Læsetid: 4 min.

Oprør i den nedre udkant

De hører mærkelig musik, og det sker, at der ligger knuste flasker efter dem lørdag og søndag morgen, men undvære dem kan man ikke - slet ikke i et udkantsområde
De hører mærkelig musik, og det sker, at der ligger knuste flasker efter dem lørdag og søndag morgen, men undvære dem kan man ikke - slet ikke i et udkantsområde
6. december 2008

Er Danmark stort nok til at have råd til udkanter - altså områder af landet, hvor erhvervslivet sygner hen, hvor skolen og brugsen konstant er lukningstruet, hvis begge dele da ikke allerede er væk. Nej vel, man skulle ikke tro det. Som onkel Hans siger i Scherfigs Frydenholm, så er Danmark et lille hyggeligt land.

Vi kan tilføje, at der er mad nok, og frodige landskaber nok til, at vi alle sammen kan fryde os over det og i øvrigt gå i seng hver aften med en følelse af, at også morgendagen vil være værd at stå op til. Til dagens dont på arbejdet, eller op og i skole - alt sammen uden at skulle bruge timevis på transport. Sådan ser Danmark ud i det flestes hoveder, sådan er vi blevet vænnet til at tænke på det fra barnsben.

Men sådan er realiteten jo ikke. Realiteterne bestemmes i højere og højere grad af økonomer og planlæggere, dvs. af skrivebordsgeneraler. Efter deres - professionelle - mening, skal alting først og fremmest være så billigt og så rationelt som overhovedet muligt. Det er folk hernede på Lolland og Falster ved at være godt trætte af. Fra Dannemare til Nr. Alslev, fra Sakskøbing til Døllefjelde og Musse murres der i krogene.

Et oprør mere end ulmer. Risikoen for, at befolkningen hernede begynder at opbygge militære lagre af sukkerroer, som i givet fald vil kunne anvendes som kasteskyts mod de ski'erikker, der misregerer os, er overhængende.

Uddannelse

Den aktuelle anledning er skam alvorlig nok. Hvis der ikke sker noget, risikerer vores øer at blive affolket for ungdom, drenge såvel som piger, fordi det, målt i kolde kroner og ører, ikke kan betale sig at holde et uddannelsesvæsen kørende hernede i plutten.

Fra og med gymnasieniveau må drengene og pigerne søge andre steder hen. Indtil nu har de kunnet uddanne sig til pædagoger, folkeskolelærere og socialrådgivere uden at være nødt til at forlade egnen. Det skal være slut nu. Det kan de gøre andre steder, mener generalerne. Vores fine lokale foretagende, University College Sjælland, kaldet UCSJ, skal lukkes.

Man forestiller sig altså, at Lolland og Falster sagtens kan klare sig uden ungdom? Gudbevares, sådan nogle larmer da godt nok, der ligger også af og til knuste flasker efter dem lørdag og søndag morgen. De hører mærkelig musik i deres biler, dunk a dunk a dunk, siger det. Det er godt nok ikke til at holde ud at høre på. Men forestillingen om, at de en dag er helt væk - også selvom de efterlader sig pinligt rene fortove og nul dunk a dunk ude på kørebanen - er nu nærmest skræmmende.

Sælg til Tyskland

Hvad med skrivebordsgeneralerne? Har de ikke selv børn? Har de aldrig været unge? Eller er de bare ligeglade med alt andet end tal på et stykke papir? I alt fald skal de være klar over, at det ikke kommer til at gå stille af, hvis de jager vores unge væk fra øerne. Så bliver det ikke kun et spørgsmål om, hvad resten af landet skal med Lolland og Falster, men også et spørgsmål, om Lolland og Falster overhovedet behøver føle nogen tilknytning til det øvrige kongerige. Som en behjertet falstring sagde ved et af de protestmøder, som allerede er i gang: "Hvis de nedlægger uddannelserne på Lolland-Falster, kan de lige så godt rive broen ned og sælge hele lortet til Tyskland med det samme." Og det vil da være en tanke værd. At være udkant i Danmark er en krank skæbne, men det kan vel i alt fald ikke blive værre, hvis man i stedet var en nordtysk provins? Så kan Frydenholms tyske onkel Hans jo have det hyggeligt helt uden at tage hjemmefra.

Sammenhængskraften? Hvad er det for noget? Den nationale sammenhængs-kraft, fællesskabet om det at være dansk - men altså uden ungdom på Lolland og Falster? En dunk a dunk-fri puls i udkantsområderne - fordi det er for dyrt? Hvorfor i øvrigt lade sig nøje med det - er der ikke også andet, vi ikke har råd til? Hvad med høreapparater til skrivebordsgeneraler, når de bliver gamle. Hvad skal de med dem - de har jo alligevel vænnet sig helt af med at høre efter, hvad andre siger.

Hvem bliver tilbage

Når idéen om at lukke uddannelsesinstitutioner i udkanter overhovedet er opstået, skyldes det, at institutionernes bevillinger afhænger af en taxameterordning, der betyder fast betaling pr. elev. Og der er ikke ret mange elever at tage af i tyndt befolkede egne, derfor heller ikke ret mange penge til en institution, der f.eks. ligger i Nykøbing F. Bestyrelserne for de enkelte uddannelsesinstitutioner er embedsmænd og forretningsfolk, der er ikke blevet plads til så meget som en eneste blåøjet folkeoplyser med hede drømme om Grundtvig og om, at uddannelse er et gode i sig selv. Noget, der ligefrem skulle højne et folk og give det skibene tilbage - eller hvad det nu hedder. Den slags beåndet seminaristgylle skal man være iført hjemmestrikket pullover for at turde fremsætte offentligt - og det er der ingen, der gør nu om dage, hvor Kjeld Albrectsen ikke længere sidder i Folketinget, og Ebbe Kløvedal Reich er død.

Uddannelse skal forstås som investering i fremtidens arbejdskraft, hverken mere eller mindre. Det må ikke koste for meget, og det skal kunne betale sig på langt sigt. Og bl.a. bl.a. bl.a.

Det, der bliver tilbage på Lolland og Falster, er unge, der uddanner sig inden for håndværk og industri. Det er skam godt nok, men hvad skal de egentlig lave om et eller to årtier, når resten af befolkningen hernede så småt begynder at uddø?

I sandhed: vi ved det ikke.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu