Læsetid: 4 min.

Bonnichsen, ambassadører og andet godtfolk

Når forhenværende embedsmænd skal holde kaje og intimideres, vinder ven/fjende logikken over den skikkelige måde at være uenig på
Klap i! Sagen om justitsministeren og Dansk Folkepartis angreb på Hans Jørgen Bonnichsen er vigtig, fordi den konfronterer politik med demokrati.

Klap i! Sagen om justitsministeren og Dansk Folkepartis angreb på Hans Jørgen Bonnichsen er vigtig, fordi den konfronterer politik med demokrati.

Lea Meilandt

Moderne Tider
6. december 2008

Dansk Folkeparti har bedt den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste PET, Hans Jørgen Bonnichsen, om at stikke piben ind. Han er vist oven i købet blevet kaldt ynkelig af partilederen. Justitsministeren har efterfølgende belært Bonnichsen om de skærpede bestemmelser om tavshedspligt, efter at Bonnichsen har udtalt sig kritisk om dele af den danske antiterrorlovgivning og administrationen heraf. I et par omgange har man også tidligere bedt en stribe pensionerede ambassadører om at holde deres holdning om udenrigspolitik og diplomatisk praksis for sig selv, da de følte anledning til at betvivle fremgangsmåden i Danmarks samarbejde med muslimske lande i forbindelse med Muhammed-krisen og navnlig opspillet hertil.

En righoldig historie

Det er interessante sager, som rejser en række problemstillinger, der er fundamentale. Dels for demokrati og ytringsfriheds status i tilstande, hvor rigets sikkerhed opfattes som truet. Dels for nuværende og forhenværende embedsmænds rettigheder og rolle i den offentlige debat.

At det handler om demokrati og ytringsfrihed illustreres af, at manden bliver bedt om at holde kæft. At det handler om forvaltningen af embedsmandsrollen viser det forhold, at Bonnichsen udtaler sig som borger med en særlig ekspertise på baggrund af centralt kendskab til efterretningstjenesten og relationen mellem stat og borger.

Begge problemstillinger har en righoldig historie. Tænk bare på 1970'ernes bekæmpelse af venstrefanatisk terrorisme, når det handler beskyttelse af demokrati og ytringsfrihed med midler, der indskrænker selvsamme. Og for ganske få år siden kom Jens Peter Christensen-udvalget med en betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed, der blev reaktualiseret med debatten om offentlig ansattes meddeleret i tilfælde af uredelighed i forvaltningen; den såkaldte whistleblower-problematik. Spørgsmålene vedrørende demokrati og ytringsfrihed samt embedsmænds rolle i den offentlige debat drøftes således ikke alene polemisk, men er også dybt funderede og genstand for seriøs granskning og vurdering. Så vidt så godt.

Den nuværende sag om Bonnichsen er dog eksemplarisk, fordi den konfronterer politik med demokrati, om man vil. Den tyske politiske filosof og retstænker Carl Schmitt funderede politik på forholdet mellem ven og fjende. Altså et spørgsmål om konflikt og modsætninger, om at være med eller imod, som buk eller får for nu at tale udenrigspolitisk nydansk. Altså en definition milevidt fra en geheimlich, konsensusorienteret dansk folkestyretradition med vægt på samarbejde, kompromis og inddragelse. Bonnichens er 'i mod' i folkepartisternes udlægning. Han er ikke en ven af det demokrati, man mener selv at personificere i den patriotiske kamp mod islamisk terrorisme. Legitimitet skabes ikke i denne forståelse gennem kritisk granskning, debat og modstand, men gennem loyalitet; ved at melde sig ind i venskabet og bekræfte aversionerne mod og beskrivelsen af fjenderne. Jo tættere på stavepladeniveau jo bedre. Eksemplarisk udtrykt i DR2's Deadline onsdag den 3. december, da Karen Hækkerup (S) i en ophedet debat med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sagde, at det handler om ytringsfrihed, hvortil Messerschmidt svarede: nej, det handler om Bonnichsen' (gengivet efter hukommelsen).

Den skikkelige uenighed

Den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup sagde engang, at demokrati er en skikkelig måde at være uenig på. Han understregede hermed flere ting. For det første, at demokrati forudsætter pluralisme, der udtrykker sig i en mangfoldighed af synspunkter om dette og hint, f.eks. antiterrorlovgivning. For det andet, at slutmålet i et demokrati ikke nødvendigvis er konsensus. For det tredje, at demokrati er en civilisationsform - altså den skikkelige måde at være uenig på, hvor man lytter, argumenterer etc. og anerkender enhver anden borger eller diskussionspartners krav på og ret til at ytre sig. Ikke nødvendigvis i bedemandskostume uden passion, men dog uden vold, trusler etc. (men gerne med satire kunne man tilføje). For Løgstrup som så mange andre, der har tænkt over demokrati siden oplysningstiden, udgør ikke alene en fri offentlig debat en afgørende forudsætning for at realisere demokratiske idealer, men også en oplyst debat et væsentligt element. Det er bl.a. derfor vi har ni års undervisningspligt. Demokrati knytter sig ikke alene til værdier, men også til oplysning.

Svag brobygning

Alt hvad vi ved, ved vi fra medierne, sagde Niklas Luhmann. Derfor er det afgørende, at medierne og offentligheden kan oplyses af viden og ikke alene være slagmark for stridende synspunkter. Og her kommer spørgsmålet om embedsmændenes stilling ind i billedet. Normalt siger embedsmænd i Danmark ikke en lyd. Hverken når de er i embedet eller bagefter. Når de endelig siger noget, siger de mest fra, som SKAT's direktør gjorde det forleden. Det er der mange gode grunde til. Såvel kolleger som politikere foretrækker safe play, den tavse mine, der går i et med tapetet. Embedsmænd diskuterer formentlig heller ikke rollen synderligt internt. Og da der ikke er nogen særlig stærkt brobygning mellem embedsværk og forskning i Danmark, bliver tv's og avisernes mange universitetsansatte eksperter og deres viden sjældent modspillet eller iltet af ikke-subjektive udsagn, vurderinger m.v. fra nuværende og forhenværende embedsmænd. Og vi ved lidt mindre fra medierne, end vi ellers ville. Når så oveni købet forhenværende embedsmænd skal holde kaje og intimideres, vinder ven/fjende logikken over den skikkelige måde at være uenig på. Politik over demokrati. Det er værd at tænke over - og sige noget om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her