Interview
Læsetid: 5 min.

Vi kan lære af de britiske paradokser

Labour kiggede længselsfuldt mod det danske velfærdssamfund i 1990'erne, men nu er det os, som har noget at lære af briterne, mener journalist og korrespondent for DR Jakob Illeborg, der lige har udgivet en bog om Danmark set fra London
Løsningen. Danskerne må se på Storbritannien og indse, at det ikke kun indvandrerne, men også danskerne selv, der ligger med nøglen til løsning integrationsopgaven, siger Jakob Illeborg.

Løsningen. Danskerne må se på Storbritannien og indse, at det ikke kun indvandrerne, men også danskerne selv, der ligger med nøglen til løsning integrationsopgaven, siger Jakob Illeborg.

Ashley Cooper

Moderne Tider
1. november 2008

Da den engelske Labour-minister Ed Miliband sidste år tog på inspirationstur til Skandinavien, undrede han sig over embedsmændenes og politikernes mangel på visioner. Han forventede en toptunet velfærdsstat og mødte i stedet et statsapparat, som ikke vidste, hvad det skulle stille op med fremtidens velfærdsudfordringer og kiggede til Storbritannien efter inspiration. Historien kommer ikke bag på London-korrespondenten Jakob Illeborg, som lige har udgivet bogen Danmark set udefra. Han mener, at Danmark i modsætning til Storbritannien er stagneret i selvtilfredshed og hviler tungt på fortidens socialdemokratiske laurbær.

"Med den danske velfærdsmodel har vi opbygget en samfundsform, som på mange måder fungerer langt bedre end den engelske, men vi er faldet i søvn på vejen. Danmark er blevet utroligt småt og indadvendt og opfyldt af en tro på, at vi har ret både som land og som individer," siger Jakob Illeborg som synes, at indbyggerne i et af verdens mest lige samfund har mistet omsorgen for hinanden. "I min bog bruger jeg eksemplet med den gamle gangbesværede dame, som kommer ind i bussen, og hvor ingen rejser sig op. 'Pas dig selv kammerat,' fik jeg at vide, da jeg spurgte nogle af de siddende passagerer, om de ikke skulle overlade hende deres plads. Det ville aldrig ske i undergrunden i London, og jeg synes faktisk, at det siger meget om den danske mentalitet. Danskerne har lagt ansvaret for de andre over på staten og koncentrerer sig i stedet om sig selv. Det er måske også derfor, at miljøsagen står meget stærkere i Storbritannien, fordi briterne har indset, at de selv må tage et ansvar."

Lighed er en værdi

Danmark set udefra er en journalistiske collage af iagttagelser fra Danmark og Storbritannien bundet sammen af samtaler med sociologen Lord Anthony Giddens , historikeren Timothy Garton Ash og den konservative miljøforkæmper Zac Goldsmith, tre af de tænkere som har præget den britiske debat i de sidste år. Især Lord Giddens har et særligt forhold til Danmark, som han brugte som byggemodel, da han lavede ingeniørarbejdet til Labours tredje vej.

"Labour og Giddens har arbejdet systematisk på at komme til uligheden til livs efter skandinavisk forbillede, men det har været utroligt svært," siger Jakob Illeborg, som i gennem 10 år har iagttaget, hvordan Storbritannien faktisk har udviklet sig til det bedre, efterhånden som fattigdommen er blevet reduceret med små, men taktfaste skridt.

"I samme periode har Danmark nærmet sig Storbritannien, fordi det er blevet et langt mere ulige samfund, og det kan jeg godt begræde. Den britiske erfaring var jo netop, at den polarisering, som Margaret Thatchers økonomiske reformer skabte, gav store problemer, som var svære at rette op på igen. Lige på det område burde vi faktisk bruge Storbritannien som skræmmebillede."

Multikulturalister

Hvor Danmark ikke har meget at vinde ved en forøget ulighed på det økonomiske område, kan vi til gengæld lære af briternes evne til at bruge indbyggernes forskellighed til at skabe dynamik, mener Jakob Illeborg.

Siden slutningen af 1960'erne har Labour aktivt promoveret Storbritannien som et multikulturelt samfund, hvor alle religioner og leveformer omtales med respekt og har plads til at blomstre. En politisk idé, som i de seneste år er blevet mere og mere omdiskuteret, men som Jakob Illeborg mener har gavnet det britiske samfund enormt.

"Igennem den multikulturalistiske doktrin er det lykkedes at skabe et samfund, hvor indvandrerne kan komme helt til tops, og hvor der er konsensus om, at man taler ordentligt til hinanden. I den danske valgkamp bliver de fremmede ved med at være et tema. Det gør de ikke i den engelske valgkamp, simpelthen fordi der er politisk enighed om at sætte andre tematikker på dagsorden," siger Jakob Illeborg.

- Men kunne man ikke også sige, at indvandringen netop bliver en større diskussion i Danmark, fordi vi betaler til dem. I Storbritannien skal indvandrerne i langt højere grad klare sig selv økonomisk?

"Man kunne jo også sige, at vi i Danmark investerer langt mere i vores indvandrere, men at vi er for dårlige til at få pengene igen. I Storbritannien er det jo de etniske minoriteters børn, der bryder med den sociale arv og bliver mønsterbrydere. I Danmark har vi ingen primetime nyhedsværter eller store erhvervsledere, som har anden etnisk baggrund, og det er dybt bekymrende. Her tror jeg igen, at det er vigtigt, at danskerne forstår, at de selv er en del af løsningen. Vi har en opgave i at gøre indvandrerne til en del af vores samfund. Timothy Garton Ash siger det jo godt, når han forklarer, at enhver 20-årig Muhammed står med et valg om at blive enten ekstremist eller tage en uddannelse og blive en del af samfundet. Her er det også danskernes opgave at sørge for, at Muhammed tager det rigtige valg."

At turde paradokset

Også når det kommer til uddannelsessystemet mener Jakob Illeborg, at vi kan lære af den engelske evne til at acceptere forskellighed. Labour har pumpet penge i det britiske uddannelsessystem med det erklærede formål at løfte underklassen ud af arbejdsløshed og fattigdom gennem bedre uddannelsesmuligheder, men dette fokus har ikke forhindret dem i at prioritere en forskningspolitik, som støtter de britiske eliteuniversiteter.

- Kunne man ikke sige, at eliteuniversitet netop bliver brugt af den øvre middelklasses børn. Kan man satse på eliten uden at cementere den sociale arv?

"Det kan man i høj grad. I mange år kørte Oxford og Cambridge jo frihjul, men Labour-regeringen har faktisk tvunget dem til at tage en langt større andel studerende fra statskolerne, så det ikke bare bliver eleverne fra de fine privatskoler, som går der. Vi ved jo heller, hvordan uddannelsessystemet ser ud om 20 år i Storbritannien. Netop fordi der er så stort fokus på at få bunden med, vil der måske også være flere af arbejderklassens børn, som formår at komme ind på eliteuniversiteterne i fremtiden."

Jakob Illeborg kan godt blive irriteret, når han møder den danske skepsis over for den britiske samfundsmodel, som netop har udviklet sig ved at turde tænkt stort og visionært uden at lade sige fange i de indbyggede paradokser. Kombinationen af visioner med en pragmatisk løsningsorienteret tilgang har gjort Storbritannien til et af de mest dynamiske samfund i Europa, og den, synes Jakob Illeborg, at Danmark kan lære noget af.

"Det er typisk for alle de tre tænkere, som jeg interviewer, at de selv indeholder store paradokser. Goldsmith er glødende miljøforkæmper og samtidig milliardærsøn, Giddens er socialdemokrat, men tror på eliteuniversiteter og ulighedens dymanik, og Ash er en stor humanist, som vil i dialog med fundamentalisterne. Igen er det common sense, som de styrer efter. I Danmark er det hele nedskrevet i en grundlov, som man så forholder alting til. I Storbritannien er der aldrig blevet lavet en grundlov, og derfor er det hele i fokus. Det tror jeg, er en god ting."

Jakob Illeborg: Danmark set udefra. 208 s., 199 kr. Gyldendal. ISBN: 9788702062908

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Snip, snap, snude, nu er denne historie ude. Spin, spam, skrøne, nu kan en ny begynde.

Tak til Erik B for dagens lille nationalistiske eventyr.

"Siden slutningen af 1960'erne har Labour aktivt promoveret Storbritannien som et multikulturelt samfund, hvor alle religioner og leveformer omtales med respekt og har plads til at blomstre. En politisk idé, som i de seneste år er blevet mere og mere omdiskuteret, men som Jakob Illeborg mener har gavnet det britiske samfund enormt."

Man må sandelig håbe, at Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal får tid til at læse Jakob Illeborgs bog. I øjeblikket har de forhenværende vestrefløjspolitikere mere travlt med at kopiere Pia Kjærsgaard, end de gode erfaringer fra UK...

Lars - guardian udkommer ikke om søndagen. Du giver et link til observer.

Erik B.:

"Englænderen på gaden er rasende over multi-kulti-samfundet."

Siger Erik B., der i en anden tråd hævder, at han kun anvender ordet "perker" for at udtrykke sin store solidaritet med indvandrerne. Er det troværdigt?