Læsetid 9 min.

'Hvis folkekirken kan rumme alt, hvad skal vi så med den?'

Er det farligt at besøge heksen Dannie Druehyld i Zoologisk Have? Det spørgsmål er to fraktioner af folkekirken røget i totterne på hinanden over. Den ene side, der tror på det okkulte og uddriver djævle, mener ja. Mens den anden kalder det harmløs underholdning. Men hvis ingenting er farligt, hvad er kirken så andet end hyggelig underholdning og julegudstjenester?
Det okkulte. Dannie Druehyld kalder sig heks, og det har fået folkekirke-fraktionen Præsteinitiativet til at kalde til kamp mod mørkets kræfter. Men Druehyld afviser at have særlige kræfter - hverken -gode- eller -onde-: -Jeg arbejder ikke med de dér modsætninger, som præsterne har så travlt med; lys og mørke, liv og død, godt og ondt. Jeg arbejder nærmere med harmoni og disharmoni,- siger Dannie Druehyld.

Det okkulte. Dannie Druehyld kalder sig heks, og det har fået folkekirke-fraktionen Præsteinitiativet til at kalde til kamp mod mørkets kræfter. Men Druehyld afviser at have særlige kræfter - hverken -gode- eller -onde-: -Jeg arbejder ikke med de dér modsætninger, som præsterne har så travlt med; lys og mørke, liv og død, godt og ondt. Jeg arbejder nærmere med harmoni og disharmoni,- siger Dannie Druehyld.

Henning Bagger

19. december 2008

Dannie Druehyld har sagt i telefonen, at når jeg kommer, skal jeg køre til verdens ende og så lidt længere, og så finder jeg hende. Jeg ender med at køre for langt, og må tilbage op ad en stejl jordvej, man normalt ikke ville forsøge at forcere i en almindelig bil. Mens jorden piskes bagud under dækkene, og bilen glider baglæns nedad bakken, tænker jeg, at nu skal jeg vende tilbage og møde en heks som det første levende væsen.

Tilbage på bakketoppen og inde hos Dannie erklærer hun, at fordi jeg er fløjet til Nordjylland, skal jeg plante fem træer i skoven for at neutralisere min CO2-balance. Hun har træerne og en skovl stående klar ude på gårdspladsen. Jeg nikker bare, klart jeg skal plante nogle træer. Jeg tør ikke spørge, hvad en tur over Atlanten koster.

For Dannie Druehyld, kendt som hele Danmarks eneste officielle heks - en titel hun har oparbejdet som forfatter, foredragsholder og tre årtiers arbejde fra huset i Rold skov - er åbenbart én man skal have respekt for, eller ligefrem være varsom med at omgås.

I hvert fald blev det for meget for 14 af Aalborgs præster, da Dannie Druehyld for nylig optrådte med græskar, amuletter, bål, udklædninger, hårrejsende heksehistorier og heksebryg til et Halloween-arrangement i Aalborg Zoo. I præsternes øjne var heksebryg alt andet end hyggelig underholdning, og præsterne, der kom fra en række af Aalborgs folkekirker og frikirker gik sammen i det, de kaldte Præstefællesskabet, for at advare deres bysbørn.

"At lade sine børn komme under indflydelse af en erklæret heks og lade dem udstyre med heksebryg og amuletter, er efter vores mening ikke ansvarligt. Vi taler ikke om en skuespiller eller en, der i dagens anledning har klædt sig ud, men om en person, som i en lang årrække har praktiseret heksekunst og som tager disse ting alvorligt," skrev præsterne i en pressemeddelelse.

Og præstefællesskabets talsmand, sognepræst ved Vor Frelser Kirke, Vagn Folkerman, understregede, at "der er tale om religion":

"Som præster ved vi af erfaring, at man ikke skal lege med okkulte kræfter. Mange mennesker kommer i disse år til os med store problemer efter at have været i nærkontakt med okkulte fænomener og mennesker, der praktiserer okkultisme."

Vagn Folkerman ønsker ikke at kommentere sagen yderligere. Men Dannie Druehyld forstår ikke beskyldningerne, bedyrer hun, omgivet af strudseæg, et par meterlange slangehamme, en kost (!) og store dyrekranier, der hænger på væggene eller ligger på skamler rundt omkring.

"Jeg har ingen specielle kræfter. Alle mennesker har talenter og kræfter. Skulle jeg være i stand til at slå hele Zoologisk Have ud med en virus, var jeg jo Gud."

Dannie Druehyld arbejder med naturen, og ud fra at naturen har et rum og en eksistens.

"Jeg mener, at der mellem mig og naturen kan skabes et fælles rum, et mellemrum, hvor jeg går ind og i sammenhængen bliver så meget natur, så både fugle og hjorte kommer og drikker lige op ad mig. Uanset hvad, har det en forvandlende indflydelse på mig, og deri ligger magien. Jeg arbejder ikke med de dér modsætninger, som præsterne har så travlt med; lys og mørke, liv og død, godt og ondt. Jeg arbejder nærmere med harmoni og disharmoni. For så kan du mærke det. Du kan mærke, om du skaber harmoni rundt om dig," siger hun.

Flere præster på banen

Men sagen om heksen fra Rold skov stikker dybere end amuletter, heksehistorier og koste, og afspejler en grundlæggende konflikt i den danske folkekirke. Dannie Druehyld er katalysator for et opgør om, hvad den kristne tro skal handle om, og hvad den danske folkekirke skal rumme.

Konflikten afspejler modstridende opfattelser af, hvor konkret man opfatter tro inden for folkekirken. Præstefællesskabets fløj, der selv anerkender de okkulte kræfter, anser Dannie Druehyld for at være en farlig person, i nærkontakt med okkulte, mørke kræfter. Men Præstefælleskabets advarsel fik 23 andre præster - alle folkekirkepræster i Budolfi sogn i Aalborg - til at tage bladet fra munden, og tage afstand fra Præstefælleskabet. De 23 præster betragter advarslen som aldeles useriøs, eftersom de end ikke mener, at mørkets kræfter som sådan eksisterer.

De undrer sig over Præstefællesskabets "manglende sans for humor og sans for proportioner i forhold til Zoo-arangementet," og understregede at:

"Efter vores mening er arrangementet ikke en religiøs eller forførende aktivitet, men harmløs og humoristisk underholdning for børn og voksne," som de skriver i en pressemeddelelse.

Eksorcisme

Vagn Folkerman fra Præstefælleskabet er kendt som en ivrig eksorcist i Aalborg. Han blev allerede i 2002 irettesat i et tre sider langt brev af biskop i Aalborg Stift Søren Lodberg Hvas for sine offentlige djævleuddrivelsessessioner. Lodberg Hvas refererede netop til hekseafbrændinger som et betænkeligt eksempel på det farlige i at diagnosticere nogen som besatte af ånder eller djævelen.

Præstefællesskabet er ifølge Vagn Folkerman "et lukket fællesskab", og det er ikke muligt at få lov at deltage i nogen af dets aktiviteter. Adspurgt, hvad aktiviteterne går ud på, svarer Folkerman, at Præstefællesskabet går i forbøn for Aalborg og byens beboere. Mere ønsker han ikke at oplyse om Præstefællesskabets aktiviteter.

Vagn Folkerman har tidligere givet udtryk for, at han og hans ligesindede er nødt til at gå stille med dørene i folkekirken:

"Radikale kristne, der holder fast ved Jesu løfter og befalinger, som f.eks. at lægge hænder på de syge og at drive dæmoner ud af plagede, bliver chikaneret, hetzet og forfulgt. Det er karakteristisk for os kristne, at når vi begynder at tage Jesu undervisning alvorligt og begynder at bede for de syge og endda får resultater (helbredelse), så stiger forfølgelsen og bagtalelsen. Nogle bliver glade, mens andre bliver vrede. Når vi så endvidere begynder at befale dæmoner at forlade mennesker i Jesu navn (eksorcisme), så stiger forfølgelsen yderligere en grad. Men Jesus har bedt os kristne om at bede for de syge og drive dæmoner ud. Jeg, som er folkekirkepræst, gør det selv. De, der bliver hjulpet, bliver for det meste glade, men der rejser sig en mur af modstand fra alle mulige andre."

Folkekirkens okkulte elementer

Domprovst i Budolfi sogn, Arne Mumgaard, er en af 23 præster, der gik imod kollegerne i Præstefællesskabet. Han betragter udelukkende Dannie Druehyld som en naturromantiker, forklarer han, da vi sidder ved kaffebordet på provstekontoret i det mondæne Klostermarken-kvarter i Aalborg.

"Jeg ved, der findes ondskab og dæmoniske kræfter. Men det, jeg forstår ved dæmoniske kræfter, er f.eks. besættelse af penge, kynisme og begærlighed. Skruppelløshed er dæmonisk. Men de her mennesker tror jo, at det er bestemte ånder og sådan noget, der flyver rundt for sig. At det er væsener, der kan flyve ind i os. Den verden kender jeg kun til fra Bibelen, hvor man ser, at sygdom kunne blive antaget for at være en dæmonbesættelse."

Jeg spørger Mumgaard, om der slet ikke foregår noget okkult indenfor folkekirken, f.eks. i forbindelse med sakramenterne.

"Jeg mener, sakramenterne er reelle, men de bliver kun til virkelighed for mig i troen. Jeg håber, de er reelle. Jeg ved jo ingenting, det er derfor, jeg tror. Jeg tror og håber, at Gud er virkelighed, og at han virkelig er tilstede, når vi holder gudstjeneste, også når vi holder dåb og nadver."

Men at Gud er til stede, lyder okkult? Vand på hovedet uden indtrædelse af noget okkult eller magisk i øjeblikket reducerer vel også handlingen til komplet absurditet, indvender jeg.

"Jamen så kan man kalde det okkult, men det indtræder først i det øjeblik, man tror. Indtil man tror på det, der foregår i kirken, er det jo også ren fis og ballade."

For religionshistorikeren Mikael Rothstein, Københavns Universitet, afspejler konflikten mellem de to grupper af Aalborg-præster en grundlæggende konflikt i folkekirken:

"De forskellige præstereaktioner viser tydeligt to tendenser i dansk kristendom: Et mindretal tager deres religion bogstaveligt, og insisterer på, at kun kristendom (i deres egen variant) rummer sandhed. De ser det derfor som deres opgave at bekæmpe det ugudelige overalt, også i form af en enkelt lille heks fra Rold skov. Flertallet af engagerede kristne går til sagen på en anden måde. De føler et så stort overskud, at de ikke behøver slås på dét niveau. De kan mere tilbagelænet bære over med de andres tosserier."

En anden religionshistoriker, Tim Jensen fra Syddansk Universitet, påpeger, at diskussionen om Dannie Druehylds Halloween-optræden også afspejler en tendens til at religion i stigende grad bliver gjort til underholdning. Og at folkekirken idet, den ikke anerkender Satan, kommer til at fremstå så vattet og rummelig, at det næsten kan være lige meget:

"Det sker flere og flere steder, at al slags religion bliver banaliseret eller gjort til underholdning. Religion har altid været underholdning, men nu bliver det ligesom i endnu højere grad sådan, at religion fungerer på underholdningsbranchens præmisser," siger han og pointerer, at de 23 præster kan have ret i, at arrangementet i den forstand er harmløst og ren underholdning, men at det kan vendes direkte mod de 23 præster selv:

"De 23 må jo også gøre sig klart, at for en masse mennesker er det, de laver i kirken, f.eks. i forbindelse med julegudstjenester, jo også underholdning. Altså, hvis de siger, at Dannie Druehyld er harmløs og uskyldig, og det ikke har særlig meget med religion at gøre, men er underholdning, så ved de også godt selv, at en del af deres besøgende i julen også betragter det, der sker i kirken som ligeså harmløst og som underholdning. At der ikke er noget med højere magter og guder og dæmoner. Og så er det i virkeligheden alt sammen blot blevet et narrativ eller en smuk fortælling."

En stramtandet kirke

Så hvad handler den kristne tro om, og hvad kan den danske folkekirke rumme? Den teologiske debat står i høj grad om, hvorvidt der overhovedet findes andre overnaturlige eller okkulte kræfter end Vorherre. Tim Jensen forklarer, at Præstefællesskabet i en vis forstand kan siges at være mere bogstav- og rettroende end de 23 præster. Tro på satan og djævlen har jo i århundreder været en fast bestandel af den kristne tro og det indgår også f.eks. i dåbsritualet i dag, at man skal forsage Djævlen og al hans magt.

"Præstefællesskabet mener, at der findes andre magter end Vorherre i denne verden. For dem er satan i langt højere grad en virkelighed, og de to grupper er lodret uenige om, hvorvidt sådanne kræfter findes. Og det er klart, at hvis de 23 præster ikke tror på Satan, Djævlen og okkulte kræfter, så har kirken et problem, for det næste skridt vil være, at folk vil opfatte kirken som for lidt 'rigtig religion' og nogle vil sige: 'Jamen er de alle sammen som ham Grosbøll (præsten, der i et interview udtalte, at han ikke tror på Gud, red.); er Gud bare et symbol og ikke en 'rigtig' personlig magt?' Og der har du konflikten, for der er en hårfin grænse for i hvor høj grad, du kan psykologisere en religion og gøre den til en smuk fortælling eller en fortælling om moral, uden at religionen mister det, der gør den til andet og mere - til religion," siger Tim Jensen.

Tilbage i Rold skov begriber Dannie Druehyld ikke dæmoniseringen af sig selv.

"Lad os bruge et andet ord end kraft, hvis det er så farligt. Vi er mennesker, vi har evner, lad os kalde det det; vi har en skabende evne. Urten har en evne, ligesom hvis du spiser en gulerod, så ligger der i guleroden en evne, som vi plejer at kalde en kraft. Men det har jo ikke noget med guder og dæmoner at gøre, så hvis ordet kræfter er så farligt, så lad os lægge det væk," siger hun.

Det er ved at være mørkt og vi går ud i skoven, så jeg kan få plantet mine træer. Jeg kører derfra og vinker til Dannie med en arm ud af vinduet. I bakspejlet kan jeg se verdens ende bag hende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Gram

Tror nu egentligt ikke der findes overnaturlige kræfter - det er formodentligt bare rent naturlige kræfter, som vi er blevet fremmedgjorte overfor.

--------------------------

Som opvoksende barn undrer man sig over alt
det "onde" man møder - og ( ved eftertanke ): Undrer sig også over de religioner der kalder mennesket for syndigt.

Det må vel skyldes at de religioner, måske nok kan rumme gud, men altså ikke kan rumme mennesket.
Eller har de andre grunde til at vove at kalde mennesket for syndigt ?

Brugerbillede for Kim Gram

En kirke - og slet ikke en kirke der kalder sig for:
Folkekirke, vil nødigt have det siddende på sig - at der er noget menneskeligt den ikke kan rumme, derfor kalder den det af det menneskelige den alligevel helst ikke vil rumme - for: Dæmonforårsaget ( o. lign. ) - populært sagt er det kirken's undskyldning for ikke at ville gøre Druehyld til biskop.

Altså
Alt det præster op genem tider og steder har tilskrevet dæmoner og lignenede, er blot nogle
træk ved det menneskelige som ikke blev tålt.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Problemet med religion er, at grænsen mellem en "sund , livs-understøttende tro" og "rablende galskab" kan være hårfin i visse tilfælde.

De "rablende gale" er dem , der f eks bombede abort-klinikker i USA, jager hekse eller bare tror på hekserier, læser bibelen som om hvert eneste ord er skrevet af vorherre, fornægter naturvidenskaben og er kreationister o s v.

Visse andre religioner har en "større bestand" af helt ekstremt "rablende gale" end kristendommen har - der er vist f eks ingen kristne, der har lavet selvmords-bombninger, smadret flyvemaskiner ind i skyskrabere, lavet bombninger i tog i storbyer o s v.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

De rabiate heksehadere i Folkekirken skal tåles, og have lov til at være en del af Folkekirken. Og deres hadeobjekter, uanset om det er hekse, bøsser, lesbiske, kvinder eller stjernetegnstågere, skal ligeledes have lov til at være med i Folkekirken. Folkekirken er tænkt som en inkluderende holdningsmagnet, hvor stort set alle er velkomne, og skal kunne være med i fællesskabet.

Ikke fordi Folkekirken og kirkensfællesskab i sig selv har nogen værdi, men fordi enhver der ikke kan finde sig til rette indenfor statskirken usnærende rammer, potentielt er en trussel for at religiøse ekstreme grupper for fodfæste i landet.

Brugerbillede for Per Jongberg

Artiklens titel er på afveje !

Det rigtige spørgsmål er: "Hvad skal vi med folkekirken ?" Svaret er: "Ingenting !"

Altså: Privatiser folkekirken, og lad de, der vil den slags, betale for den slags.

Det er ikke så svært.

Brugerbillede for Per Jongberg

Ups, jeg glemte lige:

... dåb, betal
... konfirmation, betal
... bryllup i kirke, betal
... skilsmisse ... nå nej
... begravelse, betal
... fjernelse af liget (ens eget) ... velfærdssamfundet tager sig af den sag

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det bekymrende er, at de som tror på det okkulte og djævleuddrivelse, får fodfæste. Hvis man hader hekse, så skal det ikke tåles i Folkekirken, for så accepterer man tidligere århundreders hekse og troldmænds død på bålet.

Folkekirkens nutidige budskab om næstekærlighed, er efter min mening uskadelig, men hvis man først accepterer djævleuddrivelse af f.eks. børn som ikke opfører sig pænt, så er vi rigtig langt ude.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Folkekirken har en opgave med at registrere fødsler, ægteskaber, skilsmisse og dødsfald. Denne opgave bør tilfalde staten, som i øvrigt også vil kunne løse den langt billigere.

Dåben burde stemples som ulovligt. Tænk at forældre indmelder deres nyligt fødte barn ind i en forening, der fremover vil opkræve betaling for medlemskab - det må da være en krænkelse af aftaleret at dette tillades? Samtidigt udnævnes person til at påtages ansvar for indoktrination og hjernevask at de små poder, således at de ikke ønsker at udmelde sig af foreningen siden...

Derimod ville det være fint, hvis kirkerne ville lægge lokaler til ceremonier, der handler om navngivning af børn. Uden teologisk overbygning, men med risiko for at præsten siger hvad der falder vedkommende ind, og evt. kombineret med en lille symbolsk afvaskning for de der foretrækker det.

Bryllup burde være et rent verdsligt begreb - de ritualer der forekommer i kirker, og sker af tillægsaftaler udover den verdslige bryllupsaftale, burde kaldes noget andet en bryllup og ægteskab. Kvinders underdanighed o.a. burde være et frivilligt tillæg til det verdslige ægteskab, hvis tillægget vel at mærke ikke krænker verdslige love - hvilket netop kvindens underdanighed over manden må være...

I betragtning af hvor mange der raser mod kvindeundertrykkelse i islam, må det undre, at samme i ord og ritualer forekommer i statskirkeregi, og ikke udsættes for konstant kritik. Det har sikkert noget med dobbeltmoral at gøre ;-)

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R

Bortset fra at jeg aldrig har hørt eller har skrevet under på et ritual om, at jeg skulle være underdanig overfor min mand ;-) er jeg enig i princippet. Du må have en lidt gammeldags opfattelse af dét. Der er helt sikkert tale om meget dobbeltmoral, og også en hel del vane og indoktrinering ;-).

Brugerbillede for Per Jongberg

@ I. Sundsvald

Det er længe siden jeg har overværet voodoo'en omkring et bryllup, men jeg tror nu, at Heinrich R. har ret mht kvindens underdanighed ... det må kunne verificeres i Voodoo-teksten.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg var nok løbet skrigende bort, hvis jeg havde hørt noget i den retning. Eller også havde jeg tænkt: - Ja den er go’ med dig!

Heldigvis var der allerede i 1961 præster, som ikke gik så højt op i det, men som talte om at leve sammen i ’lyst og nød, indtil døden skiller jer ad’ – og det var i orden for mig.

Børn bliver ofte døbt p.g.a. tradition, og af hensyn til bedsteforældre. Og så er det jo en lejlighed til at feste lidt. Og traditioner er lidt hyggelige.

Jeg har dog aldrig haft brug for en gud for at opføre mig nogenlunde ordentligt, og har heller ikke indpodet mine børn noget som helst med ’gudsfrygt’, højest noget med lidt julehygge og gode historier.

Der kan jo i teorien være Voodoo-præster, som praktiserer således. Dem skal man nok holde sig fra ;-)

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Sundsvald,

ægteskabet i gammeltestamentelig tid var primært polygamisk, hvor hver patriark kunne have flere koner. Gradvist blev det mere almindeligt med monogame ægteskaber, og på Jesu tid var monogame ægteskaber det typiske. Jesus blev i øvrigt selv adspurgt om svogerægteskaber (et praktisk arrangement, ligesom flerkoneri) - nogle drillepinde ville gerne vide, hvis en enke blev gift med sin afdøde mands bror, hvilken af de to brødre skulle hun da leve det evige liv med.

Mht. kvindens rolle, så er det tydeligt udlagt af kvindehaderen Paulus. i diverse kanoniserede breve. Her er LEGO udgaven af hvad Paulus skrev. Ligesom et meget stort mindretal af Folkekirkens præster ikke vil vie fraskilte, må det formodes, at kvindens underordnede rolle ifht. manden stadig må være gældende...

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

I. Sundsvald:
"Folkekirkens nutidige budskab om næstekærlighed [...]"

Folkekirkens budskab, såvel som ritualer, remser osv., besluttes i sidste ende af Folketinget. Biskopperne har ingen indflydende, og er kransekagefigurer. Det er derfor, at Folkekirken er statens kirke, eller statskirke.

Folketinget har dog ikke ved lov beskrevet Folkekirkens dogmer m.v., så det er uklart hvilket budskab Folkekirken har (og om noget haves). Men så længe alle tror Folkekirken passer til dem og deres synspunkter, og de mange indbyrdes modstridende holdninger blandt Folkekirkens medlemmer ikke giver anledning til voldsom ballade, er Folkekirkens egentlige formål nået - nemlig at de troende er blevet pacificeret af en ufarlig og kønsløs kirke, hvorved den verdslige stat undgår at blive udfordret af religiøse fundamentalister.