Læsetid: 8 min.

I gode fjenders lag

Hverken republikanere og demokrater bryder sig om Saudi Arabien. Islamisk fundamentalisme, magtfulde oliesheiker og terrorisme har gjort landet til en evig prygelknabe i den amerikanske valgkamp. Men som verdens mest olieforbrugende land må man holde sig gode venner med verdens mest olieproducerende land
Moderne Tider
25. oktober 2008
Den griske oliesheik, som tjener milliarder på at sælge dyr olie og benzin til amerikanske familier med pressede økonomier, har i valgkampen afløst kritikken af Saudi-arabien sm rugekasse for terrorister, siger Gregory Gause.

Den griske oliesheik, som tjener milliarder på at sælge dyr olie og benzin til amerikanske familier med pressede økonomier, har i valgkampen afløst kritikken af Saudi-arabien sm rugekasse for terrorister, siger Gregory Gause.

Hassan Ammar

Der er ingen tvivl om, hvor Zack Wamp står, da han bestiger talerstolen i et af Capitol Hills imponerende konferencelokaler midt i Washingtons magtcentrum.

"USA må og skal sige klart fra over for Saudi-Arabien."

Hans jakkesæt sidder perfekt, det mørke hår redt pertentligt i en skilning og hans tale effektfuld, ophidset og medrivende.

"Vi skal ikke sælge våben til de fyre. Og vi må aldrig ikke glemme, hvor flykaprerne den 11. september 2001 kom fra."

Salen bryder ud i klapsalver, og han holder en lille pause, før han fortsætter med at sætte saudiaraberne på plads - kun afbrudt af nye klapsalver.

Meget lidt provokerende

Zack Wamp er republikansk medlem af kongressen og fra Syden. Han er die hard republican, går ind for en liberal våbenlov, en stærkere amerikansk olieindustri, er hård abortmodstander, men langt fra isoleret på højrefløjen i spørgsmålet om Saudi-Arabien. Sammen med flere andre kongresmedlemmer, den gamle CIA-chef James Woolsey og en række amerikanske og arabiske lobbyister gentages budskabet igen og igen i konferencelokalet på Capitol Hill, hvor den eksilsaudarabiske lobbygruppe The Center for Democracy and Human Rights in Saudi-Arabia (CDHR) afholder et dagsarrangement for at kritisere Saudi-Arabien og USA's alliance med landet.

Arrangementet er meget lidt provokerende i Washington. Budskabet deles af størstedelen af den amerikanske befolkning, og politikere fra højre til venstre står i kø for at fordømme landet. Særligt efter 11. september 2001 har Saudi-Arabien været genstand for kritik og fordømmelse i amerikansk politik. Og denne valgkamp er ikke anderledes. Kritikken er haglet ned over saudiaraberne fra både John McCain og Barack Obama.

Alligevel føler en ung mand foran konferencelokalet sig kaldet til at demonstrere:

"Bush giver atomvåben til Saudi-Arabien - og Cheney er værre!", står der på et skilt han bærer på maven.

Ligesom i tidligere valgkampe har både republikanerne og demokraterne taget afstand fra saudiarabisk fundamentalisme og gentagne gange understreget, at USA burde sætte en stopper for de systematiske overtrædelser af menneskerettighederne.

I 2001 gjorde demokraterne med John Kerry i spidsen Saudi-Arabien og landets rolle i terrorangrebene den 11. september til et vigtigt tema i valgkampen. Michael Moores film Fahrenheit 9/11 brugte den første halve time på at kritisere Bush og Cheneys tætte forhold til den saudiarabiske kongefamilie, mens Bushkampagnen på sin side understregede behovet for at gøre op med saudiarabisk terrorisme, og kaldte de sidste 25 års amerikanske udenrigspolitik i Golfen for en fiasko.

I den aktuelle valgkampagne har Obama ved flere lejligheder udtalt, at USA's langsigtede perspektiver i kampen mod terrorisme er direkte modstridende med at have et tæt forhold til Saudi-Arabien. På den måde er alt ved det gamle i den amerikanske valgkamp.

Den griske oliesheik

Men i den aktuelle valgkamp har Saudi-Arabien fået et nyt ansigt. Amerikanerne har mærket saudiarabernes massive oliemagt på privatøkonomien.

"Billedet af Saudi-Arabien har ændret sig på det seneste," siger Frederick Gregory Gause III, da Information møder ham i Washington. Han er professor ved Vermont University og en af verdens førende forskere i amerikansk-saudiarabiske forhold.

"Hvor amerikanske politikere de sidste syv år kun har henvist til et billede af Saudi-Arabien som et arnested for terrorister, er der i denne valgkamp også et andet billede under konstruktion: Billedet af en den griske oliesheik, som tjener milliarder på at sælge dyr olie og benzin til amerikanske familier med pressede økonomier," siger Gregory Gause.

I takt med at oliepriserne er steget dramatisk de sidste år med priser op til 150 dollars pr. tønde, presses den amerikanske økonomi. Og det kan mærkes helt ned i de enkelte husstande, når boligen skal varmes op eller én af familiens tre biler tankes.

I store dele af 1990'erne lykkedes det amerikanerne at holde benzinprisen omkring 1 dollar pr. gallon (1 galon = 3,8 liter). Men inden for de sidste syv år er prisen steget så voldsomt, at man i dag betaler næsten fire dollar pr. gallon. Efter europæisk standard er det stadigt lavt, men i en amerikansk kontekst er det himmelråbende højt. Og det kan flytte stemmer.

"USA's udenrigspolitiske forhold til Saudi-Arabien har kun vælgernes interesse, når den enkelte amerikaner kan se betydningen i sin hverdag," siger Gregory Gause.

"Det kunne han meget håndgribeligt med terrorangrebene den 11. september 2001, og derfor brugte både republikanske og demokratiske politikere dengang tid og energi på at kritisere saudiarabisk støtte til islamistisk ekstremisme. Sidenhen har Iran overtaget rollen som terrorstat nummer et, og i dag synes det at være benzinprisen som flytter stemmer, og her får kritikken af Saudi-Arabien en anden berettigelse. "

Gregory Gause forklarer, at forestillingen om de griske oliesheiker er nemt at mobilisere vælgere med. Amerikanerne kan alt for godt huske tidligere oliekriser, og det er let at tegne skræmmebilleder.

"Billedet af den griske oliesheik ikke er nyt, men går tilbage til 1970'erne, hvor den vestlige verden fik sig en brat opvågning til de nye realiteter med markant højere oliepriser. Den mellemøstlige olie var efter 1970'erne ikke længere på vestlige hænder, men var efterhånden blevet nationaliseret af Saudi-Arabien og andre de rige lande i Golfen. Fastlæggelsen af prisen på olie og benzin foregik nu ikke længere i Washington men i Riyadh."

De politiske realiteter

Ifølge Gregory Gause har man hørt både McCain og Obama i valgkampen gentage løfter om at sætte hårdt mod hård ti Saudi-Arabien og sørge for at sikre den amerikanske økonomi. Men lige så sikkert vil det også være, at der ingen store ændringer vil ske i forholdet til Saudi-Arabien. Uanset om præsidenten hedder Obama eller McCain.

"Jeg tror, at der en diskrepans mellem den konfronterende retorik, som kandidaterne fremfører i valgkampen, og den reelle politik, som de kommer til at føre efter valget," siger Gregory Gause.

"Reelt set er det amerikanske forhold til Saudi-Arabien bundet op på nogle politiske realiteter, som dårligt lader sig ændre fra Washington. Og basalt set ønsker hverken den saudiarabiske kongefamilie eller den amerikanske regering at kompromittere forholdet. Det drejer sig i sidste ende om business as usual."

Her bakkes han op af direktøren for Mellemøstafdelingen på den amerikanske tænketank Center for Strategic and Internationale Studies (CSIC), Jon Alterman, der tilføjer, at den bekostelige amerikanske tilstedeværelse i Irak og særligt den iranske indflydelse blandt de irakiske shiitter presser USA tættere på Saudi-Arabien.

"Hvad amerikanerne gør i Irak er i et vist omfang også afhængigt af deres allierede. Og USA har behov for saudiarabisk støtte her," siger Jon Alterman.

Både Alterman og Gause understreger, at de arabiske golfstater og USA har en fælles interesse i at inddæmme Irans magt og indflydelse i Golfen. Ingen af parter ønsker at se Iran dominere Irak, og ingen ønsker at destabilisere området yderligere. For det første kunne et mere ustabilt Irak og et stærkere Iran give dønninger af islamisk fundamentalisme i Saudi-Arabien, og for det andet ønsker alle, at eksporten af olien fortsat glider problemfrit.

"Den iransk-arabiske rivalisering i Golfen har derfor bragt USA i samme båd som Saudi-Arabien og resten af de rige arabiske oliestater," siger Jon Alterman.

Saudiarabisk terrorisme

USA og Saudi-Arabien deler også et stort interessefællesskab med hensyn til saudiarabernes interne sikkerhed. Særligt hvad angår den proklamerede "kamp mod terrorisme".

De saudiarabiske islamistiske terrorister, som gennem Al-Qaida truer Vesten, truer i ligeså høj grad den saudiarabiske kongefamilie. Blandt andet på grund af kongefamiliens alliance med amerikanerne. Derfor har den saudiarabiske ledelse - efter et betydeligt amerikansk pres efter 2001 - også indvilliget til at bekæmpe de saudiarabiske grene af Al-Qaida, så længe de lå inden for Saudi-Arabien grænser. Således oplyser det saudiarabiske indenrigsministerium, at man alene i år har pågrebet over 700 mennesker, der menes at være forbundet til Al-Qaida.

Norske Thomas Hegghammer er forsker på Princeton University i New Jersey og har fulgt udviklingen af saudiarabisk terrorisme i de senere år.

"De saudiarabiske myndigheder har på mange områder været effektive i deres bekæmpelse af saudiarabiske terrorister," siger han, da vi møder ham i Princetons gamle campus-område.

"Især siden 2003 er det lykkedes at enten dræbe, fængsle eller omskole store dele af de mest militante og radikale islamistiske grupper i Saudi-Arabien, og Al-Qaida på Den Arabiske Halvø er ikke længere så markant et problem, som det var tidligere."

Kampen mod Al-Qaida føres altså ifølge Hegghammer langt fra kun af USA, men også fra saudiarabisk side.

Saudi-Arabiens olie

Når de større sikkerhedsmæssige og økonomiske interesser for USA gøres op, er Saudi-Arabien ikke kun en del af problemet, men i langt højere grad en vigtig del af løsningen. Det gælder såvel som i USA's kamp i Irak som i kampen mod terrorisme. Og det gælder i særdeleshed også i forhold til olie- og benzinprinsen.

Den globale pris på en tønde råolie ligger i dag under 100 dollars. Selvom prisen for nyligt er faldet pga. den økonomiske afmatning, er prisen på olie og benzin stadig historisk høj. Og det er netop den høje benzinpris, som i øjeblikket fastholder det dårlige billede af Saudi-Arabien i den amerikanske valgkamp. Men det billede må ifølge Gregory Gause revideres.

"Selvom hverken republikanere eller demokrater vil sige dette offentligt - ja, de vil endda tage afstand fra det - så er Saudi-Arabien en nøglespiller i fastsættelsen af den globale pris på olie. Det ved både den nuværende og den kommende administration," siger Gregory Gause.

Denne observation synes at blive bekræftet af Bush's nylige besøg i Saudi-Arabien. Det er svært at vurdere, hvad der blev sagt bag de lukkede døre i kongepaladset i Riyadh, men det er bemærkelsesværdigt, at Saudi-Arabien i løbet af sommeren har øget sin olieproduktion og er dermed reelt afveget fra OPEC's overordnede linje om at fastholde produktionen på et lavt niveau. Og Saudi-Arabien er et af de eneste lande i verden, der har politisk tyngde og materiel kapacitet til skrue markant op for olieproduktionen og derved tvinge den globale pris på olie ned.

Igen synes der at være et interessefællesskab mellem USA's ønske om en lavere olie- og benzinpris og Saudi-Arabiens ønske om at holde prisen på et niveau, hvor der ikke bruges tid på at finde alternative energikilder. I modsætning til lande med mindre oliereserver har Saudi-Arabien verdens største kendte oliereserver, som der gerne også langt ind i fremtiden skulle være kunder til.

Derfor er Saudi-Arabien villige til at lytte til amerikanernes ønsker. De er villige til at ofre noget af den høje oliepris i dag på at sikre sig markedsandele i fremtiden. Og samtidig plejer saudiaraberne forholdet til amerikanerne.

Det amerikansk-saudiarabiske interessefællesskab synes med andre ord ikke at blive mindre vigtigt i fremtiden. Men det siger meget få politikere offentligt. Ingen siger det i løbet af hele konferencen på Capitoll Hill.

Tværtimod siger både gamle CIA-chefer og kongresmedlemmer på tværs af det politiske spektrum, at USA må tage afstand fra Saudi-Arabien. Og ingen siger det i valgkampen. Hverken Obama eller McCain.

Man kan ikke vinde et valg på amerikansk støtte til et tættere samarbejde med Saudi-Arabien. Men mens valgkampen kører, forhandler både den amerikanske præsident - ligesom andre vestlige ledere - med det saudiarabiske kongehus om regional stabilitet i Golfen og lave oliepriser. Det bliver de nødt til. Og sådan forsætter sikkert også den næste amerikanske regering, uanset om den bliver republikansk eller demokratisk.

Søren Hove er Mellemøstforsker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her