Læsetid: 11 min.

'Kønnet alene gør det ikke'

Kvindelige kandidater har fyldt meget i den amerikanske valgkamp, men er det et fremskridt for kvindebevægelsen? Den fremtrædende feminist og digter Katha Pollitt fortæller om sin foragt for Sarah Palin, sin støtte til Barack Obama og kaster et tilbageblik på kvindekampens sejre
Kvindelige kandidater har fyldt meget i den amerikanske valgkamp, men er det et fremskridt for kvindebevægelsen? Den fremtrædende feminist og digter Katha Pollitt fortæller om sin foragt for Sarah Palin, sin støtte til Barack Obama og kaster et tilbageblik på kvindekampens sejre
31. oktober 2008

- Katha Pollitt, det var engang en populær vits i kvindebevægelsen, at vi først ville få ægte lighed mellem kønnene, når en middelmådig kvinde kunne nå lige så højt til tops som en middelmådig mand. Med Sarah Palin risikerer vi, at vitsen bliver virkelighed. Så nu må du vel være tilfreds?

"Nej! Sarah Palin blev ikke kun udpeget som vicepræsidentkandidat, fordi hun er kvinde, eller fordi hun er middelmådig. Hun er fanatisk modstander af abort, og valget af hende var et forsøg på at vinde de højrekristne vælgere - som er skeptiske over for McCain - over i hans lejr. De ville måske nok have stemt på ham alligevel, men de ville næppe have kunnet mobiliseres til at agitere for ham eller til at donere penge til hans kampagne. Alt dette ændrede sig med valget af Palin."

- Hvordan kan det være, at så mange begejstres over Sarah Palin?

"Det er fordi, de føler, hun er så nem at holde af. Folk kan forholde sig til hende, fordi hun virker så almindelig, så varm, så glad. Hvis Sarah Palin var min nabo, ville jeg sikkert også synes om hende. Men da ikke som en potentiel præsident! Jeg bliver altså chokeret, når folk fortæller mig, at de vil stemme på en eller anden, fordi han eller hende 'er ligesom mig'. Aha, så Sarah Palin er en mor - jeg er jo også en mor - nå ja, så får hun min stemme. Det ræsonnement er dybt uansvarligt."

- Men da George W. Bush blev valgt, stemte amerikanerne også på en hyggelig fyr, som de kunne få lyst at drikke et par øl med?

"Præcis. Og man skulle mene, at de sidste otte år havde belært folk om, at den indfaldsvinkel nok ikke var så smart."

Hver sin vej

- For første gang i amerikansk historie har begge partier haft seriøse kvindelige udfordrere - Hillary Clinton i demokraternes primærvalg og nu Sarah Palin som vicepræsidentkandidat. Er det ikke et fremskridt for kvindebevægelsen?

"Lad mig besvare det spørgsmål på to måder. I det lange historiske perspektiv vil jeg nok sige ja. Man kan stille det sådan op: Vi vil måske om 500 år se tilbage og fremhæve 2008 som det år, da kvinder for alvor begyndte at markere sig i amerikansk politik. Men lige nu ser jeg ikke helt sådan på det. Hillary Clinton var en kandidat, som stod for en bestemt slags liberal feminisme. Hvis hun var blevet præsident, havde vore abortrettigheder været sikret. Clinton ville også have været garant for en skrappere håndhævelse af lovene mod kønsdiskrimination ligesom hun ville have afsat penge til en række programmer, der kunne blive til gavn for kvinder."

"Med Sarah Palin ville resultatet blive det stik modsatte. Bortset fra at levere beviset på, at 'piger kan alt, hvad de vil - også blive vicepræsident', kan jeg ikke se, hvordan hendes politiske målsætninger kan fremme kvinders frigørelse."

- Det sker ellers, at kvindelige politikere, der ikke opfatter sig som feminister, kan få positiv indflydelse. Som premierminister blev Margaret Thatcher rollemodel for mange yngre kvinder ved at vise, at kvinder kan bestride selv de mest magtfulde stillinger?

"Margaret Thatcher sagde aldrig: 'Stem på mig, fordi jeg er gift og mor'. Tværtimod var det vigtigt for hende at fremstille sig selv som en person, det ikke var nemt at holde af: Hun var en 'jernlady'. Thatcher gjorde aldrig noget ud af sit udseende - hun gjorde uhyre få indrømmelser til konventionerne om, hvordan en kvinde skal føre sig frem. Sarah Palin derimod repræsenterer alle disse konventioner. Hun står for et meget forældet billede af Amerika - den barske, men smukke frontkvinde med en pistol i den ene hånd og et spædbarn i den anden."

Ikke sexisme

- Alligevel håber republikanerne vel på, at Sarah Palin kan tiltrække nogle af de kvindelige vælgere, som heppede på Hillary Clinton ...

"Jeg tror ikke, der er mange af den slags kvinder. Det er rigtigt, at Hillary Clinton havde en lille gruppe meget højrøstede fans, som virkelig tror seriøst på, at hun blev frastjålet den nominering, som rettelig var hendes. Disse kvinder dyrker en hel fortælling, hvori skylden for Hillarys nederlag lægges på en eller anden kombination af partikonspirationer og sexisme i medierne. Men langt de fleste kvinder, som vil stemme på Palin, vil være hvide konservative kvinder, som ikke har forstået så meget af valgkampen, og som føler, at de kan identificere sig med Palin. Men disse kvinder stemmer republikansk alligevel, hvis de da overhovedet vil stemme."

- Men tabte Hillary Clinton da på grund af sexisme i medierne?

"Nej, hun begik alvorlige fejl i sin valgkamp, og dem måtte hun tage følgerne af. Dermed naturligvis ikke sagt, at hun ikke var oppe imod en helt utrolig sexisme i den offentlige debat, for det var hun. Der gik vitser om hendes stemme og om hendes latter, der blev karakteriseret som 'kaglende'. Der blev fremstillet en nøddeknækker i Hillary-form, der knuste nødderne mellem sine lår af stål, hvilket der blev grinet meget over. Og da hun på et tidspunkt under sin valgkampagne i New Hampshire kom til at fælde en enkelt tåre, affødte det væld af kommentarer om, hvorvidt hun nu også ville egne sig som øverstkommanderende. Den slags ville man aldrig spørge om, hvis det var en mand! Man er nødt til sige, at mænds frygt for kvinders magt spillede ind på bedømmelsen af Hillary.

Hykleri

- Hvad med Sarah Palin?

"Vi ser i denne tid et enormt hykleri i Det Republikanske Parti, når det gælder forholdet til kvinder. Republikanerne beklager sig nu højlydt over en sexisme, de hævdede ikke eksisterede, da det var Hillary, som var i fokus. Før John McCain valgte Sarah Palin, mente en af mine journalistvenner, at partiet aldrig ville finde på at vælge en kvinde til vicepræsidentkandidat - den sexistiske dna sidder for dybt i Republikanerne. Men han valgte altså Palin, så nu har vi set, at selv de republikanere, som er antifeministiske, er i stand til at rumme en kvinde i en så magtfuld politisk position. Men det var en strategisk nominering, for der fandtes langt bedre kvalificerede kvinder i de republikanske rækker såsom senatorerne Olympia Snowe og Susan Collins, som tilfældigvis begge er tilhængere af retten til fri abort."

- Hillary Clinton er to år ældre end dig. I tilhører begge den første generation af amerikanske kvinder, som voksede op med feministiske holdninger. Hvordan har kvindebevægelsen indvirket på det amerikanske samfund?

"Den har fundamentalt forandret USA. Da jeg gik på Harvard i 1967, var der en fem procentskvote for optag af kvindelige studerende på medicin- og jurastudiet. Jobopslagene i aviserne var opdelt i 'job for mænd' og 'job for kvinder'. En gift kvinde kunne ikke få et kreditkort i sit eget navn. Der var stater, hvor det var lovpligtigt for en gift kvinde at tage sin mands efternavn, og hvor adgang til prævention var meget vanskelig for ugifte kvinder. Abort var ulovligt - hundredvis af kvinder omkom hvert år under illegale abortforsøg. På ganske få år nedbrød kvindebevægelsen en omfattende retslig ulighedsstruktur og - hvad der er nok så afgørende: Vi udfordrede de sociale praksisser og kulturelle holdninger, som lå bag disse diskriminerede love. Det var en fantastisk og historisk skelsættende tid.

Faste rammer

- Hvordan oplevede du selv disse forandringer?

Da jeg begyndte på første studieår, bemærkede jeg, hvordan mine medstuderende på sidste år forberedte sig på deres bryllup. De ville tage deres eksaminer og så gifte sig en uge efter. Ikke et øjeblik havde de tænkt sig at nyde deres frihed, finde ud af, hvem de virkelig var, rejse eller lære at klare sig selv. Hele deres liv var lagt i faste rammer: universitetsuddannelse, ægteskab, børn ...

- ... depression, skilsmisse.

"Lige præcis. Og alt det havde forandret sig, da jeg tog min afgangseksamen fire år senere. Kun ganske få af mine klassekammerater havde giftet sig. I stedet ville de læse videre, eller også blev de aktivister eller forfattere som jeg selv. De lesbiske kom ud af skabet. Kvindebevægelsen gav kvinder - og mænd - rigtig meget. Den udvidede friheden og førte til en anden slags tilværelse, end vores forældre havde levet. Den fik mange til at stille sig spørgsmålet 'Hvad vil jeg med mit liv?' Feminismen banede vejen for helt nye normer."

- Og hvilke nye normer var så det?

"F.eks. at kvinder nu helt og fuldt kunne hellige sig deres karriere og ikke kun opfatte denne som noget, der skulle udfylde tiden frem til ægteskab og børn. Nok så afgørende var det, at sex før ægteskabet nu blev fuldkommen acceptabelt, at skilsmisse ikke længere blev set som stigmatiserende, og at det ikke længere var en katastrofe at få et barn uden for ægteskab. For første gang blev hustruvold og voldtægt nu også opfattet som alvorlige forbrydelser, hvor de tidligere var blevet set som trivielle eller ligefrem som kvindens egen skyld."

Frihed til at vælge

- Trods alle kvindebevægelsens bedrifter, er der i Europa stadig mange kvinder, som ikke identificerer sig med traditionel feminisme ...?

"Vi ældre feminister kan godt få det indtryk, at yngre kvinder ikke rigtig har forståelse for, hvor skrøbelige sejre, vi kvinder har vundet - retten til abort kan f.eks. meget vel stå for fald i USA. Men samtidig savner mange ældre feminister et blik for, hvor meget tingene virkelig har ændret sig. Nogle af de gamle slag har vi vundet, så dem behøver vi ikke at kæmpe igen. F.eks. er retten til abort måske nok i risikozonen, men det samme gælder ikke retten til selv at vælge sit erhverv. Lesbiske og bøsser kommer heller ikke tilbage i skabet, ligesom der fortsat vil blive født børn uden for ægteskab."

- Er der så stadig brug for en kvindebevægelse?

"Helt afgjort ja! Vores generation vandt en række meget klare kampe - kampe, som havde at gøre med at vinde basale rettigheder og friheder. De kampe, som nutidens unge kvinder står i, er mere tvetydige og derfor også vanskeligere. Hvilke karrieremuligheder giver deres arbejdsgiver dem, hvad sker der, hvis de får børn, hvordan sikrer de en ægte ligeløn? Jeg er mor til en datter, som snart fylder 21, og jeg hæfter mig ofte ved, at vi nok lever i den samme verden og i det samme år. Men man lever nu engang i forskellige livsstrømninger alt efter sin alder. Det er der mange af de ældre feminister, der overser."

- Er der overhovedet nogen ny generation af feminister?

"Det er der så absolut, og de er lige så radikale og militante, som vi var. Der, hvor de adskiller sig, er, at de holder sig væk fra det aspekt ved princippet om at 'det personlige er politisk', som går ud på, at man kan tillade sig at sige til en anden person, hvilke sko vedkommende skal gå i. For dem handler feminisme om, at kvinder skal have friheden til at træffe deres egne valg. Det kan være ubekvemt, fordi der uvægerligt vil dukke sådan nogen som Sarah Palin op, som træffer en mængde valg, som for en feminist må fremstå som rent ud forfærdelige. Men hvad kan man stille op over for den slags?

- Hvordan vil du selv retfærdiggøre kritik eller afstandtagen fra en anden kvindes valg?

"Vi må her huske på, at valg ikke er så frie, som folk måske tror, de er. Jeg bryder mig ikke om den her form for You go, girl!-feminisme, som jubler over enhver kvindes indsats for at styrke sit selvværd. Hvis en kvinde siger 'jeg vil have indsat disse brystimplantater for at styrke mit selvværd', så er det, jeg er nødt til at spørge: Hvad er det for et samfund, vi lever i, hvor en kvindes selvværd skal afhænge af en farlig, dyr og smertelig operation på en sund og naturlig krop."

Fra Clinton til Obama

- Vil du så fortælle hende, at hun lider af 'falsk bevidsthed'?

Nej, jeg vil stille hende spørgsmålet: Hvorfor gør du det her? Hvad er det, der står på spil? Hvad forventer du, resultatet vil blive? Tror du virkelig, at større bryster er den bedste vej til at nå dit mål? En af de virkelig væsentlige ting ved feminismen har for mig altid været, at kvinder hjælper og støtter hinanden. Det gør Sarah Palin ikke. Med sin antiabortholdning vil hun tvinge alle kvinder til at leve, som hun ønsker. Hun vil fratage dem retten til at vælge selv, fratage dem deres moralske autonomi."

- Hvor stor er sandsynligheden for at 'Roe kontra Wade'-dommen (hvormed abort blev lovlig i USA, red.) bliver omstødt?

"Hvis Republikanerne vinder, vil det ske - det er jeg sikker på. Og så vil spørgsmålet blive taget op til ny overvejelse i de enkelte stater, så vi vil få en mosaik af stater som Californien og New York, hvor abort stadig vil være lovligt, og en tilsvarende af stater som South Dakota og Louisiana, hvor abort vil være forbudt. Eftersom retten til fri abort globalt set vinder frem, vil det være mærkværdigt, hvis Amerika går i modsat retning. Men Amerika går jo ofte sine egne veje."

- Få uger efter Palins nominering udtalte du, at en kvindelig præsident i sig selv ville være en stor ting? Er det stadig din holdning?

"Nej! Øv, der fik du mig. Den udtalelse har jeg fortrudt. Jeg er nok blevet klogere. Hør her, hvis Hitler havde været kvinde - havde det så været godt for kvinder?"

- Skønt du er glødende feminist, støttede du Barack Obama og ikke Hillary Clinton under primærvalget. Strider det ikke imod din fundamentale politiske overbevisning?

"For mig lå den længe på vippen. Men da Bill Clinton begyndte at blande sig i valgkampen, kom jeg i tanke om, hvor træt jeg er blevet af Clinton'erne. Jeg følte virkelig, at tiden var inde til at tage hul på et nyt kapitel og få friske folk til. Med Clinton-familien ville det bare blive den samme gamle gruppe af folk i Det Hvide Hus, for i realiteten er det aldrig bare manden - eller kvinden - helt i toppen, som man stemmer på."

- Men hvad med den symbolske værdi som en kvinde i Det Hvide Hus kunne få for amerikanske kvinder?

"Det pudsige er, at jeg brugt hele mit liv på at kæmpe for at få flere kvinder i politik, flere kvinder til magten, men når det så kommer til stykket og man kigger på kandidater, der stiller op, så vil jeg altså helst støtte den mest hæderlige, den mest kompetente og den, som har det bedste program. Og hvis det nu er en mand, som det er i tilfældet med Obama, så kan jeg simpelt hen ikke retfærdiggøre ikke at stemme på ham. I en valgkamp vil jeg sige, at spørgsmålet om køn ikke tæller mere end et par procent ...

- Kun et par procent?

"Ja, men det synes jeg også, er en hel del. Det afgørende er jo, hvad en politiker udretter, når først han eller hun er blevet valgt. Kønnet alene gør det ikke."

© Der Spiegel og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Seneste artikler

  • Kvinder uden mænd

    28. juli 2009
    Derfor ligger den tanke også nær, at opstandelsen først og fremmest skyldes, at det nu er det allermest grundlæggende i patriarkatet, der trues, nemlig mænds kontrol over afkommet
  • 'Kvinder skal vælge deres mænd med omhu'

    8. marts 2008
    Drop hjemmefronten som magtbastion, lyder opfordringen fra Helle Thorning-Schmidt til de danske kvinder. S-formandens egen ambition er at få medsøstre ind på de 'hårde' politiske poster
  • Merkel verdens mest magtfulde kvinde

    1. september 2007
    Forbundskansler Angela Merkel er den kvinde i verden, der har mest magt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror mange kvinder roder med motorcykler og er lesbiske mens de giver mændene tid til at finde ud af at det altså er SLUT. Mor kommer IKKE hjem til gryderne og børnepasningen igen.

Det er en stor forandring at sluge, også for kvinderne selv, hvor mange men er (berettiget) irriterede over at kvinden alligevel ikke helt vil opgive magten i hjemmet.
Det er ikke i nogen ond mening, dog, men af samme grund som mange mænd føler sig mistroiske over for kvinder der vil gøre karriere blandt dem: kan han/hun virkelig klare denne før uvante rolle lige så godt som mig? Kan hans/hendes måde at gøre tingene på godt være smaddergod, selvom den er anderledes end hvordan jeg har gjort det?

Tillid er nøgleordet. Vi skal nok alle sammen finde hinanden igen, lige nu er det bare lidt hårdt.

Jeg tror da at erfaringerne fra børneværelset vil gøre sig fint på virksomhederne. Ligesom erfaringerne fra virksomhederne vil gøre sig fint på børneværelset.

I øvrigt tror jeg at Sarah Palin er et glimrende eksempel på en usøsterlig 'dronningebi' som den dit link omtaler.
Hende kender jeg så heller ikke nogen intelligente kvinder der kan fordrage.