Og lige pludselig handlede det hele om CO2

Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
En god og en dårlig. Sådan er det også med miljøvenlige løsninger - der er ikke én løsning, der kan matche alle problemer. Svaret på ét problem rummer ofte kimen til et nyt. Derfor handler det om at tænke sig om, når man bruger af jorden.

En god og en dårlig. Sådan er det også med miljøvenlige løsninger - der er ikke én løsning, der kan matche alle problemer. Svaret på ét problem rummer ofte kimen til et nyt. Derfor handler det om at tænke sig om, når man bruger af jorden.

Lars Bertelsen
5. september 2008

Det er ikke til at finde ud af. Her gik man og troede, at økologi var måden, man reddede verden på, og så læser man i Weekendavisen, at det ikke passer. Faktisk er nogle økologiske produkter dårligere med hensyn til CO2-udledning end dem, fra den helt almindelige landmand. Eller man troede, at bare man skruer forbruget ned, bliver man miljøvenlig. Men nej, det kan alligevel være bedre at skifte sit køleskab ud efter fem år og smide sit gamle ud, fordi det nye forbruger mindre el. Eller man gikog nærstuderede madvarernes indholdsfortegnelser for at finde tomaten fra Fyn og kartoflen fra Samsø, fordi man jo altid skal købe lokalt for at undgå lang transport. Og så viser det sig, at tomaten fra Granada alligevel er bedre, fordi den ikke er dyrket i et opvarmet drivhus.

"Ja, som forbruger er man på bar bund, og derfor tror man ofte på nemme konklusioner," mener Niels Halberg, centerleder ved Forskningscenter for Økologisk Jordbrug ved Aarhus Universitet.

"Vi ved, at en meget stor andel af forbrugerne har en grundlæggende tillid til at økologerne og siger, at 'hvis jeg lægger mit lod i den skål, støtter jeg nok den bedst mulige afvejning af alle de miljøhensyn, der er'. Men det er et lod, for så sort-hvidt er det ikke. På nogle punkter er den økologiske vare bedre og på andre er den dårligere."

Der er ingen nemme løsninger og ingen nemme svar. Du kan ikke redde verden ved at vælge økologi, lige som alt ikke kan løses ved at reducere CO2-udledning alene, selv om der som Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved det jordbrugsvidenskabelige institut på Aarhus Universitet siger det, "der er en tendens i tiden til udelukkende at se på CO2, det er simpelthen moderne".

Men alle de andre miljøbelastninger forsvinder ikke af den grund. Tilbage i 80'erne og 90'erne hed det værste miljøproblem forsuring, så kom luftforurening og smog i byerne, så kom partikelforureningen og hele diskussionen om kemikalieområdet, siger Michael Hauschild, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, der er specialist i livscyklusvurderinger.

"Problemet med at se så ensidigt på CO2 er, at du kan komme til at fremme nogle løsninger og nogle valg af teknologier, som forårsager de andre miljøproblemer uden at du opdager det. Det er utrolig farligt at se så ensidigt på det, som vi gør nu. Du bliver nødt til at se på hele livscyklussen, de samlede miljøeffekter og miljøbelastningen fra vugge til grav, dvs. fra produktionsfasen over brugsfasen til afviklingsfasen," siger Michael Hauschild.

Hvor meget?

Tag for eksempel tøjvaskemidler. Det vil være en fordel at udvikle vaskemidler, som ved brug af enzymer kunne sænke vasketemperaturen til 20 grader for at spare energi. Til gengæld kommer man til at belaste vandmiljøet med nye kemikalier. Det kan så være en god ide alligevel, det kommer an på beregningerne. "Men man skal ikke tro, at fordi man sparer energi, eller fordi man sparer kemikalier, er det udelukkende godt for miljøet. Vi må danne os et overblik og sætte tal på hele stofstrømmen gennem livscyklus," siger Hauschild.

Eller tag et køleskab. For at finde ud af et køleskabs miljøbelastning, må man have gang i den store lommeregner. Hvilke materialer består det af, hvilke ressourcer ligger der bag, hvordan er komponenterne fremstillet, hvordan er selve køleskabet fremstillet, hvilket spild af ikke-varige ressourcer som stål og kobber er der? Hvor mange kemikalier og hvilke kemikalier bliver brugt, hvor meget klippes der af et materiale, når man f.eks. laver en side på et køleskab, hvor meget af en stålplade bliver der brugt og bliver resten genanvendt, hvad koster et kilo stålplade i det hele taget miljømæssigt? Og hvordan er i sidste ende distributionen af køleskabet, hvordan ser energiforbruget ud i brugsfasen og når køleskabet så skal bortskaffes, kan man så genanvende nogle af materialerne? Kan man så genanvende dele af køleskabet til nye produkter eller kan man nyttiggøre materialerne på anden måde? Indeholder det specielt farlige stoffer?

"Det er blandt andet ved hjælp af analyserne, man kan se på, om det kan betale sig at skifte et gammelt produkt ud med et nyt, fordi det nye f.eks. bruger mindre strøm. Så er spørgsmålet, hvor meget man har investeret i at bygge det nye i forhold til, hvis du bare lod det gamle køre videre, og der ikke blev bygget et nyt køleskab til dig. Men lad os sige: Du vælger at købe et nyt, hvilket koster miljømæssigt set. Vil det nye i de fem år, det gamle køleskab kunne have kørt videre, spare mere energi end det koster at bygge det?" spørger Michael Hauschild og konkluderer, at man ikke kan sige noget generelt. Det handler om balancen mellem brugsfasen og produktionsfasen, hvis energiforbruget i produktionsfasen er stor sammenlignet med brugsfasen, kan det ikke betale sig, men hvis den er beskeden, så kan det godt.

"Og nogle gange må man afveje, om det kan betale sig, at brugsfasen af et produkt bliver meget lang, for om fem år kan der komme et produkt på markedet, der bruger langt mindre strøm."

Og så er vi tilbage til rodet. For hvordan skal man kunne vide noget som helst om forbrugsfaser og produktionsfaser, når man står og vælger sit køleskab ude i butikken?

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Køb tomater fra Spanien...

-Køb lokalt. Køb tomater fra Fyn og salat fra Lammefjorden. Undgå Food Miles, dvs. de tusinder kilometer, madvarer bliver kørt, fløjet eller sejlet. Især i Storbritannien og USA har 'food miles' og 'buy-local'-fænomenet slået igennem med store 'køb lokalt-afdelinger i supermarkederne. For det må da altid være bedre at købe mad, der er produceret tæt på, end røde æbler fra Argentina, kiwifrugter fra New Zealand, bananer fra Brasilien og tomater fra Spanien. Eller hvad?

"Ja, det er i hvert fald, hvad man har sagt til forbrugerne. Det er nemt at kommunikere ud. Men i virkeligheden er det ligegyldigt, med mindre man flyver det frem, for energiomkostningerne og CO2-udledningene i forbindelse med transport er ikke særligt store i forhold til produktets samlede CO2-udledning. Det værste er faktisk forbrugerens egen transport til supermarkedet, hvis man tager bilen," siger Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Så hvis man står med en dansk og en spansk tomat i hånden, hvad skal man så vælge?

"Det vil generelt være den spanske, hvis den er kørt hertil i lastbil, hvor den danske er dyrket i et væksthus, der er varmet op. Men hvis den danske er produceret om sommeren, hvor solen varmer drivhusene op, så er den danske formentlig ok. En dansk drivhustomat om vinteren udleder omkring to til tre gange så meget CO2 som, den spanske, der er kørt hertil," lyder svaret fra forskeren, der derfor opfodrer til at spise efter årstiderne. Spis ikke tomater om vinteren, og hvis man gør, så køb spanske eller kanariske. Køb heller ikke de hollandske, de er lige så klimauvenlige som de danske. Ifølge rapporten Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager fra Miljøstyrelsen, koster det da også omkring tre kilo CO2 at dyrke et kilo almindelige tomater i et dansk drivhus og fem kilo for et kilo økologiske tomater. Sammenlignet med det, koster turen i lastbil fra Spanien kun et halvt kilo CO2 pr. kilo tomater.

"Hvis man sejler frugt og grønt hertil betyder det ikke meget for den samlede drivhusgasudledning pr. kg. Og for nogle produkter betyder lastbil ikke meget hvis man kører med effektiv transport, man fylder lastbilen helt op. Derfor betyder det relativt lidt i det samlede regnskab, hvis du kører mælk fra Thise-mejeri i Jylland til en Irma på Sjælland. Det værste er, hvis du bare lige tager bilen op til bageren søndag morgen for at købe friske rundstykker," siger Niels Halberg fra Aarhus Universitet.

drop miljøbilen...

-En fire ton tung Hummer er grønnere end selv den grønneste Toyota Prius, konkluderede det Oregon-baserede CNW Marketing i 2006. Også selv om det kampvognslignende køretøj kun kører 5,5 kilometer på literen modsat de næsten 21 kilometer, letvægteren klarer på samme liter. Chokeret? Forskere over hele USA skød da også undersøgelsen ned med det samme, men på et punkt havde den ret: Det koster langt mere CO2 at producere den grønne Prius end den tonstunge Hummer, alene på grund af Priusens 15 kilo tunge nikkelholdige batteri, konkluderer Pablo Päster, der er ingeniør med speciale i bæredygtighed hos konsulentfirmaet Climate Check, i Wired Magazine. En forskel, der hurtigt vil blive udvisket, når man sætter dem på vejen. Men alligevel. Hvad så hvis man sætter en Prius ved siden af en 10 år gammel Corolla, der kører 14,5 kilometer på literen? Det koster, ifølge Päster, det samme i CO2 som 6.080 liter benzin bare at producere Priusen, mens Corollaen for længst har betalt sin CO2-produktionsgæld af. Så Priusen skal køre 160.000 kilometer, før den overhovedet begynder at konkurrere med Corollaen. Skal vi så bare køre brugt?

"Spørgsmålet er, om det kan betale sig at skifte et produkt ud, der stadig virker, fordi det nye bruger mindre energi," siger lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, Michael Hauschild. Han har såkaldte livscyklusanalyser som speciale, dvs. han analyserer et produkts miljøbelastning fra vugge til grav.

"Nu kender jeg ikke Priusens tal, men det kan godt være, det er er en god ide at investere i nogle meget miljøtunge komponenter i et produkt som en bil, hvis den til gengæld øger sin effektivitet i brugsfasen. Det er det regnestykke, man må gå ind og lave," siger han. For det er seriøse mængder CO2, der bliver udledt ved bilkørsel.

"Hvis du kan halvere dem, hvad jeg forestiller mig, at man kan i en Prius sammenlignet med en brugt bil, kan det sagtens betale sig i det lange løb."

bliv i byen...

-En selvforsynende landsby med CO2-neutrale huse bygget af bæredygtige naturmaterialer og solceller på taget omgivet af syngende pipfugle, egen vindmølle, skov og mark er enhver naturelskers våde drøm. Men de virkelig bæredygtige bor ikke på Fyn. I USA f.eks. har man regnet ud, at dem, der bor i forstæder og på landet er nogle af de værste til at bidrage til den globale CO2-sky. I hvert fald hvis de bor på landet og arbejder i byen, for hæren af pendlere mellem hjem og arbejde bidrager kraftigt til de 1,9 milliarder ton CO2, de amerikanske bilister udleder i atmosfæren. Det er mere end de sammenlagte CO2 udledninger i Indien, Japan eller Rusland.

Så Manhattan er nok et af USA's grønneste områder. 65 procent af indbyggerne på Manhattan går, cykler eller tager kollektiv transport, få ejer egne biler, og høje bygninger er blandt de mest energieffektive at varme op og køle ned. En urban Manhattan-borger udleder derfor 30 procent mindre CO2 end gennemsnitsamerikaneren.

... og glem alt om økologi

-I hvert fald, hvis du tænker på CO2-regnskabet. I årevis har vi hørt, at økologi er godt for kroppen, godt for dyrene og godt for naturen. Men så er det alligevel ikke altid godt for naturen. En økologisk gulerod f.eks. udleder mere CO2 end en konventionelt dyrket gulerod. For at holde ukrudt nede og stadig få rimelige udbytter på gulerodsmarkerne, må de økologiske landmænd bruge mere husdyrgødning, og det udleder mere kvælstof end den kunstgødning, der bliver hældt på de konventionelle marker. "Så gødningsmæssigt og dermed kvælstofmæssigt ligger man over," siger Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved Aarhus Universitet med speciale i landbrugets klimaeffekter. Det samme gælder økologiske kartofler.

"Økologerne bruger færre ressourcer og især økologisk kvægbrug har en mindre udledning af næringsstoffer og klimagasser både pr. hektar jord og pr. kg mælk. Men for afgrøder, så som kartofler, hvor der er stor forskel i økologiske og konventionelle udbytter, bliver CO2-udledningen større pr. kilo. Det er så at sige en afvejning mellem pesticider og drivhusgasser," siger Niels Halberg, centerleder for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Når det gælder f.eks. mælk og mel er der ingen større forskel. Man bruger den samme traktor, den samme plov og dermed er det også den samme energi, der skal til. Økologiske afgrøder har brug for cirka 40 procent mere areal til samme mængde fødevarer. Men hvad med bøffen? En økologisk ko er længere tid om at vokse sig stor, det giver mere tid til at udlede methangas, inden den bliver slagtet. Og mælken? En økologisk ko producerer omkring fem procent mindre mælk end en almindelig ko, fordi den ikke er pumpet op med hormoner. Så 25 økologiske køer producerer det samme som 23 konventionelle. Og flere køer betyder mere methangas.

Skal vi så droppe økologien? Nej, lyder det fra forskerne. For en ting er CO2, en anden er alle de andre effekter, f.eks. at man ikke bruger pesticider og kunstgødning og derfor har færre skadevirkninger i naturen.

"Hvis man vil opgøre den samlede klimapåvirkning af et produkt, bliver man nødt til at se på alle udledninger af drivhusgasser, som sker igennem samtlige led i en produktionskæde. Dvs. vi må inkludere f.eks. drivhusgasudledning fra gødningsproduktion, husdyrholdet og gyllen, brug af diesel på marken og transport og så opgøre det pr. kilo mælk eller korn. Dertil kommer andre miljøpåvirkninger, f.eks. af natur og vandmiljø gennem tab af kvælstof, fosfor og pesticider, smog fra transport, forsuring af naturen fra ammoniaktab og afbrænding af fossile brændstoffer. Alt dette skal medtages for at kunne lave en miljøvurdering. Ofte har økologiske produkter den mindste miljøpåvirkning, men ikke altid," siger Niels Halberg.

Så hvis man virkelig vil gøre en forskel: drop entrecôten. Forskere fra universitetet i Chicago har beregnet, at en gennemsnitsamerikaner, der spiser kød, udleder 1,5 ton flere drivhusgasser end en vegetar. Ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO, bliver 18 procent af verdens drivhusgasser udledt fra husdyrbrugene. Det er mere end hele verdens transportsektor tilsammen.

"Der er ikke nok at købe økologisk. Man skal tale om økologisk livsstil i stedet for økologisk forbrug. Så læg dine madvaner om, spis mindre kød, spis efter kostpyramiden og årstiderne, undgå spild og kør ikke bil til supermarkedet. Det er det, der virkelig gør en forskel," siger Jørgen E. Olesen.

Kilder: Wired, Guardian, New York Times

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Hvor er det befriende at høre at problemerne ikke bare handler om at reducere CO2 her og nu. At der er modebølger af frelsthed.

Ikke at vi så skal hælde kviksølv i kloaken, men rart fordi vi så kan tale om tingene i en fornuftig tone og koncentrere os om om vi virkeligt gør de helt rigtige ting.

Engang blev jeg kaldt miljøsvin fordi jeg havde sølvpapir om min madpakke. Det var en dag, hvor jeg var cyklet på arbejde, så mit CO2 forbrug den dag var nok neutralt ;) Tænk hvis jeg havde kørt med bus, så havde jeg forårsaget katastrofer.

nå, men fortsat god dag

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Tror de har glemt at multiplicere lastbilens brændstofforbrug med 25. Man har sammenlignet det samlede energiforbrug på en tysk motorvej i tidszoner uden lastbiler med tidszoner med lastbiler.

Når en lastbil overhaler en anden lastbil fremprovokeres en "bølge" af nedbremsninger hos de bagvedkørende biler, der kan række over mere end 200 biler bagud.

Merforbruget af brændstof når de 200 biler bagefter gasser op, overstiger lastbilens eget med op mod 50 gange.

Jeg husker en artikel (fra en sammenligning af søtransport med lastbiler på vejene) hvor man ikke gik helt galt i byen hvis man gangede lastbilens eget brændstofforbrug med 25 hvis man ville kende den resulterende co2-effekt på det samlede trafikflow på motorvejene.

Bortset fra dette er der ret meget "varm luft" i artiklen - påstande som længere nede i teksten modereres eller næsten trækkes tilbage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Rasmussen

Artiklens budskab er, at der ikke findes forpligtende problemstillinger, så længe verden er kompleks nok til at man kan dække store problemer ind unde små, forvirre fokus på de store problemer med detaljer om mindre forpligtende problemstillinger.

Artiklen er bekvemt guf for de mentalt dovne, og for en medieverden, der ikke kan se det befordrende for sit eget kommercielle afkast ved at påtage sig det minimum af ansvar for lødigheden og konsekvenserne af det lort man lever af at sælge.

Citat: ”Ja, som forbruger er man på bar bund, og derfor tror man ofte på nemme konklusioner," mener Niels Halberg, centerleder ved Forskningscenter for Økologisk Jordbrug ved Aarhus Universitet.
Min kommentar til dette citat: Nej man er ikke som forbruger på bar bund, og hvem har nogen sinde sagt det skulle være let? Skal letheden og det bekvemme nu også være et argument for at bringe forvirring og fordrejning?

Selvfølgelig skal man slide sin gamle bil op, hvis man absolut skal ud og køre. Det at købe en ny og mere brændstoføkonomisk skal man kun gøre hvis den gamle ikke dur mere! (der er ikke noget nyt i det)

Økologiske varer er ikke primært en del af løsningen på CO2 problematikken. Det har det aldrig været! Artiklen vrøvler på dette område. Man skal spise økologisk hvis man vil skåne grundvandet, havet omkring os, biodiversiteten, mandens sædkvalitet, sin egen sundhed generelt. Mandens sædkvalitet er halveret over de sidste 30 år som følge af fremmed kemi i vort nærmiljø!
De spanske tomater koster måske mindre CO2, til gengæld er de sikkert fyldt med kemisk lort.

Citat fra artiklen: ”Der er ingen nemme løsninger og ingen nemme svar. Du kan ikke redde verden ved at vælge økologi, lige som alt ikke kan løses ved at reducere CO2-udledning alene, selv om der som Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved det jordbrugsvidenskabelige institut på Aarhus Universitet siger det, "der er en tendens i tiden til udelukkende at se på CO2, det er simpelthen moderne”.
Min kommentar: Ja problemstillingen er kompleks. Men CO2 problematikken er i sig selv så veldokumenteret som nogen sinde. Og det er ikke fordi den er blevet moderne, den trænger sig på. Den er hamrende upopulær i alle sammenhænge. Den forlanger af os, at vi sætter vores forbrug ned, og det er så hamrende upopulært et budskab, så det har ikke en kinamands chance for at blive solgt. Derfor trykker dagbladet denne artikel, en bekvem gang forvirring og aflast for den aldeles upopulære og forpligtende udgave af problemstillingen miljø, livsstil og global opvarmning.

Artiklen summerer en række problemer op, som der ikke længere fokuseres på som før, men som ikke des mindre har været og er alvorlige nok. Forsuringen af jorden var og er et problem. Man har i stor stil fjernet svovlen fra kraftværkernes røg! Partikelfiltre er sikkert også aldeles relevante! Disse problemer var ikke bare modefænomener.

Men selvfølgelig, hvis man har det godt med at overleve som kommercielt medie ved bevidst at forvirre og bringe undskyldninger for ikke at tage de store problemer alvorligt, ja så kan man jo undskylde det med, at man bare bøjer sig for naturloven, og at livet som medie er en kamp for overlevelse. I forsøget på at overleve på de gældende kommercielle betingelser for succes mister medierne på den måde deres legitimitet, og det er det egentlige dilemma bag Ínformation´s viderebringelse af denne gang bekvemt sludder, men ikke nogen undskyldning. Hellere lade lortet gå under, end bøje sig for det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Willadsen

Det vigtige ved dette er selvfølgeligt at den væsentligste forureningskilde i verden er mennesker og at en bæredygtig verden fordrer en stor indsats mod befolkningsvækst.
Det burde være det vigtigste fokusområde i al udviklingshjælp.
Men også i den hjemlige politiske planlægning er det forstemmende at man altid søger at få nye generationer større end dem de afløser. Det omtales som en katastrofe at der bliver færre unge i forhold til ældre idet man af en eller anden grund mener at kun mennesker mellem 20 og 60 skal yde til samfundet mens resten skal være nydere.
Istedet skulle man søge at ramme en langsigtet balance hvor befolkningen stagnerer (og de raske gamle arbejder) og belastningen af naturen derfor i takt med bedre teknologi kunne nedbringes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen

Det handler ikke pludseligt om CO2.
Det handler om bæredygtighed og det har det altid gjort. CO2 og klima er kun ET aspekt i denne forbindelse. Og der er ingen vej udenom - der SKAL tages hånd om problemerne - så vi må se, om vi kan finde igennem. Det er bedst, hvis det kan ske i fællesskab.
Ikke mindst af hensyn til den samlede indsats for bæredygtighed og samordningen og koordineringen heraf er det vigtiigt, at vi har et stærkt miljøapparat, som kan indsamle viden og har afgørende magt til at foretage prioriteringer i samfundet med konsekvens for alle andre områder - også befolkningstilvæksten, hvis det viser sig (er) nødvendigt.
Sådan et apparat har vi desværre ikke.
Samordning og koordinering er vigtig, fordi en løsning af CO2-problemet ikke må føre til svigtende bæredygtighed på andre områder.
Det bliver ikke nemt, men det vil hjælpe, hvis vrøvlet holder op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jean Thierry

Det er faktisk meget enkelt (og stort set modsat):

Lad være med at eje eller købe bil

Spis årstidens grøntsager (og ikke aarstidernes: de kommer i bil)

Bo, hvor du vil, men uden bil

Spis økologisk, men så lidt kød som muligt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

Tak til Steen Ole Rasmussen og Erik Rolfsen Nissen for, at de orkede - for det gjorde jeg ikke denne gang - atter engang at pointere, hvad det hele grundlæggende handler om: Bæredygtighed der fordrer, at vi nedsætter vores forbrug. Punktum.

Lad mig dog benytte lejligheden til at fremsætte et forslag, der umuligt kan indebære et grønt dilemma: Man kan lade være med at tage på den årlige chartertur. Men vil man det? Nej, naturligvis vil man da ikke det. Se gerne mit satiriske debatindlæg herom i Kristeligt Dagblad:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/293095:Debat--Fremtidens-flaebe....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Citat:

-En selvforsynende landsby med CO2-neutrale huse bygget af bæredygtige naturmaterialer og solceller på taget omgivet af syngende pipfugle, egen vindmølle, skov og mark er enhver naturelskers våde drøm. Men de virkelig bæredygtige bor ikke på Fyn. I USA f.eks. har man regnet ud, at dem, der bor i forstæder og på landet er nogle af de værste til at bidrage til den globale CO2-sky. I hvert fald hvis de bor på landet og arbejder i byen, for hæren af pendlere mellem hjem og arbejde bidrager kraftigt til de 1,9 milliarder ton CO2, de amerikanske bilister udleder i atmosfæren. Det er mere end de sammenlagte CO2 udledninger i Indien, Japan eller Rusland.

Citat slut.

Den længste afstand der pendles af folk - i den selvforsynende landsby med CO2-neutrale huse bygget af bæredygtige naturmaterialer og solceller på taget omgivet af syngende pipfugle, egen vindmølle, skov og mark er enhver naturelskers våde drøm. - er 45 km. til Odense.

Jeg er sikker på, at amerikanske landsbyfolk pendler flere hundrede km. til nærmeste større by.

Men prøv lige at læse følgende artikel og spørg så dig selv, om hvilket velfærdssamfund du gerne vil have. Et amerikansk eller et dansk?

http://www.jak.dk/forening/blad06/z2-06_Fremtidens_velfaerd.htm

Nu er problemet blot, at de sidste mange regeringer siden 1986 og alle folketingets partier ikke har haft interesse i at få gennemført et statsfinansieret landsbyprojekt.

Men vil danskere gerne være mere miljøbevidste kunne danskerne eksempelvis lade være med at gå i bad hver dag, for normalt behøver man ikke tage bad hver dag. Faktisk er det mest sundt at tage bad en gang om ugen, i stedet for hver dag. Derudover at oversprøjte sig lidt mindre med deorenter. Derudover kunne man sætte sig på en cykel, når man skal bevæge sig under 10 km. i stedet for at bruge bilen. Det giver et sundere liv og en større pengepung.

Men vil du virkelig gerne vide, hvordan folk i en selvforsynende landsby med CO2-neutrale huse bygget af bæredygtige naturmaterialer og solceller på taget omgivet af syngende pipfugle, egen vindmølle, skov og mark er enhver naturelskers våde drøm. Så er det ikke umuligt, for der er en månedlig rundvisning, den sidste lørdag i måneden.

Du kan faktisk også læse lidt om landsbyen ved at gå ind på www.selvforsyning.dk

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeh har aldrig nogensinde set danske tomater i efterårs og vinter-månederne. Jeg har tiul gengæld set en masse spanske og italienske tomater.

Mht. økologi glemmer artiklen vist helt at fortælle at naturlig husdyrgødning er langt bedre for jorden end kunstgødning er. Og som nogle af kommentarerne også påpeger handler økologi ikke kun om CO2; økologi handler også om mænds sædkvalitet, og ikke at udpine jorden, biodiversitet, grundvandet mm.

Artiklen er desuden klart amerikansk, da den påpeger at en økologisk ko ikke er pumpet med hormoner. Ingen europæiske køer er altså pumpet med hormoner...

Og mon ikke vi stedet skulle taget fat i det faktum at vi smider mad ud for 65 mia. kr. om året - alene i Danmark ---

anbefalede denne kommentar