Læsetid: 1 min.

Luhrmann er genial

1. juledag er der dansk premiere på den australske filmmager Baz Luhrmanns nye film, den stort anlagte kærlighedshistorie Australia, der har landsmændene Nicole Kidman og Hugh Jackman på rollelisten
12. december 2008

1. juledag er der dansk premiere på den australske filmmager Baz Luhrmanns nye film, den stort anlagte kærlighedshistorie Australia, der har landsmændene Nicole Kidman og Hugh Jackman på rollelisten. "Siden jeg var en lille pige, har jeg altid ønsket at lave en film i Australien om Australien, som fejrede landet, en storladen kærlighedshistorie som denne, der fejrer kærlighed, fordi det er der, jeg befinder mig i mit liv lige nu," siger Kidman til Independent. "Selv om dette ikke er en historisk eller politisk film, minder den om de australske film, jeg voksede op med, Gallipoli, The Man from Snowy River og My Brilliant Career. Alle disse film, som formede mig. Forhåbentlig vil generationen efter mig se denne film og blive inspireret af vores film også." Australia er i øvrigt 41-årige Kidmans anden film med Luhrmann - den første var Moulin Rouge - og hun er meget begejstret for at arbejde sammen med ham: "Jeg ville gå gennem ild og vand for ham. Jeg elsker ham højt; han er genial og inspirerende, ord kan ikke beskrive, hvor forbunden jeg er til ham."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu