I virkeligheden var det lige efter bogen. Det bedste, Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard kunne gøre, da hun den 18. september indgik forlig om budgettet for 2009 med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti i Danmarks største kommune. I stedet for som sædvanlig at indgå forlig med SF, de radikale og Enhedslisten, mener Roger Buch, der forsker i kommunalpolitik ved Danmarks Journalisthøjskole.
Perfekt syntes hendes gamle venner på venstrefløjen nu ikke, det var. For "der var tale om et forligsbrud", rasede SF's Bo Asmus Kjeldgaard, Københavns børne- og ungeborgmester, der skrev på sin blog, at "det er dybt sørgeligt, at skoleinspektøren i Den Røde Skole, Ritt Bjerregaard, er i gang med at skrue et asocialt budget sammen med de borgerlige partier, som hun gang på gang fordømmer og undsiger". "Ritts gave til Københavnerne: nedslidning, nedskæringer og 35 kr. ekstra i lommen," skrev teknik- og miljøborgmester, den radikale Klaus Bondam på sin blog og henviste til de 0,2 procents skattelettelse, der i det nye forlig er givet til københavnerne. Mens socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten mente, at Ritt havde valgt side - nemlig skattelettelser sammen med højrefløjen i stedet for velfærd med venstrefløjen. Og fra Christiansborg blandede SF-formand Villy Søvndal sig og beklagede, "at Ritts Røde Skole kun var snak, og nu viser sig at være sort skole - med skattelettelser frem for bedre skoler, bedre ældrepleje og andre tiltag, som københavnerne sukker efter".
Men alligevel. Set med de politisk-strategiske briller var det et smart træk, siger Roger Buch.
"Det allerbedste havde selvfølgelig været det brede forlig fra venstre til højre, for så havde hun afvæbnet alle. Det næstbedste var at lave forlig med højrefløjen. På den måde har hun afvæbnet hovedmodstanderne ved valget næste år, nemlig den borgerlige opposition. Nu kan de ikke kritisere borgmesteren for, at det er den forkerte politik, der bliver ført. De kan ikke sige, at de ville gøre det meget anderledes, når de selv har været med til at lave budgetterne for 2009," siger Roger Buch.
Kan leve med det
Hvis SF, Enhedslisten og de radikale går lidt frem på Socialdemokraternes forlig med de borgerlige ved kommunalvalget næste år, er det stadig til at leve med for Socialdemokraterne, vurderer han. For de vil efter al sandsynlighed blive ved med at pege på Socialdemokraterne frem for på de borgerlige til overborgmesterposten.
Det kommer selvfølgelig også an på, hvor vrede de er blevet på venstrefløjen.
"Men for det meste er det sådan i kommunalpolitik, at virkeligheden presser sig på, de praktiske spørgsmål og den kommunale hverdag melder sig igen, efter at budgettet er vedtaget, og så står man igen i helt konkrete spørgsmål."
Rød eller grøn skole
Men valgkampen op til kommunalvalget om 14 måneder er i fuld gang, mener Kasper Møller Hansen, der er lektor på statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. forsker i kommunalpolitik. Traditionelt set er partipolitikken trukket skarpere op i København end i andre kommuner, hvor det er normalt at indgå forlig med den modsatte fløj, vurderer Jens Blom-Hansen, der er professor ved statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i kommunal budgetlægning. Han mener, at forliget med de borgerlige er udtryk for et anspændt forhold mellem partierne i København. Her har der nemlig været tradition for at holde sig til sine egne, og det er derfor, Socialdemokraternes forlig med VKO er blevet kaldt historisk. Manu Sareen, gruppeformand for de radikale i København, har blandt andet sagt til Politiken, at det isolerer Socialdemokraterne at gå enegang. Men det mener Kasper Møller Hansen nu er et mindre problem.
"Hun har vist, at man kan samarbejde på kryds og tværs. Hun er ikke i lommen på nogen, men har vist, at så langt kan I presse mig og ikke længere. Det er ikke noget kardinalpunkt for hende at samarbejde med den ene side af borgerrepræsentationen. Det styrker hendes forhandlingsposition, men om det styrker hende til kommunalvalget, er noget andet."
Og det er det, balladen på rådhuset i virkeligheden handler om. Valgkampen er i gang, og derfor har partierne travlt med at skælde ud, være vrede, harme og rasende.
"Retorikken om rød og sort skole? Det er helt klart kampen om overborgmesterposten, der er gået i gang nu. Det vil vi se fra nu af og frem til valget. Det er politisk retorik, og langt hen ad vejen har det været udtryk for den strid, der har været mellem Ritt, SF og de radikale. Det er et magtspil. At Ritt indgik forlig med VKO i stedet for handler om at sige: 'Nu er jeg ikke i lommen på dem, jeg kan gå en anden vej'. Om man så kalder det for rød eller blå eller grøn skole, betyder mindre," siger Kasper Møller Hansen.
Byggestop
Venstrefløjspartierne har da også spurgt igen og igen, hvordan skattelettelsen på 0,2 procent i Københavns Kommune hænger sammen med, at Socialdemokraterne både i kommunen og på Christiansborg har prædiket, at borgerne ikke kan få både skattelettelser og velfærd? Og det kan de have en pointe i - retorisk hænger det ikke så godt sammen, mener Kasper Møller Hansen. Socialdemokraterne har arbejdet meget for at trænge igennem med budskabet om, at man ikke kan få begge dele. Men i modsætning til de fleste andre kommuner i landet har det faktisk været muligt både at give skattelettelser og et velfærdsløft i København, lyder det fra Ritt Bjerregaard, som påpeger, at der skulle ske et løft på det sociale område. "Og det har vi fået her," siger Ritt Bjerregaard:
"Det hænger også sammen med, at vi i København ikke har mulighed for at bruge de penge, vi gerne vil. Lidt populært kan man sige, at man kan vælge enten at lade pengene ligge i kommunekassen eller give dem til københavnerne. Og jeg vidste, at skattelettelsen var et afgørende krav fra de borgerlige," siger Ritt Bjerregaard og peger på aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, der indebærer et skattestop og et bygge- og anlægsstop. På den måde løser Ritt Bjerregaard et problem for KL, mener Kasper Møller Hansen. For hvis ikke anlægsstoppet bliver overholdt af kommunerne, falder der bøder.
"De penge, der er givet til skattesænkninger, var penge, der var låst fast til anlægsstoppet. På den måde var det jo ikke penge, de kunne bruge til nye skoler og daginstitutioner, så i stedet for at ophobe dem i kommunekassen så har man sagt at man giver dem tilbage til borgerne i år."
SF'eren Bo Asmus Kjeldgaard er uenig i konklusionen.
"Det er jo ikke rigtigt, det siger sig selv, at hvis man laver skattelettelser for 140 millioner kroner, så har man 140 millioner kroner mindre at gøre godt med."
Åben krig
Hvordan forliget med VKO så hænger sammen med Ritt Bjerregaards røde skole, som hun stiftede for et år siden, og som skulle skærpe Socialdemokraternes profil? Udmærket, mener hun selv.
"Hvis forliget havde betydet skattelettelser og ikke nogen velfærdsforbedringer, så ville det have været udelukket for mig," siger hun.
Men især SF'eren Bo Asmus Kjeldgaard har hevet det tunge skyts frem efter forliget. Blandt andet da han sendte en pressemeddelelse ud om sin harme over budgetforliget til børne- og ungeforvaltningen samt forældre, der sidder i de københavnske børnehave- og skolebestyrelser. Hvorefter Socialdemokraterne skød tilbage og satte spørgsmålstegn ved det retmæssige i, at han bruger sin forvaltning til den slags. På lørdagens debatforside i Berlingske Tidende røg den lige tilbage i hovedet på Ritt i debatforsiden: "Problemet hedder Ritt Bjerregaard", hvor Bo Asmus Kjeldgaard mente, at "hendes stil har medført en tivolisering af den politiske debat på rådhuset", at "nattens aftale med VKO-blokken er den foreløbige kulmination på knap tre års kaotisk og slingrende ledelse af byen fra den nuværende overborgmester", og at "dygtige medarbejdere med ekstremt vanskelige prioriteringer tvinges til konstant at sadle om og producere nye notater og oplæg, så tingene passer ind i Ritt Bjerregaards kram".
"København har valgt en rød borgerrepræsentation, og nu kvitterer Ritt med at gå sammen med højrefløjen. Det hører ingen steder hjemme. Det er klart, at vi er voldsomt vrede over det. Både Socialdemokraterne og SF har - både på Christiansborg og i Københavns Kommune - været enige om, at vi hellere vil have velfærd end skattelettelser, og nu gør hun det modsatte. Vi opfordrer Ritt til at tænke sig godt og grundigt om, om hun virkelig mener, det er denne her linje vi skal køre i Københavns fremover," siger Bo Asmus Kjeldgaard. Og tilføjer, "at det er et skred til højre, det er et sort budget, og vi vil gøre alt for at trække Socialdemokraterne tilbage igen".
Det er helt tydeligt, de er i fuld gang med at positionere sig, lyder Kasper Møller Hansens konklusion.
"Alle partier vil hver især have deres egen borgmesterkandidat, og hvis vi ser på folketingsvalget, så står SF til en stor fremgang. Der bliver kamp, hvis overborgmesterposten står mellem Ritt Bjerregaard og Bo Asmus Kjeldgaard," siger Kasper Møller Hansen.
Billige boliger
Men Ritt Bjerregaard afviser, at forliget med VKO handler om strategi.
"Der er ingen tvivl om, at jeg helst havde lavet forlig med venstrefløjen. Socialdemokraterne ligger tættere på SF og de radikale med hensyn til politik," siger Ritt Bjerregaard. Men stenen i skoen for et forlig med venstrefløjen var Ritt Bjerregaards prestigeprojekt, 5.000 boliger til 5.000 kroner på Kløvermarken på Amager. Et projekt, hun gik til valg på i 2005 og siden har profileret sig på.
"Grunden til, at det ikke kunne lade sig gøre, var først og fremmest, at jeg ikke kunne få en klar melding fra SF i forhold til budgetaftalen for 2009 om Kløvermarken. Det har klart været det afgørende. Vi har hidtil haft en fælles forståelse af, at der ud over samarbejdet har været tre områder, vi hver for sig dækkede ind på. Vi skulle hjælpe Bo Asmus Kjeldgaard med skoler og renoveringer. Vi skulle hjælpe Klaus Bondam med miljøet, og så skulle de hjælpe mig med de billige boliger. Man kan rolig sige, at det holdt ikke rigtigt. Det ærgrer mig, at SF'erne ville bruge Kløvermarken til at skabe en splittelse," siger Ritt Bjerregaard.
Men den version afviser SF-borgmesteren Bo Asmus Kjeldgaard.
"Det er lykkedes Ritt at få fremstillet SF som et parti, der vakler rundt i forhold til Kløvermarken. Men det er bare ikke rigtigt, for vi vil gerne vedstå os vores aftale om Kløvermarken, det eneste vi kræver, er, at loven bliver overholdt, og at der bliver foretaget en uvildig risikovurdering af, hvor farligt det er at bygge boliger derude," siger Kjeldgaard og refererer til, at SF gerne ville have risikovurderet det nærliggende Prøvestenen, der i dag fungerer som Københavns oliehavn.
"Det virker fuldstændig uforståeligt, at Ritt går til højrefløjen, som er fuldstændigt imod Kløvermarksprojektet. Jeg er bange for, at det faktisk er, fordi hun leder efter en undskyldning for at komme ud af det projekt," siger han.
Så valgkampen fortsætter på Københavns Rådhus, siger Roger Buch. Men der er stadig en budgetforhandling tilbage inden valget næste år.
"Hvis hun kan lave det brede forlig der, så står hun meget stærkt op mod valget. Det har nok også været en overraskelse for SF, de radikale og Enhedslisten, at hun lige pludselig har vendt sig mod VKO. Måske kan det betyde, at de er mere samarbejdsvillige næste år fordi de ikke har lyst til at stå uden for indflydelse," siger Roger Buch.
