Læsetid: 4 min.

Vi spiser mad - ikke næring!

På det sidste er en del hoppet på forskellige strenge udokumenterede kure og kostråd, der sætter meget snævre rammer for, hvad man må og ikke må spise. Det kan gøre det svært at være sammen med andre
5. september 2008

En stribe bøger handler om hvordan man bør spise for at blive sund og/eller slank og se ung ud. De indeholder noget godt, men samtidig en masse vrøvl. Det kan man kalde ernæringsvrøvl, som er kostråd, der ikke blot er fagligt forkerte, men som kan være direkte fysisk sundhedsskadelige. Der er også regler og råd, som ikke nødvendigvis er farlige at følge - men som er unødvendige og gør det sværere at efterleve intentioner om at spise sundt på længere sigt, da rådene ikke er tilpasset en fælles madkultur.

Kure med stramme anvisninger er disciplinerende, og rådene medfører i nogle tilfælde så mange begrænsninger, at det er svært at omgås andre i almindelige sociale sammenhænge. F.eks. når det frarådes at spise mælk, sukker og gluten. At forbyde madvarer kan give især børn vanskeligheder. De vil få svært ved ikke at føle sig udenfor til for eksempel fødselsdage eller andre arrangementer, hvor der traditionelt vil være mad, der indeholder disse ingredienser. Det kan give børn et forhold til mad, der er forbundet med skyld - især når de ikke kan lade være med at smage noget af det forbudte. Det er klart, at der skal tages hensyn til et barn med en dokumenteret allergi, men mange får restriktioner uden god grund.

Uden påviselig grund

Ofte bliver gode produkter som mælk erstattet med f.eks. sojamælk, proteinpulver og kosttilskud - dyre produkter, som man ikke kender virkningen af på lang sigt. Sojamælk kan f.eks. være allergifremkaldende og indeholder østrogenlignende stoffer, der er mistænkt for at øge risikoen for brystkræft.

De fleste uden en udokumenteret følsomhed eller intolerans trives bedst med rigtig dejlig mad af gode råvarer - og det er ingen nyhed, at det er bedst at spise varieret: med mange slags fisk, grønsager, groft brød osv. Og at det både giver mange smagsoplevelser og en stribe mikro- og makronæringsstoffer, som vi har brug for. Når man følger de almindelige kostråd, er der plads til også at være del af en kultur, hvor man af og til kan nyde dejlig ost, kage, et glas vin m.m.

Bølgen af ortoreksi (hvor man overdrevent efterlever kostregler til punkt og prikke) er rundet af individuelle projekter, der mangler perspektiv.

Ikke alle har allergi

Til et forældremøde i de små klasser for en del år siden oplevede jeg en mor komme med et langt indlæg om gluten, da hendes søn ikke kunne tåle det. Fint nok at vide, og man må tage hensyn til den slags, men detaljerne er ikke af almen interesse. Moren uddelte også opskrifter på boller uden gluten, som hun mente vi skulle bage til alle børnene, når vi holdt børnefødselsdag, så drengen ikke skulle holdes uden for fællesskabet. Og her hoppede kæden af: For de fleste med glutenallergi er det et stort savn ikke at kunne få godt brød, men kun erstatningsprodukter. Og hvorfor skulle resten af en klasse spises af med det? Det er trist, når ens børn ikke kan alt det de andre kan, f.eks. spise det samme - men det gælder jo også, hvis man har et barn med andet handicap eller blot højdeskræk, nedsat hørelse osv. Det er ikke emner, der tages op på samme måde som mad. Må børnene have chokolademad med i madpakken? Må klassen spise is, når de er på tur, sodavand til klassesammenkomster? - og i de større klasser kommer alkohol på banen. Det er soleklart at hverken store eller små skal spises af med junkfood, hvidt toastbrød, litervis af kedelig kakaomælk eller dårlig kulørt slik. Selv om mange mener, at vi må løse det store overforbrug af junk, som er del af vores fælles madkultur med regler og forbud, er det måske bedre i stedet at lære at omgås en mængde fristelser og lære at nyde med måde.

Mad skal nydes

Mange søger det perfekte liv gennem kontrol. Mange føler sig måske stærkere i sjælen ved at sige nej. Det møder man ofte, når det handler om, hvor meget kaffe man må drikke - det er mig bekendt aldrig påvist, at kaffe er skadeligt, selv om det er en udbredt fordom. Føler man ikke glæde eller behag ved at køre flere kopper kaffe ned, så lad være. Men mange siger nej til en kop og tilføjer, at det går nok ikke - med tydeligt stolthed over at kunne sige nej til fristelsen.

Stramme kostregler er umulige at få til at hænge sammen med et naturligt, nydelsesrigt og lystbetonet forhold til at spise. Madglæde og madkultur handler om at få fælles madoplevelser omkring bordet, i kæften og i sjælen. Det er tæt forbundet med livsglæde og fællesskabsfølelse. Og det hele skal afbalanceres, så man ikke hele tiden propper sig, og det er for mange en svær udfordring.

Og jeg vil nu bunde min kaffekande og få den sidste kop i denne omgang. Jeg glæder mig til om lidt at skulle spise en stor frokostsandwich med varmrøget laks, flødeost og frisk basilikum. Til aften skal jeg lave mad til min familie: stegt knurhane med spidskål, løg og syrlige nedfalds æbler med lidt karry og nye kartofler med en god klat smør. Når vi har spist det, vil vi nyde en enkel hverdagsdessert: blommegrød med sødmælk og fløde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu