Læsetid 4 min.

Hvor Pelle traf Pind

I relativ ubemærkethed ligger Toga midt i København, en vinstue, hvor unge politikere fra højre og venstre har diskuteret, drukket og sunget sammen - samt lyttet til historien om nonnerne og munkene
Makkere. 'Han var mærkelig. Han prøvede at klæde sig som Holger Drachmann med slængkappe og stor hat. Jeg tror, han var nationalliberal. Men på en eller anden måde blev vi venner,' husker det tidligere folketingsmedlem for SF Pelle Voigt (t.v.) om sit første møde med Venstrepolitikeren Søren Pind på Toga Vinstue. Bekendtskabet blev siden til et muskalsk makkerskab.

Makkere. 'Han var mærkelig. Han prøvede at klæde sig som Holger Drachmann med slængkappe og stor hat. Jeg tror, han var nationalliberal. Men på en eller anden måde blev vi venner,' husker det tidligere folketingsmedlem for SF Pelle Voigt (t.v.) om sit første møde med Venstrepolitikeren Søren Pind på Toga Vinstue. Bekendtskabet blev siden til et muskalsk makkerskab.

Thorkild Amdi

27. september 2008

Tæt på Christiansborg ligger i Store Kirkestræde vin- og ølstuen Toga. Den rette til at fortælle om dette steds betydning for danske politikere er Pelle Voigt, som tidligere repræsenterede SF i Folketinget. Han ankommer med sin guitar over skulderen, han er også musiker. Her har han tilbragt mange gode timer i sine ungdomsår, idet værtshuset var et samlingssted for unge politikere fra alle partier, socialister såvel som liberale Venstre-løver, og en hel generation af spindoktorer, som sang og drak sammen i bedste forståelse, og sandelig blev der også diskuteret politik i timevis.

Ældre politikere kom der også. Etablerede politikere som f.eks. Ritt Bjerregaard og Lars Løkke Rasmussen optrådte som gæstebartendere, der blev afholdt debatmøder, og derved er Toga unikt i den københavnske jungle af listige steder. Typisk et sted, hvor man søgte hen, når der havde været et politisk møde ude i byen. Bagefter væltede det ind med gæster.

Det skyldes altsammen én bestemt person, Johannes Lund Petersen, fortæller Pelle Voigt. Denne var fuldmægtig i Boligministeriet i mange år, men så blev han bartender. Først på Christian Firtal, men så i Toga, der, som Pelle Voigt udtrykker det, dengang var et sted for "gamle, meget sure og stærkt højreorienterede mænd".

Johannes Lund Petersen var medstifter af Liberalt Centrum og stærkt engageret i politik, skønt borgelig også glødende republikaner og derfor sur over, at der hang billeder af hele kongerækken på væggene. Men det kunne han ikke få lavet om på. Han blev det nye Togas ikon.

Von Oosten

"Faktisk blev han mentor, en utrættelig opdrager af unge politikere, og Toga blev i virkeligheden en slags højskole," forklarer Pelle Voigt, der peger på et maleri, som Dyrehavsbakkens 'hofmaler', Jeppe Eisner, malede af Johannes, da han fyldte 70 år. På brystet ses et gyldent skær. "Det er ikke noget, han har spildt, men genskæret af en Von Oosten i hans skjorte," fortsætter Pelle Voigt. Toga stod dengang for en meget stor del af den danske omsætning af Von Oosten, den berømte bitterdram.

"Johannes elskede 'Von Olsen', som vi også kaldte den, og han havde sådan et ritual, når han åbnede en ny flaske. Så fortalte han den meget, meget lange historie om munkene og nonnerne. Hvor kommer Von Oosten fra? Den er - i Johannes' version - frembragt et sted i et kloster nede sydpå, og de skrevne beretninger, som kun eksisterer i brudstykker, fortæller, at nonnerne lavede den, drak den og blev 'såre vellystne derved!' Sådan lød den faste sætning, når Johannes fortalte."

"Nonnerne ville også lade munkene smage. Øjensynligt eksisterede der en lang tunnel mellem deres to klostre, karmeliterne og benediktinerne, eller hvad det nu har været for nogle liderlige munke. Nonnerne lod munkene smage, og de blev også 'såre vellystne derved'. Hvad kom der så ud af det?"

"Celledeling," plejede Johannes at sige."

"Bagefter gik munkene tilbage 'med løftet stjert,' hvad det så end betyder."

"Derefter tog historien en uhyggelig drejning. Ved en udgravning til en af de større motorveje havde man fundet en sammenstyrtet tunnel med en række 'mumificerede' nonnelig. Ved den oplysning gøs tilhørerne i fællesskab, mens man forestillede sig rædslerne."

"Historien sluttede med, at Johannes bad om 'absolut tystnad!'."

"Lyset blev slukket, flasken åbnet med et slurp. Johannes spurgte så den begejstrede forsamling, hvad den lyd mindede dem om? I tidens løb var der mange forskellige bud, men det, der vandt og nød fremme, blev fremsat af en teologistuderende fra Århus, som tilhørte partiet Venstre:

"'Det lyder som en jomfruhinde, der sprang i et Karmeliterkloster!' sagde han."

"Det blev så forklaringen til evig tid," slutter Pelle Voigt historien.

Gensidig respekt

Et øjeblik holder han en andægtig stilhed. Så fortsætter han:

"Helt grundlæggende er det, at folk fra alle partier kan komme her. Som politisk værtshus er det vist nok enestående i Europa. Kun i få tilfælde opstod der korporlige slagsmål. Der var en tone af gensidig respekt for hinandens synspunkter, bare de var hæderlige og ordentlige. En masse politikere er vokset ud af miljøet."

Toga har fået ny ejer. Traditionen med politikere fortsætter, men ikke i samme høje gear som velmagtsdagene. Men stadig kan der pludselig komme en flok på 20 politikere buldrende ind efter et aftenmøde, og så er stemningen igen som i gamle dage.

En af dem, som Pelle Voigt traf på Toga var en ganske ung venstremand, Søren Pind. "Han var mærkelig," siger Pelle Voigt. "Han prøvede at klæde sig som Holger Drachmann med slængkappe og stor hat. Jeg tror, han var nationalliberal. Men på en eller anden måde blev vi venner. Han syntes, der var sjovt herovre. Vi drak øl og sang sammen og besluttede, at vi ville lave et eller andet sammen."

Det blev til cd'en Fra i dag, der kom i 2003.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu