Læsetid: 7 min.

Dagbog: USA's drama

Økonomien styrter. Amerikanerne bæver. Kongressen vakler. Obama og McCain tordner. Informations David Rehling er de sidste fem uger cyklet 2.088 km gennem Amerika - fra Washington til Florida. Vi bringer her nogle af hans dagbogsnotater
Foran en hvid baptistkirke i Georgia-byen States-boro iagttager Informations cyklende medarbejder en lystavle med ordene: -Vi tror på Gud - ikke på Wall Street.- Præsten i kirken hedder - mirakuløst nok - Wayne Miracle.

Foran en hvid baptistkirke i Georgia-byen States-boro iagttager Informations cyklende medarbejder en lystavle med ordene: -Vi tror på Gud - ikke på Wall Street.- Præsten i kirken hedder - mirakuløst nok - Wayne Miracle.

Jens Bo Nielsen

1. november 2008

Washington D.C., 24. sept. Den økonomiske krise kaster amerikanerne ud i frygt og forvirring. Aviserne skriver i dag, at Bush-regeringens 700 milliarder dollar-redningspakke for Wall Street vil koste hver amerikaner 2.368 dollar - uden at nogen ved, om det hjælper.

I vinhandlen nede ved Det Hvide Hus sænker en korpulent hvid embedsmand stemmen og siger til den sorte ekspedient:

"Det bliver først bedre den 21. januar." - Altså den dag, den ny præsident bliver indsat.

Den sorte ekspedient siger medvidende:

"Det er lige som under den store krise i 1930'erne. Det kommer til at tage et par præsidentperioder at få rettet op på."

Washington D.C., 25. sept. I går talte præsident Bush til nationen. Det var skræmmende. Han talte om en økonomi på randen af kollaps, brugte ordet "panik" - og fremstod rådvild.

I dag genlyder byen af politiledsagede bilkorteger på vej til Det Hvide Hus. På forslag fra McCain har Bush tilkaldt de to præsidentkandidater til at deltage i hans møde med Kongressens ledere. Det kunne Obama ikke sige nej til - uanset at forslaget kan ses som en del af McCains forsøg på at iscenesætte sig som statsmanden, der redder økonomien.

McCain meddeler, at han på grund af krisen "suspenderer" sin kampagne. Absurd, for han giver uafladeligt tv-interviews.

McCain meddeler også, at han ikke vil deltage i morgendagens forlængst programsatte tv-debat med Obama, "hvis ikke krisen er løst". Obama svarer, at en præsident må kunne håndtere mange emner på én gang.

Nede ved Lincoln-monumentet hørte jeg den ene af to frokostpausejoggende magthavere sige til den anden:

"Vi har brug for en permanent New Deal."

Washington D.C., 26. sept. Det endte med at blive McCain, der i går saboterede redningspakken. Inden han ankom til byen, var Kongressens ledere enedes om en plan. Da McCain nåede frem, holdt han først møder med højrefløjsrepublikanere fra Repræsentanternes Hus, og det animerede dem til at undsige det indgåede forlig.

I forvirringen var alles øjne rettet mod kandidatdebatten. Ville McCain dukke op, og ville Obama få skovlen under ham?

Det første skete. Det andet ikke. Hverken udspørgeren eller Obama krævede McCain til ansvar for hans manøvrer. Til gengæld var Obama stærk og artikuleret på sikkerhedspolitikken. Republikanerne mistede uerfarenhedsargumentet imod ham.

McCain lægger grunden til en fremtidig dolkestødslegende, når han om krigen i Irak siger:

"Vi er så tæt på at vinde."

For hvad betyder - i et perspektiv længere end valgdagen - at USA "vinder" i Irak?

Obama lægger også fundament til fremtidige sorger, når han eftertrykkeligt forpligter sig til "sejr i Afganistan".

Det løfte vil vende tilbage som en mare, hvis Obama bliver præsident.

Leesburg, Virginia, 27. sept. På tv erklærer en økonomiprofessor, at krisen kan komme til at betyde, at der ikke længere er penge i kontantautomaterne. Det får os to cyklende danskere til at ile til en pengemaskine i nærmeste bank, som er Wachovia. Banken er ganske vist lige gået ned, men den er overtaget af en anden, og der var stadig penge.

Tænk, at man ender med at blive én af dem, der laver run på banken.

Charlestown, West Virginia, 28. sept. I denne ellers reaktionære stat er der mange Obama-skilte foran husene.

Den lokale økonomi er udmarget efter Clinton-Bush-årenes bortglobalisering af industrijob til lavtlønslande. Den seneste krise er noget, der ligner et dødsstød.

Her til eftermiddag kommer nyheden om, at Republikanerne i Repræsentanternes Hus nedstemmer den redningspakke, der senest var indgået forlig om. Angiveligt fordi de er krænket over, at Husets formand, demokraten Nancy Pelosi, i sin tale gav Bush-årenes udskejelser skylden for elendigheden.

Intet under, at højrefløjen er ømskindet. Efter otte års højrestyre er USA så fallit, at det må nationalisere sin finansverden.

Lenin ville fryde sig: Udbyttersamfundet har udbyttet sig selv trekvart fordærvet, og kapitalisterne styrter rundt for at sælge reb til at hænge hinanden i.

Waynesboro, Virginia, 1. okt. Jo længere væk fra Washington des mindre er folk optaget af Kongressens seneste forviklinger.

Heroppe på bjergvejen Blue Ridge Parkway tøffer ældre ægtepar afsted i deres autocampere - som trækfugle - på vej mod sydligt ly for vinteren. De hilser os cyklister med godmodig spøg, og deres samtaler handler om, hvor de er på vej hen, og hvordan deres børn har det.

I dag har Senatet gjort et nyt redningsforsøg. Senatorerne har rullet 700 milliarder dollar-pakken i masser af flæsk - som foder til deres egne vælgere og som madding for medlemmerne af Repræsentanternes Hus. Blandt godbidderne er lovkrav om, at private helbredsforsikringer fremover skal dække sjælelige lidelser. Der er også skatte- og afgiftslettelser i øst og vest, herunder til romproducenter på den amerikanskforvaltede ø Puerto Rico.

Senatets Budgetkontor anslår, at godbidderne vil øge den amerikanske statsgæld med 107 milliarder dollar.

Lexington, Virginia, 2. okt. I debatten mellem vicepræsidentkandidaterne strutter Sarah Palin af indstuderede svar. Dem afleverer hun, uanset hvad hun bliver spurgt om. Joe Biden ligner en skuespiller, der lidt for ofte har givet partiet som affabel og livsklog senator.

Roanoke, Virginia, 4. okt. Også denne traditionelt republikanske stat har mange Obama-skilte foran husene. Fordelingen er, at de meget store og de meget små huse har Obama-skilte, mens de mellemstore mest skilter for McCain.

Hvis der på de små huse hænger en korsfæstet Jesus, hænger der også et McCain-skilt.

I Virginia er Obama den sidste uge skudt seks procentpoint foran McCain. Obama følger op med en kanonade af tv-reklamer, der hænger McCain ud som velhavernes vedholdende velynder.

Fancy Gap, Virginia, 6. okt. I dag er de lokale aviser fyldt med bekymring over den 700 milliarderdollarpakke, som Kongressen endeligt vedtog forleden.

Vil den overhovedet virke, spørger eksperter og læserbrevskribenter. Nogle jurister mener, at det er forfatningsstridigt, at finansministeren er blevet udstyret med en generalfuldmagt til at dele de mange penge ud. Landsmeningsmålinger viser, at vælgerne i forholdet to til én mener, at holdet Obama/Biden har vundet de første debatter over McCain/Palin. For 69 procent er økonomien valgets vigtigste emne.

Republikanerne svarer med karakterangreb på Obama, bl.a. ved at forbinde ham med den tidligere terrorist fra Vietnam-krigsårene, Bill Ayers.

Obama var otte år gammel, da Ayers begik sine terrorhandlinger.

Doughton Park, North Carolina, 8. okt. Her til aften: den anden præsidentkandidatdebat. Vi bjergcyklende befinder os i en hytte uden tv, så vi følger med på transistorradioen. Kun at høre - ikke at se - skærper opmærksomheden på argumenterne.

Obama kører hårdt på, væbnet til tænderne. McCain er glattere, prøver i sine affable sætninger at smutte giftigheder ind. Begge lover nye gaver fra statskassen.

Linville Falls, North Carolina, 10. okt. Den forgangne uge har været den værste nogensinde på Wall Street. Obama fører nu på landsplan med 51 procent over McCains 41. Det udløser raseri blandt republikanske græsrødder.

Sarah Palin stryger de vrede med hårene, når hun på et kampagnemøde her i staten erklærer, at Obama er alt, alt for venstreorienteret til North Carolina.

Men en svingstat er North Carolina alligevel blevet.

Townsville, South Carolina, 15. okt. Økonomien kom selvsagt til at dominere denne aftens kandidatdebat, den tredje og sidste.

Obama har fundet sin form: Rolig, uforstyrret, nærmest munter over de kaniner, McCain trækker op. Under debatten sad McCain og plirrede med øjnene som en træt undulat.

Waynesboro, Georgia, 18. okt. Den nordøstlige del af Georgia, som vi i dag har cyklet 80 km af, er hærget af mange års globalisering. Fabrikker er forladt, huse tilskoddede, butikker og restauranter lukket.

Statesboro, Georgia, 19. okt. Jo længere mod syd, des synligere den amerikanske fedme-epidemi. Mange er pæreformede og kan ikke gå, men kun vralte - som pingviner. Når jeg efter en lang cykeldagtur plejer ømme muskler i et varmt bad, slår det mig, at de fede ikke kan klemme sig ned i et badekar. Hvis de endelig kan, er der ikke plads til vand. Også fedmen er en krisetrussel mod USA.

Eulonia, Georgia, 20. okt. I morges så vi foran en hvid baptistkirke en lystavle med ordene:

"Vi tror på Gud - ikke på Wall Street."

Præsten i kirken hedder - mirakuløst nok - Wayne Miracle.

Fernandina Beach, Florida, 23. okt. Herude ved kysten er der 'til salg'-skilte på næsten hvert andet hus. Florida lever under opture højt på ejendomsspekulationer. Nu er det hele rutsjet.

Samtidig er pensionister, der er flyttet til Florida, angste for, at pensionen skrumper. Det har bragt staten inden for Obamas rækkevidde.

Fjernsynet gnistrer af Obama-reklamer. Alene i september har Obama indsamlet 15o millioner dollar. Han er oppe på i alt 604 millioner, som han har fået - mest i mindre beløb - fra over tre millioner mennesker. Dermed er han i stand til fuldstændigt at udspendere Republikanerne - en uvant situation.

Den samlede valgkamp, inkl. til Kongressen, løber i år op i 5,3 milliarder dollar, 30 procent mere end for fire år siden. Demokraterne kan komme til at begræde, at de selv er med til at vride skruen.

Jacksonville, Florida, 24. okt. En af Obamas tv-reklamer viser en geværsvingende 'red-neck', der forsikrer, at Obama ikke kunne drømme om at begrænse amerikaneres ret til at bære skydevåben, men at han vil forbedre økonomien for de småkårsfolk, der er talrigt repræsenteret blandt jægere.

På sin - nu næsten sikre - vej mod magten vil Obama åbenbart ikke risikere noget ved at lægge sig ud med våbenlobbyen. Også dette kan blive en fremtidig kilde til megen sorg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu