Læsetid 3 min.

Hvad med børnene?

Nye læsere: Læs Informeren den 26.september og den 21.november og bliv klar til, foreløbig, sidste live-sending fra børnefamiliefronten
19. december 2008

Øverst på top 10'en over de spørgsmål, jeg bliver stillet i forbindelse med at sige kønspolitik og børn i samme sætning, ligger det her: "Hva med børnene, er det ikke synd?"

Det kan da godt være, døm selv. Følgende er et lille udvalg af citater og episoder, jeg har skrevet ned gennem årene, når børnene eller deres omgivelser kommenterede eller reagerede på vores forsøg på at banke lidt kønspolitik ind i dem.

Fastelavn

Højtider er altid en pest. Eksemplet her er fra fastelavn 2007, og hysteriet havde stået på i flere uger, hvor jeg skiftede mellem moderat fysisk pres/Annemette Hommel-style og raffineret psykisk manipulation. Jeg håbede til det sidste. Det afgørende slag stod fastelavnmorgen mellem undertegnede og det fire-årige afkom. 16 måneders tumling kunne kun sige hue og vov og var med sine 90 cm en meget lidt truende modstander. Hun blev derfor hældt i et mariehøne-kostume, fik en hue på og gik rundt og gøede, one down - two to go. Ti-årig løb ud af døren som punker, og det efterlod mig i arenaen med kampberedte og morgenfriske mellemste afkom. Godt så.

"Skaaat....du kunne jo være ridder?"

"Nej"

"Robin Hood?"

"Nej!"

"Spiderman? Superman? Actionman? Batman?"

"Nej!!"

"Et dyr? Dino? Løve? Elefanten er da et sejt dyr!"

"Naajjjj!!"

(Jeg afprøver det kvindelige martyriums bedste trick - tavshed. Det virker ikke.)

"Jeg vil være prinsesse! Mormor har købt min kjole!!"

"Den er desværre krøbet i vask."

"Du lyyyver!!"

"Ja!"

"Giv mig den!! Jeg er prinsesse!! Du er dåååmmmm!"

"Du kunne være en ridder-prinsesse? Med et sværd i hånden!"

(4-årig tænker ... moderens ansigt lyser forhåbningsfuldt op ved tanken om et metal-accessory til polyester-perfiditeten).

"Nej. Og nu gider jeg ikke diskutere det mere."

Nå. Rend mig i røven. Herefter var der afgang til institution med svansende phthalat-indsvøbt dramaqueen forrest ("Har du husket min tryllestav?"), sur til-vægs-sat mor i midten (censur) og vraltende mariehøne ("Hue,hue, hue") bagerst.

Lortefastelavn. Lortemormor. LorteBRkatalog.

Kønskaniner

Ami, fire år. Vi sad og tegnede. Ami: "Kan kaniner godt være lyserøde?"

"Ja, det kan de da. De kan da være alle mulige farver." (Sagde hippie-mor der ikke ville begrænse barnet i sin kreative udfoldelse).

"Nå, men det her er en pigekanin, så den skal have lyserød læbestift på."

"Jeg er da også en pige, jeg har da ikke lyserød læbestift på." (Sagde feminist-mor, der ikke ville begrænse barnet i sit kønsrollesyn).

Her kiggede den fire-årige på mig med tvivlen malet i ansigtet: "Jamen mor, er du da en kanin?"

"-Øh nej."

"Så bland dig uden om."

Hår

Da jeg for et par år siden klippede mit lange hår kort, var det meget oprørende for min dengang fire-årige mellemste. Selvom det er flere år siden nu, sætter hun sig nogle gange stadig hos mig og aer mig i håret, mens hun kigger mig helt ind i hjernen og siger: "Jeg savner dit lange hår. Hvis du bare lader det vokse og ikke klipper det, så kan det godt nå at blive langt igen, inden du bliver gammel og dør."

Lillesøsterbror

Clara: "Kan du ikke klippe hendes hår langt? Det er irriterende, at alle tror hun er en dreng."

Mig: "Kan du ikke bare lade være med at rette folk, det er da ligemeget, hvad de tror, hun er?"

Clara: "Men hvad nu hvis de tror, at hun er i familie med mig!"

Vi er inde i en butik. Jeg beder om at se på en flyverdragt, ekspedienten spørger, om det er til den lille dreng og kigger ned på den mindste.

Clara: "Hun er altså en pige!"

Mig (til ekspedienten): "Ja, men jeg vil gerne se på en grøn flyverdragt."

Ekspedienten: "Hvorfor?"

Mig: "Hvorfor hvad?"

Ekspedienten: "Jamen- eh - altså hvorfor skal den være grøn?"

Mig (nu lettere irriteret): "Hvorfor den skal være grøn?...Jamen, øh det skal den bare!"

Clara: "Jeg kan bedst lide lyserød!"

Mig (til dem begge, nu rigtig irriteret): "Jamen der er ikke nogen af jer to, der skal ha' ny flyverdragt vel?! Jeg vil gerne se på en grøn flyverdragt, str 2 år!"

Ekspedienten (nu angiveligt letteret fortørnet over, at jeg har antydet, at hun går i flyverdragt i en alder af 42): "Nå ja, bevares."

Clara (Kan godt se, at jeg er sur): "Aj mor, du skal ikke være sur, det er din egen skyld."

Ja så skulle det vist være klart for alle, at mine børn ikke lider nogen nød. De er relativt uimponerede af mit syn på verden, og forresten er verden på deres side, så mit Sisyfos-projekt gør vist ingen skade. Men forhåbentlig gør det lidt gavn.

Og heldigvis er det jo min egen skyld, hvis jeg er sur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu