Læsetid: 4 min.

At spille en rolle

Nu er den elektriske strøm måske nok ikke af de allernyeste opfindelser, men derfor kan der sagtens være bøvl med den alligevel
Moderne Tider
4. oktober 2008

Kort fortalt: vores otte år gamle komfur, med massive støbejernsplader, gik først helt ud, derefter, efter at Nielsen med selvkælent håndsnilde havde skiftet sikringerne, virkede det ganske vist, men kun de to af de i alt fire plader. Plus ovnen. Det er kaput, udtalte vi, vi køber et nyt!

Fru Ida Rosa så beundrende på sin maskulint beslutsomme ægtefælle. Gør vi det? spurte hun. Jeps, svarede ægtefællen.

Jeg gik over i Punkt 1, gjorde jeg så. Det var Dick Kaysøe, der ekspederede mig, venligt og jovialt, og senere kom Nikolaj Lie Kaas til og anbefalede mig et komfur med keramisk kogeplade. Der findes nogle, der er endnu mere smarte og moderne, sagde Dick, men når man kommer fra et stenalderildsted som det, du siger, du har, så vil det her være vild luksus. Vi skal nok komme og stille det op, sagde Nikolaj, og vi tager selvfølgelig dit gamle lort med, så det ikke forurener. Jeg blev helt rørt.

Mens jeg duppede øjenkrogen med en kleenex fra Aldi, slog Dick mig opmuntrende på skulderen med en gemytlig bjørnelab. Nikolaj smilede med alle sine tænder. Det er en ren win-winsituation, sagde han.

Minus 50 procent

Det var en elektriker, der kom med komfuret. En ung mand sidst i tyverne. Det tog ham ikke lang tid at trække det gamle komfur fri fra elementkøkkenet og stille det nye op, der var kun lige fem minutter, hvor jeg på landhusmodervis nåede at tørre skabsender og gulv over med en våd klud. Det var mens han kørte det gamle lort, på den medbragte sækkevogn, ud i bilen.

Da han kom tilbage, ville han lige afprøve om det nye komfur så virkede. Det gjorde det - dog minus 50 pct. Det var kun to af de i alt fire kogeelementer, der virkede, plus ovnen (der er åbenbart aldrig noget galt med komfurovne?). Nå, sagde han, helt ubekymret, der må være røget en sikring. Hurtig som en mis, med gammelfar her i hælene, var han oppe ad trappen, henne ved sikringsskabet. Jo, der var røget en sikring, det var rigtig nok. Så havde vi måske slet ikke behøvet at købe et nyt komfur? spurgte jeg. Joe, sagde han, det gamle var jo noget gammelt lort, det var det jo. Der er ikke noget, der varer evigt, før eller siden skal der nyt til.

Nede i køkkenet igen - og nu virkede alt jo perfekt - fik vi os en rask mandesnak om sikringer. De har altid irriteret mig. De der små røde dimser, der skal ryge af, når en sikring er sprunget, de ryger ikke af alligevel. Det bekræftede elektrikeren, man kan ikke stole på den slags, sagde han.

Polsøgeren

Det var på den måde, vi kom ind på emnet: en polsøger. Først måtte jeg jo lige have forklaret, at det er et instrument man kan stikke ind i nogle huller. Så vil der være noget der lyser - eller evt. ikke lyser - hvis sikringen er sprunget. Så behøver man ikke skrue sikringsdåsen af hver gang. Sådan én vil jeg have! udbrød jeg spontant, hvor kan man købe dem henne? Ja, sagde elektrikeren, nu er det jo et ordentligt stykke værktøj, så du skal købe det hos en elektriker, en rigtig elektriker.

Og det var så her det virkelig sjove begyndte, elektrikeren sagde nemlig flg.: Jo, du tager hen til elektrikeren, så siger du: Dav, jeg hedder - var det Nielsen? - og så siger du: Jeg har snakket med en elektriker, og han har anbefalet mig at købe en polsøger, så sådan én vil jeg gerne se på. Nå! Nå, så det er sådan, man gør, tænkte jeg forbløffet. Han gentog det flere gange, ordret, og jeg tænkte på, hvor jeg egentlig kendte det tonefald fra. Pludselig kom jeg i tanke om det.

Instruktøren og statisten

Jeg har i tidens løb skrevet temmelig meget dramatik, især for Radioteatret - en enkelt gang endda med Dick Kaysøe i en af rollerne, og også ved den lejlighed var han skam en vældig flink mand at snakke med. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at elektrikeren instruerede mig. Der var tale om vaskeægte personinstruktion! Sådan gør man, sådan siger man, når man går ind hos en elektriker for at købe en polsøger. Man siger: dav, jeg hedder Nielsen osv.

Man kunne måske hævde, at det vel siger sig selv, men så enkelt er det aldeles ikke. Det var mig, der var tumpen, ikke elektrikeren. Han spillede allerede en rolle, han var Elektrikeren, jeg var indtil videre ingenting, bare en slags indmad der, hvor han skulle aflevere det nye komfur. Men senere skulle jeg til at være kunde hos en elektriker, og det er en mere alvorlig sag. Man bliver tildelt en rolle, så - og så er det selvfølgelig nødvendigt med lidt instruktion først.

Jeg var lige ved at spørge ham, hvad for noget tøj, han syntes jeg skulle tage på, men det gjorde jeg dog ikke. Da han var kørt med vores gamle lort, og jeg kærligt gav mig til at pudse den nye keramikplade, og den smukke ovnlåge også, tænkte jeg sørgmodigt på, at jeg ikke bare i år, men i årtier har været udenfor arbejdsmarkedet.

Jeg er ikke vant til at spille nogen rolle ude i virkeligheden, dvs. at jeg ikke ved, at det er en rolle, man skal spille. Man kan være Kunden eller man kan være Elektrikeren. Men det er åbenbart ikke noget spontant at være Kunde mere, man skal passe ind i forestillingen, ikke bare opføre sig ordentligt, men også rigtigt. Og dem der har skrevet forestillingen, reklamefolkene eller hvem det er, tør altså ikke stole på, at vi civilister selv kan finde ud af det.

Så jeg øver mig. Dav, jeg hedder Nielsen.

Serie

Vinn & Skæv

Forfatter Bent Vinn Nielsen skriver sig igennem tingene.

Udkom sidste gang i september 2014.

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her