Læsetid: 7 min.

Kampen om de røde og blå stater

Alle forudsigelser gik på et tæt opløb. Så eksploderede finanskrisen, og Obama begyndte at løbe fra McCain i svingstater og delstater, som har stemt republikansk i årtier. Men demokrater er af natur overtroiske mennesker og frygter det værste fra republikanernes side
Alle forudsigelser gik på et tæt opløb. Så eksploderede finanskrisen, og Obama begyndte at løbe fra McCain i svingstater og delstater, som har stemt republikansk i årtier. Men demokrater er af natur overtroiske mennesker og frygter det værste fra republikanernes side
18. oktober 2008

MINNEAPOLIS - Siden sidste forår har Barack Obamas kampagnechef, David Plouffe, forudsagt, at det vil blive et meget tæt opløb på valgdagen. Nuvel, hans kandidat skulle nok slå John McCain, men det ville ifølge Plouffe ske med en smal margin.

Efter de to partikongresser i begyndelsen af september så Plouffe ud til at få ret. Gennem foråret og indtil midten af juli havde demokraten ført sikkert i nationale meningsmålinger og ligget pænt foran McCain i flere midtvestlige svingstater som Minnesota og Wisconsin.

Men i løbet af august blev kløften mellem de to kandidater indsnævret. Pludselig stod de lige i midten af september. En åndeløs spænding bredte sig i landet. Havde McCain alligevel en chance?

Så slog finanskrisen ned som et lyn fra en stjerneklar himmel og bankede kurverne tilbage, hvor de havde været, før McCain hyrede nye rådgivere og lancerede en aggressiv kampagne mod Obama i midten af juli.

"Det var, som om nogle af de landlige vælgere pludselig lagde al snakken om Obamas mørke hudfarve og hans anderledeshed på hylden. Den skepsis og mistro mod ham, som tidligere havde været et fremherskende samtaleemne, blev trængt til side af de økonomiske bekymringer. Mange ældre vælgere har mistet over halvdelen af deres pensionsopsparing," fortæller Niel Ritchie, grundlægger af League of Rural Voters i Minneapolis.

To midtveststater

Minnesota og Wisconsin er emblematiske for de sidste fire ugers dramatiske ændring af stillingen.

Under præsidentvalgene i 2000 og 2004 vandt Al Gore og John Kerry Minnesota med henholdsvis 2,4 og 3,5 procent og Wisconsin med 0,2 og 0,4 procent. For godt og vel to uger siden begyndte Obama at løbe fra McCain i de to industri- og landbrugsstater. Et gennemsnit af de seneste målinger, som blev offentliggjort på websiden realpolitics.com i går, viser en føring på 9 procentpoint i Minnesota og 10,5 procentpoint i Wisconsin.

Tidligere i denne uge tog McCain-kampagnen konsekvensen og trak sine tropper og reklamepenge ud af Wisconsin. Det samme vil efter alt at dømme ske i Minnesota i de nærmeste dage. For en uge siden flyttede McCain ud af Michigan - en anden svingstat, der stemte demokratisk i 2000 og 2004. I sidste måned rykkede republikaneren også pælene op i nabostaten Iowa, som George W. Bush vandt i 2004.

Et kig på valgkortet over de 48 delstater i det kontinentale USA plus Alaska og Hawaii bekræfter, hvor dominerende en position Illinois-senatoren bestrider to uger før det amerikanske præsidentvalg, og hvor desperat en situation hans republikanske modstander står i. Hvis man lægger Obamas sikre stater (en føring på over 10 point) sammen med de stater, hvor han ligger i spidsen med 5-10 procentpoint, giver det et facit på 286 valgmænd. Det er 16 flere end et påkrævet flertal på 270. Efter denne målestok scorer McCain 158 valgmænd.

Det efterlader kun syv egentlige svingstater. Obama ligger foran i fem af dem.

Så hvordan kan McCain stjæle triumfen fra Obama?

McCains eneste chance

Der er kun én vej frem for republikaneren. Han skal vinde i alle de 'røde' republikanske stater, hvor Obama lige nu fører med mellem 1,2 (North Carolina) og 11,8 procentpoint (Iowa). Det vil lægge 260 valgmænd i McCains kurv.

Hvis dette næsten umulige kunststykke lykkes, mangler han stadig 10 valgmænd for at nå det magiske tal på 270. Her synes McCain-kampagnen at have besluttet at satse på Pennsylvania, hvor Obamas svage opbakning fra arbejdervælgere i provinsområder resulterede i et nederlag til Hillary Clinton under primærvalget i april måned. Men tag et kig på de seneste ugers opinionsmålinger i Pennsylvania. Gennemsnittet giver et forspring til Obama på 13,6 procentpoint -

Den populære webside politico.com formulerede torsdag dysten på følgende måde: "McCain befinder sig i en defensiv situation. Obama er konstant i offensiven."

Obama-lejren afviste imidlertid at hvile på laurbærrene og måle nye gardiner til Det Ovale Kontor. Kampagneledelsen lærte den bitre lektie i januar, da Obama fik et løft i meningsmålinger i New Hampshire efter sin sensationelle besejring af Hillary Clinton i Iowa og tabte med et brag i New England-staten.

"Der er 19 dage tilbage til valget," sagde Obama på et valgmøde torsdag i Londonderry, New Hampshire. "Men jeg har nogle formaninger til dem af jer, der er blevet overmodige. Det var her i New Hampshire, at jeg lærte, at man ikke skal slappe af og i øvrigt undlade at vie opmærksomhed til meningsmålingerne."

Finanskrisens betydning

Det naturlige spørgsmål at stille er, om finanssektorens sammenbrud og den økonomiske recession har leveret Obama sejren på et sølvfad.

"Ja, på en måde," siger Peter Hart, grundlægger af opinionsinstituttet Peter D. Hart Research Associates. "McCain er faldet ubehjælpeligt bagud, fordi hans handlinger har løftet sløret for en uberegnelig lederstil, som foruroliger mange partiuafhængige vælgere. Amerikanerne er rasende på politikerne i Washington. Det var McCains chance for at bruge sit image som en maverick og outsider og demonstrere en sindig ledelse."

Som kontrast har den yngre og formodet uerfarne senator Obama udstrålet en klippefast selvbeherskelse og en sindsro som en sfinx. Hvis meningsmålinger står til troende, har han ydermere besejret McCain i alle tre tv-debatter. For hver tv-debat er hans popularitet steget blandt vælgerne og især i den strategisk afgørende kategori af partiløse vælgere, som udgør 20 procent af vælgerkorpset. Tilliden til Obamas lederegenskaber og karakter, hans økonomiske politik og vilje til at forsvare landet mod dets fjender er ligeledes vokset.

Den øgede tilslutning kan næppe alene tilskrives vælgernes generelle præference for en demokratisk præsident i økonomiske krisetider. Obamas favoritstatus to uger før valget skyldes også en demonstration af lederegenskaber, som folk med nært kendskab til hans politiske karriere altid har vidst, at han besad. Den dramatiske krisetilstand har blot givet ham en chance for at udstille disse værdifulde karaktertræk for resten af den amerikanske befolkning. Et klart flertal af partiuafhængige vælgere har taget notits og ophørt med at føle sig utrygge ved Obama.

Obamas hvide vælgere

Den tydeligste indikation på, hvor stærkt Obama står i den sidste fase af efterårets valgkamp, antydes af en enkel statistisk måling: Han står til at vinde en større andel af hvide vælgere end Al Gore i 2000 og John Kerry i 2004, omend stadig et mindretal. John McCain vil i sidste instans få flest stemmer fra hvide vælgere, som det er sket for alle republikanere, siden Richard Nixon vandt præsidentvalget i 1968 med sit racebetonede budskab.

Det bliver formentlig hvide arbejderklassekvinder, der trækker Obama over mållinjen. I løbet af de seneste fire ugers finanskrise har Obama indhentet McCains hidtil klare forspring og nyder nu opbakning fra 45 procent i denne vigtige vælgerkategori. Hvis man hertil lægger tilslutningen fra sorte, latinoer og unge, hvide vælgere, øjner mange amerikanske valgeksperter en distinkt mulighed for en jordskredssejr.

Hvis Obamas forspring på minimum 8 procentpoint holder stik på valgdagen 4. november, kan det for eksempel give ham en sejr på 52 mod 41 procent, hvor 3 procent går til kandidater fra andre partilister. Dette resultat ville stort set svare til Bill Clintons sejr over senator Bob Dole i 1996 med 49 mod 41 procent og et flertal på 379 valgmænd. Den afgørende forskel ville imidlertid være, at Obama overstiger 50 procent. Det giver en ny præsident særlig legitimitet - især i republikanernes øjne.

Hvis en relativt ukendt politiker som Obama skulle give en kendt og erfaren senator som McCain et så ydmygende nederlag, ville finanskrisen, hans klare lederegenskaber og budskabet om behovet for radikale politiske forandringer næppe være tilstrækkelig forklaring. Man kan roligt inkludere Obama-kampagnens uhørte kapacitet til at indsamle rekordstore beløb - op imod 500 millioner dollar gennem halvandet år - fra 2,1 millioner små donorer og tusinder af velstående amerikanere.

To kampagnemodeller

Det har givet ham en betragtelig markedsføringsfordel i forhold til McCain, der gennem de seneste to måneders valgkamp har følt sig nødsaget til at acceptere et tilskud fra forbundsstaten på 84 millioner dollar. Resultatet er, at Obama kan udkonkurrere sin rival gennem opkøb af sendetid til tv-reklamer i traditionelle republikanske sydstater som North Carolina og Virginia og i midtveststaten Indiana, der ikke har stemt på en demokratisk præsidentkandidat siden 1964.

Tv-reklamer og midler til at hyre stribevis af faste medarbejdere gør også Obama konkurrencedygtig i vestlige stater som New Mexico, Nevada og Colorado, hvor Bush vandt i 2004. Obamas hovedkvarter i Chicago holder oplysninger om antallet af faste medarbejdere (der angiveligt tæller flere tusinde), frivillige (flere hundredtusinde) og udgifter til tv- og radioreklamer strengt hemmeligt, men ingen er i tvivl om, at McCain og republikanerne befinder sig i en underlegen situation.

Obamas styrke hænger endvidere sammen med anvendelsen af en græsrodsmodel til at organisere frivillige og mobilisere vælgere, hvis aner går langt tilbage i USA's politiske og faglige historie. Den tidligere demokratiske præsidentkandidat Howard Dean byggede de første fundamenter og har som formand for demokraternes landskomite siden 2005 søgt at styrke partiets tilstedeværelse i alle 50 delstater, herunder de sædvanligvis republikanske. Det har hjulpet Obama, der i kraft af den lange primærvalgkamp i forvejen havde et netværk af frivillige placeret landet rundt.

"Den væsentligste forskel mellem Obamas og McCains kampagne er, at de følger to vidt forskellige koncepter," siger Michael Tomasky, chefredaktør for Guardian America og en kendt demokratisk analytiker.

Han fortsætter: "McCain er fikseret på at vinde det daglige slag om at få sin fortælling videreformidlet af medierne. Det har været den gyldne regel, siden CNN og Fox-TV begyndte at dække amerikanske præsidentvalg i 1990'erne. Men det synes Obama-kampagnen at ignorere. Den fokuserer på at indskrive millioner af nye vælgere i delstaternes registre og rekruttere en hær af frivillige, som kontakter vælgerne og prøver at få dem over på Obamas side."

"Normalt skaffer græsrodsarbejde en stemmegevinst på 3 procentpoint. Muligvis regner Obama-kampagnen med, at det kan afveje et tilsvarende tab af stemmer fra demokrater, som ikke kan få sig selv til at støtte en sort præsidentkandidat," siger Tomasky.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu