Læsetid: 6 min.

Jesus var vædder og andre eventyr

Der er mange fortællinger om Menneskesønnen - og de fleste er endnu mere fantastiske, end dem vi kender fra Evangelierne
Jesu fødsel. En nonne beder i Church of the Nativity, der ligger i det vestlige Betlehem, hvor kristne mener, at Jesus blev født. Betlehem forventer at modtage over en million turister og pilgrimme fra nu og til nytår.

Jesu fødsel. En nonne beder i Church of the Nativity, der ligger i det vestlige Betlehem, hvor kristne mener, at Jesus blev født. Betlehem forventer at modtage over en million turister og pilgrimme fra nu og til nytår.

Musa Al Shaer

20. december 2008

Yoshua ben-Yosuf - bedre kendt som Jesus - var vædder. Han var født den 26. marts år seks før Kristi fødsel normalt beregnes fra.

Det er ganske vist. Vi ved at en munk i det 6. århundrede begik en regnefejl. Men nok om det!

Jesus var ikke født den 24. December som Kirken og kapitalismen har fundet på. Det giver i øvrigt også bedre mening med marts.

Væddere er - siger astrologer - folk der er kendetegnet ved deres mod, deres lederevner og deres frygtløshed, men også folk der har tendens til storhedsvanvid. Og Yoshua - eller Jesus - var ikke en der med sine egne ord fra Bjergprædiken "satte sit lys under en skæppe".

"Mig er givet al magt i himlen og på jorden," sagde han i det referat af hans liv der 60 år efter hans fødsel blev nedskrevet af Mattæus - den jødisk skatteopkræver.

Men væddere er også - siger astrologerne - folk der sjældent gør det færdigt, som de er gået i gang med. Og selvom Jesus banede vejen for en verdensreligion var det Pavlos - bedre kendt som Paulus - der satte hans teologi i system og den tidligere fisker Shimon - også kendt som Peter - der etablerede den formelle kirke.

Fup?

Men hvad ved vi om Jesus? Den store danske litteraturhistoriker Georg Brandes skrev i 'Sagnet om Jesus' i 1920erne; at Kristus var en myte, at han aldrig havde eksisteret.

Der er løbet meget vand i åen siden da. De arkæologiske fund, der er blevet gjort i Mellemøsten viser, at Jesus' eksistens ikke kan drages i tvivl - og at nogle af de historier, der fortælles om ham, har været om muligt endnu mere fantastiske end tidligere antaget.

Den britiske akademiske historiker F.F. Bruce skrev i 1981 bogen The New Testament Documents: Are they Reliable? Den er nu blevet genudgivet. I denne satte han sig for at undersøge historien om Jesus, med alle de midler faghistorikeren har ved hånden. Det kom der en række interessante resultater ud af.

Han fandt, at der var flere historiske kilder om Jesus end om adskillige romerske kejsere.

Normalt bruger historikere - og gode journalister - det princip, at en beretning kun er troværdig, hvis der findes to eller flere uafhængige kilder.

Det er ikke altid tilfældet med romerske kejsere. Vi tror alle på historien om, at Julius Cæsar sagde 'et tu, Brute' - 'også du, Brutus' - da han blev stukket ned. Men vi har kun én kilde til historien, nemlig den romerske historiker Sueton, der i øvrigt skrev den ned 50 år efter - og som ikke var øjenvidne. At vi i øvrigt kun har en lille håndfuld manuskripter af Suetons historie, og at disse er fra det 9. århundrede, gør ikke sagen bedre. Alligevel accepterer vi historien som sand.

Sandhedsværdi

Problemet, som Bruce gjorde opmærksom på i sin bog, var, at historierne fra Biblen - eller andre historier om Jesus - altid bliver underkastet en meget strengere afprøvning end andre historiske data.

Det er som om, at der altid skal ekstra gode beviser til for at tro på historien som Jesus. Det er måske ikke så underligt. Det er - ret beset - de færreste der kan gå på vandet, lave vand om til vin, opvække folk fra de døde - og som siger, at han er Guds søn.

Men kan man tro på det?

Det er der mange, der ikke har gjort. Og der er fortsat mange, der forsøger at rationalisere de fantastiske historier.

Den franske historiker og forfatter Ernest Renan skrev for knap 150 år siden bogen Vie de Jesus. I den skrev han den rationelle historie om Jesus; det man som almindeligt fornuftigt menneske kunne tro på. Men selvom man kunne være enig med Renan, var hans bog - fra en historikers synsvinkel - dybt problematisk.

Rigtige historikere bruger aldrig deres egne kulturelt og historisk farvede normer som referenceramme. Hvis man lader sin egen tids rationalitet være prøvestenen ender man uvægerligt i subjektivisme. Derfor har faghistorikere andre krav.

Den tyske historiker Leopold von Ranke - kildekritikkens fader - skrev, at det ikke var "historikerens opgave at bedømme fortiden, at bruge fortiden, men blot at fortælle historien som det virkeligt hændte" ; 'wie es eigentlich gewesen' - som det hedder med hans berømte formulering.

Det er her, kilderne kommer ind. For det er ikke kun de fire evangelier, der fortæller historien om Jesus.

I perioden før Kirken fik færdigredigeret Biblen, eksisterede der adskillige andre evangelier; historier der gav et lidt anderledes - og ofte mere farverigt perspektiv på Jesu liv.

Mange af disse såkaldt 'apokryfe' evangelier er de seneste år blevet fundet. Det har ikke altid begejstret teologer og andre fra det kirkelige establishment.

Men de giver et rigere - og måske mere troværdigt - billede af Jesus.

For få måneder siden udgav den amerikanske historiker og sprogforsker Abraham Terian en oversættelse af Det Armenske Børneevangelium, et af de apokryfe skrifter, der i modsætning til Biblen fortæller om Jesu barndom.

Dette evangelium er ikke enestående. Der findes andre, som f.eks. Thomas Evangeliet, Marias Evangelium og Thomas Børneevangelium.

De forbudte evangelier

Disse andre evangelier er for nylig blevet oversat til tysk af Katharina Ceming og Jürgen Werlitz og udgivet under den lidt sensationelle titel: De Verbotenen Evangelien.

Men det, de fortæller, er, at Jesus som barn kom til at skubbe et barn ned fra et tag.

Barnet døde og forældrene blev rasende. Men den lille Jesus - der dengang var fem år - opvakte blot vennen fra de døde med bemærkningen:

"Sig til din mor og far at jeg ikke skubbede dig ned."

Disse andre kilder - som fuldt ud lever op til historikernes krav - fortæller også om, at Jesus lammede en lærer, der slog ham i skolen. Det førte til, at en fortørnet Josef måtte tage Jesus ud af skolen.

Disse fortællinger er - mindst - lige så rige på overnaturlige fænomener som de evangelier, vi kender.

Men hvad der er lige så interessant er, at historierne om Jesus også findes blandt dem, der ikke tilhørte de kristne menigheder.

Den føromtalte romerske historiker Sueton nævnede Jesus - og hans mirakler er også nævnt i den jødiske Talmud. Jøderne opfattede Jesus som en troldmand, og kunne i sagens natur ikke anerkende hans opfattelse af sig selv som guds søn - men miraklerne benægtede de ikke.

Der er noget umiddelbart underligt ved denne håndværker fra en fjern provins i det romerske imperium. Han skrev aldrig noget, ejede ikke land og havde ikke noget egentligt embede.

Jovist, hans familie havde stolte traditioner. Hans mor - Miriam (bedre kendt som Maria) - var datter af den rigeste købmand i Jerusalem og hans (sted)far Josef var - langt tilbage - i familie med Kong David.

Men familien var alt andet end rig. De levede af bygningsarbejde. De arbejdede sandsynligvis for den romerske besættelsesmagt. De oprindelige kilder tyder på, at Jesus var bygningsarbejder, ikke tømrer som traditionen siger (Det græske ord Tekton - som står i kilderne - kan oversættes til murer). Dette og meget andet kan man læse i de 'forbudte evangelier'. Det er til ære for denne mand, at der holdes Jul.

Mange vil ikke tro på historierne. Men faktum er, at de er bedre underbyggede end de fleste historier fra oldtiden.

Det betyder ikke, at Jesus nødvendigvis var Guds søn, at man derfor automatisk skal genindmelde sig i Folkekirken, men det siger noget om, at der - med Shakespeares ord fra Hamlet - "Er meget mere mellem himmel og jord."

God jul!

The New Testament Documents: Are They Reliable? Erdmanns, Cambridge, 7.99 Pund, 135 siderKatharina Ceming og Jürgen Werlitz Die Verbotenen Evangelien, Piper Verlag, München, 7.99 Euro, 206 siderAbraham Terian (Red) The Armenian Gospel of the Infancy, Oxford University Press, 40 pund, 188 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu