Læsetid: 6 min.

Nye tider for Citizen Rupert

Er det Rupert Murdochs kone, der har drejet ham mod venstre og fået ham med på Obama-vognen? Eller har han bare indset, at det bedre kan betale sig at støtte en kandidat fra venstrefløjen? Mediekongens karriere taler for, at det er penge mere end principper, der styrer hans beslutninger
Wendy Deng og Rupert Murdoch blev i 1999 gift i New York, hvor parret stadig bor med deres to børn. Den kinesisk-amerikanske skønhed tildeles en stor del af æren for, hvad der ligner en venstredrejning hos verdens ubetingede mediekonge.

Wendy Deng og Rupert Murdoch blev i 1999 gift i New York, hvor parret stadig bor med deres to børn. Den kinesisk-amerikanske skønhed tildeles en stor del af æren for, hvad der ligner en venstredrejning hos verdens ubetingede mediekonge.

4. oktober 2008

Rupert Murder kaldte pressefolkene den australske mediekonge Rupert Murdoch - om end bag hans ryg. Han er uden skyggen af konkurrence verdens mest indflydelsesrige mediemand: Han ejer Sky News og Fox News i USA. Hans aviser omfatter bl.a. The Times, den britiske tabloidavis The Sun, og han har netop købt den amerikanske The Wall Street Journal. Han ejer rettighederne til tv-serien The Simpsons. De fleste af hans medier er ejet af holdingselskabet News Corp.

Den mediemagt som Silvio Berlusconi har i Italien, har Rupert Murdoch på verdensplan. Det er intet under, måske, at en slet skjult karikatur af ham var skurk i James Bond-filmen Tomorrow Never Dies fra 1998.

Hans eneste fiasko var et fejlslået forsøg på i 1998 at overtage fodboldklubben Manchester United.

Han har selv kultiveret et image af sig selv som en moderne version of Orson Welles figuren Citizen Kane fra filmen af samme navn; den magtfulde mediemand med politisk indflydelse.

Men i modsætning til Kane er Murdoch ikke nogen tragisk figur.

Han har en personlig formue på intet mindre end 80 milliarder dollars, skriver Forbes Magazine. Det gør ham til en af verdens rigeste mænd. Men han præsenterer sig gerne som folkets mand. Det er han ikke. Keith Rupert Murdoch blev født i Australien i 1931. Hans far, Sir Keith Arthur Murdoch, var en lokal mediebaron i Adelaide i Sydaustralien og - som sir-titlen antyder - en indflydelsesrig mand.

Det var ikke overraskende, at Sir Keith sikrede sin søn en plads på Oxford University, hvor den unge Rupert læste filosofi, økonomi og statskundskab.

Han var kvik - men ingen mønsterstudent. Han blev tilbudt at læse videre, men forlod universitetet med en bachelorgrad, da hans far døde. Han vendte tilbage for at blive direktør for News; et holdingselskab, der ejede flere lokale blade. Den kun 22 år gamle Rupert vendte selskabets skrantende økonomi. Han købte Sunday Times i Perth, hovedstaden i Vestaustralien.

Efter 15 år i Australien søgte Murdoch større udfordringer. I skarp konkurrence med den engelske mediebaron Robert Maxwell købte Murdoch i 1968 tabloidavisen News of the World - verdens mest læste engelsksprogede avis. The rest is history, som de siger down under.

The Sun

Han er kontroversiel som få - og højreorienteret som endnu færre. Og han bruger sin indflydelse. Da Neil Kinnock var leder af det britiske arbejderparti førte Murdoch via sine medier en personlig hetz mod den walisiske politiker.

"Hvis Kinnock vinder i dag, vil den sidste der forlader Storbritannien så være venlig at slukke lyset?" lød overskriften på the Sun på valgdagen i 1992. I stedet for den sexede Page 3 Girl - The Suns pendant til Ekstra Bladets side 9-pige - var der et billede af en ældre og overvægtig kvinde under overskriften, "sådan vil side 3 pigen se ud hvis Kinnock vinder".

Den slags er - bogstaveligt talt - under bæltestedet og mildt sagt useriøst. Men tilsyneladende virkede det. Kinnock tabte, de konservative vandt. The Sun tog æren:

"Det var the Sun, der vandt den for dem," lød overskriften den følgende dag.

Fem år efter tog Tony Blair ingen chancer. Efter valget til formandsposten i 1994 gjorde Blair det til sin topprioritet at overbevise Murdoch om, at han - og hans medieimperium - skulle støtte Labour.

Det lykkedes. Konservative aviser som The Sun og Times - aviser der havde været heppekor for Margaret Thatcher og Ronald Reagan - støttede nu socialdemokraten Blair. Det blev den største valgsejr i britisk historie.

Populist

Var det the Sun, der vandt for Blair? Var det the Sun wot won it, som den berømte overskrift lød.

"Næppe," siger John Curtice, der er professor i statskundskab ved Strathclyde University i Glasgow og anerkendt som Storbritanniens førende valgforsker.

"Der var ikke noget, der tydede på, at de konservative kunne have vundet i 1997. De var 30 procent bagud i meningsmålingerne. At Rupert Murdoch skiftede til Labour skyldtes, at han gerne ville være på det vindende hold. Det er sjovere at vinde - og man får flere læsere," siger han.

Murdoch har ganske vist politiske synspunkter, men i sidste ende er han interesseret i at tjene penge. Det er derfor, han er villig til at indgå alliancer med regeringerne i Kina, til trods for at de ikke deler hans politiske synspunkter.

Murdoch er kendt som populist. Det er derfor paradoksalt, at han oprindeligt byggede sin karriere på et sammenstød med en højrefløjspolitiker og et forsvar for en dødsdømt aboriginal ved navn Max Stuart, som var blevet dømt for et mord som han, efter Murdochs opfattelse, ikke havde begået.

Adelaide-avisen The News brugte alle tabloidpressens kneb - og opfandt nogle nye - og fik omstødt dommen. Statens guvernør blev rasende og anklagede unge Murdoch for mened. Politikeren tabte sagen. Men Murdoch fik smag for kontroversielle sager og gjorde den opdagelse, at historier om kriminalitet sælger.

Da han overtog the Sun gjorde han det til en mærkesag at trykke historier om kriminalitet hver dag. Det har virket. Salget stiger, når der er mord på forsiden. Det samme gør frygten for kriminalitet. Det ser nogle som et problem. Men Murdoch har aldrig været principfast. I begyndelsen af 1970'erne var han en varm fortaler for det australske arbejderparti Labors meget venstreorienterede leder Geoff Whitlam, og hjalp hans parti til valgsejr i 1972 og igen ved valget i 1974.

Da Whitlam blev afskediget af generalguvernøren i 1975 - på et tidspunkt hvor han var blevet upopulær - var Murdoch pludselig en modstander og en lige så arg tilhænger af det konservative parti; man har et standpunkt til man tager et nyt.

"Han er en vendekåbe. Han går efter popularitet," siger Mark Rolfe, der er lektor i mediestudier på The University of New South Wales i Sydney.

"Murdoch har altid spillet på flere heste. I midten af 1960'erne etablerede han The Australian for at få respekt, men samtidig købte han tabloidavisen The Daily Telegraph. Han fulgte den samme strategi i England, med den respektable The Times og rendestensavisen The Sun. I USA har han hidtil haft The New York Post - der minder meget om The Sun. At han har overtaget Wall Street Journal tyder på, at han fortsætter dette mønster," siger Rolfe.

Men siden dengang har Murdoch ikke brugt megen tid på at forsvare de uskyldige og undertrykte.

"Det er der ikke mange penge i," siger Rolfe.

Obama - og fruen

Rupert Murdoch er kendt for sin charme. Den brugte han da han i en alder af 68 år blev gift med den 30-årige Wendy Deng. Hun er hans tredje hustru. Nogle mener, at ægteskabet med den kinesisk-amerikanske skønhed er en af årsagerne til, at Rupert Murdochs aviser er blevet mere venstreorienterede.

Murdoch brugte sin indflydelse til at forsvare krigen i Irak - og beordrede sine redaktører og lederskribenter til at skrive til fordel for George Bush. Men nu støtter han Obama:

"Han er en rockstjerne. Jeg er helt vild med det, han siger om uddannelsespolitik. Jeg glæder mig til at møde ham. Han vil vinde valget," sagde Murdoch tidligere på året om den demokratiske præsidentkandidat.

"Det er noget, han har fra sin kone," siger Michael White fra det amerikanske blad Vanity Fair, der i sit seneste nummer lavede en længere artikel om den 77 år gamle mediekonge.

"Han er blevet forandret af Wendy," skrev bladet.

Måske - eller måske har han blot indset, at der er flere penge i at støtte en kandidat fra venstrefløjen.

Er han blevet et bedre menneske? Han er i hvert fald ikke længere helt så charmerende som før, skriver Vanity Fair:

"Jeg var blevet advaret om hans charme. Den største overraskelse var den totale mangel herpå. Han mangler evnen til at være selvkritisk."

"I de første tre måneder vi interviewede ham, ænsede han ikke min assistent og ignorerede hendes spørgsmål. Der er ingen spin. Ikke noget han forsøger at skjule. What you see is what you get," skrev White, der fulgte ham i ni måneder.

Sådan kan man opføre sig, når man kontrollerer over halvdelen af verdens væsentligste nyhedsmedier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer