Læsetid: 4 min.

Hver tiende gravid bliver ramt af depression

For én ud af ti gravide ender den søde forventning til moderskabet med en depression - blandt andet fordi barsel og ammehjerne ikke passer med vores indarbejdede samfundsforventninger til arbejde og præstation, mener antropolog
10. oktober 2008

"En graviditet er værkstedet, hvor fremtiden sættes sammen og forbereder kvinden på sin nye identitet"

- Udviklingspsykolog Daniel Stern

Hvert år får cirka 6.000 nybagte mødre en fødselsdepression. Depressioner er arvelige, eller de kan udløses af overgreb eller svigt, og da kvinder på barsel ofte fortsætter arbejdslivets præstationsræs, vænner de sig ikke til tanken om moderskabet, mener eksperter.

Sidste år viste en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at gravide er den hastigst voksende gruppe i den del af befolkningen, der er på anti-depressiver. På ti år er andelen af kvinder, der får udskrevet anti-depressiver således otte-doblet. I resten af befolkningen er forbruget vokset 60 procent.

Risikoen for at udvikle en fødselsdepression er mere end dobbelt så stor det første halve år efter fødslen. Ingen ved hvorfor, og hverken Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner eller Kommunernes Landsforening har et overblik over sygdommens omfang eller behandlingstilbud mod fødselsdepressioner i Danmark.

Øget fokus

Ubehandlet kan en fødselsdepression vare op til to år, men oftest forsvinder den af sig selv i løbet af et halvt år.

Under en tredjedel af kvinderne med fødselsdepression får behandling hos egen læge, psykolog eller psykiater, vurderer overlæge og forsker i fødselsdepressioner ved Psykiatrisk Hospital i Århus, Poul Videbech, på baggrund af stikprøver fra en svensk befolkningsundersøgelse, hvis resultater formentlig kan overføres til Danmark.

På sygehuse i fire regioner er der øget fokus på depressioner i forbindelse med fødsler, fordi nyere forskning viser, at kvinder er mere sårbare under graviditeten, fortæller professor og overlæge på Rigshospitalets Kompetencecenter for Affektive lidelser, Lars Vedel Kessing.

"Vi har altid troet, at kvinder bliver mere robuste under deres graviditet, mens nyere engelsk forskning viser, at det modsatte faktisk er tilfældet. Kvinder, der tidligere har lidt af depressioner, vil vi derfor gerne have fat i, helst før de bliver gravide," siger Lars Vedel Kessing.

Årsagerne

Det er 10 spørgsmål i et skema fra sundhedsplejersken eller lægen, som rejser den første mistanke om en lurende fødselsdepression. Skemaet kaldes Edinburgh-skalaen, og kvinderne skal forholde sig til udsagn som f.eks.:

"Jeg har været angst og panikslagen uden god grund," eller "jeg har haft svært ved at overskue min situation."

Svarene er udslagsgivende for, om kvinden bør undersøges nærmere.

En kvinde i risikozonen lyder som en gave til enhver arbejdsplads. Hun er udpræget pligtopfyldende og hjælpsom, livlig, men også afhængig. Hendes perfektionisme og kontrol er formet af personlighedens forsvarsstrategier.

En kvinde, der har oplevet svigt fra sin egen mor kan få svært at mærke sine egne følelser og blive en indlevende og omsorgsfuld mor, fortæller psykiater Inger-Merete Terp, som hver fredag formiddag har samtaler med gravide på Glostrup Hospitals svangerambulatorium.

"Langt den største gruppe af kvinder med fødselsdepressioner har oplevet depression tidligere, enten i deres eget liv eller blandt familiemedlemmer," siger Inger-Merete Terp.

Sammen med psykolog Lise Gullestrup er hun forfatter til bogen, Fødselsdepression fra Psykiatrifonden, der bl.a. beskriver årsager til fødselsdepressioner.

"Fødselsdepressioner rammer også kvinder, der har haft dårlig opvækst eller har oplevet svigt, som eksempelvis seksuelt misbrug, vold eller skiftende stedfædre og -mødre. Begivenheder i deres liv som gør dem til sårbare voksne. Endelig kan problemer med amning eller selve fødslen udløse en fødselsdepression, eksempelvis for kvinder, der er blevet kunstigt befrugtet," siger Inger-Merete Terp og uddyber:

"Kunstigt befrugtede kvinder har en 'lang' graviditet, fordi den er systematiseret fra start til slut. Alt er kontrolleret. Derfor kan det være svært, når man skal tilbage til den naturlige levevis med et barn, der har en biologisk - og uforudsigelig - rytme."

Mangel på kontrol

Netop behovet for kontrol er svært at få opfyldt som gravid og som nybagt forælder, og når kvinder i dag forsøger at styre deres barsel, så oplever de fiasko, fordi deres krop sætter begrænsninger, mener lektor og antropolog fra Aarhus Universitet, Anne Line Dalsgaard:

"Ammehjernen tilhører en cyklisk tid, hvor man står op, når barnet vågner, giver det mad, når brystet gør ondt; det er en anden oplevelse af dagen. Tidligere var barsel en rite de passage, som der var særlige regler og normer omkring, men i dag er den viklet ind i præstation," siger hun og fortsætter:

"Barslende mødre går på cafe, og de vedligeholder deres kroppe, selvom de lige har født. De opretholder dybest set deres tilværelse, som den er, når de præsterer på arbejdsmarkedet."

Anne Line Dalsgaard peger på skredet mellem arbejdsliv og privatliv som afgørende for, at gravide ikke længere kan definere sig selv i familien.

"Man må ikke gå fra, få ammehjerne og blive en ko med rande under øjnene, men man har heller ikke lyst til det. Man vil gerne tilbage til arbejdet, hvor man føler sig tryg, og hvor man har kollegernes anerkendelse. Når anerkendelsen flytter sig fra privatlivet til arbejdslivet, så er det ikke længere blandt naboer og familien, at man opretholder billedet af, hvem man er. Vi inkorporerer samfundets værdier, og så begynder vi at evaluere os selv efter dem," siger hun og peger på, hvad hun mener, er årsagen til, at kvinder er mere sårbare:

"Hvis arbejdsidentiteten er det normale, så kan man let føle sig forkert, når man er på barsel. Man bliver ikke et andet menneske af moderskabet - i dag er man mor for en tid, altså i barselsrummet. Det hellige moderskab er forbeholdt bestemte rum, det er utjekket at have ammemælk på blusen, rande under øjnene eller at skulle gå midt i det hele, fordi ungen er syg. Efter barslen bør man være slank, sporty og effektiv igen," siger Anne Line Dalsgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu