Læsetid: 8 min.

Vore basale behov er mad, sex og andre mennesker

Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
10. oktober 2008

Jeg kommer for tidligt og småsnakker med portneren, der undskylder ventetiden. "Det er mit egentlige arbejde at tale med folk, der venter," siger han.

Professoren kommer for sent - men også han undskylder mange gange. Kringelbach er på cykel - damecykel med barnestol. Han begynder med det samme at snakke og fortælle om hjernen, da vi trækker cyklen om bag Queens College i Oxford, hvor han er JRF - eller Junior Research Fellow.

"Hjertets renhed er at ville et", sagde vores fælles landsmand Søren Kierkegaard engang. Morten Kringelbach citerer ikke Kierkegaard - han nøjes med Sophus Clausen og Nietzsche - men den danske hjerneforsker er en mand, der lever op til Kierkegaards definition på én, der har 'hjertets renhed'.

Han er ekspert i hjernen - og snakker om den og det, den kan. Senest har han udgivet bogen Den Nydelsesfulde Hjerne - Nydelsen og Begærets Mange Ansigter, hvor han ser på nydelsen, som den fundamentale drivkraft for menneskelige handlinger. Og paradokset i, at vi har så svært ved at opnå den.

Men han studerer ikke hjernen på samme måde som mange af sine kollegaer. Morten Kringelbach vil ikke bare finde de centre i hjernen, der styrer vores handlinger.

"Det, vi vil, er at finde kausalitet. Ikke blot korrelationer. Vi vil forstå, hvorfor hjernen arbejder, som den gør, ikke kun hvor de forskellige centre - altså smagscentre, følecentre og så videre - findes."

Han er 38 år, hans beklædning er fornuftig - i Fjällräven-stil og med vandresko. Han adskiller sig fra de andre forskere på College. De er klædte i engelske jakkesæt som ikke er i italiensk snit - for nu at sige det mildt!

Vi snakker kollegialt - på den måde, man gør, når man selv har eksamenspapir fra det oldgamle universitet i det grønne Sydøstengland.

Kringelbach kom til Oxford i 1998 efter at have afsluttet sin kandidateksamen i København. Og siden er han blevet boende i byen med The Dreaming Spires, som den kaldes i turistbrochurerne og blandt de turister, der i hobetal flokkes til universitetsbyen.

Orgasme i strømpesokker

Den danske forfatter Johan Herman Wessel skrev i 1870'erne et skuespil med titlen Kærlighed uden Strømper. Vi snakker om det, da vi forsøger at lave en espresso på Queen's College cappuccinomaskine. Ingen af os kan huske forfatterens navn.

"Men sådan er det ikke i virkeligheden. I hvert fald ikke når man laver forsøg og prøver at forstå, hvad der sker i hjernen, når man får orgasme. For forsøgene viste, at kvinder ikke får orgasme, medmindre de har strømper på". Kringelbach siger det uden at smile. Ikke fordi han er humørforladt, men mere fordi vi er i gang med en alvorlig samtale om dybe filosofiske spørgsmål.

For mange af de spørgsmål, som Kringelbach behandler i sin bog - og som han til dagligt arbejder med på henholdsvis Aarhus Universitet (hvor han er professor) og på Oxford universitets psykiatriske institut, hvor han er forsker - handler om andet og mere end neurotransmitterstoffer.

Altså de mikroskopiske stoffer, der skydes fra den ene nervecelle til den anden, og som får os til at tænke. For Kringelbach er ikke en mand, der tror, at alt kan reduceres til biokemi.

"Der er mange, der snakker om lykkepiller. Men faktum viser, at det ikke er lykkepillerne, der virker, men derimod placeboeffekten; altså det at patienterne tror, at medicinen virker. Kognitiv terapi virker bedre og i øvrigt bliver folk raske efter et år, hvis de ikke tager piller. Hjernen finder oftest selv tilbage til sin balancetilstand."

Det er - hvad Kringelbach også gør opmærksom på - "ikke noget som medicinalindustrien er begejstret for at indrømme".

"På en måde er det også noget, man vel bør gå stille med", siger han. "For hvis lykke-piller virker efter hensigten - og det skyldes placeboeffekten - så er det selvfølgeligt godt for patienterne. Det skal tilføjes, at lykkepiller virker bedst med samtaleterapi."

Det interessante ved placeboen er imidlertid, at den eneste grund til, at den virker, er, at vi selv tror på den. Hjernen bilder sig selv noget ind, påpeger Kringelbach. Placebo aktiverer præcis det samme område af hjernen, som når en smerteplaget patient får smertelindring. Og smertelindring er noget af det, der giver mennesket den største nydelse. Derfor har Kringelbach studeret smertelindring, som et redskab til at finde ud af, hvor nydelsen sidder i hjernen.

Bentham

Han har talt sig varm. Man kan mærke, at dette ligger ham på hjertet. Han slår ud med armene, som vi sidder der i The Senior Common Room foran kaminen og overvåget af århundredegamle portrætter af videnskabsmænd - og nobelpristagere.

En af dem, der hænger et billede af, er den engelske filosof Jeremy Bentham,som levede i slutningen af det 18. århundrede. Han var student på Queen's College - og er en af Kringelbachs helte og er hyppigt omtalt i Den Nydelsesfulde Hjerne. Man kan se hvorfor.

Benthams filosofiske hovedsætning var, at han ønskede at skabe den "størst mulige lykke for det størst mulige antal mennesker."

Efter Benthams opfattelse burde alle handlinger stilles op over for den såkaldte 'lykkekalkyle', enhver handling skulle måles på, om den forøgede den samlede mængde lykke i samfundet.

- Men hvordan definerede Bentham så lykken?

"Ja, i realiteten mente han nydelsen", mener Kringelbach. "Men dengang kunne man ikke måle, hvad der foregik i hjernen. Man havde et ret abstrakt forhold til begrebet, og det var derfor meget udefinerbart. Men i dag hvor vi er ved at få en dybere forståelse af, hvad hjernen gør, og hvordan den virker, er vi begyndt at ane konturerne af de biologiske processer, der gør, at vi kan nyde," siger han.

Men nydelsen er ikke bare behovstilfredsstillelse i traditionel forstand.

Den amerikanske filosof Robert Nozick skrev i begyndelsen af 1970'erne en bog, hvori han forestillede sig en såkaldt 'oplevelsesmaskine' - eller experience machine.

Ideen var, at man blev lukket ind i et rum, fik elektroder på hovedet og så oplevede en kunstig virkelig 'som om' den var ægte.

Kunne man - spurgte Nozick - leve et fuldkomment og nydelsesfuldt liv i denne tilstand?

Eksemplet har optaget Kringelbach, og hjerneforskeren tror ikke, at man kan opnå en lykketilstand, hvis man lever i en udgave af den verden, der er kendt fra filmen The Matrix.

"Det tror jeg ikke, man kan. Og grunden er, at vores hjerne er sådan indrettet, at den forudsætter sociale forbindelser. Vores hjerne er social - og den er sådan opbygget, at vi kun føler nydelse, hvis vi er sammen med andre mennesker".

- Så er lykken livets mål, som Bentham postulerede i det 18. århundrede og som hans forgænger, den græske filosof Epikur, sagde for over 2.000 år siden?

"Nej, ikke helt," siger Kringelbach, "nydelse er livets mål."

Og nydelsen kan forstås gennem, hvordan hjernen fungerer.

Mad, sex og andre mennesker

Den engelske filosof Thomas Hobbes, der boede på Magdalen Hall 100 meter længere nede ad gaden for 400 år siden, skrev i en berømt bog med titlen Leviathan, at mennesker dybest set er individualistiske, og at deres højeste ønske er behovstilfredsstillelse. Hobbes gjorde en del ud af, at mennesker adskiller sig fra sociale dyr som f.eks. myrer.

Men Kringelbach er ikke enig med Hobbes.

Og i modsætning til renæssancefilosoffen kan han begrunde sine synspunkter.

"Vores hjerne er et socialt redskab. Den kan kun fungere optimalt, hvis den interagerer med andre hjerner. Vore basale behov er mad, sex og andre mennesker".

Og her er kunstige stimulanser ikke noget alternativ.

Biologer er ofte skråsikre. Men Kringelbach gør meget ud af, at han ikke er en kittelklædt ekspert fra videnskabens elfenbenstårn.

"Som videnskabsmand må man - ja, skal man - være ydmyg. Vi må indrømme, at måske 99 procent af det, vi i dag ved, ikke er korrekt. Men vi lærer hele tiden. Det, vi nu ved, udvikler sig hele tiden. Vi lærer hele tiden noget nyt".

Han ser det som sin opgave at være folkeoplyser såvel som forsker.

"I en tid, hvor grundforskningen har stadig mere trange kår - ikke mindst i Danmark - er det ekstra vigtigt, at vi over for offentligheden fortæller, hvad vi laver, og at vi gør det på en måde, som er - i bedste betydning - populær."

Han morer sig over et eksempel med en matematikprofessor, der pralede med, at kun otte mennesker i verden forstod hans forskning.

"Den indstilling er fuldstændig forkert og meget arrogant. Forskning er også for folket, og vi har en pligt til at formidle".

Filosofi

Men han indrømmer, at der ofte er rynkede bryn over for forskere, der som han skriver populære bøger.

"Nu har jeg primært publiceret på dansk, men når min næste bog, som er på engelsk, udkommer, er jeg lidt bekymret for reaktionen," siger Kringelbach.

Men det er ikke forskningspolitik, der optager Kringelbach mest. Emnet falder hele tiden tilbage på hjernen, men også på emner, der normalt bliver behandlet af humanvidenskaberne, altså spørgsmål som poesi, filosofi og kunst.

"Det, min forskning og min bog gør, er at knytte naturvidenskaben og humaniora sammen."

Det er noget man senest har gjort på Aarhus Universitet, hvor Kringelbach har et professorat.

"På Aarhus Universitet har de forstået, at man ikke kan adskille sig i siloer, men at det er vigtigt, at vi er tværvidenskabelige."

Det er også noget, der kendetegner det forskningsmiljø i Oxford, som Kringelbach har været en del af, siden han flyttede hertil for 10 år siden.

I Oxford er der nok institutter og forskningscentre, som på andre universiteter, men alle forskere er primært medlem af et College - et kollegium - der består af videnskabsfolk fra mange forskellige discipliner. Disse er de nærmeste kolleger, dem man dagligt snakker med.

Det mener Kringelbach er væsentligt.

"Hver dag snakker jeg med klassiske filologer, jurister, filosoffer, læger, biologer og antropologer".

Det giver inspiration, men det giver også mulighed for at afprøve vilde ideer på videnskabelige kollegaer fra andre fagvidenskabelige traditioner.

Freud

I mange år har forskere i hjernen nærmest haft hån til overs for dem, der talte om samtaleterapi, og som baserede deres forskning på Freud.

Men også her går Kringelbach imod strømmen. Han har respekt for den kontroversielle østrigske psykoanalytiker.

"Freuds ambition var at forstå hjernen biologisk. Men han var også læge og behandler. Han fandt ud af, at samtaleterapi virkede. Og derefter beskæftigede han sig ikke med den biologiske og neurologiske side af sagen. Men han var ikke i tvivl om hjernens betydning."

De ideer om 'det ubevidste' som psykoanalytikere som Sigmund Freud og Carl Jung talte om, accepterer Kringelbach eksistensen af.

"Det er måske kun 10 procent af vore sanseindtryk som er bevidste - og det er måske højt sat. Der er signaler, som andre mennesker sender ud, som hjernen registrerer, men som vi ikke registrerer bevidst. F.eks. udspiles kvinders pupiller, hvis de er seksuelt interesserede i en mand. Det ved hjernen - ubevidst - men det ved bevidstheden ikke. Men der er prostituerede i Holland, der er blevet opmærksomme på det, så de tager et stof som får deres pupiller til at udspile sig. Det er godt for deres business og trækker kunderne til."

Morten L. Kringelbach: Den Nydelsesfulde Hjerne. Nydelsens og Begærets Mange Ansigter. 224 s., 249 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg vil gerne sige tillykke til naturvidenskaben fordi den nu langt om læneg har opdaget hvad human og samfunds-videnskaberne har opdaget for mere end 100 år siden.

Måtte naturvidenskaben også komme dertil at at de langt om længe når den erkendelse, der hedder, at mennesker ikke er robotter, der kan påvirkes til at gøre noget ved blot at ændre et stof i hjernen eller i vore gener. Vi er jo ikke robotter, vel, som blot får en ordre og så udfører den, vel?

Hvis vi gjorde det, ville vi jho være guf for diverse politikere og marketing-strategier, ligesom denne kausale sammenhæng (som kringelbach håber at finde) jo kan anvendes militært. [Gad vide om det mon er militæret som bl.a. finansierer hans, kringelbachs forskning?].

Kringelbachs tolkning er altså at Benthams udsagn om størst mulig lykke for størst muligt antal mennesker er 'nydelse' (pleasure) på engelsk.

Bare det var så vel, fordi det ville vel betyde, at alle alle bare skulle have lov til at bolle dem de ville, spise den mad de ville og hvis de fik oplevede pleasure (nydelse) i at slå andre mennesker ihjel og spise dem bagefter, ja så skulle de vel have lov til det. Alt dette er nemlig noget som giver hjernen belønnings-dopamin og serotonin og som man som hjerneforsker som vil udbrede størst mulig nydelse og begær til menneskeheden vel går ind for så?

Og må jeg foreslå, at den gode Kringelbach retter henvendelse til en vis litterturforsker på Aarhus Universitet og får fortalt, at "Kiærliiighed Uden Strømper"aldeles ikke handler om det han tror det handler om.... Tværtimod handler det om en ungersvend, der gerne vil giftes; det kan han ikke, fordi han ingen strømper har.... (dengang J. H. Wessel skrev sin komedie var det nemlig kun de fine som gik med strømper, fattigfolk gik uden...)

Og ja, det er da meget morsomt at kvinder ikke kan få orgasme, medmindre de har strømper på; gad vide om han har tænkt på at forsøgene er lavet i England (UK), hvor masser af kvinder sikkert går med strømper (selvsiddende også) og er vant til at få orgasme med de her strømper på...ogt netop derfor aktiverer de hjernens beløninngs-stoffer som gør at de kun kan få orgasme med de strømper på...

Som humanist vil jeg gerne have at naturvidenskaberne med deres krav om evidens og kun et korrekt svar, holder sig langt fra tolkning af litteraturens klassikere og andre værker. Må jeg erindre om 1970ernes kapital-logiker bølge, hvor man bare skrev og skrev 10 sider om kornpriserne og så 1-2 sider om værket og reducerede litteraturen til skueplads for marxistisk (ofte forkert!)
analyse af samfunds-strukturen.

Jeg, som humanist, vil være meget imod, at litteraturen blot bliver reduceret til et spørgsmål om alfahanner og alfahunner - og om at detr drejer sig om at bolle, eller gøre sig så attraktiv som muligt for det modsatte køn, specielt da hvis intet i den analyserede litteratur lægger op til dette.

F.eks. mener jeg det er 'pjat' at reducere Fornuft&Følelse udelukkende til et spørgsmål at et par unge kvinder gerne vil have en ældre velhavende ægtemand, der kan forsørge dem, fordi sådan vil alle unge piger have det. Eller en ung viril mand der kan befrugte dem. Det kan højst blive til en fodnote eller en toning af tolkningen...

Kringelbacch har dog ret i een ting; Freud ville være henrykt over at forskerne nu endelig var begyndt at fatte interesse for sammenhængen mellem biologi og psyken. Hele sit (voksne) liv drømte Freud nemlig om at kunne bevise sin psykologi naturvidenskabeligt...

Og det er vist en gammelkendt og almenkendt sandhed, at kvinders (og mænds) pupillers udvides hvis vi finder hinanden (seksuelt) attraktive.
Med paratesen om ordet seksuelt vil jeg gerne markere, at bare fordi vi føler os (seksuelt) tiltrukket af en anden person, sker det jo ikke altid, at vi hopper i seng (eller kanen eller badet) med dem.
Det er jo netop her at vi skal bruge vore pande-lapper, hvor fornuft. Men derfor kan man(d) jo godt nyde en god dans, eller en god samtale eller at der er en mand eller kvinde som finder en (seksuelt) attraktiv.

Desuden er det ubevidste langt mere end hvad Kringelbach sådan går rundt og tror - måske han lige skulle henvende sig til nogle af kolleger han har i Oxford og få et lille kursus deri ?

/Karsten

Nu skal man jo ikke tro på alt hvad Kringelbach siger, bare fordi han kalder sig hjerneforsker.
Det meste er lommeuld, og forskningsresultater der er taget ud af deres sammenhæng og brugt med løs hånd i andre sammenhænge.

'Den danske forfatter Johan Herman Wessel skrev i 1870'erne et skuespil med titlen Kærlighed uden Strømper'
2 fejl: Wessel var norsk (god nok boende i Danmark) og han levede ca 100 år før 1870'erne

'de centre i hjernen, der styrer vores handlinger'
Nu er der jo ikke sådan at vores handlinger kan forklares ud fra det og det center's aktivitet. Mennesket er mere end summen af dets hjernecentre - en gammel sandhed: helheden er mere end de enkelt dele den består af. Og man må aldrig glemme bevidsthedens og fantasiens betydning.
Menneskepsykens biologiske fundament er vigtgit at afdække men her er helhedsforståelsen er lige så vigtige som forståelse af detaljen
Som en klog mand engang sagde 'vi er af det stof drømme er gjort af'

"Jeg, som humanist, vil være meget imod, at litteraturen blot bliver reduceret til et spørgsmål om alfahanner og alfahunner - og om at detr drejer sig om at bolle, eller gøre sig så attraktiv som muligt for det modsatte køn, specielt da hvis intet i den analyserede litteratur lægger op til dette.

F.eks. mener jeg det er 'pjat' at reducere Fornuft&Følelse udelukkende til et spørgsmål at et par unge kvinder gerne vil have en ældre velhavende ægtemand, der kan forsørge dem, fordi sådan vil alle unge piger have det. Eller en ung viril mand der kan befrugte dem. Det kan højst blive til en fodnote eller en toning af tolkningen..."

Endelig er der en der siger det.
Endelig en der stiller sig op imod den morbide junglelovsfilosofi om at den "menneskelige natur" kun tillader det stærkeste at slå igennem og videreføre sig, og gør alle intuitive, velmenende og følende mennesker til overflødige genstande, fordi de ikke er blandt disse "alfahanner". Tak.

Inger Sundsvald

Tak til Karsten Aaen og Thomas Allan for at afvise den:

”morbide junglelovsfilosofi om at den "menneskelige natur" kun tillader det stærkeste at slå igennem og videreføre sig, og gør alle intuitive, velmenende og følende mennesker til overflødige genstande, fordi de ikke er blandt disse alfahanner”.

Faktisk er der en del hanner, som har en så smuk ’sjæl’, at de også får børn, på trods af junglelovsfilosofien.

Bjørn Herring

Hjernen er at sammenligene med en muskel, og den bliver præget af de udfordringer den får.

Som ucviklet skal den håndtere en lang række indbyrdes modstridende impulser.

Alt hvad der har med tænkning, handlinger og følelser at gøre. Når man tænker på den variation der findes indenfor disse tre opgaver, så er det indlysende at kravet til den menneskelige hjerne på det nærmeste er umenneskelig.

Men for at hjernen bare nogenlunde optimalt skal kunne magte denne opgave, er der behov for 'andre mennesker'. Normalt forældre med et eller andet sprog, tænkning, typiske følelsesmønstre, kultur og historie.
Disse er derfor også medlemmer af en eller anden kultur.

Derfor hjerneforskeren selvsagt ret i, at vi har behov for andre mennesker, ellers kan vi nemlig ikke selv blive mennesker.

Men når vi udenfor hjerneforskerens horisont er blevet mennesker, så er der ikke tale om det samme livsnødvenige behov.

Dette illustrerer hjerneforskningens begrænsning.

Bjørn Herring

I øvrigt er mennesket det mest udviklede flokyr der eksisterer, hvorfor 'andre mennesker' er en truisme.

Hvis man ikke har behov for 'andre mennesker' er man simpelthen ikke længere 'menneske'.

Men hvis man accepterer at der skal en 'hjerneforsker' til at fastslå det indlysende, så har man i virkeligheden introcuceret end anden 'tænkning' i 'flokken'. Det vil derfor influere det sociale system og derved handlinger og følelser.

Og denne form for tænkning er i sin yderste konsekvens fascistisk!

Bjørn: Jeg fatter ikke en hylende f.. . af det du skriver
Hvad er f. eks. 'truisme'? Kan du prøve at forklare hvad du mener så også vi alm. dødelige kan være med?
Hvordan f. eks. hjerneforskning kan ende i fascisme?
Jeg er i øjeblikket ude af stand til at vurdere om du er skarpsinding eller et vrøvlehoved

Inger Sundsvald

Ja jeg røg også af i svinget. Det eneste ord jeg kender, som kan komme i nærheden af truisme er altruisme. Men det kan jeg heller ikke få nogen mening i. 'Andre mennesker', altså ’næsten’ - og så fascisme?!?

Inger Sundsvald

Jeg måtte lige have fat i fremmedordbogen. Truisme betyder en banal sandhed, banalitet. Så kan vi jo tygge lidt på det.

Bjørn Herring

OK. Men truisme for mig er noget der er alment sandt. Som så at sige er selvindlysende, som f.eks. at 'det er vigtigt at tage vare på børnene'.

Hvis et hvilket som helst medmenneske udtalte disse ord ville man efterhånden begynde at tvivle på vedkommendes intelligens eller psykiske sundhed, men hvis en politier kørte en valgkampagne på denne truisme, så ville det være noget helt andet. Derfor mener jeg at det umoralsk at anvende truismer i en sags tjeneste.

Til Ole Falstoft vil jeg sige at det at han ikke ved om jeg er skarpsindig eller et vrøvlehoved, hvilket er et udtryk for at han 'tænker'. Med andre ord er han ifølge Descartes - et menneske. Til lykke.

Men nu hvis man forestiller sig at en videnskabelige studie af mennesker og deres tænkning på et eller andet tidspunkt fandt ud af at din måde at tænke på var et resultat af en forstyrrelse i dine hjernefunktioner.

Eftersom du havde urimeligt svært ved at indse denne sammenhæng blev du tvunget til at tage visse medikamenter der bevisligt fjernede den måde du tænkte på¨.

Ville du så føle at du blev behandlet demokratisk eller fascistisk? Dette er min forklaring sammen med det øvrige jeg har skrevet i denne tråd.

Bjørn:
'blev du tvunget til at tage visse medikamenter der bevisligt fjernede den måde du tænkte på¨.
Ville du så føle at du blev behandlet demokratisk eller fascistisk?'
Hvis jeg blev tvunget ville det vel være nærmest fascisme men hvis jeg selv fik valget er sagen vel anderledes? Det afgørende er om man anerkender et menneskes integritet og selvbestemmelse eller ej. Det er jo faren ved alle de videnskaber der beskæftiger sig med menneskets psyke (også feudianismen f.eks.) at det kan 'kamme over ' og ende med at 'eksperten' ved bedre hvad der er sandt om dig og godt for dig
og det blver et overgreb og det du benævner 'fascisme'. Der er aldrig nogen der i sidste ende sidder inde med den totale viden om hvad et menneske er for en størrelse - man kan nærme sig en forståelse men i sidste ende vil der altid være noget der ikke kan forklares, ud fra en kausalitet. Bevidstheden er f.eks. en sådan størrelse fordi den ligger før (eller udenfor) alle kausale forklaringer

Inger Sundsvald

Nu har Harald Nyborg fundet ud af sammenhængen mellem testosteron og intelligens. Mænd med det højeste testosteronindhold er de dummeste. Derfor anbefaler han kvinder, at hvis de vil have én, de også kan snakke med, så skal de vælge nogle af de mænd, som er knap så pågående og kæphøje.

Desværre går hans konklusion også ud på, at verden som sådan, bliver dummere og dummere, fordi det er de dummeste mænd, som spreder deres gener mest og får flest børn.

Jeg funderer lidt over, om vi så i dag er dummere, end vi var for 1000 år siden. Og om kvinders lavere testosteronindhold mon kan kompensere noget for de mest uintelligente mænd og deres uønskede indvirkning på den almene intelligens.

Inger Sundsvald

Det er selvfølgelig ikke Harald, men Helmuth han hedder.

Tænk hvad reklame kan gøre ved vores hjerner! Og så kan man jo fundere over, hvem det er der i virkeligheden påvirker den.

Inger Sundsvald

Rolf Rasmussen

Jeg har stor respekt og beundring for dit ’arkiv’, som går rigtig langt tilbage i tiden. Men jeg har efterhånden fulgt dine links så mange gange, at jeg (tror) jeg ved hvad din dagsorden er. Så nu gider jeg ikke mere.

Jeg er ikke så meget til det dér med at gætte sig til meningen. Jeg vil hellere ’spilde tiden’ med at forstå hvad mennesker virkelig mener med det de rent faktisk skriver. Herunder ofte lange indlæg på engelsk (som jeg forstår til husbehov) eller tysk (som jeg slet ikke forstår, og her har jeg et problem).

Gad vide hvad Informations web-læsere ville sige til, hvis jeg citerede noget på fransk (det ville ikke ske, for det forstår jeg heller ikke) eller spansk (som jeg forstår bedre end engelsk)?
Fra Folketingets talerstol er det tilladt at citere på ’udenlandsk’ – men man er forpligtet til selv at oversætte.

På samme måde ville det være en stor fordel, hvis du skrev hvad du virkelig havde på hjerte, i stedet for alle disse links, som åbenbart skal stå i stedet for din egen mening. Det er ofte originale og humoristiske links, men kunne du ikke, bare engang imellem, sige hvad du mener ligeud.
Så vil jeg (måske) svare/reagere – hvis det du mener ikke er alt for plat eller nogle alt for énøjede’ ’mandesynsbaner’.

"Vore basale behov er mad, sex og andre mennesker"

Hvad er det for noget akademisk fis!

Alle ved da, at det handler om sex, drugs and rock’n’roll.

Sært at mennesker har så stort behov for diverse religioner, når jf. ham kun søger nydelse. Måske skulle han læse lidt Victor Frankl, og Maslow, m.fl.