Læsetid: 3 min.

Så kom hyggen til stålbyen

Af og til støder familien Sommer ind i Frederiksværk, men Frederiksværk har aldrig set skyggen af familien Sommer
Frederiksværk er en arbejderby - men i DR-s serie om lægefamilien Sommer fremstår byen snarere som en Werthers Echte-reklame.

Frederiksværk er en arbejderby - men i DR-s serie om lægefamilien Sommer fremstår byen snarere som en Werthers Echte-reklame.

31. oktober 2008

Det hænder, at man bliver spurgt, hvor man kommer fra. Når man så svarer, at man kommer fra Frederiksværk, reagerer folk som regel på en af to måder. Enten nikker de velvilligt, gentager spørgende 'Frederiksværk?', som de godt ved ligger i Nordsjælland, men som de ikke lige kan skelne fra Frederikssund eller Fredensborg.

Så er der dem, der kender Frederiksværk. De plejer at rynke pandebrynene og sige "okay", med tryk på 'kay'.

Det er ikke usædvanligt, at de tager et diskret skridt baglæns, mens de kigger sig nervøst omkring efter den schæferhund, der nødvendigvis må løbe rundt i nærheden.

Her på det seneste er en ny og tredje variant blevet særdeles udbredt. Den bliver leveret med et smil og lyder nogenlunde sådan her:

"Frederiksværk, ja. Det er da et rigtig hyggeligt sted."

Så ved man, at folk har set Sommer.

Og det næste, de spørger om, er, om det gule Sommer-hus virkelig ligger i Frederiksværk. Og ja, det gør det skam. Oven i købet på Strandvejen. Men det, Sommer-fans ikke ved om den gamle direktørbolig på skrænten, er, at direktøren for længst har forladt byen. Og Strandvejen i Frederiksværk er ikke der, hvor de rige bor. Faktisk er der ikke noget sted, hvor de rige bor.

Nordsjællands vestegn

Som gamle frederiksværkere er det en pudsig oplevelse at se Sommer. Her troede man, at man kom fra en industriby, bygget på krudt og jern og videreført med stål. En by, hvor bryderne fra Heros gør lokalbefolkningen stolt, hvor Bandidos i ro og mag varetager de forretningsdrivendes interesser, og hvor årets begivenhed udspiller sig til Påskeballet i Frederiksværkhallen, hvor Bamse og hans venner spiller op til dans. Nok er vi opvokset i Nordsjælland, men Frederiksværk er Nordsjællands vestegn - den by, de andre ikke vil lege med.

Søndag aften klokken 20 på DR1 ser det noget anderledes ud. Der er ingen tvivl om, at Sommer udspiller sig i Frederiksværk, hvor den falmende patriark Christian Sommer har været læge i en menneskealder. Han har besøgt patienter på Sandskåret, Lærkes veninde Lotte vender burgere på Ågrillen, hendes kortvarige kæreste Yasin arbejder i den lokale biograf, Kosmorama, og Adam drukner sine julesorger på Generalens Bodega. Så langt så godt. Location-folkene har gjort deres arbejde.

Men nu er byens sjæl jo ikke lige sådan at lokalisere. Den finder man i de folk, der bor der. Og de folk, der bor der, sidder ikke med til bords i Sommer-huset. De kommer på besøg, bevares. Som når Adams gamle fordrukne klassekammerat styrter på sin knallert oppe i skoven bag gågaden og senere falder død om af druk på Torvet (igen, grundigt location-arbejde). Eller i form af herligt kæphøje og altknaldende, 'sku det nu være kunst'-Lotte, som der går 13 af på dusinet i Frederiksværk. Se det er troværdige karakterer.

Men de træder kun momentvist ud af skyggen fra hele Danmarks nye lægefamilie, der nok lokker flere end halvanden million seere med til byen hver søndag, men som man vil lede forgæves efter, skulle man forvilde sig til '3300 Craziness'. Vi har i hvert fald aldrig mødt dem.

Rejsen til København

Sagen er, at Frederiksværk er en arbejderby. Den har aldrig haft besøg, hverken fysisk eller åndeligt, af Rielke, Rimbaud, Riefenstahl eller andre af de finkulturelle koryfæer, der lystigt namedroppes af Sommer-slænget. Når altså ikke de lige har travlt med at tage en smuttur til København. Og her går folkene bag serien for alvor galt i geografien: København har aldrig været et smut væk for frederiksværkere. Turen til København er en rejse. Al udflugt syd for Torsbakke er en rejse.

Man burde vel være smigret. Tænk på sønderjyderne, der er tvunget til at se sig selv iført gummistøvler og flosset moral i det ene dystopiske Erling Jepsen-spejl efter det andet. Men komplimenterne mødes med et fnys. For her har man møjsommeligt opbygget sin identitet omkring en barndom omgivet af rockerbander og bistandsponyer. Og det har tjent som en kærkommen forklaring, når man efterfølgende ikke helt passede ind i mere kreative kredse. Kraftedeme om DR så ikke kommer og reducerer ens hjemstavn til en Werthers Echte-reklame. Skulle det nu være public service?

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Åh, ja - hvor er det godt. Så er min dag reddet. Det er alt for lang tid siden jeg har grinet sådan.
Tak til Sidsel og Anders.

Ja, den er da lige på kornet. Og sig mig - hvor er Pølse-Rie blevet af ? Man kan sgu da ikke lave en række udsendelser fra Frederiksværk uden Pølse-Rie.

Ventesalen på Frederiksværk Station var et fantastisk studie i arbejderklassens alkoholvaner, således husker jeg, at en der kendt skikkelse, vist en forhenværende Hundested-fisker oplyste, at han i anledning af sin fødselsdag havde indtaget syv flasker kirsebærvin og 31 pilsnere. "Det var godt nok en deel": "Jah, men jeg overlevede!" Jeg ved ikke, om det er nordsjællandsk humor, men jeg er bange for, at det er det.