Læsetid: 5 min.

Hvor verden ender, flyder vinen

En konstant tilstrømning af investorer og vinmagere fra hele verden har skabt en international stemning i New Zealands nye vindistrikter, som giver deres franske konkurrenter stadig flere bekymringer. En ferie langs den newzealandske vinrute er et kig ind i en vinverden, hvor gængse konventioner ikke står i vejen for nytænkning og udvikling
Jokeren. Klimaet har specielle fordele at byde på for den newzealandske vinproduktion - men det er også en joker i det lange løb.

Jokeren. Klimaet har specielle fordele at byde på for den newzealandske vinproduktion - men det er også en joker i det lange løb.

21. november 2008

Der findes ikke nogen mere sublim måde at rejse på end med luftballon, tænkte jeg, mens vi drev mod byen Martinborough på North Island i New Zealand. Men for fårene, der guffede græs på vinmarken dernede, var dette monsters tilsynekomst et signal til at spredes i panik.

For et årti eller to siden ville der ikke have været nogle vinstokke i sigte, kun får, men New Zealands ankomst på vinens verdensscene har ændret området. Mens vi gled hen over byen, som er anlagt i slutningen af 1800-tallet af Sir John Martin og har form som det engelske flag, kunne vi se taget på Martinborough Hotel, hvor vi havde spist en overdådig middag aftenen før og smagt den ene gode, lokale vin efter den anden.

"For ikke så lang tid siden var dette hotel blot en drukbule for fåreklippere," fortalte en af vores værter. "Der var slagsmål hver lørdag aften." Men ikke længere. Efter den utrolige, internationale succes for Sauvignon Blanc-vine fra Marlboruogh, der ligger på den nordlige del af South Island, er jagten sat ind på den næste perfekte blanding af klima, jordbund og druesorter.

Fransk bekymring

Her i Martinborough midt i Wairarapa-distriktet mener de at have fundet det perfekte hjem til Pinot Noir-druen, der indgår i alle de bedste vine fra Bourgogne. Længere mod nord i Hawkes Bay, New Zealands ældste vindistrikt, er de endnu mere indbildske: De mener, at de kan producere blandinger af Cabernet Sauvignon og Merlot, som kan konkurrere med de bedste vine fra Bordeaux.

De franske vinproducenter havde ikke behøvet at bekymre sig, hvis det ikke havde været for den globale opvarmning, som ifølge nogle eksperter vil gøre det for varmt i Bordeaux og Bourgogne for disse distrikters klassiske druesorter. Eksperterne tilføjer, at New Zealand, som er omringet af et nedkølende hav, vil slippe for de værste virkninger af den globale opvarmning. Efter at jeg var blevet slået omkuld af den første flaske newzealandsk Pinot Noir, besluttede jeg mig for at efterforske sagen.

Beskyttelse

Der kommer så mange pilgrimme, som søger efter udspringet for deres foretrukne vine, at der er blevet lavet en 'vinrute'. Den starter i Hawkes Bay-regionens Art Deco-hovedstad Napier og fører gennem Martinborough til Wellington, hvor man tager et fly eller en færge over Cook Strait og ender i Blenheim, hovedbyen i Marlborough-distriktet. I april kørte min kone og jeg, dagen efter at vi var ankommet med fly fra den anden ende af verden, ud for på cykel at udforske Gimblett Gravels, som er et område i Hawkes Bay, hvor jordbunden regnes for at være særlig velegnet til at producere de bedste vine.

Vejene var lige så snorlige som vinrankerne, der flankerede dem, men at dømme efter den konstante lyd af noget, der lød som skydevåben, virkede det, som om der var udbrudt krig. Først da vi standsede ved den første vingård, Ngatarawa, fandt vi ud af, hvad grunden var: Høsten var nært forestående, og støjen skulle skræmme fuglene væk fra de modne druer. Det forklarede også de net, som beskyttede mange af vinrankerne, men hvorfor tårnede store ventilatorer sig op over vinmarkerne? Om vinteren, viste det sig, sætter de luften i bevægelse for at forhindre frostskader.

Fokus på bundlinjen

Det stod allerede klart, at der i New Zealand, i modsætning til andre vinproducerende lande, ikke er noget forfinet ved vinfremstilling. Det, der tæller, er, hvordan det smager, og hvis det kræver kunstvanding - bandlyst blandt anerkendte franske vinproducenter - er der ikke noget at gøre ved det. Der er en forfriskende, uformel stemning ved vingårdenes smagninger og i deres forretninger, der her er kendt som cellar doors. Joyce Verhoeven fra Alpha Domus bød os et glas af deres Saint-Émilion fra 2002 og spurgte, hvad vi mente om dens bouquet. "Jeg kalder den for 'teenagerens soveværelse'," sagde hun - og hun havde ret.

Jenny Dobson, som er vinmager hos Te Awa, arbejdede i 13 år i Bordeaux, inden hun i 1996 vendte hjem. Hun virkede som den ideelle person at bede om en kommentar til teorien om den globale opvarmning. "Lidt mere varme ville gavne druesorterne fra Bordeaux, som bliver dyrket i Hawkes Bay," siger hun, "men her bliver vejret også mere ekstremt med frost, tørke og regn, når man mindst venter det." Udenfor blev hendes druer dog opvarmet af en milde efterårssol. Det så ud til, at høsten i 2008 ville blive ganske god.

Te Awa er amerikansk ejet, og den konstante tilstrømning af investorer og vinmagere fra hele verden har skabt en international stemning i New Zealands nye vindistrikter. Ved siden af Martinborough Hotel, som er blevet istandsat og nu fremstår i sin oprindelige viktorianske pragt, ligger smarte restauranter, som serverer stillehavsfusionsmad, og caféer, som kan tilfredsstille selv den mest neurotiske moccacino-junkie fra New York. Men byen er stadig lille nok til, at der ligger vinmarker inden for bygrænsen, og til at tapperiet ligger på torvet.

'Vindruer er ukrudt'

Da vi nåede til Marlborough, det dynamiske centrum i den newzealandske vinindustri, blev vi vist rundt af Peter Blackmore, en jordbunden, tidligere tomatavler, som ikke spilder tid på forestillinger om ædle druer. "Vindruer er ukrudt," sagde han, mens vi så på nogle af de druer, som bruges til Montana-vinen. "Det er praktisk taget umuligt at slå planten ihjel."

Da vi udforskede førende vingårde som f.eks. den økologiske Seresin og den tilgrænsende Highfield, hvor bygningerne er udformet som husene i en toskansk landsby, lærte vi en hel del om, hvordan druerne havner på flaske.

Det paradoksale ved vinfremstilling er tilsyneladende, at jo hårdere man får druerne til arbejde, des bedre bliver resultatet. Hvis man planter vinstokkene i god jord i et mildt klima, bliver vinen endimensional og overdrevent frugtagtig - 'syltetøjsagtig' som det hedder i fagsproget. Men hvis man planter vinstokkene i gruset i et udtørret flodleje, hvor vandet bliver bortledt så hurtigt, at planterne er nødt til at skyde deres rødder ti meter ned i jorden for at finde væde, og udsætter dem for glohede dage og kolde nætter i modningsperioden, så ender man måske med at have en klassiker. Peter fortalte os, at nogle af New Zealands bedste vine stammer fra øde områder, der tidligere blev betragtet som 'uegnede for får'.

Bliver aldrig billig

Vinruten fører ikke gennem de pragtfulde landskaber, som lokker mange til landet. Men på den sidste dag sejlede vi rundt på det smukke Queen Charlotte Sound ved South Islands nordspids og spiste frokost på Bay of Many Coves Resort. Mindet om den Sauvignon Blanc fra Cloudy Bay, som vi drak ved det klare vands bred, hjalp os til at holde humøret oppe under den lange hjemrejse.

Vi vendte hjem med en masse ønologisk viden og en dyr smag. Newzealandsk vin bliver desværre aldrig billig på grund af den lange distance, den skal tilbagelægge, og på grund af manglen på arbejdskraft i den fjerne ende af verden. Men kvaliteten af landets vine er så høj, at der skabes nye vindistrikter. Vingårde, som ligger på en ø nær Auckland, får vildt begejstrede anmeldelser, og vingårde i regionen øst for Christchurch viser deres potentiale. Jeg håber en dag igen at kunne følge vinruten, men til den tid vil jeg starte længere nordpå og slutte længst sydpå.

© The Independent & InformationOversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu