Læsetid: 6 min.

Og passageren, det er så min datter

Far på Facebook. For det meste er det underholdende at være badegæst på Facebook blandt sine store børns venner, skriverier og tilsyneladende endeløse tidsfordriv. Og pludselig er det alvor, der sker noget, man er nødt til at reagere på
Moderne Tider
19. september 2008
Nålen. Det var nålen til højre, der fangede mit blik. Pludselig holdt det helt op med at være sjovt at kigge billeder. Billedet er ikke originalen. Det er slettet.

Nålen. Det var nålen til højre, der fangede mit blik. Pludselig holdt det helt op med at være sjovt at kigge billeder. Billedet er ikke originalen. Det er slettet.

Lisbeth Holten

De er den type drenge, om hvem en af mine venner rammende har sagt: Hvis man fortæller dem, at der er 60 milliarder stjerner på himlen, så tror de på det, men hvis man siger, at de ikke må røre døren, for den er nymalet, så skal de lige... Jeg har kun piger, så jeg holder meget af Benny og Bjarne. De er lige ud ad landevejen; ikke beregnende, ikke intrigante - de er up front på en meget mere klar måde end piger. Og så har jeg kendt dem, siden de var små.

Det er de ikke mere. De er begyndt at få kørekort. Et af dem skulle luftes her en af de sidste sommerdage. Drengene foran og tre piger bagved, og turen gik omtrent så langt væk, de kunne komme, uden at skulle betale for broer eller færger - dvs. ned og runde Gedser, dyppe tæer i Guldborgsund og så hjem til hovedstaden i højt humør. Det var jo køretur.

På Facebook bliver man løbende venner med ungernes venner. Det er sjovt, og man kan følge lidt med i, hvad de laver, selvom deres indbyrdes liv ikke har så meget med mig at gøre længere. Og med lidt held kan man ind i mellem mænge sig med dem, blive regnet for cool, få lidt respekt, fordi man godt gider lege - og den slags.

Noget efter kunne jeg følge turen i billeder på nettet: Datter spiser is på bænk, ven slår smut ved strand, veninde sover på bagsæde... etc. Og så kom det: Speedometernål viser langt over 180. Pludselig holdt det helt op med at være sjovt. Reagere? Ja, men hvordan? Sladre til forældrene? Nej. Blive vred? Det var jeg allerede. Gå amok? Det virker jo ikke. Prøve at tage dem alvorligt? Det er måske naivt, men dog et forsøg værd:

[Jon, til Benny og Bjarne. 25. august kl 19:51]

Hej Drenge!

Så lige jeres billeder fra turen. Det ligner en rigtig sjov tur. Og tillykke med kørekortet - både det nys erhvervede og det, der er på vej. Det er nemlig det, denne mail handler om.

Da jeg så billedet af speedometeret, blev jeg først vred: Der er fandeme ikke nogen, der skal køre rundt med min datter på den måde.

Men det er det mindste af det - det vigtige er, at det er livsfarligt og dumt. Farligt, fordi I ikke har kontrol med det, I laver og har ansvaret for, og dumt fordi I med billedet opfordrer andre til at gøre det samme.

Helt unge, smukke, stærke, dejlige knægte som jer, der lige har fået kørekort og kører alt alt for stærkt, er vel den enkeltgruppe, der forårsager flest dræbte i trafikken.

I den fart er en løs sandal, der smutter fra pedalen; en fugl der rammer forruden; et pludseligt nys; en anden bilist, der undervurderer jeres hastighed, et uventet grin fra bagsædet, et slidt dæk, der punkterer... alle mulige små banale ting kan pludselig forvandle en bil fuld af glade venner til en tragedie for jer selv og dem, I har allerkærest

Jeg elsker at køre bil. Selv efter 18 år kan jeg stadig genkalde mig den berusende lykkefølelse, det var endelig selv at få lov. Og jeg elsker stadig at køre stærkt. Så det er ikke, fordi jeg ikke forstår, hvad der foregår.

I er unge, har lige taget hul på livet og skal de næste mange år bygge op, skabe nyt og forhåbentlig erobre verden. Og det er jeg sikker på, at I er gode til. Så spis bare verden i kæmpestore bidder, men - please! - tænk jer om. I takt med at mere og mere af verden bliver jeres, får I også mere og mere, I skal passe på - for jer selv og for os andre, der holder af jer.

Så lang var skideballlen. Det er ikke et must, at I svarer. Men I skal læse den - og gerne flere gange. Og snak så sammen indbyrdes.

Knus...

Og så blev der ellers luret på dem. De næste døgn tjekkede jeg konstant deres profiler for reaktioner - eller bare lidt liv. Det skete ikke en bjælde. De var som sunket i jorden, eller hvad man nu synker i på nettet. Ingen nye billeder, ingen opdateringer. Ingen chat. Ingenting. Det må være sådan, virtuelle røde ører ser ud. Som et pludseligt opstået væk, borte, pist.

Off line talte jeg med pigerne om medansvar - af samme type, som hvis en, de kender, vil køre fuld hjem fra en fest: Grib ind, sig fra.

Efter to dage var der liv hos et af objekterne, men ikke noget af relevans for overvågningen. Senere også hos den anden. Så på tredjedagen skete der noget.

[Bjarne, svar til alle, 28. august kl. 14:36]

Jeg har lige læst din besked igennem, flere gange endda.

Jeg kan godt forstå dine følelser mht. billedet og jeg vil gerne undskylde, da det jo var mig, der kørte bilen.

Samtidig vil jeg gerne give dig ret i alle de ting, som du pointerer i beskeden om, hvor let og hurtigt det kunne gå galt.

Jeg håber ikke, at du undervurderer mine evner som chauffør, og jeg håber skam heller ikke at det er sidste gang, jeg får lov til at tage din dejlige datter med på tur :)

Mange sommerhilsner...

Ps. billedet bliver fjernet

Her er der mange svarmuligheder, men jeg valgte en enkelt:

[Jon, svar til alle, 28. august kl. 21:13]

Tak for hilsen. Jeg er glad for at du fjerner billedet. Jeg ved godt, at du var chauffør, men Benny får jo kørekort her om lidt, derfor skrev jeg også til ham. Har i øvrigt sendt pigerne en kopi.

Knus og hils familien

Dagen efter kom den sidste på banen. Det havde også ærgret mig, hvis de havde opfattet tonen som et frit lejde. Men nettet er jo både real time og mulighed for at tænke sig om:

[Benny, svar til alle, 29. august kl. 11:25]

Ligesom Bjarne læste jeg din besked op til flere gange. Jeg ved, den ramte og havde præcis den rette virkning på de to 'nye' bilister. Jeg kan også kun give dig ret i de pointer, du fremhæver.

Jeg synes ikke, det kun er Bjarne, der skal sidde med fingrene i klemmen her. Jeg har et lige så stort medansvar som fotograf på det hjernedøde foto. Det var en ting, 'vi' gjorde sammen - meget dumt og utroligt hovedløst!

Fortsæt god sommer begge

[Jon, svar til alle, 29. august kl. 21:13]

Hej drenge

Tak for hilsen, Benny, jeg er glad for, at du ser det som noget, I gjorde sammen - uagtet, hvem der kørte. Det var også pointen i at sende den til jer begge - og til pigerne.

Festen - eller hvad man skal kalde det - var I jo strengt taget fem om: Ham der kørte, ham der tog billedet og så de tre chicks, der fnisede på bagsædet. Så indbyrdes er I også fem, der har ansvaret for, at festen blive ved med at være go'.

Og pointen? Lad være med at hyle og prygle på dem, send dem en sms og spørg, om de har det for nice - og bliv så ven med dem, der hvor de er, så skal de nok blive tamme. Eller sagt i tal: Justitsministeren har i skrivende stund 83 tilhængere på Facebook, jeg har 157 - venner.

Amen!

Gengivelsen ovenfor er anonymiseret

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her