Den nordjyske vind er ubarmhjertig. Den får alt til at virke barsk - ja nærmest melankolsk. Den får de sammenklappede parasoller til at dirre i takt med flagstangens reb, der banker mod flagstangen.
Og det er, som om den sletter minder om legende børn, solbadende familier, storbyjetset og storfestende unge, der fyldte Skagen for blot et par måneder siden.
Efteråret er kommet til Skagen og har forvandlet stedet fra Danmarks eksklusive ferieby til en øde landsby.
"Der er intet at lave. Jeg har allerede reduceret åbningstiden. Det er egentlig mod min vilje, men hvis ikke jeg gør det, kan jeg ikke overleve mentalt," fortæller Susanne Kristensen, der er indehaver af Den Blå Appelsin - en lille butik med lækkert tøj og interiør. Selvom den ligger perfekt placeret på gågaden i Skagen, er der kun få kunder, så snart det er uden for sæson. I dag har der blot været tre betalende kunder, skønt det nu er eftermiddag.
Og det er kendetegnet for mange af Skagens små butikker. Om sommeren er der fyldt - om vinteren mørkt og tomt i den kendte fiskerby.
"Det er lange dage, og vi keder os. Vi er allerede begyndt at forberede næste sæson," siger Susanne Kristensen, der i de mørkeste vintermåneder holder butikken lukket mandag, tirsdag og onsdag.
Hver femte er feriebolig
Skagen, der udgør toppen af Danmark, har de seneste år oplevet et fald i antallet af faste beboere, samtidig med at der er kommet flere turister og deltidsbeboere til byen - af den slags, der har råd.
"Det er mange selverhvervende fra større byer med god økonomi, der er interesseret i at få sig en deltidsbolig i Skagen. Så skagboerne bliver fortrængt fra de spændende steder. Fremover vil skagboerne flytte væk fra centrum, fordi de sælger deres bolig til en god pris. Almindelige mennesker har ikke råd til at købe dem, og så udlejes de i stedet til turister. Det giver mange gener - der bliver tomt om vinteren og larm om sommeren, så det ikke bliver til at sidde i sin have," vurderer statsautoriseret ejendomsmægler i byen, Ole Bo.
Han oplyser, at hver femte bolig i Skagen udelukkende bruges som deltidsbolig. Desuden vurderer Frederikshavn Kommune, som Skagen er blevet lagt sammen med, at mellem 800-900 huse står tomme i Skagen.
"Det kan være huse, der er til salg, og huse der er ved at blive sat i stand. Men de fleste huse står tomme, fordi ejeren bor et andet sted end i Skagen," siger projektkonsulent i Teknisk Forvaltning i Frederikshavn, Ole Fisker.
I dag bor der knap 9.000 i Skagen, og selvom indbyggertallet allerede er faldet, forudsiger ejendomsmægler Ole Bo, at bunden langt fra er nået:
"Inden for de næste 5-10 år tror jeg, indbyggertallet ryger et par tusinde længere ned. Vi ser en klar udvandring fra små byer som Skagen. Når der bliver færre beboere om vinteren, vil der være færre til at holde hjulene i gang i byen. Så bliver vi endnu mere afhængige af turisterne. Det er negativt for byen," siger Ole Bo, der endda er en af byens optimister.
For han mener, at byen går en lys fremtid i møde, hvis bare kommunen vil tage hånd i hanke med det, der sker i det lille samfund.
"Kommunen skal være bedre til at styre byggeriet. Hvis det styres med fast hånd, så bliver det godt. For dem, der har pengene sørger for, at de gamle ejendomme bevares. Men den gamle kommune var for large. Det er vigtigt, at lokalplanerne overholdes. Der skal bygges med respekt for området og naboerne," siger ejendomsmægleren.
Efter kommunalreformen kom der nye lokalplaner, der blandt andet gør det muligt at bygge højere, end det før var tilladt. Det falder ikke i god jord hos skagboerne. Mange mener det går ud over den specielle byggestil i Skagen.
I oktober blev 'Klitbo' - et af de klassiske huse i Skagen revet ned, på nær én mur. Det var noget, der bragte sindene i kog i Skagen. En beboer siger til Information: "En af Danmarks perler er ved at blive ødelagt af det kommercielle." En holdning der deles af adskillige skagboere, der er bekymrede over deres bys fremtid.
Skagenshuse side om side
Uden for i Skagen bliver vejret ikke mildere, jo længere eftermiddagen skrider frem. Tværtimod. Blæsten prikker i kinderne, river i jakken og får håret til at glemme, at det nogensinde har siddet i en frisure.
Midt i byen står de mange karakteristiske gule Skagenshuse med rødt tegltag og hvide blonder, som skagboerne selv kalder de hvide kanter på de røde tag.
Og de ligger tæt, husene - der bliver flere og flere, fordi de er så populære og Skagens kendetegn, som man siger. Derfor er der blevet opført næsten identiske boliger, på trods af at en række boliger i forvejen står tomme og indbyggertallet falder.
Helt centralt i Havnegade, klos op og ned ad lignende huse, bor Inger og Per Kempff-Nordkap med deres to hunde. Begge er pensionerede, men de slapper ikke af af den grund.
De kæmper for at bevare Skagens sjæl - blandt andet gennem Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen.
På denne blæsende efterårsdag har de inviteret formanden og kassereren og Informations udsendte til kaffe og brunsviger med fløde.
"Jeg har besluttet mig for, at jeg kun vil tale pænt om Skagen, for jeg elsker sgu den by!" bekendtgør Inger, efter hun har sagt goddag. Men brunsvigeren er knap skåret ud, før en mørkere tone tager over.
"Der ligger et pres på Skagen. Der opføres vulgære rigmandsboliger og hoteller, så nogle områder bliver ulidelige at være fastbeboer i," lyder det fra selskabet.
"Selvom de forsøger at gøre det pænt, kan man se pengepungen bag hver en streg. Der mangler kærlighed til hver enkelt hus," siger Per, mens familiens ene hund sidder solidt placeret på hans skød.
"Problemet er, at husene bygges alt for tæt. Om sommeren er der turister - der emmer byen af sex og druk. Men for os, der bor her, er det vigtigt, at byen også lever om vinteren. De har ikke fundet en balancegang i forhold til omfanget af turister. Der mangler en overordnet plan for Skagens fremtid," indskyder Jens Daugaard, der er formand for foreningen.
Til salg
Over for banegården har flere af Skagens butikker til huse. Men ikke alt er, som det var engang. Flere lokaler står tomme side om side. Det eneste, der lyser op, er de enorme neon gule, pink og blå TIL SALG-skilte. Her var før boligbutikker med alt nødvendigt og knap så nødvendigt til boligen. Den gamle Trip Trap butik er væk, og den overdimensionerede Trip Trap bænk, der før var så velbesøgt af legende børn, er nu borte.
I Trip Trap's gamle atriumhave er møblerne fjernet og erstattet af visne blade, der ligger i tilfældige bunker. Det eneste liv, man møder, er en solsort, der sidder i én af bunkerne og graver med næbet, som om den leder efter noget, den ikke kan finde.
Længere nede ad gaden ligger iscaféen Amore. Den plejer at være fyldt med svedende gæster. Nu står den efterladt mørk og tom, og m'et er forsvundet fra butiksskiltet, så der nu står 'a ore'.
Fremtiden ville være naturlig at bekymre sig om, men det gør formand for Skagens Handelstandsforening, Flemming Stig ikke. I hvert fald ikke særlig meget:
"Indbyggertallet taget i betragtning er Skagen privilegeret, når vi ser på antallet af flotte specialbutikker. Dem skal vi fortsat tiltrække, for vi skal differentiere os fra andre byer. Det gør mig ondt, hvis de lukker, og det er skrækscenariet med flere sæsonbutikker, der holder lukket om vinteren. Men vi ser en pæn fremgang af turister, og så længe man ikke bygger turistghettoer, så har jeg positive forventninger til fremtiden," siger Flemming Stig. Han er ligeledes positiv over for det stigende antal deltidsbeboere - når det nu ikke kan være anderledes:
"Deltidsskagboerne betyder meget for handlen og fylder meget i bybilledet. De kan rode bod på de færre faste beboere og er et godt supplement. Det er jo de betingelser, vi lever under som en lille by," siger han.
Uniformering af byen
Netop derfor er det vigtigt, at byen adskiller sig fra storbyer, pointerer Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur.
"Det er vigtigt at fastholde noget unikt, som storbyen ikke kan tilbyde. Vi skal erkende, at vi er noget helt andet end de store byer. Kommunen har ikke afklaret, hvad vi er. Vi har været forkælet af kvalitetsturisme i lang tid, men mulighederne smuldrer mellem fingrene på os. Vi er ved at tabe kvaliteten af turismen. Der sker en uniformering af byen, hvor vi bliver en del af oplevelsesøkonomien," siger Jens Daugaard.
Mens han ryger på sin pibe, tager Inger Nordkap over:
"Ja, for mig er Skagen bare at være - himlen er altid forskellig, luften er altid frisk, og jeg nyder hver en dag."
"Ja, og når man har boet her 14 dage, lægger man ikke mærke til lugten af fisk mere," griner kassereren.
Men samtalen bliver straks alvorlig igen.
"Man nedgør folks intellekt, når man presser underholdning ned over hovedet på dem. Man tror ikke, de kan underholde sig selv. Vi er nødt til at diskutere holdningen til Skagen," siger Jens Daugaard. Nu er det ham, der sidder med familiens ene hund på skødet.
"Profitterne har aldrig været så store og lige til at samle op. Der er altid plads til en bankbog til. Men det er vigtigt for os at kunne trække vejret," siger Inger, mens hun kigger ud på skoven af røde tegltag med hvide blonder, der ligger stadig tættere og tættere.
Vinduet står åbent, og man kan høre mågerne skrige om kap med blæsten, imens bladene rasler af træerne, og støvregnen falder fra den grå himmel.
