Læsetid: 8 min.

Rockstjerneøkonomen

Kjell Nordström var den ene af de to svenske erhvervsguruer bag bogen 'Funky Business', lige før dot.com-boblen brast. Men selv om vi er midt i en ny alvorlig finanskrise, holder han fast i, at business er funky, at Karl Marx og John Lennon havde ret, og at man skal være bedst i verden
Kjell Nordström var den ene af de to svenske erhvervsguruer bag bogen 'Funky Business', lige før dot.com-boblen brast. Men selv om vi er midt i en ny alvorlig finanskrise, holder han fast i, at business er funky, at Karl Marx og John Lennon havde ret, og at man skal være bedst i verden
11. oktober 2008

Det var sidst i 90'erne. De var lige skaldede, begge i sorte læderjakker, på hænderne sad der tunge fingerringe, på næsen spøjse briller. De opførte sig som rockstjerner, når de gik på scenen. Kaldte sig selv Funkster 1 og 2, rejste jorden rundt og holdt foredrag i 100.000-kroners klassen. De blev elsket og hadet - men mest elsket. De blev kaldt overentusiaster og kapitalismefetishister og mødt som guruer af en finansverden, der var træt af stive jakkesæt, korrekte slips og store kontorbygninger. Og som i stedet ville spille bordfodbold i funky virksomheder som eBay, Google og Yahoo, hvor man arbejdede i døgndrift og aldrig gik hjem.

Der er ni år siden. Dot.com-boblen er sprunget for længst, tvillingetårnene i New York er faldet, vi er midt inde i en ny alvorlig finanskrise. Men Kjell Nordstöm og Jonas Ridderstråle, to doktorer i økonomi fra Handelshögskolan i Stockholm opfører sig stadig lidt som rockstjerner - selv om læderjakkerne ikke længere altid sidder på. "Funky business forever - how to enjoy capitalism," lyder det med et umiskendeligt swenglish, når man klikker ind på makkerparrets hjemmeside. Ja, frihed er krævende, det lægger stort pres på os mennesker, men det modsatte er utænkeligt, fortsætter stemmen. "The freedom to know, the freedom to go, freedom to do."

Her ni år efter er der stadig funk over de to økonomer. Og de mener stadig, at business er funky. "Funky - ligesom funky music," forklarer Kjell Nordström.

"Det er different, anderledes. Det passer ikke helt ind, det er lidt smelly, men ikke dårligt, det er både godt og skidt på samme tid. Funky business er tanken om, at man kan drive virksomhed på mange, mange forskellige måder," siger Kjell Nordström.

Det var det, Nordström og Ridderstråle beskrev i deres bibel fra dengang: Funky Business - Talent får kapitalen til at danse, der blev oversat til 31 sprog og sat på en 16. plads over vigtigste erhvervsbøger nogensinde. De beskrev et ekstremt omskifteligt og konkurrencepræget marked forbeholdt de bedste medarbejdere og de bedste virksomheder, der var bedst til at målrette og niche deres produkt. Deres stil lå langt fra handelshøjskolernes tørre disputatser, når de citerede John Lennons "a working class hero is something to be" og skrev, at virksomhedernes vigtigste ressource går hjem hver dag klokken 16.30. For Karl Marx havde ret, mente de. "Arbejderne kontrollerer de vigtigste produktionsmidler". Det er lille og gråt og vejer omkring 1,3 kg. Det er den menneskelige hjerne. Det mener de stadig, og derfor har de genudgivet bogen, der nu hedder Funky Business Forever - Sådan får vi det bedste ud af kapitalismen, som nu udkommer på dansk.

"Meget af det, vi skrev dengang, har vist sig at holde stik. Men der er en del, vi undervurderede, der var en masse ting, der viste sig at være langt mere kraftfulde, end vi overhovedet anede. Internettet, mobiltelefoni, der konvergerer med it. Man kunne ane det, men ikke at det ville gå så hurtigt. Og så er der de enorme konsekvenser af det, vi kan kalde globalisering af finansmarkederne," siger Kjell Nordström og går ind på det, alle taler om i øjeblikket. Finanskrisen. Den, som har slået børserne ned, fået bankerne til at krakke, fået stater til at gå ind med gigantiske hjælpepakker.

"Det er jo ikke noget, der er opstået på en time eller en dag. Det her er blevet bygget op i løbet af ret lang tid, og der er ganske mange, der har gået rundt med hænderne i lommerne og mumlet, at 'nu brager det snart'," siger Kjell Nordstrøm.

Finanskrisen

At det bragede, er sådan set heller ikke noget, der overrasker Kjell Nordstrøm. Det ligger i kapitalismens natur. Det skete med tulipanløg i Holland i 16-1700-tallet, hvor de handlende drev priserne på deres tulipanløg op i helt uhørte summer. Kriser kommer med jævne mellemrum, det er markedets mekanisme, sådan har det altid været.

"Det, der er særligt, nyt eller anderledes med det, vi ser nu er, at det har ramt banksystemet. Kriser har vi set før, men nu er det selve banksystemet, der er i krise, og så bliver konsekvenserne alvorlige, fordi bankerne spiller så central en rolle i samfundet. De udgør selve livsnerven i et samfunds funktion, det er der, din løn går ind, det er dertil, dine kreditkort er koblet. Når bankerne begynder at gå konkurs, bliver konsekvenserne enorme," siger Kjell Nordström. Derfor går staterne nu ind og garanterer bankerne stabilitet. Modsat dot.com-krisen, hvor man lod tusindvis af virksomheder krakke, børskurserne faldt, og unge mennesker i hobevis blev arbejdsløse.

"Grunden til, at krisen er opstået, er, at vi mennesker generelt har ret svært ved at vurdere risiko - uanset om det handler om at klatre i bjerge, gå på is eller om at købe finansielle instrumenter," siger Kjell Nordström. Økonomiske instrumenter, der delvist har været konstruerede på den måde, at de deler risikoen op i bidder, der har gjort det endnu sværere at forstå, hvad det er, man nu køber. For hvad er en aktieindeksobligation solgt til almindelige mennesker i banken?

"Samtidig fik man fortalt, at man kun kunne vinde og aldrig tabe. Men under visse omstændigheder kan du tabe, og nogle gange kan du miste det hele, og det er den situation, der nu er opstået. Det var det samme, der skete under dot.comeriet: Det var meget svært at overskue, hvad det var, man havde sat i gang."

For når der kommer en ny teknik, en innovation, en nyhed af en eller anden slags, så begynder 100.000 mennesker i verden at forsøge at gøre noget med den, siger han og nævner eksempelvis bilen. Da den kom, var der 100-vis af bilfabrikanter bare i Tyskland. I dag er næsten alle forsvundet.

"Der er tusindvis, der starter, men de fleste går til grunde. Det er ligesom et hestevæddeløb. De fleste mislykkes og bliver aldrig Microsoft," siger han og nævner, at tusindvis af virksomheder lavede cirka det samme som Microsoft, bare på en lidt anden måde. Og så blev der intet af dem. Selv om der også var en lille håndfuld, der gik styrkede gennem krisen, fordi de netop kunne opkøbe billigt, som f.eks. Amazon og eBay.

"Et af problemerne med den nuværende krise er, at der er regler i Danmark, der er regler i Sverige, men ingen regler for, hvordan man skulle opføre sig internationalt. Det internationale finansmarked har ikke været reguleret i tilstrækkelig grad. Det er gennem kriser, vi mennesker lærer. Jeg er da absolut ikke for, at markedsøkonomien skal passe sig selv. Tværtimod mener jeg, at der i høj grad skal findes regler og love, normer og principper, som skal være ganske hårde, for at markedet skal fungere. Uden spilleregler fungerer ingenting. Heller ikke markedsøkonomi."

For eksempel tog det to verdenskrige at finde ud af, at der skulle være et EU. Men inden da skulle Europa brænde sig selv ned adskillige gange.

"Ofte gennemgår vi meget store kriser, inden vi kommer frem til at - 'ok, måske skal vi have et internationalt organ for overvågning af finansmarkederne'. Maybe that's a good idea. Men før da skal krisen have gået ganske langt."

Enjoy capitalism

Sådan er den funky verden. Nogle klarer sig. Andre går til grunde. Men hvad kræves der for at klare sig i den funky landsby med overflod og global konkurrence, der kører hurtigere, bedre, billigere? Hvor alt altid er i forandring, og det er alle mod alle i en verden uden grænser? Hvor en dansk golfspiller altid dyster mod Tiger Woods, hvor en værftsarbejder fra Munkebo konkurrerer med en fra Kina, hvor Bang & Olufsen dyster mod Nokia og Ericsson, og Anna David konkurrerer med Madonna. En verden, hvor man har åbnet for en helt enorm mængde mennesker og dermed en enorm mængde måder at drive forretning på.

At man er dygtig til noget. Og gerne ekstremt dygtig. Bedst i Danmark eller i Europa eller i verden, lyder svaret. For i dag arbejder vi næsten udelukkende med vores sanser. Eller talents, som Nordström og Ridderstråle kalder det. Det kan være, man er bedst i Skandinavien til at skrive om fitness. Eller at man har specialiseret sig i fetishudstyr, latex og gummi. Ligesom virksomheden Legshow, der servicerer mennesker, der har et helt særligt forhold til ben.

"Du har måske 100 kunder i Danmark, det er ikke så mange. Men så har du ganske mange i England, ganske mange i Tyskland, ganske mange i Frankrig, og så har du lige pludselig nok. Det er vores intellektuelle kompetence, der udnyttes i en virksomhed. Og det er en virksomheds vigtigste asset: din kompetence, dit intellekt. Tag for eksempel designeren Philippe Starck, hans kunnen er meget speciel, han kan tegne toiletbørster og hoteller og ure, og han kommercialiserer det i en ekstrem grad."

Ja, man kan blive helt rundtosset i en verden, hvor alt er i konstant forandring. Hvilket verden også kræver af dig.

"Det er et nødvendigt krav for at overleve, både i vores samfund og i naturen, at der sker en vis grad af forandring hele tiden. Sådan er det også derhjemme, i ens samliv, det går ikke at være statisk, men vi kan ikke lide det. Det kan vi virkelig ikke," siger Nordström. Han griner.

"Vi har et ønske om at holde usikkerheden i vore liv nede, det er indbygget genetisk, vi skal være lidt feje, ellers tager vi livet af os. Vi er tilbageholdende, når der kommer noget nyt, selv om der i virkeligheden kræves det modsatte af os for at overleve."

Ligesom når man slipper en kat ud af huset for første gang. Først går den rundt, kigger lidt, opdager verden, den løber ikke bare 50 kilometer stik vest.

"Det er det, vi skriver om: De måder, du kan forandres på, og hvad sker der, hvis du ikke gør det. Hvis det var en bog for alkoholikere, så var det en bog, der handlede om, hvad der sker, hvis man ikke holder op med at drikke."

Selv om den funky verden har gjort det langt sværere at være gennemsnitlig eller ikke have kompetencer eller talenter, indrømmer Nordström.

"Men det ligger der absolut ikke noget fascistoidt i. Næste spørgsmål bliver, hvordan eksempelvis Danmark eller Sverige fordeler den værdi, der er skabt gennem fremgangsrige mennesker og virksomheder. Hvordan fordeler vi denne værdi mellem dem, der arbejder, og dem, der er syge eller pensioneret? Det er i høj grad et politisk spørgsmål. Vi forholder os ikke til, om det er godt eller skidt ud fra et filosofisk, etisk eller moralsk perspektiv. Om det er sådan, vi vil have vores samfund til at se ud, om det er godt for vore børn. Det er en helt anden bog. Vi beskriver det samfund, vi ser i dag, vi beskriver, hvordan man overlever under markedsøkonomiens omstændigheder, vi beskriver det samfund, vi får, når man internationaliserer markedsøkonomien," siger Kjell Nordström. Det hyler i baggrunden. Telefonlinjen skratter.

"Nå, nu er jeg fremme ved Arlanda. Jeg skal ud og flyve," siger den skaldede finansguru. Han skal ud i verden igen, op på scenen, og ud med sit budskab: Enjoy capitalism.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Rehhoff

Jeg kan ikke vente til Kjell Nordström og Jonas Ridderstråle, skriver deres næste epos "Funky Finanskrise": At miste overblikket så totalt som det er situationen i den nuværende krise virker dybest set ikke særligt "funky", det virker bare dumt. Og udbredelsen af Philippe Starck tandbørster og hoteller lyder mere som en herrrefrisørs drøm, ikke som meget af en "funky" samfundsvision "Don't fake the funk", som man siger