Det var et gyldent år for skisport på Balkan. I 2005 var de serbiske skisportssteder igen tilbage i feriekatalogerne, og også regionens anden store skisportsdestination, Bulgarien, kunne notere fremgang i antallet af tilrejsende, som var glade for at holde skiferie på lavt budget.
Ej heller var det da noget tilfælde, at jeg afprøvede terrænet i begge lande samme år. Og begge mine ture var bestemt mindeværdige, om end skiturene måske ikke var de allermest ophidsende for den erfarne. Mine besøg i Kopaonik, Serbiens største skisportssted, og i hovedstaden, Beograd, var til gengæld fulde af pudsige hændelser. I den nye frontier-økonomi efter det postkommunistiske Milosevic-regimes fald tjente de få pludselig mange penge, mens de mange forsøgte at følge trop, og kun de øverste apparatjiks stadig spillede efter reglerne. På benzintanken i Beograds lufthavn forsøgte ekspedienten at debitere mig for et højere beløb, end der vistes på pumpens tæller, og repræsentanten for den statslige turistorganisation var så meget af en cowboy, at han lige skulle give mig en prøvetur i min lejede bil, hvilket foregik med hjulspind og fuld fart gennem sneklædte hårnålesving på Kopaoniks bjergveje, og kun ved et mirakel lykkedes det ham at undgå karambolage med de parkerede biler.
Mærket af krig
Skiløbet var anderledes behageligt og fredeligt, og heldigvis var de dele af skråningerne, hvor NATO-fly havde kastet miner ned under Kosovo-krigen, lukket af (og det er de så vidt jeg ved også i denne sæson.) Skisportsstedet er bygget op som en model af et middelalderligt serbisk kloster og hele stedet ser helt utroligt ud. Når jeg tænker tilbage på denne tur, hvor jeg på et tidspunkt for vild i en voldsom snestorm, forekommer det mere og mere som en fantastisk drøm.
Bulgarien, som jeg besøgte lidt senere på året, var derimod lidt af et mareridt. Jeg kørte på en lang, hullet vej til Bansko, hvis splinternye lifte og nybyggede ferielejligheder ganske har forandret bulgarsk skisports ansigt udadtil - det var førhen repræsenteret ved de hårdføre, men noget luvslidte skisportssteder ved Pamporovo og Borovets. Det viste sig imidlertid, at Bansko kun for 25 procents vedkommende var et skisportssted. 35 procent var en dyster by præget af fattigdom og desperation og med aggressive typer uden for hver en bar og restaurant, der brugte alle midler for at shanghaje udlændinge indenfor. Hvad angår de resterende 40 procent, bestod de af en byggeplads, hvor møblerede etværelseslejligheder til en pris af under 350.000 kr. stykket blev bygget og solgt af (blandt andre) en ejendomsmæglerkæde med det barokke navn Bulgaria4Sale.
At sige, at jeg fattede modvilje imod stedet, ville være en mild underdrivelse. Skiliftene var ganske rigtigt nye, men til gengæld kørte de kun på halv hastighed for at spare elektricitet.
På vej
Det eneste, der virkelig imponerede mig var Banskos geniale markedsføringsstrategi, takket være hvilken det var lykkedes at få anlagt det fem-stjernede Kempinski hotel ved liftens udgangspunkt for ligesom at give (forløjet) troværdighed til dette skisportssted som fornuftig investeringsmulighed.
Bansko er givetvis blevet mere civiliseret, end da jeg var der for snart fire år siden, men jeg står ved mine fordomme, og rejseagent Stevan Popovich, der har specialiseret sig i skiture til Balkan, overdriver da heller ikke sin begejstring. "Bulgarien er blevet bedre i de senere år, men der har altså ikke været revolution. Det er ikke lige pludselig blevet til Østrig." Han insisterer dog: "Vi har mange tilfredse kunder i Bulgarien - nogen har været af sted fire og fem gange. Borovets og Pamporovo har terræner, der er ideelle for begyndere og let øvede. Og i Bansko er findes de mere udfordrende løjper."
For dyrt
Til min overraskelse erklærer Popovich, at problemet med Bulgarien lige nu er, at det er ved at blive for dyrt. Som forberedelse til nationens kommende tilslutning til euroområdet er den bulgarske leva nu blevet knyttet til euroen med deraf følgende højere vekselkurser. Og efter at have udbygget med mange nye faciliteter er skisportsstederne (primært Bansko) samtidig ivrige efter at få afkast af deres investeringer, hvad der gør dem tilbøjelige til at forhøje priserne. Det er problematisk, når det bedste salgsargument for de vesteuropæiske skiløbere, der udgør en stor del af kundegrundlaget for Bulgariens skiturisme, har været prisbillighed.
Spørg man Popovich om Balkan-skiløb i almindelighed, på hvilket område han er garvet ekspert, bliver han en smule undvigende i sine svar. Det kan der være politiske grunde til.
Krigene i Eksjugoslavien gjorde stor skade på Serbiens skiturisme (Kopaonik ligger ganske tæt på grænsen til Kosovo) og tog næsten livet af Bosnien-Hercegovina som en international destination trods det positive ry, man havde opnået efter afholdelsen af vinter-OL i Sarajevo i 1984. Samme krige har også gjort Balkan til noget af et belastet ord, selv om Popovich ivrigt understreger, at Rumænien og Slovenien da også er Balkan og også byder på skidestinationer. "De ligger da begge på Balkan-halvøen, gør de ikke?", spørger han, men udtrykker dog sin forståelse for, hvorfor ingen af disse to lande er særligt forhippede på at fremhæve netop det faktum.
Besværligheder
Serbien står selvfølgelig serberen Popovichs hjerte nærmere, og det ærgrer ham, at Kopaonik ikke længere er på programmet hos de største rejseudbydere.
"Problemet er den videre forbindelse fra Beograds lufthavn, som ikke er ideel. Transporten er lang og besværlig. Tidligere har vi fløjet med charter til Nis, som ligger tættere på. Et andet problem er indkvarteringen i Kopaonik - der er ganske enkelt for få sengepladser, og fordi hele områdets har status af nationalpark lader en yderligere udbygning sig ikke gøre."
Hertil kommer Serbiens indviklede visum-ordninger, som besværliggør rejser til dette land.
Resultatet af alle disse forhindringer er blevet, at de fleste rejseselskaber opgav Kopaonik, fordi prisen blev for høj til, at det kunne holdes inden for lavpriskategorien. Charterflyene kunne ikke længere fyldes.
Popovich beklager også, at rejseselskaberne endnu ikke har genopdaget de store muligheder i Bosnien-Hercegovinas skiterræn, som ifølge ham "sandsynligvis er det bedste på Balkan, og potentielt giver mere valuta for pengene end andre destinationer". Det helt store problem er den manglende politiske afklaring om skråningerne ud for Sarajevo, der er opdelt i serbiske og bosnisk kontrollerede områder, hvilket skaber en alvorlig hindring for udvikling af skiturismen.
Begyndere
Men også destinationerne i Rumænien og Slovenien finder Popovich værd at anbefale - han betegner ligefrem Slovenien som "fænomenal" og siger:
"Det er et mini-Østrig, men til en langt mere rimelig pris". Også om sommeren kommer der mange turister til området, og det giver bedre forudsætninger for vedvarende investeringer. Derfor har det største skisportssted i Kranjska Gora da også løbende kunnet modernisere sine lifter og hoteller.
Poiana Brasov i Rumænien skal dog ifølge Popovich være endnu bedre, og derfor undrer den aktuelle nedgang i skirejser til dette land ham såre. Poiana Brasov er et nyopført skisportssted med en smuk beliggenhed, det er rimeligt prissat og har moderne lifter, herunder en helt ny svævebane. Og standarden for skiundervisning er ekstremt høj. I Rumænien som i Bulgarien skal skiinstruktører nemlig tage en universitetsgrad først, før de må undervise i skiløb, "og det gør Poiana Brasov til den ideelle destination for nybegyndere."
© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
