Læsetid: 1 min.

Sidste nat på Station 13 (1976)

Moderne Tider
5. september 2008

Tallet 13 betyder i den grad uheld i John Carpenters på en gang sensationsprægede og begavede low-budget film. Inspireret af Howard Hawks' western Rio Bravo skabte den da kun 28-årige Carpenter et stramt og fortættet drama om en lille gruppe strissere, sekretærer og slyngler, som må arbejde sammen eller dø for hånden af en skånselsløs gadebande. De er forskanset på en så godt som nedlagt politistation i et Los Angeles, som Carpenter tryller om til en truende ødemark. Filmens første halve times tid er et studie i snedig spændingsopbygning: Vi ser stille og roligt en række faktorer og begivenheder falde sammen på en måde, som kun kan føre til konflikt. Han dehumaniserer også konsekvent bandemedlemmerne, og filmen er derfor den perfekte guilty pleasure for velmenende og venstredrejede seere. Her udvises ingen interesse for, hvordan ondskaben opstod, kun for hvordan man kommer den til livs. Sidste nat på Station 13 rummer desuden et af filmhistoriens mest overrumplende og perverst æstetiske mord, og unge Carpenter stod også bag filmens enkle, men afsindigt effektive, lydspor. Sidste nat på Station 13 blev genindspillet i 2005, så vogt Dem for efterligninger!

Assault on Precinct 13. Instruktion og manuskript: John Carpenter. Udgivet på dansk dvd af On Air

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her