Læsetid: 8 min.

Det er synd for politiet

Et år efter politireformen er danskerne blevet markant mere utrygge og stærkt utilfredse med politiet. Sideløbende har der været en række uheldige episoder - dræbende politiskud, vold mod uskyldige fodboldfans og manglende tilstedeværelse under bandeoptøjer på Nørrebro. Alligevel er kritikken af det danske politi næsten fraværende i medierne og populærkulturen
Et år efter politireformen er danskerne blevet markant mere utrygge og stærkt utilfredse med politiet. Sideløbende har der været en række uheldige episoder - dræbende politiskud, vold mod uskyldige fodboldfans og manglende tilstedeværelse under bandeoptøjer på Nørrebro. Alligevel er kritikken af det danske politi næsten fraværende i medierne og populærkulturen
27. september 2008

Der er ingen, der vil slå på en politimand. Befolkningen, aviserne, forfatterne og tv-stationerne. Der er ingen, der vil kritisere politiet. Dagligt gengiver aviserne ukritisk politiets døgnrapporter, Euroman smider chefkriminalinspektør Per Larsen på forsiden af magasinet som et livsstilsikon, TV 2 hjælper politiet med at opklare forbrydelser i Station 2, og i populærkulturen har vi lært at holde med stjernerne fra Rejseholdet, Sarah Lund fra Forbrydelsen og Anna Pihl fra Anna Pihl.

"Generelt er vi et af de lande i verden, hvor befolkningen har størst tillid til politiet. Folk mener til stadighed, at politiet gør deres bedste - de mener bare ikke, de har ressourcerne," siger kriminolog Lars Holmberg, der sammen med professor i retssociologi Flemming Balvig netop har udgivet en delkonklusion på en omfattende undersøgelse af befolkningens syn på politiets arbejde et år efter politireformen.

Danskerne er enige om, at den et år gamle politireform har givet os et mindre effektivt politi, et fraværende politi, et utilgængeligt politi og en utryg hverdag, men vi er også enige om, at det ikke er politiets skyld. Det er systemets skyld.

Ulig andre offentligt ansatte som plejepersonale, læger og skolelærere havner kritikken af politiets arbejde ikke hos den enkelte betjent, men hos politikerne.

Ifølge rapporten er der sket en klar vending i den positive udvikling, politiet har gennemgået i befolkningens øjne siden slutningen af 90'erne. Danskerne oplever, at der er flere problemer med politiet i deres lokalområde, og flere er blevet bange for kriminalitet. De oplever, at politiet er mindre tilgængelige og er i det hele taget mindre tilfredse med deres lokale politi.

"Disse forhold var ellers i en positiv udvikling fra 1997 til 2006, men er vendt inden for de sidste år, hvilket falder sammen med politireformen," siger Lars Holmberg.

Hovedparten af de adspurgte har dog ikke selv haft nogen konkret oplevelse med politiet. De baserer deres kritik på opfattelser fra medierne eller på det, de hører fra anden hånd, formoder Lars Holmberg. Faktisk er de, der har haft brug for politiet, mindre utilfredse med tilgængeligheden end de, der ikke har været i problemer. Til gengæld er der færre af dem, der har anmeldt noget til politiet, der mener, at politiet skaber tryghed.

"Men alle disse tal viser befolkningens holdning til politiet i deres nærområde. Hvis vi spørger til de overordnede forhold, har der ikke været nogen udvikling overhovedet - heller ikke hvad angår tilliden til politiet. Så vi kan konkludere, at befolkningen mener, at politiet mangler ressourcer, og selv om politireformen har affødt en stigende utilfredshed, bliver den vrede ikke vendt mod politiet," siger Lars Holmberg og skærer danskernes holdning til politireformen ud i pap:

"Det er synd for politiet - og det er os, det går ud over."

En kendt genre

Mønstret kender vi fra populærkulturen. Det er et bærende element i enhver skandinavisk kriminalroman, at betjenten - vores helt - måske nok gør tingene på sin egen måde, men gennemgående er hæderlig og dygtig, mens det politiske system - politikerne eller selve politisystemet - er korrumperet eller udueligt.

Det samme går igen i de danske tv-politiserier.

"Generelt i populærkultur er der en udtalt kritik af selve systemet, men sjældent af de enkelte betjente," siger professor Gunhild Agger fra Aalborg Universitet, der har skrevet doktorafhandling om dansk tv-dramatik og i dag leder et skandinavisk forskningsprojekt om krimi og kriminaljournalistik.

"Kritikken af systemet er nærmest så etableret en del af krimigenren, at det efterhånden er en kliché - der optræder næsten altid en kritik af politiets økonomi, de ansvarlige politikere eller politiets ledelse, der udstilles som inkompetent. Vi ser det i Rejseholdet, Anna Pihl og også i Forbrydelsen, hvor kritikken er mest udtalt. Her er betjent Sarah Lund ved at blive ædt op indefra af et råddent system, og man fornemmer, der er en korrupt forbindelse mellem politiledelsen og politikerne."

Og populærkulturen har fundet det mønster i den blå luft. Ifølge Gunhild Agger er mediernes dækning af politiet næsten enslydende, og heller ikke her finder man en udtalt politikritik.

"Den dominerende side af politiets rolle i forhold til pressen er det direkte samarbejde om opklaring af forbrydelser. Det er f.eks. det, vi ser i programmer som Sagen uopklaret eller Station 2, og det går igen i hele TV 2's dækning af politiets arbejde. Der er ingen politikritik," siger Gunhild Agger, der heller ikke mener, at man finder politikritik eller skepsis i den trykte dagspresse.

"Det er nærmest kun Information, der har en gennemgående kritisk tilgang til politiarbejdet. Der er enkelte stik en gang imellem, men det er ikke den generelle vinkel. Den er henvist til Information eller de kritiske dokumentarer på DR, som der nu bliver færre og færre af."

- Hvorfor er det blevet sådan?

"Det er, fordi politiet har gjort et fuldkommen genialt PR-arbejde - blandt andet ved at ansætte Per Larsen. Han er helt utrolig dygtig og har en gennemført humoristisk og afvæbnende facon. Samtidig udstråler han stor autoritet, og så kan det som journalist være meget svært at stille kritiske spørgsmål til ham. Det er et meget bevidst træk, fordi politiet simpelthen har brug for befolkningen i opklaringsarbejdet. De har brug for, at befolkningen kan lide dem."

Slikker af hånden

Mediekommentator Erik Valeur er tidligere leder af DR's Dokumentargruppe, og han mener heller ikke, der findes reel politikritik i de danske medier.

Men sådan har det ikke altid været, påpeger han.

"Det er noget, der har ændret sig markant, efter den nuværende ledelse trådte til for snart 10 år siden. Per Larsen, Hanne Bech Hansen og Kai Vittrup har en helt anden omgangstone med journalister end den tidligere ledelse, der var et decideret rædselsregime," siger Erik Valeur og tilføjer:

"Men derfor er der ingen grund til at slikke dem af hånden."

Det er en hel bevidst strategi fra politiets side, mener Erik Valeur, og det har duperet den danske presse. Men fordi omgangstonen har ændret sig, er der ikke blevet færre politisager, pressen burde interessere sig kritisk for.

"Se på, hvor ufattelig lidt kritik der er blevet udtalt af alle de uheldige episoder, politiet har været involveret i på det seneste. Uskyldige svenske tilskuere, der fik tæsk af politiet i Parken, flere og flere dræbende politiskud, der ser meget underlige ud, rydningen af Ungdomshuset, forholdene på Christiania, skyderierne på Nørrebro og et stigende antal hasarderede biljagter. Hvorfor afføder disse ting ikke en voldsom skepsis blandt journalister?" spørger Erik Valeur.

"De her McCloud-agtige biljagter, der udsætter uskyldige folk for en voldsom fare, bliver kun beskrevet som en herlig nat med politiet. I stedet skulle man da gå kritisk til dem. Og hvis du lægger mærke til det, opstår der hele tiden små fortalelser i medierne, hvor journalisterne afslører deres gennemgående tillid. Ofte har de af gode grunde kun politiets version, men alt for ofte bliver den købt ukritisk og vinklet efter det: 'Demonstranterne påstår' og den slags. Se på de meget underlige PET-sager, hvor politiet har holdt feterede pressemøder, uden at der falder et eneste kritisk spørgsmål."

Erik Valeur mener, at et af de store problemer er, at medierne blander genrerne sammen. Et magasin som Station 2 er ifølge Valeur et rent underholdningsprogram, men det har bredt sig til hele nyhedsfladen, og værten fra programmet kan sagtens optræde i nyhedsudsendelserne som almindelige journalister eller nyhedsoplæsere.

"Skulle man skære helt ind til benet, er det slet ikke pressens opgave at sende en efterlysning af sted. Men det er præcis den slags stof, der har bredt sig voldsomt i medierne," siger Erik Valeur.

"Der er kommet en helt syg politifascination og måske hænger det sammen med den nationale bølge, vi oplever. Det er jo vores unge mænd, der går i spidsen for retfærdighed, og når der ikke er andre nationale events at fortabe sig i, kan man dyrke politiet. Det falder journalister for, men det er bare et nationalt heltekvad, vi bræger med på."

Kirsten Sparre er ph.d. i journalistik og har lavet en rapport om mediernes brug af politiet som kilde. Ved at analysere seks forskellige dagblade over en afgrænset periode fandt hun frem til, at kriminalstof som regel optræder kildeløst og ensidigt gengives fra politiets døgnrapporter eller kommentarer.

"Politiets oplysninger bliver præsenteret som helt uproblematiske fakta, selv om det meget sjældent forholder sig sådan. Journalisterne tror på hvert et ord fra politiet, kilderne er totalt fraværende, og retsreportagen næsten forsvundet. Det er ellers i retssalen, man kan høre alle sider i en sag og få et mere afbalanceret billede af den historie, man arbejder med," siger Kirsten Sparre, der også savner en kritisk tilgang til politiets prioritering af midlerne efter den udskældte politireform.

"Man udspørger aldrig politiet om, hvordan de har prioriteret deres penge, og om det mon skulle være politiledelsen, der ikke fungerer. Det er altid politikerne, der er problemet. Politiet har i det hele taget en helt ualmindelig god presse i forhold til andre instanser i samfundet - Per Larsen er på forsiden af Euroman og er nærmest blevet en kendis, der fortæller om sine personlige sider. Det samme gælder Hanne Bech Hansen, der går til de fine premierer og kommer i ugebladene," siger Kirsten Sparre og kommer med sit bud på, hvordan det er kommet dertil.

"Vi vil så gerne stole på politiet, og den bevægelse i samfundet kan være svært at gå imod som presse. Og så er der ingen tvivl om, at politiet er helt ekstremt pressebevidste. De arbejder virkelig professionelt med medier."

Frygter dårlig presse

Politiet selv genkender Flemming Balvig og Lars Holmgrens konklusioner om danskernes 'det er synd for politiet - og det er os, det går ud over'-holdning, ligesom de nikker genkendende til mediernes og populærkulturens gengivelse af deres arbejde. Men samtidig frygter de, at kritikken af politireformen vil forplante sig ned gennem organisationen og på et tidspunkt ramme betjenten på gaden, og at pressedækningen så vil ændre sig.

"Der er gået utrolig meget presse i den her politireform, og systemet har overordnet været udsat for en ret hård kritik," siger Claus Hartmann, der er formand for Politiforbundets miljø- og sikkerhedsudvalg.

"Men når mine kolleger kommer ud i marken, er der ingen tvivl om, at folk har utrolig stor respekt for politiets arbejde og generelt stadig har en enorm tillid til, at vi gør vores arbejde ordentligt. Men hvor længe det får lov til at være sådan, er vi lidt urolige for, når politireformen bliver ved med at tiltrække sig så megen negativ opmærksomhed."

Claus Hartmann oplever nemlig også stadig flere frustrerede borgere, når politiet ikke når, hvad de skal, eller kommer for sent til en forbrydelse.

"'Hvorfor kommer I først nu', og 'kan det virkelig være rigtigt, at vi skal vente her', hører vi oftere og oftere, og det er hårdt for politibetjentene," siger han, og understreger, at det er en helt ny situation for politiet.

"I de sidste mange år har vi haft en virkelig god presse, men jeg kan da godt frygte, at det kommer til at ændre sig, hvis de her forhold fortsætter. Derfor arbejder vi også enormt hårdt på at rette op på nogle af de skævheder, der er efter reformen - som i øvrigt er helt nødvendig for at opretholde et velfungerende politikorps i fremtiden," siger Claus Hartmann.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Politireformen virker ikke. Det indrømmer selv politiet. Måske om 3-4 år, men ikke før!
Hvorfor er der ingen, der stiller den ansvarlige for reformen - Lene Espersen - til ansvar for hendes makværk? Hvordan kan det gå til, at en så inkompetent politiker kan klare frisag, og samtidig være så utrolig populær i dele af befolkningen?
Er danskene holdt op med at tænke sig om, og falder for hendes populistiske plat om at det skal være trygt at gå på gaden? - når enhver kan se, at det i dele af samfundet, går den stik modsatte vej.

Engang gik danskerne vist for at være et tænksomt folkefærd, men de tider erforbi, når ingen længere kræver hendes hoved på et fad på grund af hendes uduelige ledelse af justitsministeriet i de sidste 7 år.
Tør næsten ikke tænke på, hvilke ulykker hun nu skal til at forvolde i Erhvervsministeriet. Hun vil næppe lege skrap moster overfor bank- og finansverdenen, hvilket ellers godt kunne være tiltrængt.
Nu hvor én af kapitalismens sædvanlige kriser atter banker på - denne gang er den vist blot større end den plejer at være - er der grund til at frygte hvad Lene Espersen kan finde på.
Som repræsentant for overklassen skal hun nok
sørge for at bankfolk og spekulanter ikke lider skade. Det er sådan hendes nye sociale ansvarlighed vil vise sig.

Indtil politiet holder op med at prøve at få ca 500.000 voksne til at lade være med at ryge en fed
bliver det ikke bedre. Dette har tilsyneladende højere prioritet end at opklare (eller ligefrem forhindre) alvorlige forhold som indbrud i private hjem, kaotisk og farlig opførsel i trafikken mm ..
Det har desuden den negative bi-effekt at de nævnte 500.000 mennesker formodentlig stiller endog meget store spørgsmålstegn ikke blot til politiets prioritering af dets ressourcer,men ligefrem til fornuften (eller rettere: manglen på samme) ved gældende lovgivning .
Af samme årsåg ( og fordi jeg flere gange har oplevet politi-folk opføre sig som sindsyge volds-psykopater) kunne jeg personligt ikke drømme om at yde politiet nogen form for hjælp
medmindre det drejer sig om alvorlige volds- eller
seksualforbryder .
Hvordan den dømte kriminelle Lene E vil løse problemet uden at fjerne den sidste glasur der skjuler at Danmark i betænkelig grad begynder at ligne en politi-stat har jeg svært ved at se .

Michael Skaarup

Det er synd for politiet.

Selvom artiklens forfatter påstår at der ikke forekommer nok kritik af politiet, er det ikke der problemet ligger. Selvfølgelig begår enkelt betjente fejl, og selv grove fejl, f.eks. drab ifb. med anholdelser, medfører ikke nogen rigtig straf.

- Men det er jo ikke politiets skyld alene. Skylden deles med politikerne, dommerstanden og sofakartoffelmentalitetten blandt såkaldte kritiske journalister og deres redaktioner.

Det er ikke fordi jeg mener at medierne skal køre sager omkring politiets inkompetencer, med udgangspunkt i en konkret sag, da det ikke tjener andet en at den anklage politibetjent, bliver gjort til prygelknabe for et forråddent system.

Medierne skulle derimod køre principielle sager som offentlige debatter, og tvinge de ansvarlige politikere, at ændre på systemet, ved f.eks. en dydbeborende kritik af de foreskellige partsindlæg, så almindelige borgere kunne få den nødvendig indsigt sagens sammenhæng.

Det er ligeledes forkert at politireformen alene er skyld i problemer ang. politiets efterforskningsniveau og anvendelse af ressourcer, som flere debattører hævder. For de fleste problematikker omkring den ekstrem lave aktivitet ved akut behandling af episoder, der vedrører politiet. f.eks indbrud og butikstyveri, hænger sammen med det kæmpe antal ledige stillinger de forskellige politikredse.

Timerne fra det ekstra indkaldt mandskab, da guds sendebud på jorden, Ruth E. så sig træt af en ungdomskultur, og ville have at festen skulle lukkes nu, trak mange ressourcer fra politiet.

Ligesom den ideologiske VKO viften med fanen på Christiania, har medført at politiet skal patruljere at større geografisk område, med hashudsalg fra kælderlokaler, der skyder op som svampe i efteråret, rundt om i de forskellige forstænder og provinsbyer, også har pusherne tilmed været så forudseende at de har bevæbnet sig med skydevåben, Ak mere arbejde...

Samt politiet skal opretteholde den belejringsagtige patruljering i Christiania.

Det er sgu noget der trækker timer ud af regnskabet.

Så faktum er, at der simpelhen mangler uddannet mandskab, til at kunne opfylde de mål, som ledelsen (Lene E.) har sat for virksomheden, det danske politi, ved gennemførelsen af effektiviseringsreformen.

@Blue Leader
Hvor mange dødsofre har hash nogensinde krævet gennem historien? Svar: 0!
Hvorfor nationaliserer man ikke bare hashen og inddrager den halve milliard som de 'kriminelle' profiterer sig på til statskassen? Så er tabt arbejdsløn og timers spildte mandskabstimer for politiet genvundet, da der ikke findes hårde stoffer på Christiania.
For mig at se giver benægtelsen af ovenstående fakta ingen mening. Lene Espersen er den mest ignorante af de konservative politiker jeg i mit 18-årige liv har set. Den første fra det gamle godsejerparti i 40 år vel og mærket som ikke har læst jura og alligevel besad posten som justitsminister indtil for ikke særlig længe siden. hun har ligeledes stået for de voldsomste stramninger af dansk straffelov i nyere tid. Perfekt kopi af Pia Kjærsgaard bare uden racistiske ytringer...

@Markus Lund

Det er ærgerligt at fri Hash skal diskuteres i lyset af at der er en bandekrig igang.

Spørgsmålet er for kompliceret til at diskutere under pres.

Problemet med Hash er jo at vi i Danmark ikke har en naturlig ryger-kultur, og vi risikerer gennem en pludselig legalisering for voksne, at opfordre 13 årige til at ryge dagligt - dødsfald eller ej - så er det en dårlig start på livet.

13 år, familieproblemer, dagligt nattesjov, og masser af Hash er for barsk en cocktail for mange. Problemet med Hash er jo nok, at det tilsyneladende er rimeligt ufarligt - men det meget svært at styre og - og for en 13 årig kan det altså - mildheden taget i ed - føre til store problemer med selvforståelsen, uddannelse, hårdere stoffer, kriminalitet - ja pludselig lyder jeg som en gammel kone - men fri Hash er ikke legetøj for børn.....

@Bill H
Tror du virkelig det bliver et alvorligt problem hvis man hæver aldersgrænsen på både alkohol og hash til 18 år, ligesom stort set alle andre lande i EU og verden (med undtagelse af bl.a. USA, hvor aldersgrænsen er 21)?