Kalvekrøs og hønsehus

I dagens tekst kommer klummeskriveren blandt andet ind på Fisse-Oles kondomer, Klaus Rifbjergs helbred og spørgsmålet om, hvad man egentligt skal med Georg Metz i 2008 - snart 09
Moderne Tider
20. december 2008

En dag får man en mail med henvisning til en internetside, et såkaldt link. Det gør man tit, meget tit, alt for tit, hvis vi nu skal sige det rent ud. Internettet, den store kommunikationsmotorvej, hvad skal man med den? Var det ikke sjovere dengang man fik brev bragt med posten - og ventede lidt med at sende svar tilbage, i alt fald lige tænkte sig om først. Det behøver man ikke nu, og det er der ved gud mange der benytter sig af, rigeligt endda.

Men dagens link viser sig nu at være ret sjovt. Det drejer sig om et firma, der forhandler det utvivlsomt både nyttige og fremragende produkt 'Fisse-Oles kondomer'. Helt glatte, i pakker med tre stk., 183 mm lange, 53 mm brede. One Size, hedder det videre. Ja, jeg har lige set efter, og der er altså noget, der ikke stemmer. Hvilket, helt nøjagtig, vil jeg af hensyn til mere følsomme læsere undlade at komme ind på.

Mailens og linkets afsender er en god ven og temmelig flabet kollega, som trofaste læsere af denne klumme - herunder åbenbart Georg Metz - muligvis kan gætte hvem er. Jeg vil ikke gå så vidt som til at nævne hans navn ved denne lejlighed, for fyren har mildt sagt fået rigeligt med reklame her fra mit hønsehus.

Den gamles helbred

Hvad Georg Metz angår, kan han selv være en fladpande. Han er ikke nær så klog, som han selv tror, og navnlig er han ikke nær så morsom. Han skriver heller ikke særlig godt - herregud, gammelkulturradikalt kalvekrøs og progressivt flommefedt anno 1963. Hvad skal levende mennesker, anno 2008, snart 09, med den slags? Hvordan er det også, han fedter rundt med sin politiske renhed? Ligesom Dansk Folkeparti ser islamister overalt, ser Metz jo Dansk Folkeparti hos enhver, der stilfærdigt gør opmærksom på, at partiet ikke er opstået af det rene ingenting. Af venlighed vil jeg i øvrigt gerne advare ham mod at udtrykke sin ubetingede, næsegruse kærlighed til Klaus Rifbjerg i så skingre toner, at den stakkels mand bliver både øm og våd mellem ballerne af det. Hin gamle har jo allerede helbredsproblemer nok, forstår man. Bl.a. et blodtryk, der forhindrer ham i at læse de bøger han rask væk rakker ned på.

Tilkøb i Sulsted

Men det var kondomer, vi kom fra - det er måske også, når det kommer til stykket, et mere interessant emne. Som barn fandt man dem inde mellem buskene nede i anlægget ved Sulsted Præstegård. Slimede små poser, et ubestemmeligt og ikke særlig lækkert indhold. Hvad var det?

Det var man ikke helt sikker på, men efterhånden fik man styr på det. De små blikæsker, World Best, var ret fikse, dem kunne man finde på at samle på, hvis det ikke lige var, fordi man vidste, hvad der havde været i dem. Så smed man dem fra sig idet man sagde Adr! - eller Uvh! på dialekten hist oppe. Egentlig burde man jo have følt ærbødighed. De små slimede poser indeholdt jo liv, sådan set. Kimen til liv. Og et vidnesbyrd om en vis fornøjelse var de jo under alle omstændigheder. Men Adr! og Uvh!, væk med de slimede små poser!

I kiosken oppe i Sulsted, som vi enten kaldte Avisudsalget eller 'Oppe ved Elis', lagde den lille opvakte purk, Bent Nielsen, mærke til at unge mænd, der skulle have sådan nogle af de woldbester der, næsten altid købte dem som tilkøb. Det var aldrig det de bad om, når de kom ind til Elis eller hans kone. De bad om en kam eller sådan noget åndssvagt noget. En pakke cigaretter eller nye barberblade. Og jo, så lige sådan en pakke af de der woldbester. Elis, og også hans kone, langede dem over disken som om det var en hvilken som helst anden vare.

Men når den unge mand var gået, kunne de godt finde på at snakke med andre kunder om, hvad den idiot dog skulle bruge dem til. De der woldbester. Nogle gange vidste de det og havde ondt af pigen og især hendes familie, der måske var en pæn familie (den slags fandtes skam også i Sulsted). Allerede dengang, må evt. yngre læsere forstå, var verden af lave.

Men det var nu ikke kun unge mennesker, der brugte kondomer. Tiden var også de diskrete forsendelsers tid. Mærkelige, grå pakker med et indhold man ikke kunne gætte. Til ægtepar, afleveret af det dengang sorte, ikke røde landpostbud. Og så var der lige den her - altså udover brevet fra fjern familie, et brev fra kommunen og hvad det ellers kunne være. Som opvakt unge fandt man efterhånden ud af, at pakkerne så at sige indeholdt ungeforebyggende foranstaltninger. Det var ikke til at misforstå. Sådan nogle som os, forstod vi unger altså, kunne man hurtigt få for mange af.

Så hellere opfange kimen til os i en pose og smide den ind i den nærmeste busk bagefter.

Spørgsmålet om format

Jeg ved ikke rigtig med One Size. Selvom man er socialist, kan man vel godt anerkende det faktum, at der er forskel på folk. På deres evner og formåen - og, naturligvis, deres størrelse. Format, så at sige.

Men selvfølgelig skal vi alle sammen være her. I stinkende hønsehus såvel som i virkelighedsafskærmet herskabslejlighed på Østerbro. Men gad vide om det i virkeligheden er på den måde, man afgør størrelse og format? Det er det næppe. Der er ligesom ikke historisk belæg på den opfattelse.

I øvrigt har jeg ikke tænkt mig at benytte mig af tilbuddet om at købe 'Fisse-Oles kondomer', i pakninger med tre stk., 183 mm lange og 53 mm brede. Jeg venter og ser om der ikke skulle dukke noget bedre op. Indtil da risikerer jeg selvfølgelig uønsket frugtbarhed. Det vil jeg så prøve at leve med.

Så godt jeg nu kan.

Vinn & Skæv

Forfatter Bent Vinn Nielsen skriver sig igennem tingene.

Udkom sidste gang i september 2014.

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Egentlig havde jeg vel håbet på, måske oven i købet forventet, at Bent Vinn Nielsen ville vise større format, ved simpelthen at ignorere noget, som godt kunne anses for uforskammethed. Men sådan skulle det ikke være.

Hvis jeg ikke husker helt galt, så var der ellers tidligere en vis beundring for i hvert fald Metz, og en beskrivelse af Klaus Rifbjerg som værende iblandt andre ’gode og rettænkende mennesker’, og med fine ord som hørende til de ’allermest progressive’.

Trist, trist.

mariann offersen

Ja, det var godt nok en klam og kedelig klumme!

Findes der ikke redaktører, som kan holde skribenterne lidt i ørerne?

Puh-ha for en , ja klam sag.

Kunne den måske eksisterende redaktør, ikke forsigtigt foreslå Nielsen, at forsøge sig andre steder end i Informations spalter ?

Enig med Jongberg. Artiklen er så elendig og plat, at jeg hverken orker eller gider kritisere den...

Jeg skynder mig så at sige Hep Hep. Som en af de få Bent Vinn fans må jeg skynde mig at kradse rundt i støvet og se det hvirvle op. Alene fordi man kommer fra landet, får man 1 point hos mig. Alene af den grund.

Jeg kan ikke undvære noget i Information. Heller ikke den gammelkloge Georg Metz. Ham skal der også være plads til. For han er KLOG.

Men jeg kunne godt tænke mig at netudgaven af avisen udkom i en mere miljørigtig pris.

Igen - os der bor ude i landet har virkelig harsk samvittighed over al den knallertbenzin der går til, når vi skal have bragt det daglige papir ud.

Foruden den skidte løn der er uddeleren til del - UDEN morgentillæg.

Fordelen ved netudgaven er jo at man kan blive ved og ved og ved og ved...

Og i løbet af ganske kort tid er man tilbage igen.

Godmorgen til alle her fra Roskilde