Læsetid: 6 min.

Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
Venteplads. Bænken på gangen er blevet en liggeskulptur. Bjarke Ingels- arkitektgruppe har designet et nyt psykiatrisk hospital ved Helsingør med afvekslende rumforløb.

Venteplads. Bænken på gangen er blevet en liggeskulptur. Bjarke Ingels- arkitektgruppe har designet et nyt psykiatrisk hospital ved Helsingør med afvekslende rumforløb.

Esben Bruun

5. september 2008

Gymnastiksalen er den ansvarlige psykiater særlig stolt over. Den er strålende gul og ligger i et to-etages krydsfelt mellem de halvt nedgravede fløje. Lige ved indgangen og aularummet, så alle kan følge med i de psykiatriske patienters øvelser, hvis ikke nogen af de motionerende ligefrem ønsker, at der skal rulles for.

"Det er vigtigt, at patienterne så at sige er synlige. Selvfølgelig skal man kunne trække sig tilbage til sit værelse og være sig selv, men synligheden modvirker den stigmatisering, der ellers ofte er blevet patienternes lod på de ældre psykiatriske hospitaler" - siger Peter Treufeldt.

Som chef for Psykiatrisk Center Nordsjælland har han været med til at programmere det nye psykiatriske afsnit, der er nabo til sygehuset i Helsingør:

Kantet og gennemsynligt

"Psykiatriske patienter kan meget, selv om de er syge. Alvorligt syge. Det er derfor, de er her. Så det gælder om at få de indlagte ud i fællesskabet, i en åben bygning med terrasser, masser af glas og kontakt til naturen. Selvfølgelig uden at nogen skal føle sig overbegloet. Men fællesskabet er vigtigt. Og patienternes opfattelse af huset som et tidssvarende hus. Lige så moderne som i samfundet udenfor."

Det er Bjarke Ingels arkitektgruppe BIG, der har tegnet bygningen. Så mere moderne kan anlægget næppe blive. Snefnugget kaldes huset, fordi syv længer skærer sammen i stjerne- eller krystalfacon og ind i det græsklædte bakkedrag, med udsigt til skovbryn og lille sø med ænder.

Facaderne er glas og metal i geometriske vinklede hjørner, og kantede lysgårde er forsænket mellem længernes skrålinjer. Men inde i huset er der betonvægge i blødere svungne former, og bølgende bænke af malede rør langs vinduesarealet i gangene. De fungerer som ventepladser for et halvt hundrede ambulante patienter om dagen. Et tilsvarende antal er fastere installeret i huset enten i ophold på et par uger eller mere permanent anbragt under lukkede former.

Foruden patientværelser og ambulantrum er der kontorer, undervisningsafsnit og opholdsstuer. Maden kommer fra hospitalets centralkøkken, men der bliver grillet udendørs, når vejret er til det.

Værelserne er yderst spartansk indrettet. Mere spartansk end elevværelserne på en højskole. De kan også hurtigt blive temmelig rodede i det særlige hospitalsmiljø, en psykiatrisk afdeling udgør. Men hyggebelysning og opslagstavle ville være et plus. Mange fællesrum er låst af, personalet har nøgler af sikkerhedshensyn og af hensyn til patienternes tryghed. En patient kan også hele tiden se personalet i vagtstuen, selv om der er afskærmende glasvægge.

Hele komplekset er meget gennemsynligt, lyst og ligetil. Måske en anelse køligt, med lysrør i loftet, men også med pang-farver og overraskende rumforløb.

"Vi vil hellere tale om huset som sundhedshus end som et sygehus!" - understreger Peter Treufeldt. "Og selvfølgelig betyder omgivelserne noget for patienternes velbefindende. Men om de direkte betyder noget for helbredelsen, er det svært at finde substantiel evidens for..."

Dét videnskabelige forbehold deles ikke af Lars Heslet, dr.med. og nu seniorforsker på Rigshospitalet med intensiv terapi som speciale.

I bogen Sansernes Hospital gør han rede for sammenhængen mellem stress, sårheling og immunsystem. Han indkredser en af patienternes generelle stressfaktorer på et hospital til at være belastningen ved mange former for støj. Støjstressen synes ikke at kunne dæmpes med musik, men musik kan under rolige omstændigheder have en yderligere stressdæmpende effekt.

Lysets karakter indendørs har også betydning for patientens velbefindende og jævne døgnrytme. Ikke bare kunstlyset i sengelampen, men det samlede lysindtryk i værelser og opholdsrum.

Sammen med bogens anden redaktør, arkitekten Kim Dirckinck-Holmfeld, udstrækkes over flere kapitler en almen tro på, at rummenes karakter, farver og overflader har betydning for helbredelsen.

De sekunderes af billedkunstneren Henning Damgaard-Sørensen, som har malet mønstre på Rigshospitalets vægge. Han er lige som i sin tid maleren Paul Gernes, der radikalt farvesatte Amtssygehuset i Herlev, overbevist om den positive sammenhæng mellem farvernes helse og kunstens opløsning af teknologiens stive repetition.

Mere generelt kan man påstå, at det først og fremmest er omhuen i stuernes udformning, der kan give større ro i en seng på hospitalet, hvad enten væggene er hvidkalkede eller kulørte.

Dirckinck-Holmfeldt gennemgår i starten af bogen historiske danske hospitalstyper, og fremhæver sammenhængen mellem behandlingsafsnit og grønne uderum i både Fredrikshospitalet (nu Kunstindustrimuseet med sin Grønnegård) og det tidligere Rigshospital på Blegdamsvej.

Det grønne aspekt er ikke videre tilgodeset i moderne hospitalsmaskiner og -udvidelser. Skabt i 1960'ernes strukturalistiske fremskridtsånd blev lægevidenskabens tekniske udvikling taget mere alvorligt end gamle klosterdyder. Renlighed så vidt budgettet strækker, men ikke ro og regelmæssighed som selvfølge.

Budgetter og omtanke

Arkitekt og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole Christoffer Harlang peger på amerikanske og britiske undersøgelser, der dokumenterer en sammenhæng mellem fysiske omgivelser og patienters helbredelse. Det samme gør institutleder ved Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet, Michael Mullins. Han er lige nu i gang med at indsamle international viden om, hvilke faktorer i hospitalsbyggeri, der har indflydelse på patienternes behandlingsresultater. Konklusionerne bliver offentliggjort i april 2009 som inspiration til de rådgivere, der skal vejlede regionerne i det omfattende hospitalsbyggeri for 25 milliarder kroner, de efter planen skal i gang med over de næste 10 år. Og ifølge Michael Mullins og Christoffer Harlang tyder alt på, at der er en sammenhæng mellem patienternes helbredelse og hvilke materialer der er brugt, hvilken kontakt der er med naturen, hvilke lyde, lugte, hvilket lys, hvilke farver, højder og drøjder der er.

"Vi ved i dag, at patienterne bliver langsommere raske, når de ligger i dårlige rum, og vi ved, at personalet laver flere fejl, når de bliver stressede. Der, hvor man har gjort noget ekstra ud af kvaliteten på de fysiske rammer, ser man, at indlæggelsestiden falder," siger Christoffer Harlang og peger på, at stress blandt andet opstår, fordi man bliver udsat for lyde, lugte uro og det, man kan kalde for ikke stimulerende rumlige arkitektoniske omgivelser. For rum kan være neutrale, dvs. at de ikke påvirker dig, de kan stimulere, men de kan også virke forstyrrende, irriterende og stressende.

"Det har man i virkeligheden vidst lige så længe der har været mennesker på jordkloden; det ved enhver husmor. Det, der er nyt nu er, at vi er nået så langt i vores velfærdssamfund, at vi føler, vi kan tillade os at stille krav til kvaliteten af de rum, vi placerer vores børn, vores gamle og vores syge i. I de kommende år skal vi investere et milliardbeløb i det danske sygehusvæsen, så det er på høje tid, at vi spørger os selv, om det kan gøres bedre end sidste gang vi investerede i det her område i 60'erne og 70'erne."

Det var dengang man byggede Rigshospitalet, Hvidovre og Herlev - store teknokratiske betonklodser, der ifølge Harlang udtrykker et reduceret patientsyn. Men man er ved at gentage fortidens fejl, mener han. Flere steder er man i gang med at renovere eksisterende sygehuse, f.eks. på Gentofte Amtshospital.

"Jeg er ret rystet over det. Det eneste, der har været forsonende i det ikke særligt interessante og gennem årtier misligholdte byggeri, som Gentofte Amtssygehus er, er de store haverum. Men dem fylder man nu op med en arkitektur, der er lige så inspirerende som en tur ned gennem lagerhallen i et køleskabsfirma," siger han.

Både regeringen og regionerne har ellers talt meget om, at sammenhængen mellem de fysiske rammer og patienternes helbredelse skal medtænkes i planerne for de kommende års renoverings- og byggeplaner. Visioner og tanker, der skal inspirere regionerne har man nedfældet på hjemmesiden godtsygehusbyggeri.dk.

"Man siger så meget, men der er langt fra ord til handling. F.eks. er renoveringen af Gentofte arkitektonisk uambitiøst, man har travlt med at bygge i stedet for at bruge nogle penge og noget tid på at få udviklet nye ideer. Og sådan frygter jeg også, at det bliver i de kommende renoveringer og nybyggerier."

For spørgsmålet er efterhånden også, om der i de kommende år bliver bevillinger nok til de hospitals om- og tilbygninger, der for milliarder af kroner har været forudset som del af regeringens renoveringsplaner. Ikke at omtanke koster ekstra. Og formentlig forkorter et bedre fysisk miljø den dyre indlæggelse. Men et vist budget-minimum er første betingelse i psykisk forbedringsøjemed.

Sansernes Hospital. Lars Heslet og Kim Dirckink-Holmfeld (red.), H. Damgaard-Sørensen og Peter Michael Hornung. 315 s. ill. kr. 398. Arkitektens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu