Læsetid: 3 min.

Nu tager far over

Staten er i lang tid blevet opfattet som enten velfærdsstat eller konkurrencestat eller servicestat, men i disse finanskrisetider er staten tilbage som stat. Som Leviathan. Men formentlig kun for en kort stund
4. oktober 2008

I de sidste 20-30 år har det været god tone blandt intellektuelle at bestemme den moderne stat som noget andet end stat. Derfor oprettes vel stort set ingen samfundsvidenskabelige professorater i statsteori, som det hed engang. Heller ikke i government, men i governance; helst i netværksteorier frem for institutions- eller forvaltningsbestemmelser. De flydende bestemmelser frem for de faste.

I 1970'erne kunne staten ses som udtryk for klassekompromis, som kapitalens lakaj eller som krystallisering af korporative interesser udspændt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Siden 1980'erne i stigende grad som velfærdsstat, servicestat, den forhandlede stat, forsørgerstat, konkurrencestat eller l'etat animateur som den franske sociolog JaqcuesDonzelot siden fangede statens mere iværksættende og indirekte, faciliterende karakter.

Ikke fast, men kærlig

Det afgørende var altid præfikset: servicestaten, konkurrencestaten, velfærdsstaten osv., og ikke staten som stat. I de senere år har vi end ikke benævnt staten. Velfærdssamfundet frem for velfærdsstaten. I den hjemlige debat - ikke mindst via debatbidrag fra offentlige skribenter som Anne Knudsen og Henrik Dahl - har vi i årevis tematiseret velfærdsstaten som omsorgsstat, der ikke først og fremmest forstår sig selv via eller regerer gennem lov og orden eller fordeling af goder. Læg mærke til, at vi siger skattefar: fadermetaforen handler om afkald, sanktion og stækkelse af friheden.

Staten symboliseres ikke mestendels ved politiet, men ved pædagogen. Ikke kodet af retten, men af normen. Ikke sanktionerende medklare grænser og forbud, men motiverende, omsorgsfuld og frisættende. Ikke fast, men kærlig. Ikke Big Brother, men Big Mother. Far tvinger os sammen med Loven, mor bringer os sammen med varme og værdier.

Fra den strenge skolelærer, der overhører eleverne fra katederet, til den elskelige coach, der guider unikke individer i deres personlige udvikling. Fra karakterer og sortering til udvikling og differentiering. En stat der ikke vil være stat vil nogle mene.

Derfor vores mange problemer med at moderere forventningspresset til offentlige ydelser i velfærdsstaten. Derfor handler alle valgkampe om mere velfærd. Derfor skal man ikke være autoritet. Derfor skal ingen (altså den store middelklasse) give afkald, holde ud, men derimod forløses og helst her og nu.

Happy hour er slut

Men nu er far tilbage. Ja, nu tager far over, selv i USA, hvor den paternalistiske stat så absolut ikke har megen opbakning, når man bevæger sig udover politivæsen og udenrigspolitik.

Den globale finanskrise kræver en oprydning, en fast hånd og nye spilleregler. Finanssektorens årelange happy hour er slut. For denne gang. Staten er tilbage som Leviathan. Formentlig kun for en kort stund. Markedet kunne ikke regulere sig selv. Markedet havde ikke læst Adam Smiths afsnit om disciplin og afkald, men kun det om den usynlige hånd og nødvendigheden af at forfølge egeninteresser. De finansielle markeder er som en flok hysteriske kællinger på Børsen, som Mogens Lykketoft vist nok engang sagde.

Far stopper derfor teenagefesten. Lidt sent. Og storebror (de gamle pengeinstitutter forstås) er sur. Problemet er bare, at far har været for lidt hjemme - og selv sat gang i festen med liberaliseringer her og der. Og teenagere kan ikke drages fuldt tilansvar.

Første bud i den liberale bibel - nemlig sammenhængen mellem frihed ogansvar - er brudt. Rammebetingelserne for de finansielle markeder og tilsynene med forvaltningen af opgaven forekommer af myndigheder og bestyrelser mildest talt utilstrækkelig; man burde have vidst det; globaliseringen og frisættelsen af finansmarkeder er ikke breaking news, men efterhånden et gennemtravesteret emne. Kan en stat huske sådan noget?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu