Læsetid: 5 min.

Bonderøve, bonderøve

Et spørgsmål om klasse. Småstatsmentalitet, trænerkaos og middelmådige indkøb har forvandlet AaB fra årets succeshistorie i dansk fodbold til årets vittighed
Manglende tro på egne evner. Nordjydernes alt for positive attitude efter afklapsningen i Spanien smagte af de grimme gamle dage, hvor de hjemlige aktører nærmest var en lille smule benovede over, at spillerne fra de større europæiske ligaer overhovedet gad stille hold imod dem.

Manglende tro på egne evner. Nordjydernes alt for positive attitude efter afklapsningen i Spanien smagte af de grimme gamle dage, hvor de hjemlige aktører nærmest var en lille smule benovede over, at spillerne fra de større europæiske ligaer overhovedet gad stille hold imod dem.

Henning Bagger

1. november 2008

Hvis det var pinligt at opleve den indebrændthed, hvormed AaB fejrede erobringen af det danske mesterskab i maj, så har klubbens præstationer i starten af denne sæson nærmest haft karakter af det farceagtige. Klubben ligger næstsidst efter 11 spillerunder og er i fare for at blive den første forsvarende Danmarksmester siden Herfølge, der piftes ud af Superligaen.

Så galt går det næppe for de bolsjestribede fra Nordjylland, men man må sige, at den tidligere landsholdsspiller og nuværende medlem af AGFs bestyrelse Marc Rieper havde fat i noget af det rigtige, da han i en sportsudsendelse ved afslutningen af sidste sæson udtalte:

"Jeg tvivler på, at AaB havner i top 6 i næste sæson."

Riepers udtalelse vakte ikke større opmærksomhed, da den blev fremsat, for dengang drejede diskussionen sig om, hvorvidt AaB havde klassen til at blive danske mestre. Det behøver man imidlertid slet ikke at diskutere, for det havde de. Ethvert hold, der slutter 11 point foran nummer to, er fortjente mestre. Sådan er det. Hvad Rieper adresserede, var det langt vigtigere spørgsmål: Om AaB har klassen til at forvalte et Danmarksmesterskab.

Her må svaret entydigt være nej.

Æreløs fejring

Man fik allerede fornemmelsen af, at guldet var havnet hos en klub uden det nødvendige format, på selve den aften, hvor AaB sikrede sig medaljerne med en 2-0 sejr hjemme over Brøndby. Efterfølgende valgte nordjydernes sportsdirektør, Lynge Jakobsen at fejre guldet på æreløs manér ved at lange ud efter klubbens kritikere i pressen.

Sidenhen er det blot gået fra galt til værre for Danmarksmestrene. Og ansvaret må primært lægges på skuldrene af den højt profilerede sportsdirektør, der med en serie fejlbeslutninger har demonteret et mandskab, der havde potentialet til at etablere sig som permanent inventar i den hjemlige Top 4.

Hovedanklagen mod Lynge Jakobsen må gælde det faktum, at klubbens trænersituation har fået lov at sejle i næsten et år og fuldstændig destabiliseret klubben.

Allerede i det tidlige forår meldte svenske Erik Hamrén ud, at han forlod AaB, når sæsonen var overstået, hvilket gav Lynge adskillige måneder til at finde en ny træner til klubben; en klub der på det tidspunkt førte Superligaen og havde udsigt til europæisk fodbold. Det lykkedes ikke. Heller ikke i løbet af sommerpausen fandt AaBs sportsdirektør en kvalificeret træner, og nødløsningen - at indsætte den ellers udmærkede Bruce Rioch på et halvt års kontrakt - er endt i en forudsigelig fiasko. Trænere på kortvarige kontrakter er altid gift for fodboldklubber. Man har set det igen og igen - og nu har AaB leveret endnu et eksempel til lærebøgerne. Spillerne mangler motivationen til at levere deres bedste for en træner, der blot er på visit, og træneren har intet incitament til at pleje og udvikle truppen, når han er klar over, at han kun har få måneder i sædet.

Konsekvenserne af Riochs korttidsansættelse blev skåret ud i pap for alle tv-seerne i AaBs udekamp mod Villarreal i udekampen i Champions League for halvanden uge siden, hvor Rioch undlod at indskifte en eneste af de unge talenter, han havde siddende på bænken med henvisning til, at de manglede erfaringen til at tage del i et så væsentligt opgør som en CL-kamp.

En træner, der havde haft truppens langsigtede udvikling for øje, havde utvivlsomt ladet et par af de unge spillere smage på international fodbold - især når man tager i betragtning, at hovedårsagen til det voldsomme 6-3 nederlag skulle findes i, at nogle af de rutinerede kræfter på holdet nærmest led et fysisk sammenbrud i kampens afsluttende fase.

Nu har AaB udnævnt assistenttræner Allan Kuhn til midlertidig træner, mens Lynge Jakobsen søger videre efter en permanent cheftræner; denne gang ikke til superligaens førerhold men til et mandskab, der roder rundt nede i bunden og kan se frem til en lang og opslidende kamp mod nedrykningen. Det har ikke ligefrem gjort sportsdirektørens arbejde lettere-

Det er imidlertid ikke kun på træner-fronten, at AaB betaler prisen for at have foretaget væsentlige fejlvurderinger. Det samme angår spillermaterialet. Lige efter at nordjyderne var blevet mestre, erklærede klubbens bestyrelsesformand, Per Søndergaard, at klubben trådte ind i sommerens transfervindue med klubhistoriens største indkøbsbudget. Alligevel blev kvaliteten i truppen ikke løftet i løbet af sommerpausen. Snarere tværtimod.

AaB er trådt svækket ind i den nye sæson, fordi klubbens to vigtigste indkøb i midterforsvaret og angrebet - Michael Beauchamp og Marek Saganowski - ikke har slået til.

Hertil vil AaBs forsvarere svare: Nåja, et par nyindkøb leverer ikke varen, sådan kan det gå. Men den undskyldning rammer forbi pointen, som handler om, at når en klub som Aab endelig - efter års slid og stræben - erobrer Danmarksmesterskabet, så drejer det sig altså om at konsolidere sig som tophold i Danmark. Det drejer sig om at udnytte den mulighed, der pludselig åbner sig for at tiltrække større penge og større spillere. For at blive en rigtig skandinavisk storklub, simpelthen.

I stedet har AaB fumlet rundt i månedsvis i jagten på en ordentlig træner og indkøbt middelmådige erstatninger for tidligere krumtapper på holdet som Rade Prica og Danny Califf, og det synes på den baggrund mere og mere tydeligt, at klubben fra det nordjyske simpelthen ikke var gearet til at vinde det danske mesterskab. Nordjyderne har nærmest forekommet overvældede; og det hidtidige lavpunkt indtrådte efter den famøse Champions League-kamp i Villerreal, hvor det blev fremført fra AaBs side, at man egentlig havde spillet en ganske fin kamp. Hallo venner. I lukkede altså seks mål ind. Hvor galt skal det gå, før I tager et nederlag for pålydende?

Nordjydernes alt for positive attitude efter afklapsningen i Spanien smagte af de grimme, gamle dage, hvor de hjemlige aktører nærmest var en lille smule benovede over, at spillerne fra de større europæiske ligaer overhovedet gad stille hold imod dem. Men sådan bør det ikke være længere.

Dansk fodbold har flyttet sig meget sidenhen, og det virker forstemmende, at vi i dette Herrens år 2008 - mange år efter at de hjemlige fodboldklubber med Brøndby som bannerfører begyndte at markere sig på den internationale scene - stadig skal opleve, at nationens forsvarende mestre tager et tre måls nederlag på udebane som en halv sejr. Det smager af småstatsmentalitet og manglende tro på egne evner og kaster et trist skær over AaBs erobring af guldmedaljerne; en bedrift, der ellers af mange blev budt velkommen som en tiltrængt fornyelse af en Superliga, der var gået lidt død i den konstante FCK-dominans.

Ålborgenserne kunne være blevet en fornyende faktor i toppen af Superligaen men har i stedet udviklet sig til at blive efterårets fodboldmæssige vittighed. Man må konstatere, at klubben havde klassen til at blive mester. Men ikke klasse til at være mester.

Eller som hjemmepublikummet hos FCK og Brøndby mindre subtilt plejer at udtrykke det, når AaB gæster hovedstaden: "Bonderøve, bonderøve -"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

nok den mest nedladende, ondskabsfulde og for at bruge et af dine egne yndlingsudtryk indebrændte AaB-kritik, jeg endnu har læst i pressen. Jeg er målløs - den nådesløse kritik kommer ovenpå de indiskutabelt to bedste sæsoner i AaB´s historie fuldt op af en svær (se sidste års mesterskabshold i Norge, Finland og Sverige) post-mesterskabssæson, hvor klubben nødtvunget skulle finde en løsning ovenpå 4 års Hamren-kontinuitet. Det siger sig selv, at det ikke er let. Jeg er målløs. AaB oplever klubbens største succesår, og må samtidig finde sig i ekstrem nedenladenhånd fra noget jeg håber er en amatør-jorunalist og en artikel, der forhåbentligt ikke har passeret forbi en redaktørs øjne. Indrømmet, du har talent for at skrive giftigheder..måske skulle du søge job i Dansk Folkepartis PR-afdeling. Hold dig for guds skyld fra fodbold og andre ting, du ikke har forstand på.

Brian Christensen

Kære Martin Østergaard-Nielsen. Prøv at komme til Aalborg og kald os bonderøve...... Det kunne være så hyggeligt at diskutere det over et par øl. Jeg gi'r den første!

Inden du går fuldstændig i selvsving, Lauritzen, så skulle du måske tænke på at målscoreren i gårsdagens kamp har afroamerikanske rødder. Hvis man skal tage indholdet af dine mange kommentarer for påydende, så er det jo ikke ligefrem en gruppe mennesker, du normalt bryder dig om...