Læsetid: 7 min.

Nok snak om grise, læbestift og hockeymødre

Det er på tide, at amerikanerne selv letter røven, hvis de virkelig vil se forandring. Sådan lyder budskabet, når venstrefløjsikoner samles til valgdebat en aften i New York. En aften, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvor stor en forskel der egentlig er på de to præsidentkandidater
Det er på tide, at amerikanerne selv letter røven, hvis de virkelig vil se forandring. Sådan lyder budskabet, når venstrefløjsikoner samles til valgdebat en aften i New York. En aften, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvor stor en forskel der egentlig er på de to præsidentkandidater
Moderne Tider
20. september 2008

"Det gør ikke nogen forskel, hvem der bliver valgt," siger Tony Palmieri, der er tidligere off-Broadway skuespiller og meget vred på Amerika. Han er mødt op til en debataften i New York arrangeret af en af byens alternative medier, Indypendent. Indypendent har blandt andre inviteret venstrefløjsikon og forfatter Naomi Klein til at diskutere, hvad der er på spil i det kommende valg, og hvilke udfordringer mainstreammedierne går i møde frem til november. Palmieri er bare en ud af flere hundrede mennesker, der er ved at fylde tilskuerrækkerne. På hans T-shirt står der: "Vejen til helvede er brolagt med republikanere", men det betyder ikke, at han stemmer på Obama:

"Jeg vil ikke stemme. Det er et princip. Jeg tror ikke på nogen af dem - de er begge købt og betalt af amerikanske virksomheder," siger han og fortsætte i et højere toneleje:

"Du må gerne citere mig for, at amerikanerne - flag-vifterne, som jeg kalder dem -tydeligvis ikke har mange brikker at rykke rundt med i øjeblikket."

Diane Lane-Hymans fra New York er også mødt op i aften. Og hun har en noget anderledes tilgang til valget end Palmieri. En nål med et Obama-badge er stukket igennem bomuldsstoffet på hendes T-shirt, der også er prydet med et stort billede af præsidentkandidaten.

"Der er en enorm forskel på de to kandidater," siger hun.

At nogen finder på at sige det modsatte, synes hun er absurd.

"Nej, det er der da ingen, der kan mene. Hvis nogen siger det, så er det, fordi de ikke vil stemme på Obama, fordi han er sort," siger hun, løfter øjenbrynene og spiler øjnene op:

"I 2008!" siger hun og ryster på hovedet. Selv arbejder hun på højtryk for at støtte Obamas kampagne ved blandt andet at dele flyers ud. Også i arbejdstiden.

Et stort spabad

Alle får efterhånden fundet en plads, og debatten kan starte. I panelet sidder, ud over Naomi Klein, hvis seneste bog Chokdoktrinen er blevet diskuteret heftigt i blandt andet svenske og danske medier, blandt andre journalist Jeremy Scahill, forfatter til bogen Blackwater: The Rise of the World's Most Powerful Mercenary Army, en kritik af det kontroversielle private amerikanske vagtselskab i Irak, og Roberto Lovato, medredaktør på internet-sitet New America Media. Sidstnævnte lægger ud med at fortælle, hvad han mener, der er på spil ved det kommende præsidentvalg.

"Det er vores borgerskab, der er på spil. Vi har alle lige oplevet, hvordan vores regering for 7. år i træk begræder, hvordan de døde mistede livet i imperiets tjeneste," siger han med henvisning til årsdagen for 11. September 2001.

"Det er en konstant påmindelse om, at vi bliver nødt til at bekæmpe det imperium og støtte et globalt borgerskab. Vi skal skabe sociale bevægelser, der kan holde politikerne ansvarlige for deres gerninger. Valget handler ikke kun om kandidaterne, men om borgerne, der bliver domineret af globale virksomheder," siger han, og der lyder et "wooo Wooohoo" fra publikum. Indtil Roberto Lovato understreger, at amerikanerne dog bliver nødt til at vælge Obama.

"Ikke så meget for ham, men for os selv. Vi kan ikke være så arrogante, at vi afviser valg-processen."

"Dobbeltsnak! Dobbeltsnak!" råber en tilskuer fra salen. Og Lovato svarer:

"Jeg tror på, at der er håb bag de mange slogans og det imbecile sprogbrug."

Naomi Klein tager over, og apropos den nuværende hidsige valgkamp mellem de to præsidentkandidater, lægger hun ud med at dele en bekymring med publikum: Hun ser en tendens hos mainstreammedierne, som hun tror er usund. Under Demokraternes konvent i Denver stillede det amerikanske medie-site Huffington Post et spabad til rådighed for mediefolk. I HuffPost's Oasis kunne de travle journalister nyde en yoga-time, en thai massage, en ansigtsbehandling og en sund snack.

"Meningen var, at folk skulle have lov til at samle energi og lade op, men spørgsmålet er, om de nogensinde nåede til det punkt, hvor de havde kræfter til at angribe," spørger hun og fortsætter:

"Hele konventet var et spabad. En spa-verden. Aromaterapi for imperiet. Og Obama tilbyder en massage - men dette er ikke tidspunktet til massage."

Obama er lig status quo

Der er ifølge Klein rigtig meget på spil den 4. november:

"Det handler ikke så meget om, hvad vi kan forvente fra Obama, men mere om hvad vi kan forvente, hvis McCain vinder," siger hun.

Naomi Klein påpeger, at amerikanske bloggere ynder at sidestille McCain's sejr med 'fire år mere med Bush', men det mener hun er forkert, da det ville være betyde, at McCain ville opretholde status quo.

"Jeg tror, at Obama vil gøre meget lidt for at ændre status quo. Krigen i Irak vil ikke automatisk ende, krigen i Afghanistan vil eskalere. Hvis McCain vinder, vil alting forandres. Den republikanske kampagne kalder det 'at vende Washington på hovedet', og det tror jeg, at vi skal tage meget seriøst," siger hun.

Naomi Klein pointerer, at mens alle medierne har haft travlt med at tale om læbestift - Obama kaldte for nylig McCains økonomiske plan for 'læbestift på en gris' og blev derefter beskyldt for at referere til Sarah Palin, som kalder sig selv en 'pittbull med læbestift.' Så bliver der blandt McCain-støtter talt om privatiseringer i den sociale sektor.

"Spørgsmålet er, hvordan vi får vores emner på dagsordenen. Vi skal passe på ikke at lade vores øjeblik passere. Når befolkningen er klar, så skal vi være opladt og parat til at gå i aktion."

Et monster med to hoveder

Obama-støtten Diane Lane-Hymans har fundet sig en plads på 5. række. Hun er til sit andet debatarrangement i dag , men hun lytter koncentreret. Nogle gange bliver hendes hænder i skødet, når resten af salen klapper, andre gange klapper hun med. Det gør hun blandt andet, da paneldeltager Malia Lazu, der kæmper for børns rettigheder og afkriminalisering af ghettoer i USA, understreger vigtigheden af at stemme.

"Hockeymødre, læbestift, jeg er træt af alt det, men involver jer og stem. Det er op til os, hvad der skal ske de næste 50 dage," lyder det fra scenen. Jeremy Scahill, forfatter til bogen om det kontroversielle amerikanske vagtværn i Irak, er den næste taler i rækken.

"Det her handler ikke om Obama," siger han og fortsætter:

"Jeg er ikke så bekymret for, hvad I gør den 4. november. Det handler om, hvad I tænker den 5. På mange måder er Obama's udenrigspolitik meget lig McCain's og Bush's."

Det sidste påpeger han især i forhold til Irak, Afghanistan og den amerikanske udenrigspolitik i forhold til Sydamerika.

"Vi bliver bildt ind, at det hele handler om 4. november, men det handler om så meget mere. Hvem der end bliver præsident, så vil eskaleringen af krigen i Afghanistan fortsætte, og det samme vil besættelsen af Irak og krigen mod de fattige i vores eget land. De er to hoveder af det samme monster, og det, der er på spil, er vores lands fremtid," siger Scahill og opfordrer til, at publikum selv tager affære.

Bloggere går ikke på gaden

En måde, man som amerikaner kan udtrykke sin utilfredshed på, er via blogs.

Blogosfæren i USA er stor, og mange bloggere er kendt for at have en kritisk tilgang til både magthavere og mainstreammedier. Men det er ifølge Jeremy Scahill ikke nok.

"Problemet med bloggere er, at de aldrig går på gaden. Blogging er ikke længere en revolution - det er i hvert fald ikke en større revolution end at sætte en stemme på Obama," siger han.

Roberto Lovato er enig, når det gælder mainstream-bloggerne, men han mener dog, at der stadig findes en anden type bloggere.

"Dem, der både er on- og offline," siger han. En ting er alle enige om: Amerikanerne skal gøre noget selv.

"Vi er nødt til at lette røven i det her land. Det, vi oplever, er politisk dovenhed - opmuntret af Obama-kampagnen og blogosfæren," siger Jeremy Scahill.

Naomi Klein formulerer det på følgende måde:

"I bund og grund handler det hele om, hvorvidt vi har stærke sociale bevægelser."

Fra publikum bliver der hen mod aftenens slutning blandt andet sat spørgsmålstegn ved, hvor stor en rolle et tredje parti kunne spille.

Malia Lazu svarer:

"Vi er nødt til at bygge nye partier fra grunden. Og vi er nødt til at vende tilbage til vores rødder og indrømme, at vi hverken er republikanere eller demokrater. Vi er nødt til at protestere."

Langsomt begynder folk at sive fra salen. Måske i frustration over, at panelet tydeligvis mener, at der skal mere til end bare en stemme. Eller måske fordi diskussionen aldrig bliver helt konkret. Diane Lane-Hymans bliver til slut og hilser pænt farvel til sin sidemand.

"Jeg er enig i meget af det, de sagde," fortæller hun bagefter.

"Men jeg mener, at vi kan gøre noget aktivt selv ved at støtte Obama. Panelet var temmelig radikalt. Nogen gange må man rykke sig lidt ind mod midten. Ligesom Obama. Jeg er sikker på, at når han vinder - og bliver præsident - så vil vi se forandring."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Coninck Lucas

Hvad med at få sat McCain til at forklare hans involvering i "The Keating Five"? Fem senatorer hjalp (mod betaling i donationer) med at få noget kontroversiel låne-lovgivning igennem,. og det endte med den store Lincoln Savings & Loan skandale, hvor skatteyderne tabte mindst $500 millioner.

http://www.thenation.com/doc/20081006/keating_video

http://en.wikipedia.org/wiki/Lincoln_Savings_and_Loan

Naomi Klein tager bare så meget fejl ang. McCain. Hans økonomiske rådgiver er en neokonservativ libertarianer som mener at staten skal være så lille som muligt. MCCain går ikke ind for at staten skal hjælpe alle de mennesker som er i klemme, kun de amerikanske virksomheder som er i klemme.

McCain kan kalde det nok så meget at 'vende Washington på hovedet'; det ændrer ikke ved at manden er dybt involveret og indsovset i 'big business' og vil gøre hvad som helst for at big oil får deres vilje.

Måske Naomi Klein skulle kigge på 2002 i Frankrig, hvor en vis Le Pen fik stemmer nok til at stille op til præsidentvalgets anden runde - fordi socialisternes støtter blev hjemme. Jo, det nytter at stemme.

Må jeg desuden anbefale Klein at læse Mod til at håbe, som er Obamas fremragende bog. I i den lyder han næsten som en dansk socialdemokrat.

Uanset hvem der vinder trækker man altså ikke lige mere end 25.000 mand ud af Irak på en dag; det er korrekt at Obamas udenrigspolitik lægger sig tæt op ad Bush og McCains. Indenrigspolitisk er det en ganske anden sag.

Hans tanker om omfordeling svarer til de tanker socialdemokraterne i Danmark havde og har. Rige mennesker skal betale mere end fattige mennesker i skat.

Og hvis man tror at Obama tilbyder en massage så skal man gøre sig selv den tjeneste at læse dette:

"Markedet er er til gengæld ikke så godt til at sikre, at den rigdom, der bliver produceret, også bkiver fordelt fornuftigt og rimeligt"...Og det er kund sund fornuft, at vi, som nyder størst fordel af markedet, også betaler en større andel." (Obama, Mod til at håbe, s. 244)

Obama taler her med Warren Buffet, en amerikansk rigmand, som er helt på det rene med, at han skal betale ekstra - fordi han er rig. Dette skal ses i lyset af at han betaler 15% i skat, da hans indkomst stammer fra investeringer mv. I modsætning til dette skal hans receptionist betale ca. 30% i skat - hvilket Buffet, (og Obama) finder dybt urimeligt.

Det er denne uretfærdighed Barack Obama vil ændre på hvis han vinder. Og det må selv en Naomi Klein vel indrømme er bedre for almindelige mennesker....

Lars Peter Simonsen

Obama for prez!