Så kom hyggen til stålbyen

Det hænder, at man bliver spurgt, hvor man kommer fra. Når man så svarer, at man kommer fra Frederiksværk, reagerer folk som regel på en af to måder. Enten nikker de velvilligt, gentager spørgende 'Frederiksværk?', som de godt ved ligger i Nordsjælland, men som de ikke lige kan skelne fra Frederikssund eller Fredensborg.

Så er der dem, der kender Frederiksværk. De plejer at rynke pandebrynene og sige "okay", med tryk på 'kay'.

Det er ikke usædvanligt, at de tager et diskret skridt baglæns, mens de kigger sig nervøst omkring efter den schæferhund, der nødvendigvis må løbe rundt i nærheden.

Her på det seneste er en ny og tredje variant blevet særdeles udbredt. Den bliver leveret med et smil og lyder nogenlunde sådan her:

"Frederiksværk, ja. Det er da et rigtig hyggeligt sted."

Så ved man, at folk har set Sommer.

Og det næste, de spørger om, er, om det gule Sommer-hus virkelig ligger i Frederiksværk. Og ja, det gør det skam. Oven i købet på Strandvejen. Men det, Sommer-fans ikke ved om den gamle direktørbolig på skrænten, er, at direktøren for længst har forladt byen. Og Strandvejen i Frederiksværk er ikke der, hvor de rige bor. Faktisk er der ikke noget sted, hvor de rige bor.

Nordsjællands vestegn

Som gamle frederiksværkere er det en pudsig oplevelse at se Sommer. Her troede man, at man kom fra en industriby, bygget på krudt og jern og videreført med stål. En by, hvor bryderne fra Heros gør lokalbefolkningen stolt, hvor Bandidos i ro og mag varetager de forretningsdrivendes interesser, og hvor årets begivenhed udspiller sig til Påskeballet i Frederiksværkhallen, hvor Bamse og hans venner spiller op til dans. Nok er vi opvokset i Nordsjælland, men Frederiksværk er Nordsjællands vestegn - den by, de andre ikke vil lege med.

Søndag aften klokken 20 på DR1 ser det noget anderledes ud. Der er ingen tvivl om, at Sommer udspiller sig i Frederiksværk, hvor den falmende patriark Christian Sommer har været læge i en menneskealder. Han har besøgt patienter på Sandskåret, Lærkes veninde Lotte vender burgere på Ågrillen, hendes kortvarige kæreste Yasin arbejder i den lokale biograf, Kosmorama, og Adam drukner sine julesorger på Generalens Bodega. Så langt så godt. Location-folkene har gjort deres arbejde.

Men nu er byens sjæl jo ikke lige sådan at lokalisere. Den finder man i de folk, der bor der. Og de folk, der bor der, sidder ikke med til bords i Sommer-huset. De kommer på besøg, bevares. Som når Adams gamle fordrukne klassekammerat styrter på sin knallert oppe i skoven bag gågaden og senere falder død om af druk på Torvet (igen, grundigt location-arbejde). Eller i form af herligt kæphøje og altknaldende, 'sku det nu være kunst'-Lotte, som der går 13 af på dusinet i Frederiksværk. Se det er troværdige karakterer.

Men de træder kun momentvist ud af skyggen fra hele Danmarks nye lægefamilie, der nok lokker flere end halvanden million seere med til byen hver søndag, men som man vil lede forgæves efter, skulle man forvilde sig til '3300 Craziness'. Vi har i hvert fald aldrig mødt dem.

Rejsen til København

Sagen er, at Frederiksværk er en arbejderby. Den har aldrig haft besøg, hverken fysisk eller åndeligt, af Rielke, Rimbaud, Riefenstahl eller andre af de finkulturelle koryfæer, der lystigt namedroppes af Sommer-slænget. Når altså ikke de lige har travlt med at tage en smuttur til København. Og her går folkene bag serien for alvor galt i geografien: København har aldrig været et smut væk for frederiksværkere. Turen til København er en rejse. Al udflugt syd for Torsbakke er en rejse.

Man burde vel være smigret. Tænk på sønderjyderne, der er tvunget til at se sig selv iført gummistøvler og flosset moral i det ene dystopiske Erling Jepsen-spejl efter det andet. Men komplimenterne mødes med et fnys. For her har man møjsommeligt opbygget sin identitet omkring en barndom omgivet af rockerbander og bistandsponyer. Og det har tjent som en kærkommen forklaring, når man efterfølgende ikke helt passede ind i mere kreative kredse. Kraftedeme om DR så ikke kommer og reducerer ens hjemstavn til en Werthers Echte-reklame. Skulle det nu være public service?