Læsetid 6 min.

Hvad er der under kjolen?

Kvindelige præster i den katolske kirke, og oven i købet mange af dem. Hvad bliver det næste? Kan Paven være en Pavinde? Og hvordan kan det være en seriøs tanke, når penisen altid har været den hellige kanal, mandens antenne mod Gud, pegefingeren, der viftende siger: Gud, jeg er lige herovre
Tro. Kan paven være en pavinde? Hvordan kan det være en seriøs tanke, når penisen altid har været den hellige kanal - mandens antenne mod Gud.

Tro. Kan paven være en pavinde? Hvordan kan det være en seriøs tanke, når penisen altid har været den hellige kanal - mandens antenne mod Gud.

Giampiero Sposito

12. december 2008

Den katolske kirke har prøvet at tie det ihjel, og jeg tror, vi er mange, der troede, at den romersk katolske kirke kun havde mandlige præster og biskopper. Men for nylig fik jeg nys om, at der findes en ordineret katolsk lesbisk kvindelig præst, Victoria Rue, der bor sammen med sin kone og arbejder som romersk katolsk præst i Watsonville i Californien. Hvad er mere forunderligt er, at så snart jeg begyndte at undersøge sagen, viste det sig, at der verden over findes adskillige kvindelige katolske præster. Ja, der er ligefrem mange af dem.

Jeg er svært begejstret over dette faktum. Ikke mindst på grund af tempoet med at følge med tiden, som ellers ikke ligger synderligt til den katolske kirke. F.eks. var det jo sådan set først i 1992, at Johannes Poul II på vegne af Den Hellige Stol begik en undskyldning med den officielle indrømmelse, at de sådan lidt havde været galt på den, da de arresterede Galileo Galilei i 1633, fordi jorden faktisk drejer om solen, og solen ikke drejer om jorden, selvom Salme 93:1, Salme 96:10 og Første Krønikebog 16:30 tydeligt slår fast, at; "Jorden står fast, den rokkes ikke", nåja, så syntes de endelig, at det var på tide at indrømme, at de da måske sådan set lidt skulle have ladet fætteren gå fri, selvom han påstod sådanne horrible korrekte naturvidenskabelige fakta. Trehundredeognioghalvtres år senere.

Den hellige antenne

Og nu? Kvinder, allerede? Ingen penis nødvendig under kjolen? Men ved vi ikke alle, at forbindelsen mellem Gud og menneske går gennem penis? Kan en kvinde overhovedet være i ligeså direkte kontakt med Gud som en mand?

Redemptoris Mater; Forløserens Moder, bliver hun nu til en selvhjulpen Forløsende Moder? "Moder, tilgiv mig, for jeg har syndet." Og i stedet for at sige; "Det her bliver jeg altså nødt til at fortælle Fader om, når han kommer hjem!" tilgiver hun selv?

Kan paven være en pavinde? Hvordan kan det her være en seriøs tanke, når penisen altid har været den hellige kanal, mandens antenne mod Gud, pegefingeren, der viftende siger "Gud, jeg er lige herovre," - jamen, hvordan kan det overhovedet være en tanke, at penisen ikke er nødvendig?

Gud med jern på

Så hvad nu, hvad bliver det næste? Gud er heller ikke af mandskøn? Har Gud egentlig en penis? Jeg mener, Vores Hellige Fader i Himlene, ligner han en Barbiedukke forneden? Eller får han jern på, når Moder Jord klæder sig frækt i frodige grønne jungler og flasher sin Grand Canyon, eller måske når hun smider en tsunami af sig og hvirvler en ørkenstorm op, når hun viser sin caliente side over for Vores Hellige Fader, ægger ham og drejer sig vildt og voldsomt rundt? Er en Fader en rigtig Fader uden en lejlighedsvis erektion? Gud med stådreng er bare sådan en interessant tanke.

Men tilbage til disse kvinder, der kryber ind alle vegne. Stemmeboksene, de offentlige kontorer, de politiske fora, og nu - under de hellige kjortler? Hvordan skete det her? Mon ikke de planlægger at gøre Gud til kvinde også? Vi ved alle, hvordan kvinder kan spille spillet, så har hun lige en veninde, der også gerne vil ind og være med, og én til, og én til, og hvorfor er alle biskopperne egentlig mænd? Og hvad med den pavestilling, helt ærligt Birthe, det tror jeg bare, du vil være skidegod til, og så får de alle veninderne til at stemme på hende, og før man ved af det har Ratzinger fået et mystisk hjertetilfælde under noget tilgivelse af Søster Sussie i Det Private Kammer i Det Apostolske Palads, og røg op af skorstenen, og vupti blev Birthe pigen med verdens sjoveste hat.

Og så, hvorfor er alle vi kvinder i de lange sorte kjoler og farverige slag ('Neej, hvor er den messehagel bare sød på dig, jeg er da vild med det dér lilla broderi, nå du, har højmesse, kyskys, hejhej'), hvorfor er alle vi tøser i det her firma egentlig under en mandlig Gud? Og så er det Nine to Five om igen med uhyggelige Dolly, Lily og Jane, de vil have retfærdighed, og det er fandme nu, og Gud bliver til en Femi-Gud, jeg kan se det ske, og helt ærligt, det er da fucked up!

Tre, syv, to, mange høns

Tilbage til de kvindelige præster og biskopper. Da først jeg havde opdaget én, opdagede jeg uhyre mange flere spredt ud over hele verden. Womenpriests, hedder de. Men hvordan skete det? Der skal tre biskopper til at ordinere en katolsk præst. Selvfølgelig på den måde historien ofte skrives på; ved at subversive kræfter arbejder indefra på deres egen dagsorden - og pludselig findes noget bare! Her var nogle mænd, der må siges at være moderne i den katolske verden, nogle, der mente en udvikling var på sin plads. Tre biskopper påkrævet.

I 2002 på floden Donau, der på engelsk hedder Danube, skete det - på vand, fordi vandområder teknisk set er uden for ærkestiftets jurisdiktion - at syv kvinder blev ordineret som præster. Disse kvinder blev kendt som The Danube Seven. Seks måneder efter deres ordination, i januar 2003, blev de alle ekskommunikeret af Vatikanet.

To af dem, Christine Mayr-Lumetzberger og Gisela Forster, nægtede imidlertid at lade sig kue. De blev i stedet i al hemmelighed ordineret til biskopper af tre mandlige romersk katolske biskopper, der stod sig godt med Vatikanet. Christine og Gisela begyndte snart at importere kvinder til ledende positioner indenfor kirken.

The Danube Seven fik Vatikanet til at råbe op og protestere. Men der skete noget interessant, da Christine og Gisela i praksis ikke forsvandt. Vatikanet erkendte, at udsmidningen af de første syv kvinder kun resulterede i, at mandlige højtstående biskopper valgte at gøre to af disse kvinder til biskopper. Hvad skete der så? Stilhed. Il silenzio del Vaticano. De stoppede med at brokke sig. Vatikanet ophørte med at ekskommunikere. De valgte at prøve at få det til at gå væk med tavshed.

I 2003 blev Patricia Fresen ordineret præst i Sydafrika. Vatikanet forblev tavst. Hun blev ordineret biskop i 2005. Vatikanet? Tavshed. I sommeren 2005 blev Victoria Rue, den lesbiske præst i Watsonville, ordineret biskop sammen med tre andre kvinder. Bang. Fire mere ude.

Højlydt stilhed

Vatikanet har altså regnet ud, at modstand og opmærksomhed nok kun vil gavne disse kvindepræsters sag. Derfor, stilhed. Kvinderne bliver helt regulært ordineret til præster og biskopper af både mandlige og kvindelige biskopper og fungerer rundt omkring på stort set alle kontinenter. Ikke engang i cølibat; Victoria Rue har været i sit lesbiske forhold i 20 år. Hun hævder, at det involverer et seksuelt forhold, og at hun glæder sig over sin seksualitet. Alene i USA er der nu over 40 kvindelige romersk katolske præster.

Jo, de bryder den katolske kirkelov nummer 1024, hvilket teknisk set gør dem til diakonisser, biskoppernes hjælpere, i embedsordenen rangerende under præsterne. Men de er i fulde præstekostumer og fungerer som præster i praksis. Deres mandlige kolleger og deres menigheder anerkender dem. De er præster.

Jeg troede helt ærligt, at kvinder var klogere end til at ville ind i det foretagende. Ikke fordi jeg tror, at kvinder er klogere end mænd, men bare fordi historien nu lige akkurat har gjort det med at være katolsk præst til en mandeting, og det altid har forekommet mig så lidet misundelsesværdigt. I det mindste har kvinderne droppet cølibatet. Men stadigvæk. Modervor, giv dem en glædelig jul, mænd som kvinder. Amen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu