Læsetid: 10 min.

Verden på en serviet

Få har sat så eftertrykkeligt et præg på den danske mediebranche som Anders Kronborg. Fra DR til Berlingske Tidende til TV 2 har han taget beslutninger med skelsættende virkninger for danske mediers udvikling. Om han er en succes eller en fiasko, er der delte meninger om, men en ting er sikkert: Tingene er sjældent de samme, efter at Kronborg har været forbi. Han er netop blevet forfremmet til økonomichef i Metro International
Anders Kronborg er ingen detaljerytter. Han ser helst verden i helikopterperspektiv, hvor de store linjer åbenbarer sig. Han er en mand, der skærer ind til benet, både retorisk og praktisk. Empati skulle han ikke have for meget af. I DR verserer der stadig historier om, at Kronborg kunne finde på at halvere bemandingen i en afdeling bare for at prøve, om man kunne klare sig med mindre. Hans fokus er fast rettet mod en fremtidig forandring, fortæller musikchef i DR, Leif Lønsmann.

Anders Kronborg er ingen detaljerytter. Han ser helst verden i helikopterperspektiv, hvor de store linjer åbenbarer sig. Han er en mand, der skærer ind til benet, både retorisk og praktisk. Empati skulle han ikke have for meget af. I DR verserer der stadig historier om, at Kronborg kunne finde på at halvere bemandingen i en afdeling bare for at prøve, om man kunne klare sig med mindre. Hans fokus er fast rettet mod en fremtidig forandring, fortæller musikchef i DR, Leif Lønsmann.

Jeppe Michael Jensen

11. oktober 2008

Helikopter og kendisser blev til statslån og massefyringer på TV 2. En ejendomsudgift på 22 millioner blev til 300 millioner årligt i DR. Og 600 mennesker blev med Kronborgs ord 'hældt ud' på Berlingske Tidende i en omlægning af avisen, der forandrede den for altid. Lægesønnen fra Herning, der netop er forfremmet til økonomichef i Metro International, er ikke bange for at tage en svær beslutning. Nogle vil sige, at det er det, han lever for. Én af dem er tidligere radiodirektør i DR og nuværende musikchef Leif Lønsmann, der husker Kronborgs ord, da han forlod DR i 2001 for at skifte til stillingen som administrerende direktør i Berlingske Tidende.

"Det var jo ikke svært nok længere," lød Kronborgs farvel.

Inden da havde han udregnet budgettet for flytningen af DR til Ørestaden. Et budget, der viste sig at være så langt fra virkelighedens verden, at DR blev kastet ud i den værste økonomiske krise i tv-institutionens historie.

Men Kronborg har altid haft fart på. Han begyndte allerede i 1987 som 23-årig at arbejde i Finansministeriet, to år før han blev færdig som cand.polit. fra Københavns Universitet. Her blev han blandt andet ministersekretær for både Henning Dyremose og senere Mogens Lykketoft.

Daværende finansminister Mogens Lykketoft karakteriserer Kronborg som "meget dygtig", men ønsker ikke ellers at kommentere på Kronborgs karriere. Hvilket der ifølge journalisternes Jette Hvidtfeldts og Lars Rugaards rapport 'DR i Ørestaden' fra 2000 kan være en ganske god grund til. Her konkluderes det nemlig, at det ikke var tv-faglige, men politiske og erhvervsmæssige hensyn, der var den egentlige motivation for flytningen af DR. Beslutningen skulle angiveligt være truffet af en række højtplacerede embedsmænd, heriblandt nævnes Anders Kronborg. Kronborg, der efter Finansministeriet i 1996 blev ansat som underdirektør i DR, hvor han i 1999 blev direktør. Denne udlægning bliver dog afvist af Leif Lønsmann:

"Den mere entydige udlægning af hele projektet som en skandale, eller at det, som det er beskrevet i bogform, skulle være en politisk motiveret konspiration, køber jeg ikke. Det var så afgjort det rigtige for DR at flytte."

Heller ikke leder af Nimbus Film Jørgen Ramskov, der var ansat i DR fra 1988-2004, sidst som tv-direktør, mener, at det giver mening at lægge skylden hos Kronborg i forbindelse med DR's byggeskandale.

"Det er jo ikke hans skyld, at det gik som det gjorde, eller at man f.eks. hyrede Jean Nouvel som arkitekt på Koncerthuset. Han lavede grundbudgettet ud fra nogle forudsætninger, som han ikke fandt på, så at give ham skylden er forkert. Der er mange personer om den sag," siger Jørgen Ramskov.

Historisk dårligt

Ifølge Lønsmann så Kronborg til gengæld mere klart end de fleste de forandringer, DR som virksomhed blev nødt til at gennemgå, hvis man med Lønsmanns ord skulle forandres fra offentlig mastodont til moderne virksomhed. Og netop behovet for forandring er noget, der øjensynligt passer Anders Kronborg godt. Det var i hvert fald det behov, der mødte ham, da han i 2001 forlod DR for at sætte sig i stolen som administrerende direktør for Berlingske Tidende og som koncernfinansdirektør i Det Berlingske Officin. Han står således i 2002 med det dårligste regnskab i Berlingske Tidendes 254-årige historie med et underskud på 326 millioner.

Svaret blev et Berlingske Tidende, der er 'tættere på læseren', og et B.T., der skal være en forudsigelig familieavis. Den forudsigelighed kommer blandt andet fra nuværende direktør på Søndagsavisen Arne Ullum, der afløste Kristian Lund som chefredaktør på B.T. Ullum husker Kronborg som en meget kontant chef, men samtidig én, der gav et enormt råderum og viste stor tillid til sine medarbejdere.

"Typisk tog et møde et kvarter, højst 30 minutter. Man fremlagde sine synspunkter, og der blev taget en beslutning. Ikke noget snik-snak der," siger Arne Ullum.

Kronborgs kontante stil bliver yderligere understreget, da der bliver spurgt ind til Kronborgs diplomatiske evner. Svaret er blandet andet latter.

"Jeg tror, Tredje Verdenskrig ville bryde ud temmelig hurtigt, hvis det var Anders, der skulle varetage diplomatiet. Han er ikke typen, der går op i, om han er elsket eller ej. Han går op i at få tingene gjort, og så er det klart, at man træder folk over tæerne engang imellem," siger Arne Ullum.

Samtidig har Kronborg ifølge Ullum også let til smil. Men mellem glæde og kontant ledelse er der umiddelbart kort afstand.

"Han er enten eller. Enten er han enormt lattermild, eller også er han direkte og kontant, jeg tror ikke, der er det store ind imellem," siger Arne Ullum.

I 2004 stod Kronborg dog igen med et mindre morsomt regnskab. Berlingske Tidende, kom ud med et driftsunderskud på 85 millioner. Det Berlingske Officin havde en primær drift tæt på nul uden hovedudgivelser. Så selv om underskuddet for Officinet var reduceret fra 326 til 74 millioner, skrumpede Det Berlingske Officin, skrev Ritzau.

$SUBT_ON$Elefanten er løs

Kronborg erklærede dog alligevel Det Berlingske Officin som en potentiel køber af TV 2, før han senere i 2004 pludselig forlod Berlingske for en stilling som økonomidirektør i netop TV 2.

I december 2005 blev TV 2's øverste direktør, Peter Parbo, pludselig fyret under mærkelige omstændigheder, hvor rygtet omkring fyringen svirrede samtidig med, at Parbo ikke ville anerkende at kende til fyringen.

Anders Kronborg afviste dog efterfølgende at være i spil til posten som administrerende direktør:

"Jeg tror, at der er mange andre, der kan være en bedre administrerende direktør, end jeg kan," udtalte han dengang til Information.

Det er dog ifølge Informations oplysninger netop Kronborg, der førte til fyringen af Peter Parbo. Det skulle således have været en magtkamp mellem Kronborg og diverse mellemledere, hvor Parbo gentagende gange ikke formåede at sætte Kronborg på plads, der skabte så meget uro i ledelsesgruppen, at Parbo til sidst endte som offer.

"Kronborg er umulig at styre og blander sig i alle mulige andres arbejdsområder. Han går hele tiden over stregen og er som en elefant i et glasbur. Folk ville have ham væk, men Parbo magtede det ikke," siger en kilde til Information.

Forhenværende rektor for Danmarks Journalisthøjskole lektor Kim Minke finder da også miseren om Parbo uforståelig:

"Det kan virkelig undre, at en mand, der er kvalificeret og skaber resultater pludselig bliver fyret. Det virker besynderligt," siger Kim Minke.

I maj 2006 tiltrådte Per Mikael Jensen som ny direktør for TV 2, men på trods af den udvikling, som TV 2 nu med Per Mikael Jensen som direktør gik ind i fra tv-satsninger som TV NEWS og TV 2 Sport til investeringer i magasinet 'Vi med hund', afdrog Kronborg i 2007 pludselig 200 millioner af TV 2's gæld. Et træk der, set i lyset af den senere udvikling, har undret bredt i mediebranchen, men som en kilde tæt på TV 2 giver følgende forklaring på: "Der ér en god forklaring, og det er omstruktureringer. Hvis man som i Kronborgs tilfælde vil ind og måske gerne vil bytte centrale personer ud i organisationen, så har du brug for en 'brændende platform', en situation, hvor der er en vis legitimitet i at lave den slags. Det skabte Kronborg med afdragelsen af gælden og den dermed spændte økonomi."

Den analyse bakkes op af andre kilder:

"Det peger fint på det billede, jeg har af Kronborg. Han har utallige gange nævnt, at det ikke skulle være alt for trygt, og medarbejderne nødigt skulle læne sig for meget tilbage. Han skabte et frygtredskab," lyder det fra anden side.

Kronborg, der blev konstitueret direktør for TV 2, efter at Per Mikael Jensens fratrådte i august, bejlede til stillingen som direktør. Men den gik med mindst mulige margen til Merete Eldrup, der med en enkelt stemmes forspring blev administrerende direktør for TV 2.

Få dage efter forlod Kronborg TV 2 for at følge sin tidligere chef, Per Mikael Jensen, til Metro International i London. I 2008 kom TV 2 ud med et underskud på over 213,5 millioner for 2007, og væksten var kun en fjerdedel i forhold til det som Kronborg havde regnet sig frem til. Merete Eldrup nedlægde 205 stillinger, og alle på TV 2 Radio fyres.

Dygtig, dynamisk, dristig

Den 30. september i år blev Anders Kronborg så udnævnt til økonomichef i Metro International. Det er dog ikke nogen ønskestilling for Kronborg, der til Ritzau udtaler:

"Når nu det er sådan, så ... det er ikke fordi, jeg er utilfreds ... vi står bare foran en masse udfordringer."

Gitte Mandrup, der var HR-direktør på TV 2 i 2006-2007 og nu driver sit eget firma inden for ledelse og organisationsudvikling, ser ham som mange andre, der har været tæt på Kronborg, som en utrolig skarp og velbegavet mand. En mand med en sjælden sans for det analytiske og strategiske og en sans for overblikket.

Nogenlunde de samme egenskaber fremhæver Leif Lønsmann, der beskriver Kronborg med tre d'er: Dygtig, dynamisk, dristig.

Samtidig har han, ifølge Lønsmann, en ufattelige evne til at simplificere.

"Han kunne skrive hele DR's budget på en serviet. Hvilket naturligt medførte, at der var en mellemregning eller to, der manglede. Men vi havde alt andet lige ikke stået i EU's flotteste mediehus i dag, hvis det ikke havde været for Kronborg," siger Leif Lønsmann.

Gitte Mandrup fremhæver ligesom Arne Ullum Kronborg som en smilende mand, selv om smilet tit var rettet mod, hvad hun betegner som 'drengene'.

"Han kunne godt hygge og grine med de tunge drenge, men hvis man fangede ham over en kop kaffe, kom det nemt til at virke lidt akavet," siger Gitte Mandrup, der også fremhæver hans kontante stil.

"Det var næsten altid '10-4', 'kør' eller 'ok'. Hvilket man lige skulle vænne sig til. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt 'ok' var en god ting i starten, men det finder man så senere ud af, at det er det. Men han kan være svær at læse," sige Gitte Mandrup og fortsætter lidt efter:

"Han gik tit rundt og smilede bredt, og man kunne ikke lade være med at tænke over, hvad der egentligt foregik bag smilet. Hvad tænkte han egentligt på?"

Ud over Kronborgs effektivitet i selve arbejdet har flere også hæftet sig ved en anden form for hurtighed.

"Hans store force er, at han forstår at flygte fra tingene, før de bryder sammen, hvilket i det store hele langt henad vejen har været med til at få ham til at fremstå som en succes frem for den fiasko, man også kunne se ham som, hvis man gik hans track-record efter i sømmene," siger en kilde til Information, som suppleres af Jørgen Ramskov:

"Anders er en fremragende embedsmand og gammel elitehåndboldspiller, og han har måske haft en tendens til at kaste noget højt op i luften og være meget langt væk, når det en gang lander."

Brandsår

Hans hurtighed og iver efter at skabe fremdrift har dog sin pris. Leif Lønsmann sammenligner det med en jetjager, der letter: Hvor selve flyet er imponerende at se i luften, men hvor det samtidig efterlader en masse mennesker med forbrændinger slipstrømmen.

Set i lyset af de udfordringer, Kronborg har stået overfor, mener Kim Minke dog ikke, at det er mærkeligt, hvis Kronborg hos nogle medarbejdere er blevet upopulær.

"Den, der svinger øksen, hvilket Kronborg tit har gjort, har altid en svær rolle og vil nemt fremstå som skurken, selv om han ikke har skabt den nedgang, som han reagerer på," siger Kim Minke.

Samtidig mener Minke også, at Kronborg har været med til at indføre et skift i mediebranchens indstilling til økonomi, som ikke nødvendigvis har bidraget til hans positive ry.

"Han er kommet med en analytisk og økonomisk tilgang med målgruppeanalyser under armen og har afløst kreativitet og intuitive fornemmelser for, hvad der var rigtigt at gøre. I en mediebranche, der mere eller mindre har set sig selv som de kreative, der ikke skulle bekymre sig om pengene," siger Kim Minke.

Kronborg er ingen detaljerytter. Han ser helst verden i helikopterperspektiv, hvor de store linier åbenbarer sig. Han er en mand, der skærer ind til benet, både retorisk ogpraktisk. Empati skulle han ikke have for meget af. I DR verserer stadig historier om, at Kronborg kunne finde på at halvere bemandingen i en afdeling bare for at prøve, om man kunne klare sig med mindre. Hans fokus er fast rettet mod en fremtidig forandring, mener Leif Lønsmann.

"Store forandringer rummer både modstand og muligheder. Nogle kan ikke se mulighederne for bare modstand, Anders havde det omvendt. Han så muligheder i en sådan grad, at han blev blind for modstanden, selv når den var rationelt funderet," siger Leif Lønsmann. Han mener dog ikke, man kan klandre Kronborg for at sætte gang i de forandringsprocesser, som han står bag. Om end han mangler en vigtig del for at kunne blive kaldt en ubetinget succes.

"I forståelsen af Kronborg må man erkende, at hans indvirken på mediebranchen har været både positiv og negativ. Han har givet branchen et wake up-call og lavet nogle u-vendinger, der var nødvendige. Det, han mangler at bevise, er, at man kan forandre uden at ødelægge. At man kan sætte en jetjager i luften, uden at der er nogle, der brænder sig på udstødningen," siger Leif Lønsmann.

Flere af de relevante kilder tæt på Kronborg har ikke ønsket at udtale sig om Kronborg til denne artikel, selv ikke med tilbuddet om anonymitet. Deres forklaring er tæt på at være enslydende: Oplevelser der har sat sig 'spor for livet', og som de helst er helt fri for nogensinde at skulle forholde sig til

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu