samfundssystem, som de venstreorienteredes marxistiske ideologi og alle deres revolutionære partier ikke formåede at omstyrte --- Det er dette HAD der får dem til at alliere sig med alt, hvad der synes at kunne true vort demokratiske ("ækle udbyttende kapitalistiske") samfundssystem.

Og mere end noget andet forener HADET til Den Store Satan (USA) og den lille saten (Israel) resterne de vesteuropæiske landes venstreorienterede "revolutionens bagtrop" med de selvsikre, fremstormende revolutionære islamister.

Henrik Ilskov-Jensen

Henrik Ilskov-Jensen

RETTELSE:

I afsnittet:

"som forsvarer Asmaa Abdol Hamid imod en misforstået anklage mod hende om, at han betragter mænd som "urene""...

...skulle der selvfølgelig have stået: "At HUN betragter..."...o.s.v.

Henrik Ilskov-Jensen

Ulrik Høstblomst

Ilskov

Du gør det igen og igen - men ok det er jo dit eget frie valg ---

Jeg er stolt af at kunne true din forståelse Ilskov

Vel at mærke ved at insistere på demokrati betyder lige rettigheder for alle -- for fattig som for rig --- for hvid som for sort --- for troende som for ateist..

Hvis det gør mig til en 5. kolonne bagtrop for fremadstormende fundamentalistiske islamister i dine øjne Ilskov ?? så siger det mere om kvaliteten af dit politiske ståsted end om mit !

Frederik Jørgensen

#Ulrik:

Nej, Ulrik, jeg nævnte ingenting om at køre over i den anden grøft - hvis man vil observere det fænomen kan man jo bare se på de såkaldte "anti-racister" og "anti-fascister", der absolut intet problem har med racisme og fascistiske metoder - sålænge det går 'den rigtige vej'.

Henrik Ilskov-Jensen

Ulrik:

"Demokrati" er et græsk ord som aldeles ikke betyder "lige rettigheder for alle"... (Hvem er disse "alle"? Og af hvem og hvordan defineres "lige rettigheder"?) --- "Demokrati" betyder slet og ret "folkestyre", hvor oprindeligt de forsamlede stemmeberettigede borgere på Folkeforsamlingen ved almindelige FLERTALSBESLUTNINGER bestemmer over statens love og øvrige anliggender.

(Således at statsborgerne gennem flertalsbeslutninger afgør politiske spørgsmål så som hvem "alle" er (skal f.eks. børn og ikke-statsborgere have stemmeret?), og hvad det meget omdiskuterede begreb "lige rettigheder" indebærer).

FOLKEAFSTEMNINGSMETODEN er det egentlige og ideelle demokrati.

PARLAMENTARISMEN - folkevaqlgte repræsentanter med lovgivnings- og skatteudskrivningsmagt, igen på grundlag af flertalsprincippet - er indlysende nok den mest praktiske demokrati-model i større samfund. (Selv om Schweiz som bekendt har en Forfatning, der bygger på udstrakt brug af Folkeafstemninger).

Insister du bare så meget du vil, Ulrik:

Demokrati er, at du og dine meningsfæller får jeres vilje, så længe I har flertal i Folketinget, men til gengæld må acceptere, at jeg og mine meningsfæller får vores vilje, så længe det er os der har flertal sammesteds.

"Demokrati" er således ikke et ideologisk begreb, som du fejlagtigt synes at mene; men derimod den ramme eller "kampplads", inden for hvilken vore interessemodsætninger og ideoligiske konflikter kan udkæmpes på regelbunden og ublodig vis.

Elementær børnelærdom, min gode Ulrik...!

Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen

Henrik Ilskov-Jensen

P.S. Ulrik:

Hvorfor korrigerede du ikke Hans Jørgen Lassens fejlopfattelse af, at når Asmaa Abdol Hamid og ligesindede muslimer ikke vil give hånd til mænd, så skulle det være p.g.a. en fordom om "urenhed"...? (En ret udbredt vildfarelse, som jeg tit er stødt på blandt ikke-muslimer).

Det skyldes formentlig ikke, at du ikke vil komme en dig nærtstående politiker som Asmaa Abdol Hamid til undsætning, når hun angribes på et misforstået grundlag (og andre af hendes trosfæller som sagt er udsat for det samme), så derfor må jeg gå ud fra, at ren og skær uvidenhed er grunden...

Ikke for at fornærme dig; men hvad får dig til at tro, at du og dine meningsfæller skulle kunne vinde gehør blandt et flertal af danskere for jeres synspunkter i integrations- og islamdebatten, når I gang på gang på gang demonstrerer dyb uvidenhed om islam...undertiden sågar suppleret med foragt...!? (På Nyhedsavisens endnu eksisterende Internetdebat skrev den ivrige multikulturalist Shansen for nylig, at hun ville "skide både på Koranen og på Bibelen", hvad der jo klart viser, at hun ikke tager islam alvorligt, og i grunden heller ikke respekterer religionen...).

Henrik Ilskov-Jensen

Hans Jørgen Lassen

Mokkasin:

jeg må desværre give dig ret i, at venstrefløjen ikke længere har disse idealer. Det står faktisk efterhånden uklart for mig, hvilke idealer den selvproklamerede venstrefløj egentlig hylder. Det er, som om en værdirelativisme har taget over.

En beklagelig tilstand, som også gør, at jeg ikke længere gide stemme på noget som helst parti.

Det er lige til at blive anarkist af.

Henrik Ilskov-Jensen

Til Hans Jørgen Lassen:

Jeg forstår godt din lede ved det politiske system her i landet.

Selv overvejer jeg også stærkt, om det overhovedet kan betale sig at stemme, nu da det er blevet klart for alle og enhver, at det, vi hidtil har opfattet som politiske stridsspørgsmål i disse år med rasende hast omdefineres til juridiske spørgsmål, som afgøres af ikke-folkevalgte dommere fjernt "pøbelen" (tankevækkende, at dette gamle overklasseudtryk nu om stunder er blevet genoplivet, og anvendes af visse såkaldte "venstreorienterede"...) - dette sørgeligt uoplyste og frække folk med dets irriterende hang til at "væle forkert" - hvilket altsammen har som endemål og konsekvens, at EU suverænt afgør, hvad de af os valgte politikere må bestemme.

Når det reelle politiske spillerum for de folkevalgte politikere på denne vis hastigt indskrænkes, forstærkes den i forvejen eksisterende tendens til at partierne mere og mere bliver kopier af hinanden, hvor ikke politisk indhold; men "spin" og personlig udstråling afgør udfaldet af valgene.

(Apropos "venstrefløjens" kamæleonforvandling: Størstedelen af de "venstreorienterede" har i dag opgivet deres gamle EF/EU-modstand i en grad, at mange af dem nu om stunder er at finde blandt de mest begejstrede EU-tilhængere - og det endda i en tid, hvor EU-Domstolen forbyder arbejdere at strejke som protest imod løntrykkeri gennem import af udenlandsk arbejdskraft...!).

Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med, hvem der er EU´s Statholder i EU-Region Danmark...så hvorfor egentlig stemme...?

Henrik Ilskov-Jensen

Henrik Ilskov-Jensen

"...Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med, hvem der er EU´s Statholder i EU-Region Danmark...så hvorfor egentlig stemme...?..."

Velkommen på barrikaderne Henrik!!

Ulrik Høstblomst

Ilskov

Sikke du gir' den ??

Nu er det forhåbentlig ikke den rene lovløshed der lurer forude ?

Anarkisterne er godt nok mod magten over andre mennesker men de skyder gerne knoppen af egoister i en revolutionær sags tjeneste

Så måske skulle du lige tøve en kende så du ikke skyller barnet ud med badevandet -

Det er jo trods alt ganske få indlæg siden du rev mig i næsen at det hele ville skride hvis jeg stod fast på en kritik af både neo-liberalisterne og fundamentalistiske Islamister -

Men jeg byder din nye radikalisme velkommen .

Så længe vi blot er enige om at fundamentalisme sucks -

Henrik Ilskov-Jensen

Til Bill:

Hvorfor være "på barrikaderne", Bill...?

I en formynderisk Øvrighedsstat, som EU er i færd med at udvikle sig til, indser den kloge undersåt, at han eller hun ingen reel indflydelse har, og koncentrerer derfor sin opmærksomhed og energi om familie, venner og personlige interesser.

I et "Guided Democracy" a la EU er det forbeholdt de naive og de selvindbildske at tro, at stemmesedlen giver dem nævneværdig indflydelse.

Hvis man er socialist af den gammeldags marxistiske skole må det være bittert at konstatere, at indførelse af socialisme i EU-lande i realiteten er blevet FORBUDT i henhold til den overnationale EU-lovgivning, fordi overførelse af produktionsmidler til fælles- eller samfundseje vil være en grov overtrædelse af samtlige EU´s konkurrence-, liberalicerings- og udliciteringsdirektiver.

Ergo: SOCIALISMEN DEN ER DØD, den er DØD og den er BORTE...

I det omfang den socilistiske ideologis bortdøen skyldes vælgernes frie stemmeafgivning ved valgene, finder jeg det helt i orden.

Jeg finder det derimod IKKE I ORDEN; men tværtimod som noget der i allerhøjeste grad er en ophævelse af demokratiet, hvis socialismen ikke kan genoplives igen, hvis et flertal af vælgerne i det ene eller det andet europæiske land på et tidspunkt måtte ønske det, fordi EU reelt, omend ikke officielt, har ulovliggjort socialsmen (undtagen inden for den statssubventionerede landbrugssektor).

Ved at støtte EU har de socialistiske partier reelt undergravet deres egen eksistensberettigelse.

Intet under, at de behøver en ny utopi som erstatning for den forrådte socialistiske ideologi...!

Henrik Ilskov-Jensen (EU-undersåt)

Simon Kongshøj

Hej Henrik,

Ret skal vel være ret, og hele venstrefløjen skal vel ikke lastes for SFs skizofreni på EU-området. Enhedslisten er stadig EF/EU-modstandere --- faktisk bl.a. af de grunde, du selv nævner. Per Clausen var da også hurtigt ude og fordømme at en EU-instans skal diktere dansk udlændingepolitik, selvom han selv er indædt modstander af den udlændingepolitik. Det er vel ved at være mange år siden at man ville betegne sosserne (der jo er notorisk EU-glade) som venstrefløj på andet end papiret. Med undtagelse af et par enkeltmedlemmer rundt omkring er sosserne i dag et mere eller mindre borgerligt midterparti, som alle de andre.

vh Simon

Ulrik Høstblomst

Blue

hvis du nu stak hovedet op af din skyttegraf ville du se at jeg konsekvent har været modstander af fundamentalisme og så kunne du jo passende spørge Ilskov om det ikke stemmer med hans erfaringer med min påstand

Jeg antager at du har mere tillid til hans ord om min politiske stillingtagen end til mine egne om den ?

Men han vil bekræfte at der foregår ting heroppe blandt de levende som du går glip af nede i hullet

Henrik Ilskov-Jensen

Til Ulrik:

Jeg vil ikke betegne dig som en fundamentalist; men snarere som en idealist.

Jeg håber du er tilfreds med denne karakteristik...?

Idealisme kan som bekendt lede til totalitarisme; men på den anden side kan vi jo heller ikke undvære idealer.

"Idealisme" kan derfor efter min mening hverken opfattes som noget entydigt positivt eller som noget entydigt negativt.

For at blande lidt malurt i bægret - og for at være ærlig, Ulrik - vil jeg dog sige, at jeg sommetider kan have lidt svært ved at finde ud af, hvad du i grunden mener...

Dog gælder det langt fra kun for dig, og en vis uklarhed må vel også siges at være uundgåelig i en skriftlig debat mellem mennesker, der ikke kender hinanden, og ejheller kan se hinanden.

Selv er jeg såmænd på diverse Internetdebatter blevet kaldt alt lige fra "højrefascistisk svin" til "islamlefler"...

Så måske jeg ikke udtrykker mig klart nok?

(AT vise mennesker ikke evner at læse, er selvfølgelig også en mulighed...).

Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen

Simon Kongshøj

Henrik skriver:

"Selv er jeg såmænd på diverse Internetdebatter blevet kaldt alt lige fra "højrefascistisk svin" til "islamlefler"..."

Velkommen i klubben. Jeg er noget så sjældent som en ond islamofob nationalromantiker, der alligevel havnede på Fælleslisten Mod Indvandringens gamle Sorte Liste over danske patrioters fjender, dengang de stadig havde sådan en.

vh Simon

Henrik Ilskov-Jensen skriver:

"..Socialisme i EU-lande i realiteten er blevet FORBUDT i henhold til den overnationale EU-lovgivning, fordi overførelse af produktionsmidler til fælles- eller samfundseje vil være en grov overtrædelse af samtlige EU´s konkurrence-, liberalicerings- og udliciteringsdirektiver..."

Erfaringen viser at samfundets overtagelse af produktionsmidlerne fører til korrumpering af samfundets tjenere og en uheldig sammenblanding af magtapparatet - den lovgivenden, dømmende og udøvende magt. Dette er afsløret for alle som måtte ønske et socialistisk samfund, og derfor må målet for socialismen ændres til en form for, kapitalisme med et menneskeligt ansigt.

Det vil sige det kapitalistiske system skal suppleres med,
demokrati,
fattigdomsgrænse,
et alment sundhedsvæsen,
ret til uddannelse,
gennemskuelighed,
ytringsfrihed og
foreningsfrihed,
for der igennem at udøve den nødvendige samfundskontrol og samfundsregulering.

Kan disse ting opnås inden for EU og hvis EU, eventuelt overfor den tilstundende økonomiske krise, kan vise sig at kunne afværge de værste følger for befolkningen, så mener jeg, at der er plads til det danske folk i EU.

Og så skal Danmark naturligvis bibeholde sin privilegier (også kaldet forbehold) inden for:
Retsvæsen
Mønt
Forsvar
Statsborgerskab

Sider