Læsetid: 4 min.

Hver tid finder sit eget vink hos Heidegger

Løgstrups lille bog om Heidegger er et godt sted at starte, og en ny antologi om den tyske tænker er et oplagt sted at gå videre og stille de samme spørgsmål igen
Fra substantiv til verbum. Mens metafysikken sætter den teoretiske betragtning højest, tager Heidegger udgangspunkt i mennesket, som han kalder tilstedeværen, og dets daglige, praktiske omgang med tingene. En ny antologi om en af nyere tids mest betydningsfulde filosoffer genaktualiserer de spørgsmål, der udgår fra Heideggers tænkning.

Fra substantiv til verbum. Mens metafysikken sætter den teoretiske betragtning højest, tager Heidegger udgangspunkt i mennesket, som han kalder tilstedeværen, og dets daglige, praktiske omgang med tingene. En ny antologi om en af nyere tids mest betydningsfulde filosoffer genaktualiserer de spørgsmål, der udgår fra Heideggers tænkning.

Ullstein Bild - Meller Marcovicz

20. december 2008

Man kunne tro, det var et lille barn, der sagde sætninger som: "Pæren pærer", "verdnen verdner" og "væsnet væsner". Det var ikke et barn, men derimod den måske mest indflydelsesrige tænker i det tyvende århundrede, Martin Heidegger. Det er ikke fordi, han ikke behersker sproget. Det er, fordi den gængse sprogbrug ifølge Heidegger skjuler noget grundlæggende. For nu at bruge et af Heideggers berømte eksempler fra hovedværket Væren og tid fra 1927: Man forstår ikke hammeren, hvis man udlægger den som blot en genstand i rummet og beskriver den som et stykke træ fæstnet til et stykke jern. Men hvis man ser, hvordan den bliver brugt til at hamre med, ser man, at hammeren henviser til en helhed af betydninger. Man må forstå hammeren i sammenhæng med mennesket, der bruger den, og det hammeren bruges til. Det, man kunne kalde 'hamringen', er det væsentlige ved hammeren. Den viser sig i sin brug, og brugen er tidslig, fordi mennesket grundlæggende eksisterer tidsligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det nutidige livs manglende fundament er roden til det voksende forfald."

Værensglemslen bliver til en modernitetskritik. Og denne kritiks konservative tone har inspireret den fortolkning, at Heideggers filosofi skulle være højreorienteret.

Det er den vel egentlig ikke, men man kunne måske indvende at som konsekvens af denne rullen sig i for almindelige mennesker relativt ligegyldige filiosofi begynder det at få en højreorienteret funktion: At overdøve de mere virkelighedsnære analyser som der er behov for med snak om hamrenes hamren.
Der er recessionen, bailout af kriminelle finansfyrster, bush-doktrinen, den globale opvarmning, 9-11, og den kapitalistiske markedsorden generelt at analysere, der er sgu nok at tage fat på.
Ikke fordi de ikke er blevet analyseret meget allerede, men man kunne måske snuble over et eller andet brugbart dér, det gør man næppe med hammeranalysen, det er sgu da for indlysende, som at de sælger mere juletræer i december end i juli.
Man kunne for eksempel spørge: hvad er det, som får civilisationer til at have succes eller fejle? Der kan man f.eks læse Jared Diamond: Guns, Germs and Steel og dernæst Collapse. Så kan man videre spørge: i løbet af kapitalismens afskyelige udskejelser i de sidste 5000 år, hvad er det som har bragt de forskellige opstande igennem tiderne imod den medfølgende undertrykkelse hver deres grad af succes eller forfejlethed? Der kan man f.eks læse Chris Harman: A people's History of the World.
Den slags spørgsmål, og hvad der findes af svar, kan man måske bruge til noget.